Browse Tag

Dødsfald

Dødsfald i psykiatrien kan skyldes forfejlet psykiatri

//

I februar skete det igen, at et menneske mistede livet i psykiatrien. Mens foreningen SIND forklarer dødsfaldet med mangel på ressourcer, så mener en tidligere indlagt, at de mange dødsfald i psykiatrien kan hænge sammen med en forfejlet psykiatri.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Hvorfor dør folk i psykiatrien? Det spørgsmål melder sig endnu engang, efter at en 39-årig kvinde i februar blev fundet død på en lukket afdeling på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg. En 20-årig mand, som var indlagt sammen med den 39-årige, er sigtet for have dræbt kvinden.

Dødsfaldet er et blandt mange dødsfald i psykiatrien, og ifølge en tidligere indlagt i psykiatrien, Glenn Borgen Hansson, så kan dødsfaldet forklares med, at psykiatrien er forfejlet.

” Den almindelige befolkning aner ikke, hvad der foregår i psykiatrien, men det er ikke mangel på ressourcer, der er problemet. Det er hele psykiatrien der er forkert”, mener Glenn Borgen Hansson, der kender psykiatrien indefra, efter at han igennem seks år var indlagt i retspsykiatrien.

Læs mere her

Formanden for SIND, Knud Kristensen, har i flere medier forklaret dødsfaldet med mangelende ressourcer, og med, at hospitalspsykiatrien er under voldsomt pres med alt for få pladser

Men ifølge oplysninger fra TV2 ØST var der fem medarbejdere på arbejde til tage sig af i alt seks patienter den dag, kvinden blev dræbt. Knud Kristensen vedgår, at det ikke er nogen ringe normering.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

Når forskere taler med to tunger

/

En førende farmakolog mener, at psykofarmaka hjælper mange patienter utrolig godt. Samtidig siger han, at der er en stor gruppe, som overhovedet ikke har nogen effekt.  Hvis du er forvirret, er du ikke alene, for de to udsagn ophæver hinanden, og er nonsens, vurderer en kommunikationsekspert.

 

Af Gitte Rebsdorf

Da Danmarks Radio sidste år sendte tre dokumentarer om psykiatri, så man i den første udsendelse, hvordan en patient i psykiatrien døde efter at have fået mange forskellige typer psykofarmaka.

Herefter udtalte en af Danmarks førende farmakologer, professor Kim Brøsen, fra  Syddansk Universitet, SDU, sig om psykofarmaka, som er en samlet betegnelse for den medicin, der bliver anvendt i psykiatrien.

– Jeg er stor tilhænger af brug af psykofarmaka, som jeg mener i mange tilfælde hjælper patienterne utrolig godt, og er det bedste, man kan gøre for dem.

Men det er klart, man skal ikke bare strø om sig med det som bolsjer. Der er bivirkninger. Mange psykofarmaka har en uheldig indvirkning på hjertet, som gør, at man kan dø af stofferne, hvis man tager en overdosis, og nogen gange dø, hvis man tager en almindelig dosis, og er særligt uheldigt. Det kræver, at man bruger dem med stor ydmyghed.

Der er en mindre gruppe, der har fantastisk effekt af dem.

Så er der en anden gruppe, der har nogenlunde effekt

Og så er der stor gruppe, som overhovedet ikke har nogen effekt. Men der følger altid bivirkninger med

Men det, forskeren siger i dette klip, giver ikke mening, vurderer selvstændig kommunikationsekspert Hanne Feldthus.

– Udtalelserne modsiger sig selv, og er selvophævende, siger hun, og henviser til, at forskeren på den ene side siger, at psykofarmaka i mange tilfælde hjælper pateinterne utrolig godt, og på den anden side siger han, at der er en stor gruppe, som overhovedet ikke har nogen effekt.

– Det er to udsagn, som peger i hver sin retning, og i en kommunikationsfaglig kontekst, kan det ikke hænge sammen. Det er nonsens, fastslår hun.

Budskab om at psykofarmaka er godt

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så viser en aktindsigt, at det institut, hvor Kim Brøsen er forskningsleder, henter en stor del af sin finansiering fra medicinalvirksomheder og fonde.

Det er en del af en generel udvikling, hvor universiteter og forskningsinstitutter i stigende grad bliver finansieret af erhvervsliv og fonde. Indenfor sundhedsvidenskaberne kan helt op til 70 procent komme fra fonde eller industri.

I en femårig periode fra 2013-2017 har Klinisk Farmakologi på SDU således fået bevillinger fra forskellige myndigheder, medicinalvirksomheder og fonde som Amgros I/S, Leo Pharma A/S og Astellas Pharma B.V.

Spørgsmålet er, om det kan have indflydelse på den måde, Kim Brøsen har udtalt sig. Det er svært at bevise, mener kommunikationsekspert, Hanne Feldthus.

– Men der er ingen tvivl om, at han efterlader et generelt positivt indtryk af medicinen, når han siger, at han er en stor tilhænger af brug af psykofarmaka, og at det er det bedste man kan gøre. Så framer han sig selv som en forsker, der mener, at psykofarmaka er en god ting. Det er det budskab han efterlader, siger hun.

Interessekonflikter

Professor emeritus Heine Andersen fra sociologi på Københavns Universitet beskæftiger sig med forskningsfrihed og videnskabsetik, og han mener, at universiteternes og forskningsinstitutternes økonomiske relationer til private fonde og erhvervsliv er et problem.

– Man ved fra undersøgelser, at økonomiske relationer smitter af på ens vurderinger, og at der dermed er en interessekonflikt. Det er der intet overraskende i, man vil altid have en interesse i at holde sig på god fod med dem, der betaler, siger han.

En Cochrane oversigt over 75 studier med mere end 6000 kliniske forsøg viser, at forsøg, der er finansieret af industrien oftere finder positiv effekt af lægemidler end forsøg, der er finansieret af offentlige midler. Mens kun halvdelen af de kliniske forsøg betalt af det offentlige finder positive effekter af lægemidler, så finder de industrifinansierede forsøg positive effekter i helt op til to tredjedele af forsøgene.

Læs mere her.

Problemet bliver bekræftet i en anden undersøgelse fra december 2018 fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Her fremgår det, at hver syvende forsker oplever, at deres forskningsfrihed er under pres, når de skal offentliggøre resultaterne af deres forskning.

