Browse Tag

antidepressiv medicin

Ny vejledning baner vej for at komme ud af psykofarmaka

//

I psykiatrien mangler der ekspertise i hjælpe mennesker med at komme ud af psykofarmaka. Men nu har to briter udgivet den første officielle guideline af sin art, som skitserer, hvordan man sikkert stopper med psykiatrisk medicin.

Af Gitte Rebsdorf

Læger, psykiatere og andet sundhedspersonale får fremover lettere ved at hjælpe folk med at trappe ud af psykiatrisk medicin som depressionsmedicin og benzodiazepiner. De to briter, førende professor i psykofarmakologi, David Tayler og forsker Mark Horowitz står bag en ny vejledning; Maudsley Deprescribing Guidelines, der som den første af sin art, beskriver hvordan det er muligt at trappe ud af medicinen.

Behovet for kvalificeret hjælp, er ifølge de to forfattere stort. I de eksisterende vejledninger fremgår det for eksempel, at det er nemt og hurtigt at stoppe med psykofarmaka, hvilket ikke er tilfældet, fortæller Mark Horowitz, der er under uddannelse til psykiater.

”Disse lægemidler påvirker hjernen. Når man stopper med at bruge medicinen, vil der komme både fysiske og psykiske reaktioner i varierende grad, og der kan gå måneder eller år, før disse ophørssymptomer er væk,” fortæller han.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Læger ved for lidt om lykkepiller, viser undersøgelse

/

En britisk undersøgelse blandt mere end 700 brugere af lykkepiller viser, at der er utilfredshed med lægers manglende viden om udtrapningsproblemer. Der er brug for kvalificeret hjælp til at stoppe med pillerne igen.

Af Gitte Rebsdorf

Selv om forskningen viser, at det kan give alvorlige udtrapningsproblemer at stoppe med lykkepiller, så er det tilsyneladende en viden, der ikke er nået frem til de læger og psykiatere, der udskriver medicinen.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Bliver man rask af at være i psykiatrien?

Omkring 300.000 danskere er diagnosticeret med depression, og nu skal sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på, hvor mange af disse som kommer i arbejde, og hvor mange som ender på førtidspension.

 

Af Gitte Rebsdorf

I 1950erne varede en depression typisk omkring et halvt år, og derefter gik den over af sig selv. Det fremgår af en lærebog for medicinstuderende, skrevet af nu afdøde psykiater og professor i psykiatri, Erik Strømgren.

I dag er omkring 300.000 danskere ifølge PsykiatriFonden diagnosticeret med depression, og spørgsmålet er, hvor mange af dem, som er friske igen efter et halvt år. Det vil medlem af sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF) nu have svar på, og hun har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på, hvor mange der kommer i arbejde efter et halvt år, og hvor mange som ender på førtidspension.

”Jeg mener, at det er vigtigt og interessant at finde ud af, om den hjælp, vi yder, nu også virker. Jeg kender selv flere som er gået ned med stress, har fået depression og førtidspension. Mange føler sig ikke godt nok hjulpet, og er i systemet i alt for lang tid, og kan ikke komme sig igen,” siger Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt.

 

Virker behandlingen

Den nu pensionerede læge Herluf Dalhof, som har beskæftiget sig med psykiatri i mange år, undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen ikke har noget overblik over, hvor effektiv behandlingen er.

”Jeg har spurgt styrelsen flere gange. Første gang var i 2013, men jeg har ikke kunnet få svar på disse banale men helt centrale spørgsmål, som kan afklare behandlingens effektivitet. Hvis behandlingen virker, vil disse mennesker jo blive raske igen,” siger han.

Mere end 400.000 danskere er ifølge sundhedsdatastyrelsen i behandling med depressionsmedicin, som også bliver brugt ved andre lidelser end depression.

 

Fordobling på 13 år

Tal, som PsykiatriAvisen tidligere har offentliggjort tyder dog på, at effekten af psykiatrisk behandling er tvivlsom. I hvert fald hvis effekten måles i forhold til et liv uden førtidspension.

Mange flere mennesker med sindslidelser ender på førtidspension. I 1999 var 3550 mennesker med mentale lidelser på førtidspension, og 13 år senere i 2012 var det tal steget til 7 164 mennesker, altså mere end en fordobling på 13 år. Tallene er indhentet hos Ankestyrelsen og Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering. STAR.

Du kan læse om det i artiklen, Psykofarmaka bliver brugt forkert.

Den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker har dokumenteret samme tendens i sine bøger, Mad in America og Anatomy of an Epidemic.

 

10 år på depressionsmedicin

Samtidig er der forskning, som viser, at  mange mennesker har svært ved at stoppe med at tage depressionsmedicin, og at mange ofte bruger medicinen i årevis. En tidligere patient har fortalt til PsykiatriAvisen, at hun anvendte medicinen i 10 år.

Læs også artiklen: Patienter må selv kæmpe sig ud af medicinskader

Så hvordan kan det være at en lidelse, som tidligere gik over af sig selv efter et halvt år, pludselig bliver en kronisk lidelse, spørger Herluf Dalhof.

”I 1958 skrev Erik Strømgren, at en depression varer et halvt år, og at man derefter typisk bliver rask af sig selv. Det var før psykofarmaka for alvor begyndte at blive brugt i behandlingen. Det er derfor vigtigt at vide, hvor mange som efter et halvt år med depression er i arbejde, eller hvor mange, der er på førtidspension, for det vil fortælle os noget om hvor effektiv behandlingen er,” mener han.

