Browse Tag

Forskning

Psykiater tav om falsk teori

En forskningsgennemgang har for nylig aflivet teorien om, at kemiske ubalancer i hjernen er årsag til depression. Den falske teori har kunnet overleve så længe, fordi eksperter har tiet eller misinformeret, mener kritiker.

Af Gitte Rebsdorf

Da Danmarks Radio første gang i 2017 bragte seks radioudsendelser om depression, kunne  tusindvis af lyttere høre om, hvordan mangel på serotonin er årsag til depression.

Men en forskningsgennemgang har, som beskrevet i PsykiatriAvisen i juli, aflivet teorien om, at kemiske ubalancer er årsag til depression.

Den falske teori har ifølge britiske forskere betydet, at mennesker i årtier er blevet forledt til at tro, at depression skyldes en mangel på serotonin.

I radioudsendelserne, “Ramt af mørket”,  fortæller journalist Anne Kjær om, hvordan det er at være deprimeret, og om at hun skal ”have styr på sin serotoninbalance”.

Men selv om psykiater og professor, Poul Videbech, der er kendt som en af Danmarks førende depressionsforskere medvirker, som ekspert i udsendelsen, gør han ikke journalisten opmærksom på, at det er en fejl.

”Jeg ved ikke, om han burde have fortalt mig det. Det har jeg ikke tænkt over. Men det var jo noget alle troede, og jeg ønsker ikke at fremstå, som én, der er i opposition til Poul Videbech,” siger Anne Kjær.

En foræring.
Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så hvis du har mulighed for det kan du støtte avisen. Læs mere under donationer og abonnement
http://www.psykiatriavisen.dk/donationer-og-abonnement/

 

I sine udsendelser giver hun lytteren et indblik i, hvordan det er at være deprimeret, og taler med andre deprimerede som Peter Øvig Knudsen og Anne Lise Marstrand Jørgensen. Det er i den anden af i alt seks udsendelser på P1, at Anne Kjær siger:

”Nu har jeg kun underskuddet af serotonin at slås med”

Men ifølge den amerikanske forfatter og videnskabsjournalist, Robert Whitaker, så har psykiatere som eksperter pligt til at oplyse befolkningen. Han undrer sig over, at psykiaterne har forholdt sig tavse.

 ”Psykiaterne har pligt til at oplyse om fakta, så befolkningen kan træffet informerede valg. Så hvorfor har de ikke gjort det?  Befolkningen har i stedet fået at vide, at lægemidler var effektive, og at de fixede den kemiske ubalance”, siger Robert Whitaker, der blandt andet har skrevet bogen, Mad in America.

Efter at det britiske studie blev offentliggjort, sagde Poul Videbech i et interview i  Weekendavisen i august i år, at han har kendt til den falske teori længe, og at han ikke selv har fremført den siden 2013.

Men da den falske teori blev fremført i udsendelsen på DR i 2017 undlod han altså at fortælle journalisten, at der ikke var dækning for dette udsagn. 

Fra tavshed til råberi

Mens Poul Videbech tav i journalist Anne Kjærs udsendelse, så råbte han derimod højt, da Danmarks Radio i 2013 bragte Poul-Erik Heilbuths dokumentar, ”Pillens mørke skygge”, hvor der blev kigget kritisk på brugen af lykkepiller, og hvor flere danskere fortalte om, hvordan de havde fået voldsomme bivirkninger efter brug af pillerne.

Poul Videbech kritiserede dokumentaren i flere medier, og kaldte udsendelserne på DR for: ”en skræmmekampagne, der kan koste folk livet”.

I en artikel i journalisternes fagblad, ”Journalisten” sammenlignede han kritikken af lykkepiller med, at journalister skulle lave programmer om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin.

“Det ville de aldrig gøre. Men det er åbenbart anderledes, når det handler om deprimerede. Jeg synes, det er at sparke på folk, der ligger ned. Det er folk, der har behov for det, og de her programmer får dem til at få det mærkeligt med at tage deres medicin,” sagde Poul Videbech til Journalisten i april 2013. 

Videbech vildleder

Sammenligningen er ifølge en af forfatterne til forskningsgennemgangen, psykiateren og forskeren Mark HoroWitz direkte vildledende.

”Især ideen om, at depressionsmedicin virker på samme måde som insulin gør ved diabetes, er vildledende. Folk bør kende til fakta, og vide, at der ikke er evidens,” sagde han til PsykiatriAvisen i juli måned.

Også en af verdens førende eksperter i placebo og antidepressiv medicin, den amerikanske psykolog og Harvard forsker, Irving Kirsch, mener sammenligningen er forkert.

”Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem insulin og sukkersyge. Men det ser ikke ud som om, der er en sammenhæng mellem serotonin og depression,” siger han til PsykiatriAvisen.

Men Videbech fortsætter med at fortælle om ubalancer i hjernen. På netdoktor.dk skriver Poul Videbech følgende om depression:

”Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre.”

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Poul Videbech, hvorfor han fortsætter med at fremføre denne teori om ubalancer i hjernen.

Men det har ikke været muligt at få svar på disse spørgsmål, for Poul Videbech ønsker ikke at give interview til PsykiatriAvisen.

Rådgiver Sundhedsstyrelsen

Poul Videbech har stor indflydelse på behandlingen i psykiatrien. Som professor og forsker ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Region Hovedstaden er han ansvarlig for den videnskabelige forskning om depression. Han bliver desuden brugt som ekspert af mange medier, og Poul Videbech er fast rådgiver for Sundhedsstyrelsen i centrale spørgsmål om psykiatrien. Det oplyser Sundhedsstyrelsens pressetjeneste i et mailsvar til PsykiatriAvisen.

Professor emeritus på Københavns Universitet, Heine Andersen, beskæftiger sig med forskningsfrihed. Han ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag, da psykiatri ikke hans område. Men han vil gerne udtale sig generelt.

”Som forsker og rådgiver for myndigheder er man forpligtet til at levere relevant og den nyeste viden til dem, man er rådgiver for. Det er ens opgave. Det er også forskernes pligt at gengive forskningen korrekt i offentligheden,” siger han.

