Browse Tag

diagnoser

Som en orm på en krog

PsykiatriAvisen bringer her andet afsnit af cand. psych. og forfatter Erik Platz, som for nylig har udgivet bogen, opbrud i psykiatrien. I dette afsnit beskriver Erik Platz sindslidelser med udgangspunkt i bevidstheden, og om at sidde fastspændt med en krog igennem sig og samtidig have vilje til at udleve sin frihed. 

I første afsnit blev menneskets bevidsthed introduceret som central i en helhedsforståelse af mennesket og dermed også som central i forståelsen af sindslidelser.

I første afsnit blev menneskets bevidsthed introduceret som central i en helhedsforståelse af mennesket og dermed også som central i forståelsen af sindslidelser. Som en opsummering kan mennesket betragtes i billedet af et hus:

Krop/hjerne er husets fundament, og bærende vægge.

Psyke/personlighed er husets indretning med farver på væggene, billeder, møbler, tæpper mm.

Bevidstheden/selvet er husets beboer.

Når vi vurderer et hus kan vi være tilbøjelige til at fokusere på dets bygningsmæssige stand og på dets indretning. Men kommer vi på besøg, mærker vi hurtigt, at husets atmosfære eller ”ånd” i høj grad afhænger af beboerens gøren og laden.

Den mest smagfuldt indrettede bolig kan vi forlade i trist tilstand, hvis beboeren har været trist og grå. Omvendt kan vi forlade et skur i opløftet tilstand, hvis beboeren har udstrålet nærvær og integritet.

Mennesket er ikke bare en ting blandt andre ting. Mennesket er først og fremmest eksisterende med en bevidsthed om, at det er til, og at det skal dø en dag. Selve det at være til – at være – danner grundlag for en stadig undren i menneskets bevidsthed.

Denne undren er en del af det forhold til os selv, som er kernen i vores bevidsthed, og som i sig rummer en (relativ) frihed. En frihed som bl.a. viser sig i vores bevidsthed som angst for en ukendt og usikker/”fri” fremtid, og som skyld for handlinger eller ikke-handlinger, vi påtager os ansvar for. Men også som en glæde over bare at være til.

I modsætningen mellem vores bundethed af konkret udviklet krop/hjerne og psyke på den ene side og friheden i vores bevidstheds mulighed for at forholde sig til sig selv på den anden side, finder vi en fortvivlelse, som vi nu skal se nærmere på.

Umiddelbart vil de fleste af os mærke fortvivlelsen ved tab af nærtstående, tab af helbred, tab af arbejde osv. Her forstår vi fortvivlelsen som et resultat af tabet, og vi afventer, at fortvivlelsen lidt efter lidt skal fortage sig, så vi atter kan ”blive os selv”.

En lidt dybere måde at mærke fortvivlelse på opstår, når vi begynder at fornemme, at vi selv spiller en rolle i vores fortvivlelse. Det kan f.eks. ske ved, at vi bebrejder os selv, at vi bliver så påvirket af et tab: ”Det er egentlig for dårligt, at jeg lader mig påvirke så meget af den fyring.” Eller: ”Jeg ville selv skilsmissen, så hvorfor går jeg nu rundt og fortvivler over den?”. Her kigger man mere indad.

Til daglig vil de fleste af os ikke opleve os som fortvivlede. Men dybere nede lurer fortvivlelsen på os som en anet følelse af tomhed eller fremmedgørelse. Især en mandag morgen i november, men også på andre mere sære tidspunkter kan fortvivlelsen stikke sit ansigt frem., f.eks. midt i en larmende fest. Som oftest kan vi ryste på hovedet og gøre os fri, men fortvivlelsen kan også trænge sig på og tvinge os ud i projekter af enhver art for at overdøve tomheden, eller fortvivlelsen kan sende os ind i indelukketheden, hvor ingen må se os.

Den grundliggende og egentlige årsag til vores fortvivlelse og dens mange fremtrædelsesformer ligger i vores paradoksale livsvilkår: at vi er sammensat af to uforenelige størrelser: bundethed og frihed. Vi er så at sige født til at blive fortvivlede.