Liselott Blixt er enig i, at der er brug for at have fokus på området.

”Når man har kendskab til, at der er mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for, er det vigtigt, at vi gør noget, ellers bliver det bare dyrere,” siger hun.

Antallet af unge mennesker i alderen 15- 19 år, som bliver diagnosticeret med depression, er tredoblet i en treårig periode, viser et studie fra Rigshospitalet.

 

 

 

Mangel på hjælp får facebook grupper til at vokse

Et stigende antal mennesker søger sammen i grupper på facebook, hvor de hjælper hinanden med at trappe ud af depressionsmedicin. Grupperne er et resultat af ingen eller en fejlslagen hjælp, viser et britisk studie.

 

 

Af Gitte Rebsdorf

Titusindvis af mennesker har organiseret sig i grupper på facebook for at få hjælp til at komme ud af depressionsmedicin, viser et britisk studie.

I juni sidste år deltog 67.125 mennesker i sådanne grupper og antallet er stigende. I løbet af 13 måneder fra maj 2019 til juni 2020 er disse grupper vokset med 28 procent, viser det britiske studie, som bliver offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Therapeutic Advice in Psychopharmacology.

Mangel på hjælp

Årsagen er ifølge studiets hovedforfatter, biolog Edward White mangel på hjælp hos sundhedsmyndighederne og de klinikere, som oprindeligt har ordineret denne medicin.

”Når vi ser denne stigning, er det fordi, der mangler kvalificeret hjælp til de mennesker, som ønsker at komme af med deres medicin. Når man forsøger at få hjælp hos læger og psykiatere, får man ofte at vide, at man skal halvere dosis, og når man så herefter får det meget dårligt, fordi nedtrapningen sker alt for hurtigt, får man at vide, at det er fordi, man har brug for medicinen”, fortæller Edward White, der selv er i gang med at trappe ud af antidepressiv medicin.

De symptomer, der opstår ved udtrapning af depressionsmedicinen, bliver altså fejldiagnosticeret som et tilbagefald på sygdom, viser studiet, der er udarbejdet af Edward White, John Read og Sherry Julo

80-90 af medlemmerne i en af facebook grupperne søgte hjælp der, fordi det var umuligt at trappe sikkert ud af depressionsmedicinen med vejledning fra psykiatere.

Det får forskerne til at rejse spørgsmålet, om problemet med udtrapning af SSRI og SNRI er overset, og om hjælpen på dette område er tilstrækkeligt.

Toppen af isbjerget

Meget tyder på, at de voksende facebook grupper, kun viser en meget lille del af problemet.

I England får over 70 millioner mennesker depressionsmedicin, SSRI og SNRI. I Danmark er tallet omkring omkring 430.000 mennesker.

Men over halvdelen af de mennesker, som forsøger at komme af med medicinen igen, får alvorlige problemer, viser et andet britisk studie, som omtalt tidligere psykiatriavisen.dk

“Der er grund til at antage, at det vi ser med facebook grupperne, kun udgør toppen af isbjerget”, siger Edward White.

De problemer, der opstår ved udtrapning, er både fysiske og følelsesmæssige, og er ofte meget værre end de gener, som medicinen oprindeligt var udskrevet for. Symptomerne viser sig i måneder og endda år efter ophør med medicinen.

Edward White har erfaret dette på egen krop, da han i 2017 efter seks år med depressionsmidlet venlafaxin.

”Efter at jeg var stoppet, fik jeg forfærdelige symptomer, som jeg aldrig har haft før. Det var voldsom depression, angst og søvnproblemer. Det var som at komme i helvede, og da jeg herefter kom i psykiatrien, fik jeg blot mere medicin. Det hjalp ikke, og jeg var væk fra arbejde i fem måneder.

Først da jeg begyndte at tage det oprindelige stof, venlafaxin, i små doser begyndte det at hjælpe. Jeg forventer, at det vil tage mig to til tre år at trappe sikkert ud af medicinen”, siger han

16 facebook grupper er undersøgt

Det britiske studie har undersøgt i alt 16 facebook grupper, herunder grupperne Surviving Antidepressants og Cymbalta Hurts Worse. Størstedelen af disse grupper, nemlig 13, er private og de har som mål at støtte og hjælpe hinanden med at trappe ud af depressionsmedicin, sådan som det fremgår af en grupperne her:

Welcome to our group. We come from all walks of life and share one thing in common; Our lives and/or the lives of friends or family, have been negatively affected by SSRI & SNRI medications. Every member’s contribution to this group is valuable and all opinions are welcomed. Members are encouraged to actively participate and to share freely, anything from a scientific journal excerpt, to a controversial/opinion-based essay, or even a light hearted comic picture. Please be mindful that this is a closed group, meaning that only members can see posts. Any written posts made within this group page are to stay here on the page, unless you gain permission of the original poster to share it, to help assure an environment of safety and confidentiality.

I de fleste af grupperne er medlemmerne vejledt til en forsigtig nedtrapning, således at de begynder nedtrapning med en reduktion på 10 procent per måned.

Studiet konkluderer, at der fremadrettet er brug for yderligere forskning, således at læger og psykiatere bliver i stand til at yde en kvalificeret hjælp til mennesker, der ønsker at trappe ud af antidepressiv medicin. Problemet er internationalt, og der er brug for støtte fra regeringer og sundhedsmyndigheder.

 

Læs også artiklen: Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller