Browse Tag

ADHD

SST klar med omstridt retningslinje

/

Langtidseffekten af ADHD medicin er ukendt, men alligevel anbefaler sundhedsmyndighederne de amfetaminlignende stoffer til børn og unge i en opdateret retningslinje. Kritiker roser dog styrelsen for at være i bevægelse.

 

Af Gitte Rebsdorf

Efter en turbulent tilblivelse er Sundhedsstyrelsen klar med nye retningslinjer for behandlingen af børn og unge med diagnosen ADHD. Men turbulensen fortsætter.

Styrelsen anbefaler i den nye retningslinje, at børn og unge med diagnosen ADHD bliver behandlet med forskellige typer amfetaminlignende stoffer. Anbefalingen gælder for børn og unge, som har væsentlige funktionsnedsættelser, og hvor psykologiske og/eller pædagogiske tilbud ikke har haft tilstrækkelig effekt. Men ADHD medicinen, som bliver solgt som Ritalin, Elvanse og Concerta er ikke undersøgt i langtidsforsøg. Derfor bør sundhedsmyndighederne ikke give disse stoffer en stærk anbefaling, siger psykolog og adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.

– Nogle af stofferne er kun undersøgt i ganske få måneder. Derfor burde de have en svag anbefaling. Der er ikke dokumentation for at give en stærk anbefaling, siger Ole Jakob Storebø.

Han var fra begyndelsen med i den arbejdsgruppe, der skulle revidere ADHD retningslinjen. Men han forlod arbejdet i utide, fordi han ikke kunne stå inde for den videnskabelige standard.

Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Modsiger sig selv

Da retningslinjen efterfølgende blev sendt i høring kritiserede flere børnepsykiatere retningslinjen.

En af kritikerne er privatpraktiserende børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. Han mener den nye retningslinje er problematisk, fordi den anbefaler farmakologisk behandling til børn og unge med diagnosen ADHD. Herudover mener han, at den nye retningslinje er selvmodsigende.

– Sundhedsstyrelsen skriver, at langtidseffekterne af medicinen er ukendt, og at man ikke kender skadevirkningerne tilstrækkeligt. Men alligevel anbefaler styrelsen, at børn med væsentlige funktionsnedsættelser bliver behandlet med ADHD medicin. Det er et paradoks, der træder meget klart frem, siger Søren Hertz.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Britta Tendal afviser dog, at den nye retningslinje er selvmodsigende. Den anbefaler på den ene side brugen af medicin, og på den anden side advarer den om, at medicinen ikke er undersøgt i langtidsforsøg, og at skadevirkningerne er ukendte. Derfor skal virkningen af medicinen følges og overvåges, siger Britta Tendal.

– Det fremgår af retningslinjen, at det er vigtigt at monitorere brugen af den medicinske behandling. Det har Sundhedsstyrelsen skrevet, fordi vi ikke kender langtidseffekterne. Men vi ved, at der er god effekt af medicinen på kort sigt. Det viser de forsøg, der er udarbejdet, siger hun.

Fejlvurderer forsøg

Men en Cochrane gennemgang fra 2015 af 185 randomiserede forsøg, viser, at er det er usikkert, om der er en effekt. Det samme gør en anden Cochrane gennemgang fra 2016 af 23 randomiserede forsøg.

Netop derfor er det fejlagtigt, når den nye retningslinje vurderer, at der er en tydelig effekt, påpeger Ole Jakob Storebø, som har stået i spidsen for den store gennemgang af de 185 studier.

– Retningslinjen fejlvurderer kvaliteten af de forsøg, som danner evidensgrundlag for de farmakologiske behandlinger. De burde alle have været vurderet til lav eller vældig lav, siger han.

Han roser dog arbejdsgruppen for at have forbedret retningslinjen i forhold til hørings versionen ved mere tydeligt at definere, hvad der menes med funktionsniveau og ved en bedre beskrivelse af diagnosen ADHD. Desuden forklarer retningslinjen nu mere tydeligt, hvorfor man anbefaler, at ikke farmakologiske behandlinger bør afprøves, før man begynder at give medicin til børn og unge.

– Det er et skridt i den rigtige retning, og det er godt at se, at der er bevægelse i tingene, siger han.