Problemet viser sig også på SDU, hvor Klinisk Farmakologi har indgået en ulovlig kontrakt, som indebærer, at forskerne har fået mundkurv på.

Det rejser alt sammen spørgsmålet, om man kan stole på eksperter, som skal tjene to herrer.

Dødsfald fortsætter

I psykiatrien har det været kendt i flere årtier, at den medicin, der bliver anvendt til behandling af sindslidende er forbundet med dødsfald. Da den 32-årige Luise Hjerming Christensen døde i 2005, efter at have fået mange forskellige typer såkaldt antipsykotisk medicin, var sagen meget omtalt i pressen, og dengang udtalte Kim Brøsen således til Nyhedsavisen:

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun fik de kramper, som hun døde af, fordi hun fik flere forskellige slags medicin mod sin sindssygdom

Men siden er brugen af medicin i psykiatrien fortsat. Det er dødsfaldene også. Som beskrevet i PsykiatriAvisen dør der hvert år mellem 100-160 mennesker i forbindelse med, at de får psykofarmaka. Omkring 600.000 danskere bliver årligt behandlet med disse lægemidler, heraf får cirka 125.000 danskere såkaldt antipsykotisk medicin, også kendt som neuroleptika.

Professor emeritus Heine Andersen er fuld af undren over, at disse piller stadig bliver brugt, og over at en af Danmarks førende farmakologer kan udtale sig, som han gjorde i DRs udsendelse sidste år.

– Hvordan kan en læge bruge glosen ”uheldigt” i sådan et tilfælde, hvor en patient kan dø efter at have taget en almindelig dosis. Der er altså ikke tale om et uheld, en fejldosering, men en almindelig dosis. Man skulle tro, at det satte alarmen i gang for at få stoppet brugen af disse piller. Hvis ikke der er sket en fejl, og der alligevel kan ske dødsfald er det helt uansvarligt. Hvis man læge-etisk accepterer dette, står det værre til, end jeg havde forestillet mig, siger han.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt professor Kim Brøsen, hvorfor han ikke arbejder for at få stoppet denne livsfarlige medicinering. Men det har ikke været muligt med et interview.

Ifølge oplysningerne i dokumentaren Psykiatriens dilemma er professor Kim Brøsen en af de eksperter, som rådgiver sundhedsmyndighederne om brugen af psykofarmaka, og han har dermed indflydelse på brugen af lægemidlerne.

Men det er ikke usædvanligt, at de eksperter, der rådgiver sundhedsmyndighederne samtidig har tætte kontakter til medicinalindustrien.

Det er ikke altid helt gennemsigtigt.

Som det fremgår af PsykiatriAvisens aktindsigt så henter Klinisk Farmakologi på SDU, hvor Kim Brøsen er forskningsleder, en stor del af sin finansiering fra industrien. I 2014 fik instituttet således 65,6 millioner kroner fra Dundee University, som der står i aktindsigten.

Men pengene stammer i virkeligheden fra  medicinalvirksomheden Menarini, som er sponsor for både SDU og Dundee University, der arbejder sammen om et forsøg.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Kim Brøsen, om hans modsatrettede udtalelser, og hans udtalelse om at han er en stor tilhænger af psykofarmaka hænger sammen med, at hans institut henter så mange millioner kroner fra industrien. Men det har ikke været muligt at få et svar.

Ifølge Heine Andersen er der tale om et lægetisk skred, når en læge er varm fortaler for medicin, han ved, at patienterne kan dø af.

– Det er svært at bevise, om dette etiske skred skyldes økonomisk pres fra lægemiddelindustrien. Men presset er en realitet, og man kan have en stærk formodning om, at det er sådan, at det forholder sig. Også når det gælder spørgsmålet om, hvordan en læge med viden om, at nogen kan risikere at dø af en almindelig dosis, samtidig kan være stærkt tilhænger af psykofarmaka, siger han.

 

Læs også blogindlægget: Det fik du ikke at vide i DRs dokumentar om psykiatri

 

 

 

Politikere vil have stoppet farlig medicinering

//

Psykiatriske patienter bliver stadig behandlet med flere typer antipsykotisk medicin, selv om det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens regler. Flere politikere vil have sundhedsministeren til at gribe ind.

Af Gitte Rebsdorf

 

Mindst 12.000 psykiatriske patienter bliver årligt behandlet i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som er kommet frem efter, at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan reglerne for medicinering bliver omgået.

Det får flere folketingspolitikere til at kræve, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer på banen. Fejlbehandlingen sker ved, at psykiatriske patienter fortsat bliver behandlet med flere typer antipsykotisk medicin samtidigt. Det kaldes i fagsprog for polyfarmaci. Men det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens vejledning.

– Psykiatere skal som alle andre i det danske sundhedsvæsen overholde gældende regler. Vi ved, at netop fejlmedicinering kan have fatale følger. Jeg vil tage sagen op med sundhedsministeren og har bedt ministeren om, at forholde sig til problemstillingen, skriver formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Jane Heitmann (V) i et mail svar til PsykiatriAvisen.

Også SFs medlem af udvalget, Trine Torp mener, at den praksis, der hersker, er uacceptabel.

– Hensigten med Sundhedsstyrelsens arbejde er netop, at de skal udstikke retningslinjer for, hvad der er god behandling, og det kan den enkelte læge ikke være hævet over. Derfor bør reglerne følges, siger hun.

Flere kilder har, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, oplyst, hvordan Sundhedsstyrelsens regler bliver omgået. Reglerne blev skærpet i 2014 efter en række sager om dødsfald, overmedicinering og polyfarmaci.

Herefter har styrelsen skærpet vejledningen både i forhold til polyfarmaci og til samtidig behandling med benzodiazepiner og antipsykotiske lægemidler, fordi denne form for medicinering er skadelig og livsfarlig. I vejledningen står der:

  • Lægen skal undgå samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og benzodiazepiner udover den akutte fase (1-2 uger), da behandlingen medfører øget risiko for død.
  • Der er ikke evidens for, at samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler (polyfarmaci) med‐ fører bedre effekt. Derimod ser det ud til, at polyfarmaci medfører flere bivirkninger.