Vi er som den frihedselskende fugl i buret: det er vigtigt at få lov at flyve ud, men også vigtigt at holde sig til for at få mad og tryghed.

Eller som Lennart Cohen synger: ”Like a worm on a hook, I have tried in my own way to be free”: ”Som en orm på krogen har jeg prøvet på min egen måde at være fri”. At sidde fastspændt med en krog igennem sig og samtidig have vilje til at udleve sin frihed. Det er i sin rene form uudholdeligt. En uudholdelighed vi er nødt til at forsvare os imod eller ”komme om ved”.

Grundliggende og skematisk set har vi to måder at forholde os til den uudholdelige konflikt mellem bundetheden (faktisk krop/hjerne og psyke) og friheden: Vi kan opbygge forsvar, eller vi kan søge glæden.

De forskellige forsvarsformer fylder mest og har stor betydning for graden og arten af sindslidelser. I praksis blander det enkelte menneske de forskellige forsvarsformer og deres indhold på sin helt egen private måde. Overordnet og skematisk set finder vi fire former for forsvar. Forsvarsformerne har det til fælles, at de alle forsøger at komme den uudholdelige konflikt mellem vores to ”poler” til livs ved at reducere eller tilintetgøre den ene pol og forstørre eller overvurdere den anden pol. Herved tilstræbes et liv som ”en-polet”, hvorved konflikten mellem de to poler reduceres eller forsvinder.

De fire forsvarsformer i relation til de fire ”klassiske sindslidelser”:

Mani

Vi kan overvurdere eller stirre os blinde på vores frihed: Alle de muligheder, vi blot kan kaste os ud i, når vi undervurderer eller overser kroppens og psykens begrænsninger. Vi taler her i første omgang om den klassiske mani, som vi kan se beskrevet i psykiatribøger fra 1950´erne og 60´erne.

Der forsøges kun at leve ud fra den ene pol for derved at usynliggøre konflikten mellem de to poler: friheden og bundetheden.

Depression

Ved depression, opprioriteres eller overvurderes i vores oplevelse alt det, der styrer og tvinger os, og friheden – vores træden frem i eksistens – underprioriteres eller ignoreres. Eller det opleves af personen som om vedkommendes træden frem i eksistens bliver gjort for dårligt. Det er – eller det kan være – det, der sker i depression.

Vi finder mange depressioner, hvor vi – set udefra – ser en person, som er både kreativ og selvstændigt tænkende. Men hvis personen indefra – i sit forhold til sig selv – oplever ikke at gøre det godt nok, så kan vedkommende føle angst og skyld, og så kan skyldfølelsen komme til at dominere og blive motor i depression.

Nogle former for stress kan minde herom: personen føler sig forpligtet til at engagere sig i flere og flere arbejdsopgaver, men bliver ikke helt tilfreds med deres udførelse og med sig selv. ”Pligten”/bundetheden og oplevelsen af ikke at gøre det godt nok trykker selvet og friheden ned. Altså, sagt kort:

Ved depression oplever den enkelte angst og skyld, som følge af at selvet ikke oplever i tilstrækkelig grad at træde frem og blive synlig i et fællesskab på den måde, det ønsker. Vores forhold til os selv spiller her ikke sammen med vores bundethed på en konstruktiv måde, hvor selvet er sin bundethed bekendt.

Forsvarsformerne ved mani og depression forskubber balancen mellem frihed og bundethed. I de følgende to forsvarsformer, sker der en mere aggressiv og ”fundamentalistisk” bekæmpelse af den ene ”pol”.

Skizofreni (indelukkethed)

Aggressiv bekæmpelse af bevidstheden/selvet (friheden) gennem indelukkethed er, hvad der har dannet grundlag for diagnosen skizofreni.