Børnepsykiater Søren Hertz er knap så optimistisk. Han frygter, at medicinsk behandling fortsat vil komme i første række, blandt andet fordi der ikke er udviklet nye behandlingstilbud.

– Det fremgår af retningslinjen, at behandlingen skal bygges på et helhedsperspektiv, men i praksis vil medicinen blive førstevalg. Derfor må der stilles krav om helt anderledes behandlingstilbud, der rækker ud over symptombehandling, siger Søren Hertz.

Psykiatrisk forskning er ensidig, mener kritikere

Den biomedicinske tilgang til forskning og behandling i psykiatrien er for dominerende, mener kritikere, som efterlyser udvikling i psykiatrien. Trods milliarder af kronen er det ikke lykkedes at finde svar i den biokemiske tilgang.

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrisk forskning er med sin biomedicinske tilgang ensidig, og har spillet fallit, mener kritikere. Årsagen til psykiske lidelser kan ikke findes som en ubalance i hjernen, men derimod i relationen til andre mennesker, mener biolog Pia Brandt Danborg, der er ved at lægge sidste hånd på en ph.d. om bivirkninger ved psykofarmaka ved fra Det Nordiske Cochrane Center.

– Hjernens kemi ændrer sig, alt efter hvordan vi bliver påvirket af det miljø, der omgiver os. Hvis et menneske er udsat for vold, overgreb eller stress vil det kunne aflæses i hjernen. For at kunne overleve i de omgivelser man indgår i, er menneskets hjerne nødt til at tilpasse sig. Det fundament vi bygger den psykiatriske forskning på er altså forfejlet. Psykiske lidelser er ikke sygdomme i hjernen, der kan repareres med kemi, siger Pia Brandt Danborg.

Trods milliarder af kroner til forskning i den biokemiske psykiatri, er det da heller ikke lykkes at finde noget svar der. Resultaterne er udeblevet, og forskerne har fortsat ikke noget svar på, hvad psykiske lidelser er. Det fremgår blandt andet af en artikel i New York Times for nylig.

Tidligere psykiater Jytte Willladsen mener også, at psykiatrien har spillet fallit. Hun mener, som omtalt tidligere i PsykiatriAvisen, at psykiatrien er fyldt med illusioner, og at den medicinske behandling invaliderer og kan medføre dødsfald.

Brug for nyorientering

Derfor er brug for en nyorientering i psykiatrien, mener kritikere. En af dem der efterlyser nye tiltag er børnepsykiater Søren Hertz. For eksempel forklarer psykiatriske diagnoser intet i sig selv. De er blot beskrivelser af den måde, børn fremtræder på. Forklaringen skal findes i det miljø barnet indgår i, mener han.

– Der er brug for en langt mere omfattende nyorientering på dette felt, samt brug for at udvikle et anderledes behandlingstilbud. Det er her mulighederne opstår ikke mindst i lyset af den nyeste forskning om medicinens begrænsede effekt over tid, skriver Søren Hertz i et høringssvar til en revideret ADHD vejledning, der er på vej.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene. Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Medicin er heller ikke løsningen på psykiske lidelser, mener Pia Brandt Danborg.

– Det hjælper ikke at tage piller for traumatiske hændelser. Mennesker som har fået traumer er ikke syge. De har derimod en historie. Ens genetiske profil vil ganske vist ændre sig, hvis man er udsat for noget traumatisk. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er sådan, man er født, siger hun.

Pia Brandt Danborg mener løsningen på de mange diagnoser er et bedre fællesskab mellem mennesker. Antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske sygehusvæsen er i en periode fra 2009 til 2017 steget med 72 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

– I disse år er der mange mennesker, der er i tvivl om deres eksistens. Mennesker har brug for fællesskaber og for et trygt sted at være. Måske er vi blevet for dårlige til at tale sammen om det, der virkelig betyder noget. Hvis jeg for eksempel oplever problemer i mine børns skole er det ikke noget, jeg kan løse med barnet derhjemme. Jeg kan kun gøre det i samarbejde med andre, og ved at vi i fællesskab løfter alle børnene i klassen til et bedre sammenhold og samarbejde.

Ny ADHD medicin koster dyrt

Udgifter til ny ADHD medicin er på to år mere end fordoblet. Men medicinen er ikke bedre end andre af de amfetaminlignende stoffer, der bliver brugt i behandlingen af børn. Kvaliteten er lav, og børnepsykiater mener, at der er brug for at udvikle nye behandlingstilbud.