Polyfarmaci fortsætter

Men disse anvisninger bliver ikke overholdt.  Medicineringen med polyfarmaci fortsætter i psykiatrien.

Omkring 12.000 personer var i 2018 i behandling med lavdosis Quetiapin også kendt som Seroquel samtidig med, at de fik mindst et andet antipsykotisk lægemiddel.  Behandlingen med lavdosis Quetiapin og mindst et andet antipsykotika er næsten fordoblet i perioden fra 2008-2018 fra 6.700 personer i 2008 til cirka 12.000 personer i 2018, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Hertil kommer, at 5461 personer i 2018 var i samtidig behandling med det gamle antipsykotiske middel Chlorprothixen også kendt som Truxal

Informationerne fremgår af et udvalgssvar, som Trine Torp har fået fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

– Tallene viser, at vi bør have mere fokus på dette område. I dag er der ingen systematisk overvågning af området, og det vil jeg tage op med ministeren. Vi ved heller ikke, hvordan det er gået med patienterne. Har de fået det bedre eller dårligere af behandlingen, siger Trine Torp.

Problemer med polyfarmaci, overmedicinering og dødsfald i psykiatrien er et tilbagevendende problem, og det har flere gange været beskrevet i pressen. Efter den såkaldte Glostrup sag, hvor det kom frem, at patienter fik store doser medicin langt over de anbefalede doser, udtalte tidligere sundhedsminister Astrid Kragh (S) i en artikel i Politiken i 2012, at hun agtede at indføre systematisk overvågning af medicineringen.

Men her otte år senere er der fortsat intet overblik over, hvordan den medicinske behandling af psykiatriske patienter foregår. Det fremgår af et andet udvalgssvar, hvor ministeren er blevet bedt om at oplyse, hvor mange patienter der i særlige tilfælde er i behandling med antipsykotisk medicin.

I Sundhedsstyrelsens vejledning står der, at man ikke må behandle med antipsykotisk polyfarmaci undtagen i særlige tilfælde. Hvor mange det udgør, kan sundhedsminister Magnus Heunicke dog ikke svare på, for tallene er ifølge Sundhedsdatastyrelsen ikke tilgængelige.

Men det er en fejl, at myndighederne ikke ved, hvordan psykiatriske patienter bliver behandlet, mener Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt:

– Jeg mener bestemt, at det er noget som myndighederne skal holde øje med, og jeg vil spørge ministeren, om det er noget, de er opmærksomme på, samt høre hvad de vil gøre, siger hun.

Er voldsom medicinering nødvendig

Men hvorfor bliver psykiatriske patienter overhovedet udsat for denne voldsomme medicinering, hvor de bliver behandlet med doser, der er mange gange højere end det anbefalede, og hvor de bliver behandlet med mange forskellige typer antipsykotisk medicin på én gang.

Årsagen er ifølge farmakolog Gesche Jürgens fra Region Sjælland, at psykiaterne efterspørger denne form for medicinering. De vil gerne kunne sedere patienterne, som hun siger.

Så da Sundhedsstyrelsen i 2014 skærpede reglerne, førte det ikke til et mindre forbrug, men blot til, at forbruget flyttede sig, sådan som det er beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen. Ganske vist er forbruget af benzodiazepiner faldet, men til gengæld er flere personer i behandling med Quetiapin. Se tabel.

Dette lægemiddel bliver ifølge farmakologen lagt oven i den antipsykotiske behandling blot i lave doser.

– Der er store forskelle på, hvordan man behandler, når man ikke må bruge benzodiazepiner mere. Nogle afdelinger bruger antihistaminer for at sedere patienterne, mens andre bruger Quetiapin, som er et sløvende antipsykotikum, blot i lave doser, sagde Gesche Jürgens til PsykiatriAvisen.

Men selv om medicinen bliver givet i lave doser, tæller det fortsat som polyfarmaci, fastslår sundhedsministeren i et udvalgssvar:

I henhold til vores vejledning er samtidig brug af quetiapin (uanset dosis) med et andet antipsykotisk præparat at betragte som polyfarmaci, står der i svaret.

Psykiatere fejlbehandler

Den voldsomme medicinering af psykiatriske patienter kan også hænge sammen med, at psykiatere fejlbehandler patienterne. Det mener flere kritiske psykiatere og læger, hvoraf flere er organiseret i Critical Psychiatry Network.

Den britiske psykiater, professor David Healy fra Bangor University, i Wales, mener, at psykofarmaka bliver brugt helt forkert. Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så bør disse lægemidler ifølge Healy kun bruges i små doser og i en kort periode.

Neuroleptika virker i mange tilfælde slet ikke, og netop derfor er der en tendens til at eksperimentere med dem, påpeger Healy.

– Der er en tendens til at ordinere høje doser ud fra den logik, at hvis en lav dosis virker, så vil en høj virke bedre. Eller hvis en lav dosis ikke virker, så vil en høj dosis virke. Men det er forkert. Hvis patienten udvikler bivirkninger, vil der ofte blot blive givet nogle nye piller mod disse bivirkninger. Men hvis jeg forgifter dig, så er der ingen anden behandling, der kan afhjælpe det, sagde David Healy i et interview med PsykiatriAvisen i efteråret 2019.

Samme vurdering har professor Peter Gøtzsche, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. I januar 2014 skrev han i en kronik i Politiken, at psykofarmaka burde fjernes, fordi lægerne ikke er i stand til at håndtere dem. Herefter blev han udsat for voldsom kritik ikke mindst fra toneangivende psykiatere.

Men har Peter Gøtzsche og David Healy ret, når de siger, at psykofarmaka bliver brugt forkert.  Hvad mener du. Deltag i debatten på PsykiatriAvisen og læs gerne retningslinjerne .

 

Psykofarmaka er en fælles betegnelse for lægemidler, der bliver anvendt til behandling af psykiatriske patienter. Der er tale om lægemidler med invaliderende og også livsfarlige bivirkninger såsom akatisi, dyskinesier, parkinsonisme, svimmelhed, øget appetit, kraftesløshed, og døsighed.

Den fælles betegnelse dækker over tre grupper medicin:

Antipsykotisk medicin eller neuroleptika, som påvirker dopamin og som bruges til at behandle hallucinationer og vrangforestillinger primært hos psykotiske patienter.