Du kan helt fornægte dig selv. Helt opgive at træde frem og vise dig selv og i stedet tilstræbe udad til kun at være viljeløs krop og psyke. Indadtil trækker du dig selv ind i indelukketheden. Du er blandt mennesker, men viser ikke dig selv. Tilbagetrækningen til indelukketheden ført ud i sin yderste konsekvens isolerer dig selv inde i selvet, og derved kommer din vilje (”dig selv”) ikke frem til overfladen. Selvet mister dermed den energi og udviklingsmulighed, som samværet med andre giver, og der opleves tomhed, uvirkelighed, angst og skyld. Nået hertil ønsker selvet nu så at sige at tilintetgøre sig selv, og smerten bliver da, at selvet ikke kan tilintetgøre sig selv.

Ved at bortskaffe eller skjule selvet mistes den bevidste vilje, som jo dannes i selvet, og personen kommer til at drive rundt i tankemønstre, som ikke er gode til at styre. Og når selvets forhold til sig selv på grund af indelukketheden afskæres fra kontakt til omverdenen, så vil verden efterhånden opleves yderligere fjern og farlig, og så intensiveres både angsten og skylden og følelsen af tomhed i bevidstheden. Forsøg på igennem indelukkethed at tilintetgøre eller skjule selvet, er det, vi kan se i skizofrenien.

Aggression mod krop og psyke

(”personlighedsforstyrrelse”)

Aggressiv bekæmpelse af krop og psyke (bundetheden) er, hvad der har dannet grundlag for sådanne diagnoser som anorexi eller spisevægring, selvskade, misbrug, træningsafhængighed, borderline m.fl. Her meget bredt kaldet aggressivitet overfor egen krop og psyke.

Forsvarsmåden overfor fortvivlelsens to poler er her, ligesom ved skizofreni, kendetegnet ved et aggressivt angreb på den ene pol, men her er det bundetheden i form af vores konkrete krop og psyke, der angribes.

Vi finder, som nævnt, aggression overfor kroppen i sådan nogle diagnoser som spisevægring og selvskade og i forskellige former for misbrug og drikken sig i hegnet, som kan ses som både aggression overfor krop og hjerne og som forsøg på at slippe af med de dominerende tankemønstre, som kværner løs i vores psyke.

Nogle af de mere afvigende tankemønstre, som vi ser i det, vi tidligere kaldte ”borderline”, kan på en måde ses som aggression overfor de tankemønstre, som i dagligdagen tjener til vores almindelige begåen os blandt andre mennesker.

Angst

Angst indgår i alle sindslidelser og i vores allesammens livsvilkår. Angsten er forbundet med vores frihed. Den kan dukke op med en pludselighed og styrke, så den truer vores mentale sundhed, og kalder da på behandling, selvom den i princippet mere er et livsvilkår end en sindslidelse. I praksis kan det være svært at adskille frygten for noget konkret og angstens ”intet”. 

Om diagnoser 

Den skematiske opdeling i fire hovedgrupper af sindslidelser ud fra en bevidsthedsmæssig analyse skal naturligvis nuanceres ud fra en opmærksomhed på, at det enkelte menneske i større eller mindre udstrækning kan ty til flere fremgangsmåder i forskellige perioder. Det betyder, at hvert enkelt menneske ideelt set kalder på sin helt egen individuelle ”diagnose”. En diagnose som varierer over tid. Det taler for afgørende at begrænse og ændre forståelse af de indtil nu herskende diagnoser ved sindslidelser.

Der er som oftest ikke tale om en somatisk eller biokemisk ”sygdoms-ting”, som indefra bestemmer adfærd og tanker i overensstemmelse med en bestemt diagnose.

Der er tale om, at hvert enkelt menneske i sin bevidsthed opbygger sin helt egen måde at forholde sig til sig selv på – forstået som sit helt eget sæt af tanker, det tror på. 

De fire ”hovedformer” for forsvar kan på hver deres måde være mere eller mindre fremherskende. Når eller hvis en hovedform bliver dominerende kan det føre til nogle af de karakteristika, som er blevet forbundet med særlige diagnoser indenfor psykiatrien.

Forsvarsformerne er også synlige i ”normaliteten” i sådanne sindstilstande som kunstig opstemthed, nedtrykthed, indelukkethed, selvrådighed mm.