 

Af Gitte Rebsdorf

Den globale lægemiddelvirksomhed, Shire, har øget sin omsætning betragteligt siden ADHD medicinen, Elvanse, kom på markedet i Danmark i 2013. Dengang blev der solgt medicin for godt to millioner kroner til børn og unge under 19 år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2014 var omsætningen steget til godt 11 millioner kroner, og to år senere i 2016 var produktet blevet så populært, at omsætningen alene til børn og unge var steget til næsten 25 millioner kroner. Altså mere end en fordobling på blot to år.

Men mens den irsk baserede virksomhed kan glæde sig over den øgede indtjening, så har børn og unge, der får medicinen ikke grund til samme begejstring. Den nye dyre medicin er nemlig ikke bedre end de gamle præparater.  Det viser et Cochrane review fra 2016, som har sammenlignet de forskellige typer ADHD medicin. Konklusionen er, at der intet videnskabeligt grundlag er for, at det ene præparat skulle være bedre end det andet, påpeger adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.

– Elvanse er ikke bedre. Der er den samme lave kvalitet som ved de andre ADHD præparater, og der er et stort antal bivirkninger ved medicinen så som søvnforstyrrelser og appetitforstyrrelser. Samtidig er medicinen meget dyr, og koster omkring 900 kroner for en pakke med 30 stykker. Der er typisk til 14 dages forbrug, siger Ole Jakob Storebø.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, og du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

Det øgede salg af lisdexamfetamindimesylat, der bliver solgt under navnet Elvanse, er sket samtidig med, at der har været et fald i omsætningen af det mere kendte stof methylphenidat, som bliver solgt som Ritalin og Concerta. I 2014 blev der solgt methylphenidat til børn og unge under 19 år for godt 97 millioner kroner. I 2016 var salget faldet til godt 75 millioner kroner. Forbruget har flyttet sig fra billig til dyr medicin. Se tabellerne i bunden af artiklen.

Industrien styrer markedet

Grunden til at nye psykiatriske lægemidler kan opnå så stor popularitet, hænger sammen med, at præparaterne generelt ikke er særligt hjælpsomme, påpeger speciallæge Mats Lindberg, der beskæftiger sig med medicinalindustriens måde at arbejde på.

– Præparaterne er ikke særligt effektive, og en stor del af den oplevede virkning er placebo, altså en selvopfyldende forventning om bedring. Placeboeffekten aftager efter en tid, og herefter bliver det nærliggende at skifte til et nyt præparat. Desuden vil mange specialister altid bruge det sidste nye præparat for at vise, at de er med på noderne, siger Mats Lindberg, der er med i netværket Læger uden Sponsor.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler da også, at Elvanse bør bruges, hvis ikke der er effekt af methylphenidat:

Elvanse (lisdexamfetamindimesylat) er et CNS stimulerende lægemiddel indiceret til behandling af ADHD patienter fra seks år og derover når responset på methylphenidat har været klinisk utilstrækkeligt, står der i anmeldelsen fra 2013

Den anbefaling er blevet fulgt at mange, fremgår det af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af børn og unge i alderen 0-19 år, som har fået methylphenidate er faldet fra 16.543 børn i 2012 til 14.084 børn i 2016. Men samtidig er der sket en stigning i brugen af Elvanse fra 594 børn i 2013, hvor det nye produkt blev taget i brug, til 2998 børn i 2016, altså næsten en femdobling fra 2013 til 2016. I en toårig periode fra 2014 til 2016 er antallet af børn der får Elvanse steget med godt 600 til fra 2364 børn til 2998 børn.

Medicinalindustrien har et stærkt incitament til at udvikle ny medicin, fordi prisen er høj så længe patentet løber. Når patentet er udløbet, og der kommer konkurrence kan prisen falde drastisk, påpeger Mats Lindberg.