Falsk teori om ubalance

Men også psykiater professor Lars Vedel Kessing bidrager til den falske teori om de kemiske ubalancer. På sundhed.dk kan man læse følgende tekst:

”Depression er ofte forbundet med ændringer i, hvordan hjernen fungerer. Og det giver mening, eftersom vore følelser, tanker, søvn, appetit og adfærd reguleres af nervebanerne i hjernen. Indenfor disse baner sendes signaler fra nerve til nerve ved hjælp af kemiske budbringere, som vi kalder neurotransmittere. Disse nervebaner fungerer ikke tilfredsstillende, når man er deprimeret. Nogle neurotransmittere, f.eks. noradrenalin og serotonin, er ude af balance i hjernen hos mennesker med depression.”

Ideen om de kemiske ubalancer bliver altså igen bragt til torvs af en professor og ekspert.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Lars Kessing, hvorfor han skriver således.

Men Lars Kessing er aldrig vendt tilbage på PsykiatriAvisens henvendelser.

Heller ikke formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, har ønsket at kommentere eller forholde sig til det britiske studie om de kemiske ubalancer.

Fortsætter med at anbefale medicin

Ifølge den nye forskningsgennemgang så rokker tilbagevisningen af den falske teori samtidig ved brugen af depressionsmedicin.

For hvis ikke depression er forårsaget af serotoninmangel, er der heller ingen grund til at ordinere medicin, som skulle rette op på denne påståede kemiske ubalance.

Denne viden bør ifølge Mark Horowitz komme befolkningen til gavn så de kan træffe et informeret valg, sagde han tidligere til PsykiatriAvisen.

Men Poul Videbech fortsætter med at anbefale depressionsmedicin. Det gør han både i Weekendavisen og på Facebook, hvor han fremfører, at der er evidens for, at medicinen virker.

»der er evidens for, at antidepressiv medicin har en mærkbar positiv effekt. Effekten gælder ikke for alle. Men jeg synes ikke, vi skal fratage dem, for hvem det kan have en effekt, at få den hjælp, som medicinen yder,« sagde han til Weekendavisen i august.

På Facebook skriver han:

”Når forfatterne til den nævnte analyse føler, at de underminerer begrundelsen for at anvende antidepressiv medicin, tager de dog fejl. Det er ellers et synspunkt der er blevet gentaget i forskellige internationale medier for nylig. Der er jo ingen læger, der ordinerer SSRI, fordi de mener deres patient mangler serotonin. Det gør de derimod, fordi kliniske studier har vist effekt og relativt beskedne bivirkninger ift. placebo gennemsnitligt set,” skriver Poul Videbech på Facebook.

Men professor Irving Kirsch er ikke enig i, at bivirkningerne er beskedne.

”Når en af bivirkningerne er selvmordsadfærd, kan man ikke sige, at de er beskedne. Der er også andre alvorlige bivirkninger, og desuden får mange problemer med at stoppe med medicinen igen efter at have taget den et stykke tid, og får alvorlige udtrapningssymptomer,” siger han.

Læs også: 20 dage med psykofarmaka gjorde læge syg i flere år.

Mens Poul Videbech fremfører, at der er effekt af antidepressiv medicin, så viser metaanalyser, at effekten er beskeden eller tvivlsom, påpeger Irving Kirsch, som har været medforfatter til en ny og stor undersøgelse, som blev offentliggjort i British Medical Journal i august.

”Der er ingen klinisk relevant effekt af medicinen,” siger Irving Kirsch.

I den nye undersøgelse med Marc B Stone i spidsen fremgår det, at at 85 procent ikke har nogen effekt, mens 15 procent har effekt.

Effekten på de 15 procent kan dog hænge sammen med, at undersøgelser af depressionsmedicin har en svaghed, påpeger forfatterne.

”Når man gennemfører disse dobbeltblindede forsøg, hvor en gruppe får placebo og en anden det aktive stof, i dette tilfælde antidepressiv medicin, så kan denne ”blinding” blive brudt, fordi folk kan opdage, at de får det aktive stof. Der er jo bivirkninger, og hvis folk for eksempel kan mærke, at de bliver tørre i munden, kan de regne ud, at de får det aktive stof, og så er blindingen brudt” siger Irving Kirsch.

Vanskeligt at måle

Andre og tidligere metaanalyser viser ligeledes beskeden effekt.Professor Irving Kirsch stod i 2008 i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin, som kom frem til en effekt på 0,32 på Hamiltonskalaen.

Men effekten på 0,32 er meget beskeden og klinisk ubetydelig, og undersøgelser viser, at man skal op på en effekt på 0.875 for at kunne tale om blot en minimal forbedring, sagde Irving Kirsch til PsykiatriAvisen i 2018.

Når forskere skal måle om depressionsmedicin virker, sker det ofte ved hjælp af forskellige spørge-skemaer, som i det såkaldte Hamilton interview, sådan som PsykiatriAvisen tidligere har beskrevet det. Der findes ingen eksakte metoder at måle med.

Rokker ved troværdighed

Når den falske teori har kunnet overleve så længe, kan det hænge sammen med, at der er stærke interesser på spil.

Ifølge Heine Andersen så er der sket et kraftigt skred i den måde forskningen bliver finansieret på, som gør, at forskerne er afhængige af at være på god fod med dem, der betaler.

”Den frie og uafhængige forskning er truet, fordi forskerne skal ud at søge for at få råd til at lave forskning, og midlerne kommer fra dem, som har råd til at betale På nogle områder kommer 60 til 70 procent af finansieringen fra eksterne midler,” oplyser Heine Andersen og tilføjer:

”Der er internationale undersøgelser, der viser at forskerne er afhængige af industrien, og at det kan smitte af på resultaterne. Det er der klare eksempler på indenfor landbrugssektoren og medicinalindustrien. Det er der intet mærkeligt i. Det er lige så naturligt, som at vand løber nedad, men det rokker ved troværdigheden”, siger han.

Psykiatrien mangler evidens – ikke penge

Mens førende psykiatere kræver flere penge til en 10-års plan, så peger kritikere på, at psykiatrien mangler evidens. Men politikere er alligevel parate til at øge bevillingerne

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrien befinder sig i en alvorlig legitimitetskrise, og derfor vil det ikke nytte at poste flere milliarder i området, sådan som førende psykiatere har krævet i forbindelse med den kommende 10-års plan for psykiatrien.  Det mener den prisvindende amerikanske videnskabsjournalist, Robert Whitaker.