Glæde

”Hvad er glæde eller det at være glad?” spørger Søren Kierkegaard og svarer: ”Det er i sandhed at være sig selv nærværende.”

Men nærværet modarbejdes af splittelsen mellem vores to tilsyneladende uforenelige poler: friheden (vores forhold til os selv), og bundetheden (den bagage vi bærer med os igennem vores udviklede krop/hjerne og psyke).

Det bundne er styret af lovmæssigheder og kan ikke ændre sig for at komme vores frihed i møde. Men vores frihed – vores forhold til os selv – har i sig en bevægelighed – en frihed – som kan komme bundetheden i møde og omslutte og acceptere den, vi nu engang er blevet til i krop og psyke.

I den forening ligger muligheden for at mærke en dyb glæde ved simpelthen at være til: følelsen af at være god nok, selvom det kan se nok så sølle ud. En glæde, vi langt fra altid er i kontakt med, men den findes. Om ikke andet vil de fleste af os opleve den, den dag vi får at vide, at vi kun har kort tid tilbage at leve i.

Lykke er en mere overfladisk ”følelse” end glæde. Lykken er forbundet med at lykkes: at vinde i livets lotteri. Ulykke det modsatte.

I den forstand kan vi opleve glæde – forstået som nærvær til os selv – i både lykken og ulykken. Ulykkelig er den døende, men ikke nødvendigvis uden glæde.

Cand. psych. Erik Platz er forfatter til bøgerne:

”Sindslidelse er en lidelse i sindet” (2021)

”Opbrud i psykiatrien – nyt lys på sindslidelser” (2024)

Helt i orden at skælve, mener skuespiller

/

Det er helt i orden at være så bange, at man skælver, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der er initiativtager til en konference om kunst, forskning og psykiatri.

Af Gitte Rebsdorf

Angst, vrede og glæde er tilstande eller følelser, der hører med til at være menneske, og det skal ikke gemmes af vejen, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der står bag konferencen: Det er derfor jeg skælver

”I vores samfund er vi ikke gode til at rumme smerte og lidelse. Det skal vi være bedre til, for hvordan kan vi ellers leve? Mange frygter skrøbelighed, og når vi græder, får vi at vide, at det må vi ikke. Men det et er helt i orden at være ked af det eller så bange, at man skælver. Det er almenmenneskeligt, og er opstået, fordi man har oplevet noget, der har sat en ud af balance,” siger Lotte Arnsbjerg.

Kunst kan gøre os klogere

Mens psykiatrien arbejder med diagnoser, medicin og et fortravlet personale, så kan vi måske blive klogere på, hvad psykisk lidelse er, ved at inddrage kunsten i forskningens verden, og på den måde blive klogere på, hvordan man kan komme sig fra psykisk lidelse, påpeger Lotte Arnsbjerg.

”Samtlige oplægsholdere og kunstnere på programmet taler åbent og ærligt om, hvordan de selv skælver og har skælvet i deres liv, samt om hvordan kunsten har været en del af vejen ud af lidelsen og ind i et bedre liv,” skriver arrangøren.

”Jeg har hørt fra flere sider, at folk som har en samtale i psykiatrien har fået at vide, at man ikke arbejder med traumer, og at behandlingen er medicinsk. Det er meget problematisk, for behandlingen gør ikke andet end at lægge låg på, men det forsvinder de svære oplevelser ikke af,” siger Lotte Arnsbjerg.

Hun deltager på konferencen sammen med komponisten og musikeren Carman Moore i musikforestillingen, Pigen under vandet. Jazzmusikeren Carsten Dahl bidrager med en koncert, hvor han deler sin personlige fortælling om psykisk lidelse, og fra forskningens verden er Ph.d. i psykiatri Anders Sørensen med.

Tavshed er skidt

Håbet med konferencen er, at den kan være med til at gøre det nemmere at leve med det, der er svært.