– Det så vi i rækken af nye antidepressiva, som mistede deres patentbeskyttelse. Her faldt prisen med 90 procent fra cirka 12-15 kroner dagligt til cirka 1-1,5 kroner dagligt på lægemidlerne Fontex, Seroxat, Cipramil, Zoloft og Cipralex, siger han og uddyber:

– Når det gælder psykiatriske lægemidler er det forholdsvis nemt for industrien at styre markedet, fordi industrien sætter dagsorden. Effekten af lægemidlerne bliver målt med komplicerede skalaer, som er svære at gennemskue. Der findes altid frustrerede og ulykkelige patienter, som lægen forsøger at hjælpe med de lægemidler, industrien stiller til rådighed. Men ofte viser det sig senere, at præparaterne ikke rigtig har en effekt, eller at der er ubehagelige bivirkninger, som man ikke havde kendskab til i starten.

Fortsætter trods usikkerhed

Antallet af børn, der får ADHD medicin, har samlet set ligget nogenlunde stabilt i løbet af en fireårig periode fra 2012 og frem til 2016, viser tal som PsykiatriAvisen har indhentet hos Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen har endnu ikke tal for 2017. Men denne vedholdende medicinering af omkring 18. 000 børn under 19 år sker, selv om en Cochrane gennemgang af 185 randomiserede forsøg allerede i 2015 viste, at der ingen garanti er for, at disse midler virker. Dette paradoks har adjungeret professor Ole Jakob Storebø, ikke nogen forklaring på.

– Det kan godt være, at der er nogen som oplever, at medicinen virker. Men den videnskabelige gennemgang viser, at det er usikkert, om der er en effekt.

Størstedelen af de 185 randomisede forsøg,som Storebø og hans kolleger gennemgik, sammenlignede ADHD medicin med placebo, og konklusionen af Cochrane gennemgangen var altså, at der ikke er nogen sikker effekt ved ADHD medicin.  Når det så alligevel kan opleves af nogen, som om der er en effekt, kan det skyldes mange andre forhold, mener privatpraktiserende børne- og ungepsykiater, Søren Hertz.

– Der er mange børn, forældre og fagpersoner, der fortæller, at der er en effekt. Det er interessant, hvordan det skal forstås. I de oprindelige amerikanske MTA-studier fremgår det, at det ikke er muligt at afgøre, om effekten af behandling med methylphenidat skyldes en kemisk effekt, eller om det er kontakten og den medfølgende forventning om gavnlig effekt, der kunne måles.

Brug for nye behandlingstilbud

Sundhedsstyrelsen er aktuelt i gang med at opdatere sin vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene.

Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske syge-husvæsen er steget med 72 procent fra 2009 til 2017. At så mange børn og unge har psykiske problemer bekymrer, børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som mener, at der er brug for at opdyrke nye behandlingsmuligheder.

– Vi må kigge på den meget reducerede måde, som mange børn bliver beskrevet på. De bliver beskrevet, men ikke tilstrækkeligt forstået. Børn er ikke problemet. De viser problemet Vi risikerer at betragte disse børn, som nogen der er bagud på point, som nogen, der er født med vanskeligheder. Men diagnoser er udelukkende beskrivelser, ikke forklaringer. Vi må møde dem som mennesker i konstant udvikling. Vi må være optaget af børnenes historie, deres invitationer til omgivelserne. Det er meget mere komplekst end noget statisk i barnet iboende. Det er derfor, der er behov for helt anderledes undersøgelses- og behandlingstilbud, siger han.

 

 

Tabeller for omsætning af lisdexamfetamin og methylphenidats:

ATC kode: N06BA12 (Lisdexamfetamin)

2012 2013 2014 2015 2016
Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart
99% >99% >99% >99%
Personhenførbart salg Omsætning (1.000 kr.)
0 – 4 år
5 – 9 år 358 1.974 3.006 3.373
10 – 14 år 907 4.981 8.811 11.480
15 – 19 år 822 4.870 8.153 9.865

Tabellen fra Sundhedsdatastyrelsen viser omsætningen for Lisdexamfetamin til børn under 19 år. I 2014 blev der samlet omsat for 11.845,000. I 2016 lå omsætningen på 24.718,000. I 2013 2.087 000

 

  • ATC kode: N06BA04 (Methylphenidat)
2012 2013 2014 2015 2016
Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart
99% 99% 99% 99% 99%
Personhenførbart salg Omsætning (1.000 kr.)
0 – 4 år 130 48 43 25 33
5 – 9 år 20.032 15.036 12.905 10.768 10.266
10 – 14 år 55.577 45.814 45.459 38.656 34.069
15 – 19 år 46.635 38.366 38.913 35.491 31.068

Tabellen fra Sundhedsdatastyrelsen viser omsætning af methylphenidat for børn og unge under 19 år. I 2016 blev der samlet omsat for 75.436,000. I 2014 for 97.320,000

 

 

SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Sundhedsstyrelsen lægger i en ny vejledning op til, at brugen af ADHD medicin skal bruges med større forsigtighed. Men styrelsen er ikke forsigtig nok, mener forsker. En forskningsgennemgang fra maj i år viser, at bivirkninger ved ADHD medicin er værre end hidtil antaget.