Antidepressiv medicin, som påvirker serotonin og som bruges til behandling af depression

Beroligende lægemidler også kaldet benzodiazepiner

 

Hent som pdf til udskrift

Psykiatere omgår regler

I 2014 strammede Sundhedsstyrelsen reglerne for brugen af psykofarmaka. Men reglerne bliver omgået, så der nu i stedet bliver brugt antipsykotiske midler i små doser eller antihistaminer som erstatning for, at der ikke længere må bruges benzodiazepiner og polyfarmaci.

 

Af Gitte Rebsdorf

Da Sundhedsstyrelsen i 2014 strammede reglerne for brugen af psykofarmaka, skete det efter en række sager om dødsfald, overmedicinering og polyfarmaci. Polyfarmaci er samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler.

Men de skærpede regler har blot flyttet forbruget af psykofarmaka, så der nu i stedet bliver brugt flere gamle og nye antipsykotiske lægemidler som Truxal og Quetiapin også kendt som Seroquel. Eller antihistimaniner som Atarex. Også epilepsimedicinen Pregabalin, der bliver solgt som Lyrica, er i stigning.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Medicinalgiganter i søgelyset – men hvad med lægerne?

Flere amerikanske lægemiddelproducenter må tage konsekvenser af deres rolle i opioidkrisen, der har kostet omkring 400.000 amerikanere livet. Men hvad med de læger, der har ordineret denne medicin?

 

Dette debatindlæg er skrevet af tidligere praktiserende læge, Herluf Dalhof

 

Den amerikanske lægemiddelproducent, Purdue  Pharma i staten Connecticut, har for nylig indgået et forlig i en sag om opioider, som betyder at selskabet skal betale 67 milliarder kroner for at slippe ud af 2000 retssager. Det har fået virksomheden til at gå i betalingsstandsning.

Et andet medicinalfirma, Johnson & Johnson i staten Oklahoma er idømt en bøde på 3,8 milliarder kroner for at have misinformeret om opioider.

Dommen er bemærkelsesværdig, for selv om det er kendt, at mere end 100 amerikanere hver dag dør af opioider, og at millioner er afhængige af medicinen, så er det første gang, at man får rettens ord for, at lægemiddelproducenterne bærer ansvaret.

Disse medicinalfirmaer har i årevis fortiet, at deres produkter, de såkaldte opioid-piller, er stærkt vanedannende. De er blevet brugt helt ukritisk i så enormt et omfang, at det anslås, at 400.000 amerikanere gennem de sidste 20 år er døde af en overdosis.

Opioider er morfinlignende stoffer med nogenlunde samme skadelige effekt som morfin.

Ved at forfalske forsøgsresultater og nedtone bivirkninger er det åbenbart lykkedes medicinalfirmaerne at få disse stoffer til at fremstå som relativt uskadelige.

Men hvor har lægerne været henne i denne sag?

Pillerne har kun kunnet fås på recept, så alle disse billioner af tabletter er udskrevet af amerikanske læger.

Men hvorledes kan basal viden om den skadelige virkning af morfin og morfinlignende stoffer være gået så meget i glemmebogen?

Da undertegnede var praktiserende læge for 40 år siden, var det en fast grundregel, at man ikke ordinerede opioider til ikke-maligne smerter (Smerter som ikke er betinget af kræft- eller andre alvorlige lidelser)Hvordan kan denne lægelige grundregel være gået så meget i glemmebogen, at det forlyder, at man i USA nemt har kunnet få udskrevet opioider, dækkende 20 dages forbrug, til for eksempel få dages smerter efter en tandudtrækning?

På nogle områder må lægerne åbenbart være blevet mindre kloge med tiden.

Alle læger kan ikke være uvidende om, at medicinalfirmaer, specielt dem, der fremstiller smertestillende midler og psykofarmaka (hvilket er en mega-milliard-forretning) mildt sagt omgås lemfældigt med sandheden om deres præparater. Det er offentligt oplyst flere steder, blandt andet i professor Peter Gøtzsches bog, Dødelig medicin og organiseret kriminalitet.

Det er også velkendt at disse medicinalfirmaer bruger ressourcer på at påvirke læger og sygeplejersker for eksempel ved at invitere på dyre middage og kongresser i udlandet.

I Danmark har vi heldigvis ingen pillekrise. Eller har vi?

Dagbladet Politiken kunne sidste år i maj fortælle, at 60.000 danskere er afhængige af morfin.

Mere end 400.000 danskere er på lykkepiller, som også er afhængighedsskabende og som samtidig har mange potentielle bivirkninger.

Måske var det på tide, at man begyndte at se lidt kritisk på brugen af psykofarmaka, og at mindske det voldsomme forbrug heraf.

 

14 års kamp er slut

I dag bliver der afsagt dom i en 14 år lang sag om en kvinde, som har fået alvorlig hjerneskade efter at have fået ECT behandling

Af Gitte Rebsdorf

Foto: Per Johansen

Elektrochockbehandling, ECT, bliver af førende psykiatere beskrevet som ufarlig. Men sådan har det ikke været for en 51-årig kvinde fra Odense. Hendes liv har været markant ændret, siden hun for nu 14 år siden i maj 2005 fik en enkelt behandling med ECT.

I dag falder der dom i denne spektakulære sag, som har været mange år undervejs.

Jette Hansen, som den 51-årige kvinde hedder, har mistet sin korttidshukommelse, har fået epilepsi og bor på et plejecenter for hjerneskadede.

Kvindens forældre, Birgit og Kjeld Hansen fra Nørre Aaby på Fyn har i mange år kæmpet for at få den skade, de mener deres datter har fået, anerkendt.

– Før behandlingen levede vores datter et normalt liv, og havde sin egen virksomhed. Men efter ECT- behandlingen har det været ændret. Hun er i dag førtidspensionist, får epilepsi medicin for de voldsomme krampeanfald, hun får. Hun kan ikke selv huske at tage sin medicin, fortæller Birgit Hansen.

40 joules

Da Jette Hansen i 2005 kom i narkose, og blev lagt på briksen på Psykiatrisk afdeling på Middelfart Sygehus for at blive behandlet for depression, blev hun behandlet med 40 joules – den mængde strøm, som bliver sendt gennem hjernen. Men dette er ifølge den nu pensionerede læge Herluf Dalhof en fejl.