”Jeg har ikke nogen opskrift på, hvordan man gør. Men når vi taler om det, og deler det med hinanden, bliver det lettere. Hvis ikke det smertefulde og det traumatiske får et udtryk, opstår der ubalance. Kunsten er et udtryk for det der er inde i mennesket. Den interesserer sig for det anderledes og det skæve, og den ser det ikke som en fejl, men undersøger og forsøger at komme tættere på.  Ikke med forklaringer eller ord men med sanselighed og musik,” siger Lotte Arnsbjerg.

Konferencen foregår den torsdag den 20. april på Kulturhuset Galaksen i Værløse

Læs mere her

Psykiatriske diagnoser er meningsløse

Psykiatriske diagnoser som depression og skizofreni er ifølge et britisk studie videnskabeligt meningsløse.

 

Af Gitte Rebsdorf

Hver tredje dansker bliver i løbet af livet diagnosticeret med en psykisk lidelse. Men psykiatriske diagnoser som depression, skizofreni og angst er videnskabeligt meningsløse. Det konkluderer et britisk studie fra University of Liverpool.

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder og få adgang til hele artiklen. Eller se mere under donationer og abonnement

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

TrygFonden betaler ph.d. om stille pige ADHD

/

En ph.d. om stille pige ADHD anbefaler medicin til børn, og er samtidig betalt af TrygFonden, som er tæt forbundet med medicinalindustrien. Det er en uheldig sammenblanding af interesser, lyder kritikken.

 

Af Gitte Rebsdorf

Børns mentale sundhed har øjensynlig stor bevågenhed hos TrygFonden. Den har i alt har bevilget 22 millioner kroner til et forskningsprogram i mental børnesundhed på Aarhus Universitet.

Et resultat af denne bevilling er en ph.d., som konkluderer, at stille piger også kan have ADHD – bare i en stille version. Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så fremgår det ifølge denne ph.d., at piger med stille ADHD kan behandles med medicin og kognitiv terapi.

Denne artikel er forbeholdt betalende medlemmer. PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet.  Du kan læse mere ved at klikke her: abonnement og donationer her

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

Men psykiatere uden tilknytning til industrien advarer mod den stigende brug af diagnoser og medicin til børn.

– Medicinalindustrien har en interesse i diagnoser, som kan øge salget af piller. Diagnoserne er ikke så meget et udtryk for, at vi er blevet klogere på, hvordan børn har det, men er måske mere et udtryk for industriens behov, og for at normalbegrebet er blevet indsnævret. Mange, som før ikke blev diagnosticeret som syge, bliver det i dag, sagde privat praktiserende børnepsykiater Peer Jansson forleden til PsykiatriAvisen.

Tætte forbindelser til industrien

Nogle af de mennesker i Trygfonden, som har været med til at bevilge de mange millioner kroner til forskning i børns mentale sundhed, har samtidig tætte forbindelser til medicinalindustrien.

En af dem, der er med til at bestemme, hvem der skal have del i TrygFondens milliarder, er Ida Sofie Jensen. Hun er både med i fondens bevillingsudvalg og i fondens bestyrelse.

TrygFonden donorer, som der står på deres hjemmeside årligt et trecifret millionbeløb til diverse projekter indenfor sundhed, sikkerhed og trivsel.  Konkurrencen om at få del i disse midler er hård. 90 procent af dem, der søger om landsdækkende støtte fra fonden, får afslag, fremgår det.

Men Ida Sofie Jensen har flere kasketter end at være med til at uddele midler fra TrygFonden. Hun er også koncerndirektør i LIF, lægemiddelindustriens brancheforening, som varetager medicinalindustriens interesser.

Det er en uheldig sammenblanding af interesser, mener adjunkt på CBS, Anton Grau Larsen, der i bogen Magtens Atlas, har beskæftiget sig med, hvordan organisationer og erhvervsliv er forbundet.

– Når man er koncernchef i en brancheforening, der repræsenterer en hel branche af lægemiddelvirksomheder, er det svært at være uvildig. Det havde været bedst, hvis hun var gået uden for døren, hvis et projekt ville gavne hendes medlemmer, mener Anton Grau Larsen.