 

Af Gitte Rebsdorf

Medicin bør kun sjældent være første valg, når børn med diagnosen ADHD skal hjælpes. Det fremgår af en ny vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD, som Sundhedsstyrelsen, SST, netop har sendt i høring.

Det er en skærpelse i forhold til den gamle vejledning fra 2014. Her hersker der ingen tvivl om, at medicin er det bedste valg. I vejledningen fra 2014 står der:

Arbejdsgruppen har vurderet, at der allerede samlet foreligger dokumentation for, at både methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetamin har moderat til stor effekt på kernesymptomer og på komorbide symptomer på adfærdsforstyrrelse i forhold til placebo ved behandling af børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD.

Sundhedsstyrelsen begrunder den mere forsigtige praksis med, at der er kommet ny viden om, hvilke behandlingstiltag, der har god effekt. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Skader værre end hidtil antaget

Et systematisk Cochrane review af 260 studier viste da også tidligere på året, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer, som bliver brugt i behandlingen af børn med ADHD, er værre end hidtil antaget. Bivirkninger ved ADHD medicin er typisk søvnbesvær, angst og dårlig appetit.

I forskningsgennemgangen af de 260 studier fandt forskerne med Ole Jakob Storebø i spidsen, at 18,4 procent af de børn, der bliver behandlet med ADHD medicin, får problemer med angst. Det er flere end tidligere, hvor man mente, at mellem 1-10 procent af børnene fik disse problemer. Og mens man tidligere mente at 1-10 procent af børnene får problemer med appetitten, så fandt forskerne i det nye studie fra maj i år frem til, at 31,1 procent af børnene får nedsat appetit.

I 2015 viste en anden stor undersøgelse, at effekten af methylphenidate er usikker overfor børn med diagnosen ADHD. Et forskerhold – også med Ole Jakob Storebø i spidsen – foretog en systematisk gennemgang af 185 randomiserede forsøg med i alt 12245 børn og voksne. De fleste af forsøgene sammenlignede effekten af methylphenidate med snydepiller, også kendt som placebo. Konklusionen på forskningsgennemgangen var, at der intet belæg er for at sige, hvor stor effekten af medicinen er.

40 procent af de randomiserede forsøg, der blev gennemgået, var sponsoreret af industrien, og under halvdelen af alle de 185 forsøg havde forholdt sig til bivirkninger ved medicinen.

Forlod arbejdsgruppe

Det er blandt andet med denne nye viden, at Sundhedsstyrelsen nu lægger op til en større forsigtighed ved brug af medicin til børn. Men det er ikke godt nok, mener seniorforsker ved psykiatrien i Region Sjælland, Ole Jakob Storebø. Han har deltaget i den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde de nye retningslinier, men han forlod arbejdet i utide.

– Jeg kunne ikke stå inde for det arbejde, der blev udført, og jeg ville ikke sætte mit navn på de anbefalinger, man nåede frem til. Derfor trak jeg mig, siger Ole Jakob Storebø, der også er adjungeret professor på Syddansk Universitet, SDU.

Storebøs grundlæggende indvending er, at det videnskabelige grundlag for anbefalingerne, ikke er i orden.

Sundhedsstyrelsen inddeler sine anbefalinger i vejledningen i forskellige kategorier, som svag, moderat eller stærk anbefaling.

I den reviderede vejledning, som blandt andet tager afsæt i de to Cochrane review fra henholdsvis maj2018 og november 2015, anbefaler Sundhedsstyrelsen stærkt, at børn med alvorlige funktionsnedsættelser bør have medicin efter, at der er prøvet med psykologiske og pædagogiske tiltag. Når det gælder børn med milde funktionsnedsættelser, så giver Sundhedsstyrelsen kun en svag anbefaling.