– Efter reglerne burde hun kun have haft 30 joules. Man giver normalt alderen minus 10 joules, og Jette Hansen var på det tidspunkt, hvor behandlingen blev givet 36 år, siger Herluf Dalhof, der har beskæftiget sig indgående med ECT igennem mange år.

Det er dog ikke den eneste fejl i sagen, mener advokat Axel Wejse Lodberg fra Randers, der har ført sagen for familien. Han har i sit forsvar fremført, at overvågningen af Jette Hansen ikke er foregået korrekt.

Åndedrættet stoppede

Når der bliver givet ECT fremkalder det et kraftigt epileptisk anfald, og åndedrættet bliver sat ud af funktion. I den 51-årige kvindes tilfælde kom det ikke tilbage efter behandlingen, og hun måtte lægges i respirator. Ellers ville hun ikke have overlevet.

Men klokken 14.25 – godt fem timer efter ECT behandlingen var gennemført – blev hun taget ud af respiratoren, fordi personalet havde observeret, at hun selv trak vejret.

Halvanden time senere – klokken 16 – fandt en sygeplejerske, Jette Hansen bevidstløs, og uden vejrtrækning.

Retslægeråd kom frem til forskellige konklusioner

Der har altså været 90 yderst kritiske minutter, hvor patienten ifølge advokat Axel Wejse Lodberg ikke er blevet overvåget tilstrækkelig omhyggeligt.

– Retslægerådet medgiver i sin seneste rapport fra 2018, at de ikke kan afvise, at patienten har været udsat for iltmangel. Det er en ændring i forhold til den første rapport fra december 2015, siger Axel Lodberg.

Ifølge advokaten er retslægerådets afgørelse i sagen afgørende for sagens udfald. Da sagen blev behandlet ved Retten i Odense i 2016 fik familien da heller ikke medhold.

Eksperter: sikker behandling

Omkring 2000 danskere bliver hvert år behandlet med ECT, og behandlingen bliver af førende eksperter betegnet som sikker.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så afviser professor og overlæge på institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, Martin Balslev Jørgensen, at der kan ske dødsfald på grund af behandlingen.

– Der er heller ikke nogen, der mener, at ECT kan give hjerneskader. Hvis de siger det, er det fordi, de ikke har forstand på behandlingen, sagde han til PsykiatriAvisen i februar i år.

Dødsfald efter ECT.

Han bakkes op af Sundhedsstyrelsen, SST, der i en udredning fra 2010 afviser, at der er en påviselig sammenhæng mellem ECT og dødsfald.

I udredningen har SST gennemgået 78 patienter, som er døde indenfor 30 dage efter sidste ECT behandling.

Styrelsen peger på, at de afdøde patienter også havde somatiske lidelser.

Læge Herluf Dalhof har gennemgået SSTs udredning, og han er ikke enig i konklusionen.

– Der er særligt seks tilfælde, hvor der er grund til undren. I et af disse tilfælde fremgår det, at patienten er død som følge af for højt blodtryk, og i et andet på grund af afmagring. Men det er ikke noget, man dør af. Derfor er det sandsynligt, at dødsårsagen hænger sammen med ECT- behandlingen, siger han.

Afgørelse klokken 10

I dag klokken 10 blev der afsagt dom i Jette Hansens sag. Da hendes mor fik afgørelsen at vide, var hun tavs i et stykke tid, og sagde herefter:

– Det er jo håbløst. Det bliver Jette ked af.

Dommen fra Østre Landsret var en stadfæstelse af dommen fra byretten.

 

PsykiatriAvisen er en uafhængig avis, der skriver kritisk om psykiatri. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter. Hvis du ønsker at støtte avisen kan du klikke her.

 

 

De skjulte dødsfald

/

Hvert år dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter i forbindelse med, at de får psykofarmaka, viser hidtil mørklagte tal. Til trods for dette siger psykiatere, at lægemidlerne er gode og nødvendige. Men sandheden om psykofarmaka bliver fortiet.

Af Gitte Rebsdorf

Foto:  P.J.L Laurens – CC BY-SA 3.0

Omkring en halv million danskere bliver årligt behandlet med lægeordineret psykofarmaka. Men sandheden om disse lægemidler bliver fortiet eller tilbageholdt.

 

 

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder og få adgang til hele artiklen. Eller se mere under donationer og abonnement

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

SDU har indgået ulovlig kontrakt med EMA

/

Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet, SDU, har indgået en ulovlig kontrakt med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Aftalen  betyder, at forskere har fået mundkurv på.  Sådanne aftaler risikerer at gå ud over folkesundheden, vurderer ekspert.

Af Gitte Rebsdorf

Forskerne på Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, SDU kan ikke frit udtale sig om deres forskning. Det er konsekvensen af en kontrakt, de har indgået med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, fremgår det af en aktindsigt, PsykiatriAvisen har fået.

Kontrakten, som har til formål at undersøge to lægemidler, er i strid med dansk lovgivning, vurderer to eksperter, som har vurderet dokumenterne i den 208 sider lange aktindsigt. Klinisk Farmakologi har i en fortrolighedsklausul, som fremgår af kontraktens bilag 1, artikel 2.9, skrevet under på, at de afgiver alle rettigheder til deres resultater. I stedet får EMA rettighederne til forskningsresultaterne.

Det er en klar overtrædelse af forvaltningslovens paragraf 27. Her fremgår det, at der kun er tavshedspligt i de tilfælde, som er foreskrevet i loven. Man kan ikke aftale sig til en yderligere tavshed, fastslår Sten Schaumburg-Müller, professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, SDU.

– Vi har regler i dansk ret, der regulerer offentligt ansattes rettigheder og pligter. Man kan ikke aftale sig ud af loven og for eksempel aftale, at jeg hugger 100.000 kroner eller holder hemmelig, hvad jeg laver. Aftalen er efter min bedste vurdering ulovlig, siger han.

De to lægemidler, som Klinisk Farmakologi skal undersøge er det smertestillende middel, diclofenac, der bliver solgt som Voltaren, samt  hydroxyzin eller Atarax, der bliver brugt mod angst og uro.

Hårrejsende 

Professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen, er enig i, at aftalen er ulovlig. Han har beskæftiget sig indgående med forskning og forskningsfrihed, og han har blandt andet skrevet bogen, Forskningsfrihed – ideal og virkelighed. Han er rystet over ordlyden i kontrakten.

– Det er hårrejsende, at man skriver under på at afgive rettighederne til sit forskningsmateriale. Vi har ytringsfrihed, og vi har forskningsfrihed, så der er noget helt principielt galt. Det fremgår af kontrakten, at forskerne ikke selv må publicere deres resultater hverken mundtligt og skriftligt. Men det er i strid med forvaltningsloven at pålægge offentligt ansatte sådanne tavshedsklausuler. Aftalen er også i strid med Universitetsloven, siger han og henviser til paragraf 2 stykke 2 og 3.

Her fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed, og at forskningsresultaterne skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund, påpeger professor Sten Schaumburg-Müller:

– Ifølge Universitetsloven skal forskere støttes til at deltage i den offentlige debat, således at samfundet får gavn af den opnåede viden. At begrænse forskeres ytringsfrihed på den måde, som det fremgår af kontrakten er i strid med intentionen i loven, siger han.

Aftalen mellem SDU og EMA er underskrevet af professor Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU. Han erkender, at der er tale om en fejl.

– Det er en uskik, at EMA laver den slags betingelser, men vi var ikke kommet med, hvis ikke vi havde accepteret dette. Desuden har EMA jo ikke interesser i sagen på samme måde som en producent har, siger Jesper Hallas.

Tæt forbindelse til industrien

Men selv om EMA ikke er lægemiddelproducent, har agenturet alligevel tætte forbindelser til industrien. EMA henter omkring 70 procent af sin finansiering fra gebyrer fra medicinalindustrien. Det sker samtidig med, at EMA fungerer som en myndighed, der skal godkende og overvåge lægemidler på europæisk plan. Denne sammenblanding af interesser har tidligere været genstand for kritik, og tilbage i 2011 besluttede Europa-Parlamentet, at EMAs finansieringsform skulle belyses i en rapport. SFs EU parlamentariker, Margrete Auken mener, at afhængigheden af industrien er problematisk.

– Det er en fejlkonstruktion hos EMA, at de er afhængige af gebyrer fra Novo, Lundbeck osv. Når det er sådan, er der en risiko for, at det er nemmere for de virksomheder, som bidrager med gebyrer, at få godkendt deres produkter. Det er ikke nogen lykkelig konstruktion, og derfor bør EMA have faste bevillinger fra EU, som sikrer, at der ikke opstår interessekonflikter, siger Margrete Auken.

Klinisk Farmakologi har fået omkring 600.000 kroner for, at undersøge de to lægemidler. Atarax, der bliver brugt mod angst og uro, kan forårsage hjerterymteforstyrrelser, der kan have dødelig udgang. Derfor indskærpede EMA i 2015 brugen af det.

– Vi skal undersøge, hvordan EMAs advarsler virker, og undersøge om forbruget flytter sig til andre produkter, der måske er lige så problematiske, siger Jesper Hallas.

Demokrati og fri debat i fare

De akter, som PsykiatriAvisen har fået, viser, at Klinisk Farmakologi på SDU indenfor en femårig periode fra 2013- 2017 har fået bevillinger fra forskellige myndigheder, medicinalvirksomheder og fonde som: Amgros I/S, Leo Pharma A/S og Astellas Pharma B.V. Langt størstedelen af pengene kommer fra private donationer.

Det er ikke enestående. Danske universiteter henter i stigende grad deres finansiering fra eksterne partnere frem for fra offentlig finansiering. Tilbage i 1970-erne kom kun en lille del af universiteternes finansiering fra eksterne midler. I dag henter universiteterne omkring 45 procent af deres midler fra fonde eller erhvervsliv. På Sundhedsvidenskaberne er tallet helt oppe på 60-70 procent. Men den udvikling er et problem for den frie forskning, mener Heine Andersen.

– En forudsætning for at vi kan have et demokrati og en fri debat er, at forskerne har det bedst mulige faglige grundlag at udføre deres arbejde under, siger han og uddyber:

– For at forskningen skal have troværdighed, så skal forskerne have fuld rådighed over data, og alle skal have adgang til at kontrollere data, så man undgår videnskabelig uredelighed.

Sagen om den ulovlige tavshedsklausul på Klinisk Farmakologi er kommet frem, fordi PsykiatriAvisen forgæves har forsøgt at få et interview med en førende farmakolog, der hidtil har udtalt sig kritisk om bestemte lægemidler.

Tavs i flere år

I juli 2018 henvendte PsykiatriAvisen sig til professor og forskningsleder ved Klinisk Farmakologi og Farmaci, Kim Brøsen for at få et interview om, hvordan psykofarmaka virker. Men han afslog at give interview.

Kim Brøsen har som farmakolog og professor vigtig viden om lægemidler, og i 2005 udtalte han sig om psykofarmaka i forbindelse med, at en ung kvinde på 32 år, Luise Hjerming Christensen, døde efter at have fået en cocktail af forskellige typer psykofarmaka.

– Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun fik de kramper, som hun døde af, fordi hun fik flere forskellige slags medicin mod sin sindssygdom, sagde Kim Brøsen dengang til Nyhedsavisen.

Men siden har forskningslederen forholdt sig tavs om emnet. Og i en mail den 20. juli 2018 skrev han således til PsykiatriAvisen:

Tak for de supplerende oplysninger, som ikke ændrer ved min beslutning om ikke at tilbyde min hjælp. Jeg vil foreslå, at du henvender dig til en rigtig psykiater, for eksempel min kollega Poul Videbech i Glostrup. Han er meget klogere på det felt, end jeg er, og han er god til pressen og til journalister.

Betalt for at holde mund?

Modviljen mod at informere og give interview om psykofarmaka kan hænge sammen med, at  Klinisk Farmakologi har skrevet under på en ulovlig tavshedsklausul i deres aftale med EMA, vurderer speciallæge,  Mats Lindberg fra netværket, Læger uden Sponsor.