Han peger videre på, at afstanden mellem industrien og dem, der fordeler forskningsmidler generelt set er kort. Jørgen Huno Rasmussen er for eksempel bestyrelsesformand for LundbeckFonden, hvis formål det er at støtte virksomheden Lundbeck A/S. Det fremgår af paragraf 6 og 7 i fondens fundats.

Lundbeck A/S fremstiller og sælger lægemidler.  Men Jørgen Huno Rasmussen er også bestyrelsesformand for Tryghedsgruppen og med i TrygFondens bevillingsudvalg.

– Fondsverdenen er en ganske homogen gruppe, som går i cirkler, og når de mener noget, er de ofte i overensstemmelse med hinanden. Det er fælles tankegods. Vi ser det ikke alene inden for medicinalområdet men også indenfor landbruget, fastslår Anton Grau Larsen.

Intet habilitetsproblem

Ida Sofie Jensen afviser selv, at det er et problem, at hun er med til at bevilge penge til forskning i børns mentale sundhed samtidig med, at hun skal varetage lægemiddelindustriens interesser.

– Der er intet, der er i strid med habilitetsreglerne. I forhold til forvaltningsloven, så skal man have en personlig fordel, og det her handler ikke om afprøvning af lægemidler. Det er et velbeskrevet projekt, som er blevet vurderet eksternt for at sikre, at alt er i orden, siger Ida Sofie Jensen.

Men tror du, at medlemmerne i LIF er tilfredse eller utilfredse, når den forskning TrygFonden har bevilget penge til anbefaler, at der skal bruges medicin til piger, der har såkaldt stille pige ADHD?

– Det er ikke det, som det handler om. Det handler om, at dette forskningsprojekt er blevet behandlet efter de rette kriterier, og at det er veldokumenteret, at det er foregået bedst muligt ud fra den videnskab, der er tilgængelig.

I takt med at flere børn får diagnoser, er antallet af børn, der får ADHD medicin også steget. I 2008 fik godt 10.000 børn i alderen 0-20 år methylphenidate. I 2016 var tallet steget til godt 14.000 børn.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]

Stille piger er også syge

Antallet af psykiatriske diagnoser stiger. Senest har stille piger fået deres egen diagnose.  Men for industrien er der penge i at spekulere i diagnoser, advarer psykiater.

Af Gitte Rebsdorf

Siden man begyndte at kalde urolige og uopmærksomme børn for damp børn, er antallet af diagnoser steget. En af de nyere diagnoser er såkaldt stille pige ADHD. Men psykiatere uden tilknytning til medicinalindustrien advarer om, at der kan være tale om en unødig sygeliggørelse af børn.

Som navnet antyder, så har piger, der er stille også ADHD. Bare på en stille måde, forklarer kandidat i sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, Kathrine Bang Madsen, der i efteråret afsluttede sin ph.d. om emnet.

– Disse piger har på mange måder et stort kaos indeni, men i modsætning til de hyperaktive børn, gør disse piger ikke opmærksom på sig selv. Uroen er indadvendt, og de går mere langs væggene end de andre børn. Det er ADHD uden H – altså den hyperaktive del, siger Kathrine Bang Madsen.

Men privatpraktiserende børnepsykiater igennem mange år, Peer Jansson ved Vanløse lidt uden for København, advarer mod den stigende brug af diagnoser.

– Medicinalindustrien har en interesse i diagnoser, som kan øge salget af piller. Diagnoserne er ikke så meget et udtryk for, at vi er blevet klogere på, hvordan børn har det, men er måske mere et udtryk for industriens behov, og for at normalbegrebet er blevet indsnævret. Mange, som før ikke blev diagnosticeret som syge, bliver det i dag, siger Peer Jansson, der er medlem af netværket, Læger uden Sponsor.

Antallet af børn og unge, der får diagnoser og medicin er steget markant de sidste 10-20 år. I 2001 var der cirka 1000 børn der fik diagnosen ADHD på en børnepsykiatrisk afdeling. Det tal var i 2011 steget til cirka 8000 børn, viser tal fra sundhedsstyrelsen.  Overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Aabenraa, Sydjylland, Thorsten Schumann er enig i, at der er grund til at være på vagt.