”Det er at smide penge efter et falskt narrativ.  Flere penge vil blot føre til flere diagnoser og mere medicin. Det vil ikke løse psykiatriens problemer. I USA er der i de seneste år tilført flere ressourcer til området over tre gange, men det har blot ført til flere diagnoser, og problemerne i psykiatrien er vokset,” siger Robert Whitaker, der har skrevet flere bøger om psykiatri, og som driver siden madinamerica

Herhjemme diskuterer og forhandler Folketingets partier en 10-års plan for psykiatrien, og førende psykiatere har på forhånd presset på for at få tilført flere midler til området, så det bliver muligt at oprette flere sengepladser.

Det fremgår af et åbent brev fra blandt andre formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft.

”Vi håber, det vil lykkes at skabe en langsigtet investeringsplan, så det sikres, at der over mange år tilføres psykiatrien de midler, der er nødvendige for den kapacitetsopbygning og udvikling, der skal finde sted”, hedder det i brevet.

Videbech vil have milliarder 

Psykiater og professor Poul Videbech fortæller også, at psykiatriens problemer skyldes manglende finansiering.  Poul Videbech ønsker ikke at lade sig interviewe til PsykiatriAvisen, men han siger således til Ugeskrift for Læger:

”Vi taler milliarder af kroner, der skal investeres over en længere årrække, hvis psykiatrien kvalitativt skal føres op på et niveau, der både sikrer patienterne ordentlig udredning og behandling og gør psykiatrien til et attraktivt sted at arbejde for læger og de andre faggrupper, der skal sikre kvaliteten i hverdagen.”

Det er ikke første gang, at psykiaterne forklarer psykiatriens problemer med manglende midler. Det skete også op til sidste folketingsvalg i 2019, hvor psykiatrien endte med at få tilført 600 millioner kroner ekstra om året.

Men psykiatrien mangler evidens. Ikke penge, mener Robert Whitaker.

”Psykiatrien befinder sig i en krise, og det narrativ, som psykiatrien bygger på, er faldet mere og mere fra hinanden. Teorien om den kemiske ubalance er tilbagevist, og forskningen viser desuden, at effekten af psykofarmaka er tvivlsom og skadelig,” siger han.

Legitimitetsproblemerne i psykiatrien er også beskrevet af de to forskere Jeppe Oute og Susan McPherson, som problematiserer, at den biomedicinske tilgang i psykiatrien er uforandret, selv om der er krav om forandring.

Skader mere end det gavner

Kvaliteten i psykiatrien bliver ikke bedre af at tilføre flere penge, sådan som Poul Videbech hævder, påpeger Robert Whitaker. Der er simpelthen ikke sammenhæng mellem det som forskningen viser, og den praksis, som bliver udøvet i psykiatrien.

”Folk bliver ikke raske af at være på psykofarmaka. Mere og mere forskning viser, at der er tvivlsom effekt både på kort og lang sigt. Disse lægemidler skader mere end de gavner. Folk bliver deprimerede af dem, de kan ikke arbejde og mange bliver invalideret,” siger han.

Parate politikere

Kravet om milliarder af kroner til 10års planen er i vid udstrækning accepteret af Folketingets politikere, der med afsæt i Sundhedsstyrelsen oplæg forhandler planen. Ifølge DR så afviser flere partier at indgå en aftale om 10-års planen, hvis ikke der på forhånd er afsat penge.

Det gælder også Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen. Han vil ikke som politiker forholde sig til, at kritikere peger på, at psykiatrien mangler evidens.

”Det vil jeg overlade til de faglige selskaber og til Sundhedsstyrelsen. Men jeg mener, at Sundhedsstyrelsen har afsat et punkt i deres plan som handler om at der skal mere forskning i psykiatri,” siger han.

SFs psykiatriordfører Trine Torp er fokuseret på, at flere penge også skal give resultater.

”Jeg er optaget af tanken om recovery og af, at de indsatser, vi laver også skal skabe bedre liv, sådan at indlæggelser og genindlæggelser kan undgås. I min optik skal man kunne få hjælp meget hurtigere, end det er tilfældet i dag, og uden at man behøver at blive diagnosticeret og visiteret. I den sammenhæng kunne kommunerne spille en langt større rolle, end de gør i dag,” siger hun.

PsykiatriAvisen bringer i den følgende tid flere artikler om, hvordan patienter har oplevet manglende evidens i behandlingen, og hvordan de er blevet skadede, og har mistet deres arbejdsevne.

 

 

Kejserens nye klæder og den skadelige psykofarmaka

/

Bivirkningerne ved psykofarmaka er forfærdelige, men det er intet imod de langvarige abstinens- og ophørssymptomer, man risikerer af få, skriver professor Jørgen Brandt, der har mærket konsekvenserne på egen krop.

 

I debatten om psykiatriens udvikling, mangler det at blive belyst, hvor meget skade den omfattende brug af psykofarmaka forvolder.

Udgangspunktet er tilsyneladende, at mennesker skal behandles med medicin, når de får reaktioner på livet som stress og deraf følgende angst/depression. Der kan være mennesker, der er så syge, at medicin kan være nødvendig, men når omkring 10% af befolkningen får psykofarmaka af den ene eller anden slags, bør alarmklokkerne ringe.

Jeg har selv tidligere har været stressramt og har i den forbindelse mærket konsekvenserne af psykofarmaka på min egen krop.

Når man bliver sygemeldt med stress, angst eller depression, tilbyder lægen typisk antidepressiv medicin, og hvis man er ”heldig”, får man også benzodiazepiner (eller tilsvarende agonister), fx mod søvnløshed. Baggrunden er en hypotese om, at sygdommen skyldes en ubalance i signalstofferne i hjernen (fx serotonin), og at denne ubalance kan helbredes med medicin. Problemet er bare, at denne hypotese er blevet endeligt afvist1.

Psykisk lidelse fra stress, overbelastning, og heraf følgende angst og depression, skyldes ikke en ubalance i hjernen. Tværtimod skaber medicinen, i sig selv, en ubalance i hjernen, som kan være invaliderende. Der er stor risiko for, at blive endnu mere syg, når man begynder på psykofarmaka. Bivirkningerne kan være forfærdelige, men det er intet imod de langvarige abstinens- og ophørssymptomer, som man risikerer at få, når man stopper med medicinen.