Men det er der ikke videnskabeligt belæg for, mener Ole Jakob Storebø.

– Det er ikke undersøgt, om methylphenidate virker bedre overfor børn med alvorlige funktionsnedsættelser end dem, der ikke har alvorlige funktionsnedsættelser. Derfor er der ikke evidens for at give en stærk anbefaling. Jeg mener, at anbefalingen bør være svag. Det har vi beskrevet i vores Cochrane review fra 2015 samt i en række internationale artikler om emnet, siger Storebø og fortsætter.

– Der er heller ikke belæg for at sige, at psykologisk intervention virker. Det ville jeg personligt ønske, der var. Men det er der ikke.

Tredobling af antallet af diagnoser

Antallet af børn og unge, der får diagnosen ADHD, er steget kraftigt de seneste årtier. Alene fra 2006 og frem til 2016 er der sket en tredobling i antallet af diagnoser, oplyser Sundhedsstyrelsen. Brugen af Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer til børn er samtidig steget voldsomt siden årtusindeskiftet.

Men til trods for det, så findes der stort set ingen viden om, hvordan medicinen påvirker børn på langt sigt. De undersøgelser, der findes er typisk under 6 måneder. Mange er kun få uger.

– Alle er enige om, at vi mangler store langvarige randomiserede forsøg, der viser hvordan medicinen påvirker børn på lang sigt. De studier, der findes, er behæftet med stor usikkerhed, der er problemer med blinding, og der er høj risiko for bias, siger Ole Jakob Storebø og tilføjer:

– Men i og med at Sundhedsstyrelsen lægger op til en mere forsigtig brug af disse midler, er der bevægelse på området. Det er positivt, siger han.

Den nye vejledning er i høring ind til den 28. september

TrygFonden betaler ph.d. om stille pige ADHD

/

En ph.d. om stille pige ADHD anbefaler medicin til børn, og er samtidig betalt af TrygFonden, som er tæt forbundet med medicinalindustrien. Det er en uheldig sammenblanding af interesser, lyder kritikken.

 

Af Gitte Rebsdorf

Børns mentale sundhed har øjensynlig stor bevågenhed hos TrygFonden. Den har i alt har bevilget 22 millioner kroner til et forskningsprogram i mental børnesundhed på Aarhus Universitet.

Et resultat af denne bevilling er en ph.d., som konkluderer, at stille piger også kan have ADHD – bare i en stille version. Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så fremgår det ifølge denne ph.d., at piger med stille ADHD kan behandles med medicin og kognitiv terapi.

Denne artikel er forbeholdt betalende medlemmer. PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet.  Du kan læse mere ved at klikke her: abonnement og donationer her

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Men psykiatere uden tilknytning til industrien advarer mod den stigende brug af diagnoser og medicin til børn.

– Medicinalindustrien har en interesse i diagnoser, som kan øge salget af piller. Diagnoserne er ikke så meget et udtryk for, at vi er blevet klogere på, hvordan børn har det, men er måske mere et udtryk for industriens behov, og for at normalbegrebet er blevet indsnævret. Mange, som før ikke blev diagnosticeret som syge, bliver det i dag, sagde privat praktiserende børnepsykiater Peer Jansson forleden til PsykiatriAvisen.

Tætte forbindelser til industrien

Nogle af de mennesker i Trygfonden, som har været med til at bevilge de mange millioner kroner til forskning i børns mentale sundhed, har samtidig tætte forbindelser til medicinalindustrien.

En af dem, der er med til at bestemme, hvem der skal have del i TrygFondens milliarder, er Ida Sofie Jensen. Hun er både med i fondens bevillingsudvalg og i fondens bestyrelse.

TrygFonden donorer, som der står på deres hjemmeside årligt et trecifret millionbeløb til diverse projekter indenfor sundhed, sikkerhed og trivsel.  Konkurrencen om at få del i disse midler er hård. 90 procent af dem, der søger om landsdækkende støtte fra fonden, får afslag, fremgår det.

Men Ida Sofie Jensen har flere kasketter end at være med til at uddele midler fra TrygFonden. Hun er også koncerndirektør i LIF, lægemiddelindustriens brancheforening, som varetager medicinalindustriens interesser.

Det er en uheldig sammenblanding af interesser, mener adjunkt på CBS, Anton Grau Larsen, der i bogen Magtens Atlas, har beskæftiget sig med, hvordan organisationer og erhvervsliv er forbundet.