– Når man indgår sådanne aftaler, mister man sin uafhængighed, og så kan man være nødt til at give sig selv mundkurv på. I det konkrete tilfælde vil EMA tilsyneladende selv bestemme, hvem der skal informeres, og hvordan der skal informeres. Det gør de i så fald formentlig for at beskytte lægemiddelvirksomhederne, siger Mats Lindberg.

Professor Heine Andersen er enig:

– Kontrakten kan dæmpe forskernes lyst til at kommunikere. De frygter måske at komme til at sige for meget, så de risikerer at miste den næste kontrakt.

Skader folkesundheden

Konsekvenserne af aftalen mellem Klinisk Farmakologi på SDU og EMA kan være alvorlige. For når forskningsfriheden er begrænset, kan det betyde, at befolkningen ikke får sandheden at vide om, hvordan psykofarmaka virker, vurder Heine Andersen.

– Hvis forskerne fandt ud af, at der var bivirkninger ved de lægemidler, de undersøger, har de med denne aftale afskåret sig fra at publicere disse resultater. Det er en meget alvorlig begrænsning, der kan medføre risici for folkesundheden, og som er undergravende for forskningsfriheden og for vores demokrati, fastslår han.

Det er nu mere end 13 år siden, at Luise Hjerming Christensen døde. Hendes mor, Dorrit Cato Christensen er ikke overrasket over, at en ekspert, der tidligere har udtalt sig kritisk om psykofarmaka, nu forholder sig tavs, efter at Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU har indgået en kontrakt med en tavshedsklausul. For det er sådan, at medicinalindustrien arbejder, siger hun:

– Industrien tager de mest anerkendte forskere og psykiatere, som man  betaler for at udføre forskning. Det er smart af industrien. Men etikken har lidt et knæk. Befolkningen tror, at læger og videnskabsfolk opfører sig etisk korrekt, og udfører uvildig forskning. Men sådan forholder det sig ikke altid længere.

 

Denne artikel er en del af dokumentaren, De skjulte dødsfald, som PsykiatriAvisen bringer mandag den 25. marts.

PsykiatriAvisen kan dokumentere:

  • Antallet at psykiatriske dødsfald er mørklagte, og kommer kun frem efter mange spørgsmål til sundhedsministeren.
  • Toneangivende psykiatere og en farmakolog misinformerer om psykofarmaka
  • Psykiatrisk forskning er mangelfuld og påvirket af medicinalindustrien
  • En førende farmakolog, der hidtil har udtalt sig kritisk om psykofarmaka, er blevet tavs og vil ikke længere udtale sig om disse lægemidler
  • Det viser sig, at den afdeling på SDU, hvor han arbejder, har indgået en kontrakt med en ulovlig tavshedsklausul.
  • Tavshedsklausulen betyder, at forskere har fået mundkurv på.

 

Fagfolk er uenige om ECT

/

Er elektrochok behandling med til at øge livskvaliteten og forlænge livet for mennesker? Eller er behandlingen derimod hjerneskadende og livsfarlig? Fagfolk står langt fra hinanden, når det gælder den omstridte behandling

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder eller læs mere under donationer og abonnement

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

 

Flere dødsfald i psykiatrien

Inden for de seneste fem år er mindst otte mennesker døde samtidig med, at de har været i behandling med psykofarmaka. De nye dødsfald kommer efter en lang række andre medicinrelaterede dødsfald i psykiatrien. Risikoen for dødsfald stiger ved overmedicinering, men myndighederne har intet overblik over problemets omfang.

 

Af Gitte Rebsdorf

Dødsfaldene i psykiatrien fortsætter. Lægemiddelstyrelsen har inden for de seneste fem år modtaget otte indberetninger om mennesker, der er døde som følge af bivirkninger ved psykofarmaka. I tre bivirkningsindberetninger er dødsårsagen beskrevet som blodpropper i lungen eller hjernen. I fem bivirkningsindberetninger er dødsårsagen beskrevet som pludselig hjertedød. Herudover har styrelsen modtaget yderligere to indberetninger, hvor det er usikkert, om der er tale om pludselig død.

Tallene fra styrelsen viser kun de indberetninger, der er foretaget, men antallet af døde i psykiatrien er reelt højere, vurderer både eksperter, foreninger og politikere.

 

Denne artikel er forbeholdt betalende medlemmer. PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

– Otte dødsfald er otte for mange. Men hvad med de tilfælde, som ikke bliver indberettet, fordi man ikke umiddelbart vurderer, at der er en sammenhæng til brugen af psykofarmaka? Og alle dem, hvor der er tale om en langvarig tilstand, hvor organerne bliver påvirkede, og patienten ender med at miste livet. Der er et mørke tal, og der er brug for, at vi kommer til bunds i og får styr på de meget alvorlige bivirkninger, psykofarmaka har, siger SFs psykiatriordfører Trine Torp.

Hun har bedt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) oplyse om dødsfaldene efter, at den norske dokumentar ”Cause of Death Unknown” igen har kastet lys på den alvorlige problematik med bivirkninger og dødsfald ved brug af psykofarmaka. Den norske dokumentar handler om, hvordan en yngre kvinde pludselig dør uden kendt årsag, efter at have været i behandling med fire forskellige antipsykotiske midler og et benzodiazepin.

Formand for foreningen Død i Psykiatrien, Dorrit Cato Christensen er enig i, at der er et stort mørketal.

– Vi ved, at det kun er et fåtal af sagerne, der bliver indberettet. Det kan jeg høre, når jeg taler med pårørende, der kontakter mig, efter at deres familiemedlemmer er døde i psykiatrien. De fortæller ofte om voldsom medicinering, men desværre vil de fleste være anonyme, og de ønsker som regel at lægge sagen bag sig og komme videre. Psykiatrien er et området, som de færreste kan holde ud at beskæftige sig med i længere tid, og det gør det endnu sværere at komme de alvorlige problemer til livs.

Slemt at det fortsætter

Dødsfaldene i psykiatrien er et problem, der har været kendt næsten lige siden, man begyndte at bruge psykofarmaka i 1950erne. Herhjemme har problemet været beskrevet indgående i blandt andet store dele af dansk presse. I november 1987 skrev Peter Øvig Knudsen i månedsbladet Press om, hvordan 100.000 danskere hvert år bliver behandlet med livsfarlig medicin, og at mellem 50 og 100 af dem ender med at dø af behandlingen. Politiken skrev i maj 2009 om, at psykofarmaka måske har slået 46 mennesker ihjel. Dengang viste tal fra Lægemiddelstyrelsen, at der de seneste 12 år havde været 46 indberetninger, hvor læger mistænker psykofarmaka for at være årsag til, at deres patienter døde.