Ifølge forskning får op mod 25% af dem, der ophører med antidepressiva og benzodiazepiner, svære og langvarige ophørssymptomer, som kan vare i årevis2,3. For dem er symptomerne typisk langt værre end den tilstand, som de oprindeligt blev behandlet for. Den lange liste over de mulige ophørssymptomer er nogenlunde den samme, uanset om man ophører med fx antidepressiver, benzodiazepiner eller antipsykotisk medicin, selvom det er forskellige signalstoffer og receptorer i hjernen, de påvirker4. Pointen er, at disse lægemidler har forstyrret den meget fine balance, der i forvejen var i hjernen. Når man tager medicinen, indstiller hjernen sig på, at nu kommer nogle af stofferne udefra, og når man så fjerner medicinen igen, kan hjernen have svært ved at genskabe den naturlige balance imellem signalstofferne og receptorerne. Det påvirker hele nervesystemet og derved mange funktioner i kroppen.

Resultatet kan være både psykiske og fysiske senfølger, i form af kemisk induceret angst, depression eller endog psykoser, samt et utal af fysiske symptomer i form af træthed, hovedpine, svimmelhed, influenzafølelse, invaliderende smerter i kroppen, maveproblemer, søvnløshed, ødelagt sexliv, tinnitus, ”brain zaps” (stød i hovedet) og meget mere. Ofte ender folk med at få en diagnose, som fx fibromyalgi, irritabel tyktarm, funktionel lidelse, eller endog nye psykiatriske diagnoser, som man ikke umiddelbart forbinder til ophør af medicinen.

Konsekvensen af at forstyrre hjernens balance med psykofarmaka kan være enorm, med tab af arbejdsevne, indtægt og manglende evne til at leve et socialt liv.

Forskning viser også, at antidepressiv medicin (fx SSRI og SNRI) ikke virker meget bedre (og sandsynligvis værre) end placebo5,6. Forsøgene med antidepressiv medicin er typisk meget korte (6-12 uger). De foregår typisk ved at man tager halvdelen af en gruppe, der tager antidepressiv medicin og erstatter medicinen med placebo. Hvis denne gruppe får det værre, konkluderes det, at medicinen virker. Problemerne med forsøgene er at:

  • forsøgene er meget kortvarige så langtidseffekter ikke studeres,
  • abstinenser fra antidepressiv medicin ikke er anerkendte og derved forveksles med tilbagevenden af de oprindelige symptomer
  • omkring halvdelen af forsøgene, som viste et negativt udfald (at medicinen ikke virker) er ikke blevet publiceret7 og indgår derved ikke i den samlede vægtning af resultaterne. Effekten er derved yderst diskutabel, mens risikoen for bivirkninger og langvarige ophørssymptomer er store.

Benzodiazepiner virker til gengæld særdeles godt beroligende. Udfordringen er bare, at de er stærkt afhængighedsskabende. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kun må udstede benzodiazepiner i få uger. Ellers risikerer man at blive afhængig og udvikle tolerance, og så skal man have større og større doser for, at få en virkning. Desuden risikerer man, at få abstinenser imellem doserne. I løbet af kort tid holder pillerne altså op med at virke, men man tager benzodiazepiner for at dæmpe abstinenserne fra selvsamme piller. De mulige langvarige abstinenser fra benzodiazepiner er stærkt undervurderet. Det er på ingen måde holdbart.

Der er åbenbart ikke den store interesse i psykiatrien eller i Sundhedsstyrelsen for denne forskning, der er udkommet i de senere år omkring langtidsvirkningerne fra udtrapning af psykofarmaka, samt manglende evidens for at antidepressiva virker efter hensigten.

De praktiserende læger har næppe tid til at sætte sig ind i den nyere forskning, selvom de udskriver langt størstedelen af psykofarmaka, uden egentligt at vide hvilke risici, som de udsætter patienterne for.

Når ens tilstand forværres pga. af ophør med medicinen, er budskabet ofte, at det er “den underliggende sygdom”  der vender tilbage, og at man derfor skal have endnu mere medicin og højere doser. I værste tilfælde ender nogle mennesker med at få adskillige præparater – bare fordi de er blevet syge af stress.

I stedet burde lægerne for det første spørge, om medicinen er risikoen værd i forhold til den, i bedste fald, lille virkning fra antidepressiva og den store risiko for hurtig afhængighed fra benzodiazepiner. For det andet bør man spørge patienterne, om de er villige til at tage den op mod 25%2 store risiko for, at de ender med at blive invalideret pga. langvarige og invaliderende ophørssymptomer.

Der mangler en helt basal anerkendelse af, at psykofarmaka kan gøre mere skade end gavn, og at antidepressiva virker tvivlsomt ud over placeboeffekten. Samt at bivirkningerne for mange er store, og at risikoen for svære og langvarige ophørssymptomer kan være endnu større, når man stopper med medicinen igen – specielt hvis man ikke trapper meget langsomt ud. Udtrapning af medicinen skal ikke ske lineært med fx halvering af dosis hver anden uge, men i mindre og mindre reduktioner over måneder og måske endda år, pga. den stærkt ikke-lineære sammenhæng mellem koncentrationen (mætningen) af signalstofferne i hjernens receptorer og dosering af medicinen8, fx med 5-10% af tidligere dosis, hvert 4-6 uge.

Der bør i langt højere grad fokuseres på lægernes udskrivning af psykofarmaka, så vi ikke bare ender med mere medicin. Pga. den store risiko for invaliderende senfølger er det vigtigt, at sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver overholdt. Det drejer sig fx om, at benzodiazepiner kun må udskrives i få uger. At antidepressiva kun skal gives i de sværeste tilfælde af depression og måske ikke engang dér, da virkningen er særdeles tvivlsom (i bedste fald ca. 2 point på Hamilton skalaen ud af 52 mulige)4,6.

Mange mennesker føler sig fortabte i det etablerede system, da langvarige abstinenser, ophørssymptomer og senfølger ikke er anerkendte. I stedet tyer de til støttegrupper og internetfora, hvor de søger information. Desuden risikerer man, at blive stigmatiseret af systemet, da man typisk får at vide, at man lider af angst/depression, mens man selv kan mærke, at symptomerne er helt anderledes. Der findes fx viden og erfaring hos MedicinRådgivningen (smr.dk), der rådgiver om udtrapning af psykofarmaka, som bør inddrages i udviklingen af psykiatrien, sådan at vi kan sikre, at folk ikke bliver mere syge af medicinen, end de var i forvejen.

Da mange mennesker bliver mere syge af at få psykofarmaka, end de var i forvejen, må målet være, at få reduceret den omfattende brug af psykofarmaka væsentligt og tilbyde bedre behandlingsformer, fx metakognitiv terapi, som har vist langt bedre resultater mod angst og depression end medicin. Der er brug for meget klare retningslinjer og en udvikling i retning af, at langvarig psykisk og fysisk lidelse ikke starter med, at man går til lægen og får en recept på psykofarmaka.

Referencer
1Moncrieff, J., Cooper, R.E., Stockmann, T. et al. The serotonin theory of depression: a systematic umbrella review of the evidence. Mol Psychiatry, 2022. https://doi.org/10.1038/s41380-022-01661-0
2Davies, J. and J. Read, 2019. A systematic review into the incidence, severity and duration of antidepressant withdrawal effects: Are guidelines evidence-based? Addictive Behaviors. Volume 97, October 2019, 111-121. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30292574/

3Finlayson, A. J. R., J. Macoubrie, C. Huff, D. E. Foster, and P. R. Martin, 2022. Experiences with benzodiazepine use, tapering, and discontinuation: an Internet survey. Therapeutic Advances in Psychopharmacology 12, 1-10.https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/20451253221082386

4Hengartner, M. P., 2017. Methodological flaws, conflicts of interest, and scientific fallacies: Implications for the evaluation of antidepressants’ efficacy and harm. Frontiers in Psychiatry, 8(275). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5725408/
5Nielsen, M., E. H. Hansen, and P. C. Gøtzsche, 2011. What is the difference between dependence and withdrawal reactions? A comparison of benzodiazepines and selective serotonin re-uptake inhibitors. Addiction 107. 900-908. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21992148/ 
6Horowitz M and A. Wilcock, 2022. Newer generation antidepressants and withdrawal effects: reconsidering the role of antidepressants and helping patients to stop. Drug and Therapeutics Bulletin 2022;60:7-12. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34930807/
7Erick H. Turner, Annette M. Matthews, Eftihia Linardatos, Robert A. Tell, L.C.S.W., and Robert Rosenthal, 2008. Selective Publication of Antidepressant Trials and Its Influence on Apparent Efficacy. N Engl J Med 2008; 358:252-260. https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMsa065779
8Sørensen,A.,H. G. Ruhé, and K. Munkholm, 2022. The relationship between dose and serotonin transporter occupancy of antidepressants—a systematic review. Molecular Psychiatry volume 27, 192–201. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34548628/
 
 


            

Misinformation om psykiatrisk forskning

/

Psykiatrisk forskning med positive resultater bliver langt hyppigere offentliggjort end forskning med negative resultater, viser en gennemgang af 238 studier. Dermed risikerer effekten af lægemidler at blive overvurderet.

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrisk forskning er i udtalt grad præget af videnskabelige fejl, som kan medføre, at effekten af behandlingen bliver overvurderet, viser et studie, som er offentliggjort i Schizophrenia Bulletin.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

Jeg læner mig op ad Sundhedsstyrelsen

/

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Jane Heitmann, (V) synes, ideerne i The Power Threat Meaning Framework er spændende, men hun læner sig op ad Sundhedsstyrelsen, når der er faglig uenighed.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

En række britiske eksperter vil, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, have afskaffet psykiatriske diagnoser. Begrundelsen er, at der ikke er videnskabeligt belæg for dem, og at de ikke er hjælpsomme. Men formanden for sundhedsudvalget, Jane Heitmann, (V) vil som politiker ikke blande sig i dette.

Dobbeltinterview om et nyt paradigme . Hvad gør man som politiker, når eksperter på ens felt er uenige? PsykiatriAvisen har bedt to politikere fra hver sit politiske spektrum om at forholde sig til ideerne i The Power Threat Meaning Framework.

”Diagnosespørgsmålet er ikke et politisk anliggende. Det er en lægefaglig vurdering, og det er ikke noget man kan vælge til eller fra som politiker. Det er fint, at det er sådan, så jeg læner mig op ad Sundhedsstyrelsen, og de anskuelser der er for nuværende”, siger Jane Heitmann, der også er psykiatriordfører for Venstre.

 

 

Hvordan forholder du dig til som politiker, at der ikke er faglig enighed?

”Jeg er i dialog med mange forskellige faglige selskaber som Dansk Psykiatrisk Selskab og De Lægevidenskabelige Selskaber, og jeg lytter med interesse både til de faglige selskaber og til interesseorganisationerne, men selvfølgelig også til Sundhedsstyrelsen. Når jeg forholder mig til noget, sker det på baggrund af de mange forskellige input, jeg får”.

Der er forskning, som viser, at psykiatriske diagnoser ikke er videnskabeligt valide. Hvad tænker du om det som politiker?

Det er en spændende problemstilling, og det vil jeg gerne høre mere om fra de faglige selskaber og fra Sundhedsstyrelsen, og hvem der ellers kunne tænke sig at komme med input i den sammenhæng.

Det er jo helt almindelig kendt på mange områder, også indenfor psykiatrien, at der er forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert.

Hvordan agerer du i det som politiker?

Jeg har en forventning om at Sundhedsstyrelsen orienterer sig bredt, også om hvad der foregår internationalt – og bliver klogere på, hvad der foregår i England. Jeg har en forventning om, at styrelsen  orienterer sig i forhold til de lande, vi sammenligner os med, og der må man sige, at England hører med i den kategori”.

Vil det være godt at få ideerne fra The Power Threat Meaning Framework indarbejdet i den kommende 10-års plan for psykiatrien?

”Jeg tror altid, at det er godt, at man forsøger at se det hele menneske, og at man også som læge forstår at tage en dialog i øjenhøjde. Vi er jo ikke bare en diagnose. Vi er hele mennesker som alle har nogle udfordringer. Det er vigtigt, at behandlingen forholder sig til det”, siger Jane Heitmann, og uddyber:

”Der er mange mennesker, som har glæde af medicinsk terapi. Det er selvfølgelig op til lægen, som har ordinationsretten, at vurdere om det er nødvendigt. Men jeg tror sjældent, at medicin kan stå alene. Der er en sammenhæng mellem soma og psyke”.

 

Psykiater: Psykofarmaka bliver brugt forkert

/

Psykofarmaka er invaliderende, og bør kun bruges i små mængder i en kort periode, mener en af Europas førende psykiatere, David Healy.  I Danmark ender tusindvis af sindslidende som førtidspensionister samtidig med, at forbruget af disse lægemidler er steget.

Af Gitte Rebsdorf

Mens danske psykiatere kræver flere ressourcer til psykiatrien, så peger en af Europas førende psykiatere på, at det er selve behandlingen, der er problemet i psykiatrien.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

PsykiatriAvisen er en uafhængig avis, der skriver kritisk om psykiatri. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter. Hvis du ønsker at støtte avisen kan du klikke her.

Minister ind i sag om ulovlig kontrakt

//

SFs psykiatriordfører, Trine Torp, vil have forskningsminister Tommy Ahlers (V) til at gå ind i sagen om en kontrakt, som to eksperter har vurderet ulovlig. Kontrakten betyder, at lægemiddelforskere på SDU har fået mundkurv på.

 

Af Gitte Rebsdorf, Foto: Kim Vadskær

Sagen om en ulovlig kontrakt havner nu på uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) bord.

Det sker efter, at PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i en kontrakt, som to eksperter vurderer ulovlig. Den er indgået mellem Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, SDU, og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Aftalen betyder, at lægemiddelforskere har fået mundkurv på. Det er et alvorligt anliggende, som ministeren bør tage stilling til, mener SFs psykiatriordfører, Trine Torp:

– Det har vist sig, at der er problemer med, at forskere frit kan udtale sig om deres forskning, og når to eksperter vurderer, at kontrakten er ulovlig, må ministeren vurdere sagen, siger hun.

Aftalen mellem SDU og EMA har til formål at undersøge to lægemidler, fremgår det af den 208 sider lange aktindsigt. De to lægemidler er det smertestillende middel, diclofenac, der bliver solgt som Voltaren, og hydroxyzin eller Atarax, der bliver brugt mod angst og uro.

Klinisk Farmakologi på SDU har i aftalen skrevet under på, at de afgiver alle rettigheder til deres forskningsresultater. Professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, SDU, Sten Schaumburg-Müller har tidligere overfor PsykiatriAvisen vurderet, at det er en overtrædelse af forvaltningslovens paragraf 27.

Det samme har professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen.  Han henviser til, at det fremgår af kontrakten, at forskerne ikke selv må publicere deres resultater hverken mundtligt og skriftligt. Men det er strid med forvaltningsloven at pålægge offentligt ansatte sådanne tavshedsklausuler. Aftalen er også i strid med Universitetsloven, siger han, og henviser til paragraf 2 stykke 2 og 3.

Bedre kontrol

Den ulovlige tavshedsklausul viser, at der er brug for mere kontrol med forskningen, mener Trine Torp:

– Vi har brug for mere fri forskning, og i SF mener vi, at den offentligt finansierede forskning skal være større. Samtidig er det nødvendigt at sørge for større gennemsigtighed og bedre kontrol med forskningen, således at vi kan være sikre på, at den også er uvildig, siger hun.

Som beskrevet i PsykiatriAvisen den 21. marts henter danske universiteter i stigende grad deres finansiering fra eksterne partnere. Det gør sig også gældende for Klinisk Farmakologi på SDU.

Indenfor en femårig periode fra 2013- 2017 har de fået bevillinger fra forskellige myndigheder, medicinalvirksomheder og fonde som: Amgros I/S, Leo Pharma A/S og Astellas Pharma B.V. Langt størstedelen kommer fra private donationer, viser aktindsigten.

Professor Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU, som har underskrevet aftalen med EMA, vil ikke afvise, at aftalen er ulovlig:

–  Det skal jeg ikke kunne modsige. Jeg har kaldt det en uskik. Men jeg er ikke jurist, siger han.

Klinisk Farmakologi har fået omkring 600.000 kroner for, at undersøge de to lægemidler. Atarax, der bliver brugt mod angst og uro, kan forårsage hjerterymteforstyrrelser, der kan have dødelig udgang. Derfor indskærpede EMA i 2015 brugen af det. Forskerne skal undersøge hvordan EMAs advarsel virker, og om forbruget flytter sig til andre måske lige så problematiske lægemidler.

 

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du se hvordan under: Donationer og abonnement

 

Psykiatrisk forskning er ensidig, mener kritikere

Den biomedicinske tilgang til forskning og behandling i psykiatrien er for dominerende, mener kritikere, som efterlyser udvikling i psykiatrien. Trods milliarder af kronen er det ikke lykkedes at finde svar i den biokemiske tilgang.

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrisk forskning er med sin biomedicinske tilgang ensidig, og har spillet fallit, mener kritikere. Årsagen til psykiske lidelser kan ikke findes som en ubalance i hjernen, men derimod i relationen til andre mennesker, mener biolog Pia Brandt Danborg, der er ved at lægge sidste hånd på en ph.d. om bivirkninger ved psykofarmaka ved fra Det Nordiske Cochrane Center.

– Hjernens kemi ændrer sig, alt efter hvordan vi bliver påvirket af det miljø, der omgiver os. Hvis et menneske er udsat for vold, overgreb eller stress vil det kunne aflæses i hjernen. For at kunne overleve i de omgivelser man indgår i, er menneskets hjerne nødt til at tilpasse sig. Det fundament vi bygger den psykiatriske forskning på er altså forfejlet. Psykiske lidelser er ikke sygdomme i hjernen, der kan repareres med kemi, siger Pia Brandt Danborg.

Trods milliarder af kroner til forskning i den biokemiske psykiatri, er det da heller ikke lykkes at finde noget svar der. Resultaterne er udeblevet, og forskerne har fortsat ikke noget svar på, hvad psykiske lidelser er. Det fremgår blandt andet af en artikel i New York Times for nylig.

Tidligere psykiater Jytte Willladsen mener også, at psykiatrien har spillet fallit. Hun mener, som omtalt tidligere i PsykiatriAvisen, at psykiatrien er fyldt med illusioner, og at den medicinske behandling invaliderer og kan medføre dødsfald.

Brug for nyorientering

Derfor er brug for en nyorientering i psykiatrien, mener kritikere. En af dem der efterlyser nye tiltag er børnepsykiater Søren Hertz. For eksempel forklarer psykiatriske diagnoser intet i sig selv. De er blot beskrivelser af den måde, børn fremtræder på. Forklaringen skal findes i det miljø barnet indgår i, mener han.