– Diagnoser er en definition af nogle symptomer, vi ser hos børnene. Men vi er nødt til at være omhyggelige og sikre os, at disse symptomer ikke skyldes noget andet.

Stille piger skal identificeres

Men mens psykiatere uden tilknytning til industrien taler om sygeliggørelse af børn, så fortæller den aktuelle ph.d. fra Aarhus Universitet en modsat historie om, at der er tale om underdiagnosticering af disse børn.

Ph.d. Kathrine Bang Madsen mener, at der er en risiko for at disse børn bliver overset. Det er vigtigt at få dem identificeret, så de kan få den rette hjælp. Og den rette hjælp er medicin i kombination med kognitiv terapi, siger hun.

– Disse børn gemmer sig, og man forledes måske til at tro, at de er dovne eller mindre godt begavede. I skolen har de ofte svært ved at modtage en gruppebesked og svært ved at arbejde i grupper. Det kræver, at lærerne er særligt opmærksomme på børnene og sørger for at få øjenkontakt med eleven. Kognitiv terapi og medicin har en god effekt. Nogen gange kan det også være en god ide at give psykoedukation til barnet og dets familie, så de lærer mere om sygdommen, og hvordan de skal forholde sig, siger hun.

Virker ikke på lang sigt.

Medicinen til disse stille ADHD piger er methylphenidate, også kendt som Ritalin og Concerta. Det er amfetaminlignende stoffer, og undersøgelser viser, at brugen af disse stoffer til børn er problematisk på flere områder.  En australsk undersøgelse fra 2010 viser, at medicinen ikke virker på lang sigt, og at børnene ikke får hjælp til problemer med lavt selvværd og sociale funktioner.  Medicinen forbedrer heller ikke deres skolemæssige præstationer. Undersøgelsen, der er finansieret af de australske sundhedsmyndigheder, viser videre, at medicinen har bivirkninger i form af lav vækst og hjerteproblemer.

– Det er en af få undersøgelser, som ser på langtidseffekterne af medicin, og derfor er den vigtig. Men der er også andre nyere undersøgelser, der bekræfter, at medicinen påvirker børns vækst, siger børne- og ungepsykiater Thorsten Schumann fra netværket Læger uden Sponsor.

Flere stimuli

Diagnosen ADHD bliver stillet på baggrund af børns adfærd, og Kathrine Bang Madsen fortæller, at børn med stille pige ADHD ofte har de samme problemer som børn med ADHD

– De har en række opmærksomhedsproblemer, som viser sig ved, at de ikke husker at få lavet lektier eller at få deres skoletaske med, siger hun

Men hvad skyldes dette kaos, du beskriver de har?

– Hos børn med ADHD er det område i hjernen, hvor signaler styres og reguleres påvirket. De har ikke det samme filter, og tager alle input ind. Det betyder, at deres hjerne bliver bombarderet med indtryk. En pige har forklaret, at det var som at have ti tv-kanaler på samme tid og ikke vide, hvilken kanal hun skulle tune ind på.

Hvor ved I fra at dette problem har sin årsag i børnenes hjerner.  Kan det ikke skyldes deres opvækstvilkår?

Det kan vi i virkeligheden heller ikke vide. Men der er bare meget forskning, der tyder på dette.

Børnepsykiater Peer Jansson er ikke enig i, at der er meget forskning, der viser, at årsagen til børnenes problemer, skyldes deres hjerner.

-Vi kender ikke årsagerne, og der er mange andre tilstande, hvor det er muligt at karakteriserer uro. Det er et problem, at medicinalindustrien spiller en større og større rolle, når det gælder undervisning, konferencer og forskning. Det påvirker resultaterne, og det er svært at være kritisk, når man får undervisning og dyre middage, siger han.

Du kan høre Kathrine Bang Madsen fortælle om sin ph.d. på orientering på P1 

Læs også de to psykologer, Anne Kjær og Susanne Lips indlæg om diagnoser