Da Dorrit Cato Christensens datter, Luise Hjerming Christensen, i 2005 døde efter at have fået store mængder psykofarmaka, førte det også til megen omtale i store dele af pressen. Fra mange sider var der et krav om forandring og opstramning på området. Også fra daværende kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons. Hun udtalte til Dagens Medicin den 27. januar 2006, at vejledningen fra Sundhedsstyrelsen skulle følges. Men alligevel fortsætter overmedicineringen og dødsfaldene i psykiatrien, og anbefalingerne bliver ofte ikke holdt, siger Dorrit Cato Christensen.

– Det er slemt at se på, at dette fortsætter. Der var mange dengang, som stod klar ved håndvasken og lovede bod og bedring. Dødsfaldene sker typisk, hvor der er tale om overmedicinering og polyfarmaci. Sådan var det også i Luises tilfælde. Hun fik seks til syv forskellige slags psykofarmaka i meget høje doser. Jeg advarede psykiaterne om, at Luise ikke kunne tåle medicinen, og at hun var i livsfare. Men det lyttede de ikke til.  Nogen gange fik jeg at vide, at jeg skulle lade være at blande mig, og alene tage mig af omsorgen. Så skulle de nok tage sig af behandlingen.

Risikoen stiger ved overmedicinering

Professor på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, Jytte Banner, forsker i hvordan psykofarmaka påvirker kroppen, og hun bekræfter, at risikoen for at dø af psykofarmaka stiger, jo højere doser, der bliver brugt, og jo flere præparater der anvendes.

– Generelt kan man sige, at jo større doser og jo flere forskellige lægemidler, der bliver anvendt jo større bliver risikoen. Det er kendt, at en række af de antipsykotiske lægemidler påvirker hjertet og hjertets rytme. Det er også derfor, at der bliver taget blodprøver, og at hjerterytmen bliver tjekket, siger Jytte Banner.

Risikoen for at dø af psykofarmaka stiger altså ved overmedicinering, men myndighederne har intet overblik over, hvor udbredt et problem overmedicinering og polyfarmaci er. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til SFs psykiatriordfører, Trine Torp. Hun har bedt ministeren oplyse, hvor mange indberetninger, der har været om poly- og overmedicinering i de fem regioner. Men det ved myndighederne ikke, fremgår det af svaret.

– Det er jeg naturligvis ikke tilfreds med. Vi bør have et overblik over, hvor stort problemet med overmedicinering er, siger Trine Torp.

I 2012 kom det frem, at der foregik en voldsom overmedicinering på Psykiatrisk Center Glostrup. Dagbladet Politiken skrev dengang om, hvordan der var givet doser på op til 80 mg af lægemidlet Zyprexa, selv om den maksimale dosis er 20 mg.

Netop fordi det er kendt, at psykofarmaka kan give alvorlige bivirkninger, som kan medføre døden, så får patienterne taget blodprøver og målt hjerterytme. Men ny forskning viser, at det formentlig ikke er tilstrækkeligt.

Lagrer sig i hjertevævet

Forskningsprojektet Survive, som undersøger overdødeligheden blandt psykisk syge, viser, at stofferne kan lagre sig i hjertevævet. Det betyder at en blodprøve ikke er tilstrækkelig til at vise, om personen tåler medicinen, fordi den kan forekomme i lokalt toksiske doser. Forskerne med projektleder Jytte Banner i spidsen har undersøgt 500 psykisk syge, der er døde.

De foreløbige resultater af forskningsprojektet viser, at 200 af de 500 psykisk syge døde af forgiftninger. Heraf døde en tredjedel af forgiftninger som følge af illegale stoffer, mens en anden trediedel døde som følge af lægeordinerede stoffer. Forskerne kan se, at der er ordineret mange forskellige præparater. Den sidste tjediedel døde af forgiftninger som følge af metadon.

De resterende 300 af de 500 undersøgte er døde af blandt andet infektioner, mave-tarm sygdomme, selvmord eller hjerte-kar relaterede lidelser.

Overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling dr.med. Steen Pehrson har tidligere overfor Politiken kritiseret, at psykiatere ikke ved nok om psykofarmaka.  Neuroleptika også kendt som antispsykotisk medicin kan påvirke hjerterytmen, og det kan i værste fald føre til besvimelse og hjertestop.

– Psykiatere ved meget om psykiske lidelser og behandlingen. Problemet er, at de anvender lægemidler med bivirkninger, som det kan være vanskeligt for psykiatere helt at have styr på. Der er brug for bedre samarbejde mellem fagfolk, sagde Steen Pehrson til Politiken i maj 2009.

Krav om opstramning

For at blive klogere på, hvordan psykofarmaka virker, og hvor mange medicinrelaterede dødsfald, der reelt er, bør man obducere flere afdøde, mener Jytte Banner. Hun peger på at det langt fra er alle dødsfald, som bliver opfanget i det nuværende system. En sikker vurdering af dødsårsag opnås kun ved en obduktion, og Danmark er det land i Norden og Europa, der har den laveste obduktionsfrekvens.

– Det er kun få, som dør i psykiatrien, der bliver obduceret, og derfor har vi heller ikke tilstrækkelig viden om, hvorfor folk dør. Det er vigtigt, at vi får et sådant overblik, siger Jytte Banner.

Fra politisk hold er der også krav om at komme til bunds i de årelange problemer med dødsfald i psykiatrien.

– Området trænger i den grad til at blive undersøgt til bunds. Der bør være styr på bivirkninger og på langtidsbivirkninger af disse stoffer. Dette kendskab har vi ikke i tilstrækkelig grad i dag, så det vil jeg følge op på. Det er vigtigt, at vi får uvildig forskning, som kan give os et reelt indblik i, hvordan disse stoffer virker. Samtidig bør der være en udtrapnings-plan, sådan som SF har stillet forslag om. Det er ikke meningen, at disse lægemidler skal bruges altid, siger Trine Torp.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle.

[/content_protector]