– Der er brug for en langt mere omfattende nyorientering på dette felt, samt brug for at udvikle et anderledes behandlingstilbud. Det er her mulighederne opstår ikke mindst i lyset af den nyeste forskning om medicinens begrænsede effekt over tid, skriver Søren Hertz i et høringssvar til en revideret ADHD vejledning, der er på vej.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene. Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Medicin er heller ikke løsningen på psykiske lidelser, mener Pia Brandt Danborg.

– Det hjælper ikke at tage piller for traumatiske hændelser. Mennesker som har fået traumer er ikke syge. De har derimod en historie. Ens genetiske profil vil ganske vist ændre sig, hvis man er udsat for noget traumatisk. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er sådan, man er født, siger hun.

Pia Brandt Danborg mener løsningen på de mange diagnoser er et bedre fællesskab mellem mennesker. Antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske sygehusvæsen er i en periode fra 2009 til 2017 steget med 72 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

– I disse år er der mange mennesker, der er i tvivl om deres eksistens. Mennesker har brug for fællesskaber og for et trygt sted at være. Måske er vi blevet for dårlige til at tale sammen om det, der virkelig betyder noget. Hvis jeg for eksempel oplever problemer i mine børns skole er det ikke noget, jeg kan løse med barnet derhjemme. Jeg kan kun gøre det i samarbejde med andre, og ved at vi i fællesskab løfter alle børnene i klassen til et bedre sammenhold og samarbejde.

Nyt center vil fremme kvalitet i psykiatrisk forskning

/

Kvaliteten af psykiatrisk behandling er ikke altid evidensbaseret, og det vil et nyt center i Region Sjælland gøre noget ved.

 

Af Gitte Rebsdorf

To forskere i Region Sjælland, forskningschef Erik Simonsen og professor Ole Jakob Storebø, har stillet sig i spidsen for et nyt forskningscenter, Center for Evidensbaseret Psykiatri, CEBP. Formålet med det nye center er at højne kvaliteten i den psykiatriske forskning gennem systematiske reviews og randomiserede kliniske forsøg. Ifølge centerets leder, Ole Jakob Storebø, er det en mangelvare i den psykiatriske forskning.

 

– Den behandling, der bliver tilbudt i psykiatrien er ikke altid evidensbaseret. Psykiatrien har ikke selv en forskningsenhed, der udfører forskning på linie med den forskning, der bliver bedrevet i Det Nordiske Cochrane Center og Copenhagen Trial Unit, CTU. Det er der brug for, sådan at alle patienter kan få en behandling, der tager afsæt i evidens, siger han.

Et af de områder, som det nye forskningscenter har kastet sig over, er effekten af forskellige typer af kontrolbehandlinger. Når forskerne gennemfører randomiserede forsøg, er forsøget inddelt i to grupper. En gruppe, der får behandling, og en anden, der får snydebehandling i form af for eksempel kalktabletter.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

Problemet ved disse forsøg er, at det ofte er muligt for deltagerne at gætte, om de får behandling eller snydebehandling. Det kan de, fordi der er bivirkninger ved den farmakologiske behandling. Det er der ikke ved kalktabletterne, og dermed bliver resultaterne upålidelige, påpeger Ole Jakob Storebø.

– Derfor arbejder vi på at undersøge mulighederne for at fremstille et aktivt placebo, som har bivirkninger, der ligner dem, der er ved den farmakologiske behandling. Vi ved for eksempel at SSRI giver tørhed i munden, og man kunne forestille sig, at det blev muligt at give en kalktablet med den effekt, således at deltagerne ikke har mulighed for at gætte, om de får behandling eller ej.

Psykiatriske lidelser er ikke egentlige sygdomme på lige fod med somatiske sygdomme. Forskerne ved meget lidt om, hvad de forskellige psykiske lidelser skyldes. Læs også artiklen: Vi ved forfærdelig lidt om skizofreni.

Så når det skal undersøge om en behandling virker eller ej, er det ikke på samme måde som ved fysiske sygdomme muligt at tage en blodprøve eller for eksempel måle om en svulst er blevet mindre. Effekten af om en behandling virker eller ej, bliver som regel undersøgt ved at spørge patienten.

Center for Evidensbaseret Psykiatri har til huse i Psykiatrihuset i Slagelse, og er finansieret af Region Sjælland. Der er syv personer tilknyttet stedet.

 

Voldsom strid om lykkepiller

/

Lægemiddelstyrelsen og forskere fra Copenhagen Trial Unit er stødt sammen i et opgør om lykkepiller. Effekten af lykkepiller er minimal og pillerne er farlige, konkluderer forskerne. Men Lægemiddelstyrelsen affejer kritikken og vil ikke ændre på brugen af lykkepiller. Spørgsmålet er, om styrelsen tjener patienterne eller den industri, de får millioner af kroner fra.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Kernen i striden mellem de to instanser handler om de mere end 400.000 mennesker, der tager lykkepiller; får de en korrekt behandling eller er deres liv og sundhed tværtimod i fare.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Forskerne fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet med overlæge Janus Christian Jakobsen i spidsen har vist, at effekten af lykkepiller er så minimal, at den er svær at registrere. De har også dokumenteret, at der er en øget risiko for alvorlige skadevirkninger i form af selvmord, død, hospitalsindlæggelse eller anden fare for patienterne.
– Det er nok en af de vigtigste pointer i vores forskning, siger Janus Christian Jakobsen.

Efter at forskerne fra Copenhagen Trial Unit, CTU, i februar i år offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet BMC Psychiatry har Lægemiddelstyrelsen undersøgt forskernes resultater. Og en af konklusionerne fra Lægemiddelstyrelsen er, at der intet nyt er i Janus Christian Jakobsens metaanalyse af lykkepiller. De skriver på deres hjemmeside:

CTU´s analyse fremstår ikke bedre eller grundigere end tidligere analyser, og bidrager ikke med ny viden om virkning eller risiko for bivirkninger.

Men hvis Lægemiddelstyrelsen har vidst det samme som forskerne fra CTU nemlig, at der er en øget risiko for skadevirkninger ved brug af lykkepiller, hvorfor har Lægemiddelstyrelsen så ikke grebet ind over for disse midler? Det ville vi gerne have spurgt overlæge Eskild Colding-Jørgensen om. Han har været med til at gennemgå metaanalysen fra CTU. Men Colding-Jørgensen kunne fredag ikke finde tid til et interview. I stedet skriver Lægemiddelstyrelsen i et skriftligt svar til PsykiatriAvisen:
–  Når man som patient får ordineret medicin, eller får en vaccine, så vil det jo være baseret på lægens vurdering af fordele i forhold til risikoen for bivirkninger. Og medicin, som har en effekt – hvad enten det er som behandling eller forebyggelse – kan også have potentielle bivirkninger.

En ommer

Hos organisationen Danske Patienter er vicedirektør, Annette Wandel bekymret over de modsatrettede oplysninger om lykkepiller. Det lader patienterne i stikken.
– Det er meget bekymrende, at to så vigtige instanser kan nå frem til så vidt forskellige resultater. Derfor må de tilbage til arbejdsbordet og finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag. Patienterne kan ikke være tjent med denne usikkerhed, siger Annette Wandel.

Psykiatriordfører i Enhedslisten Stine Brix er enig i at sagen ikke er slut, selv om Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at lykkepiller kan bruges som hidtil.
– Jeg håber ministeren er enig i, at vi har en fælles interesse i at finde ud af, hvad der er det bedste for patienterne, siger hun.

Enhedslisten har kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om sagen efter at forskerne fra CTU offentliggjorde deres resultater. De vakte stort røre, og de blev kaldt chokerende og overraskende. Men resultaterne er ikke helt så overraskende. Det er langt fra første gang, at der er blevet rejst tvivl om berettigelsen af lykkepiller:

  • Forbrugerrådets magasin Tænk bragte i 2006 et temanummer om lykkepiller, og i det blev der rejst tvivl om effekten og bekymring for bivirkninger.
  • I 2008 viste en engelsk undersøgelse foretaget af forskere fra Hull Universitet, at der kun er begrænset effekt ved lykkepiller og professor Irving Kirsch udtalte dengang, at der ikke var begrundelse for at bruge midlerne til mennesker med let til moderat depression.
  • Direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Professor Peter Gøtzsche har adskillige gange kritiseret brugen af lykkepiller og vist, at pillerne ikke virker og giver alvorlige bivirkninger.

Men hver gang der er blevet sået tvivl om lykkepillers berettigelse, er det blevet imødegået af psykiatere, og forbruget er herefter fortsat uændret. Det skete også da forskerholdet fra CTU i februar offentliggjorde resultaterne af deres metaanalyse. Det fik privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, ph.d. Anders Frøkjær Thomsen til at anklage forskerne for at skævvride deres resultater. Han skrev i et indlæg bragt i Ugeskrift for Læger i april:

På denne måde inkluderes masser af patienter, der enten er blevet behandlet i for kort tid, til at SSRI kan udvise fuld effekt, er blevet behandlet med utilstrækkelige doser, eller man har tilhørt patientpopulationer, der gør effekt af behandlingen mindre sandsynlig. F.eks. patienter, der er under kokainafvænning, patienter med behandlingsresistent depression og lignende. Med andre ord: metaanalysen er kraftigt skævvredet til fordel for placebo.

Selvsamme Anders Frøkjær Thomsen kom senere til at indgå i den gruppe i Lægemiddelstyrelsen, som fik til opgave at undersøge om der på baggrund af CTUs resultater er grund til at ændre på retningslinierne for lykkepiller. Det er sammenblanding af interesser, mener Janus Christian Jakobsen fra CTU.
– Det ligner jo bestilt arbejde, og jeg er bange for, at Lægemiddelstyrelsen ikke kender metodikkens og statistikkens abc, siger forskeren.

Annette Wandel fra Danske Patienter er enig i, at det kan være problematisk at lade en person, der på forhånd er kritisk i forhold til det, han skal undersøge, indgå i arbejdet.
– Hvis ikke de to andre i undersøgelsen har været tilsvarende positive kan der være et problem. Men jeg kender ikke de to andre i gruppen, siger vicedirektøren.

Fakta. En metaanalyse er en undersøgelse af den sundhedsvidenskabelige forskning, der er på et givent område. Der udarbejdes systematiske oversigter over forskningen og alle resultaterne sammenfattes i en statistisk form, så det er muligt at skelne mellem effektive og ineffektive behandlinger. Forskerne fra CTU har i deres oversigt indhentet alle publicerede undersøgelser af lykkepiller. De har endvidere bedt de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om undersøgelser og endelig har de bedt lægemiddelindustrien om undersøgelser.

Tætte forbindelser til industrien

Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet. Men styrelsen har også tætte forbindelser til medicinalindustrien. Overlæge Eskild Colding-Jørgensen, som har været med til at analysere CTUs undersøgelse, arbejdede fra 2010-2015 i en lederstilling hos Lundbeck. Hans enhedschef Nikolai Constantin Bruun har også en baggrund i blandt andet Novo Nordisk og Genmab. Hertil kommer, at Lægemiddelstyrelsen årligt modtager mere end 300 millioner kroner i gebyrer fra medicinalindustrien. Det fremgår af styrelsens årsrapport. I praksis betyder det, at styrelsen er afhængig af penge fra de firmaer, hvis medicin de samtidig skal kontrollere og godkende. Det er en uheldig cocktail, mener man i Danske Patienter.
– Der bør ikke kunne rejses tvivl om uvildigheden hos et så vigtigt organ som Lægemiddelstyrelsen. Derfor er det relevant at se på, om der er tilstrækkelig armslængde mellem styrelsen og de firmaer, den skal kontrollere, siger Annette Wandel.

Stine Brix fra Enhedslisten er enig.
– Det er korrekt, at der er et problem. Men problemet er, at vi på den ene side gerne vil have en uafhængig lægemiddelstyrelse, men vi vil også samtidig gerne have, at industrien betaler for de ydelser, den får foretaget. Det er noget vi bør se på så vi får mere armslængde, siger Enhedslistens psykiatriordfører.

I Lægemiddelstyrelsen afviser kommunikationschef Maria Høy, at de cirka 300 millioner kroner fra industrien har nogen betydning for styrelsens habilitet.
– Industrien betaler for sagsbehandling og der er mange offentlige styrelser, der har gebyrer. Det er der også, når man skal have kørekort, siger hun.

Der er samråd om sagen på tirsdag.

[/content_protector]