– Når man er koncernchef i en brancheforening, der repræsenterer en hel branche af lægemiddelvirksomheder, er det svært at være uvildig. Det havde været bedst, hvis hun var gået uden for døren, hvis et projekt ville gavne hendes medlemmer, mener Anton Grau Larsen.

Han peger videre på, at afstanden mellem industrien og dem, der fordeler forskningsmidler generelt set er kort. Jørgen Huno Rasmussen er for eksempel bestyrelsesformand for LundbeckFonden, hvis formål det er at støtte virksomheden Lundbeck A/S. Det fremgår af paragraf 6 og 7 i fondens fundats.

Lundbeck A/S fremstiller og sælger lægemidler.  Men Jørgen Huno Rasmussen er også bestyrelsesformand for Tryghedsgruppen og med i TrygFondens bevillingsudvalg.

– Fondsverdenen er en ganske homogen gruppe, som går i cirkler, og når de mener noget, er de ofte i overensstemmelse med hinanden. Det er fælles tankegods. Vi ser det ikke alene inden for medicinalområdet men også indenfor landbruget, fastslår Anton Grau Larsen.

Intet habilitetsproblem

Ida Sofie Jensen afviser selv, at det er et problem, at hun er med til at bevilge penge til forskning i børns mentale sundhed samtidig med, at hun skal varetage lægemiddelindustriens interesser.

– Der er intet, der er i strid med habilitetsreglerne. I forhold til forvaltningsloven, så skal man have en personlig fordel, og det her handler ikke om afprøvning af lægemidler. Det er et velbeskrevet projekt, som er blevet vurderet eksternt for at sikre, at alt er i orden, siger Ida Sofie Jensen.

Men tror du, at medlemmerne i LIF er tilfredse eller utilfredse, når den forskning TrygFonden har bevilget penge til anbefaler, at der skal bruges medicin til piger, der har såkaldt stille pige ADHD?

– Det er ikke det, som det handler om. Det handler om, at dette forskningsprojekt er blevet behandlet efter de rette kriterier, og at det er veldokumenteret, at det er foregået bedst muligt ud fra den videnskab, der er tilgængelig.

I takt med at flere børn får diagnoser, er antallet af børn, der får ADHD medicin også steget. I 2008 fik godt 10.000 børn i alderen 0-20 år methylphenidate. I 2016 var tallet steget til godt 14.000 børn.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]

Stille piger er også syge

Antallet af psykiatriske diagnoser stiger. Senest har stille piger fået deres egen diagnose.  Men for industrien er der penge i at spekulere i diagnoser, advarer psykiater.

Af Gitte Rebsdorf

Siden man begyndte at kalde urolige og uopmærksomme børn for damp børn, er antallet af diagnoser steget. En af de nyere diagnoser er såkaldt stille pige ADHD. Men psykiatere uden tilknytning til medicinalindustrien advarer om, at der kan være tale om en unødig sygeliggørelse af børn.

Som navnet antyder, så har piger, der er stille også ADHD. Bare på en stille måde, forklarer kandidat i sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, Kathrine Bang Madsen, der i efteråret afsluttede sin ph.d. om emnet.

– Disse piger har på mange måder et stort kaos indeni, men i modsætning til de hyperaktive børn, gør disse piger ikke opmærksom på sig selv. Uroen er indadvendt, og de går mere langs væggene end de andre børn. Det er ADHD uden H – altså den hyperaktive del, siger Kathrine Bang Madsen.

Men privatpraktiserende børnepsykiater igennem mange år, Peer Jansson ved Vanløse lidt uden for København, advarer mod den stigende brug af diagnoser.

– Medicinalindustrien har en interesse i diagnoser, som kan øge salget af piller. Diagnoserne er ikke så meget et udtryk for, at vi er blevet klogere på, hvordan børn har det, men er måske mere et udtryk for industriens behov, og for at normalbegrebet er blevet indsnævret. Mange, som før ikke blev diagnosticeret som syge, bliver det i dag, siger Peer Jansson, der er medlem af netværket, Læger uden Sponsor.

Antallet af børn og unge, der får diagnoser og medicin er steget markant de sidste 10-20 år. I 2001 var der cirka 1000 børn der fik diagnosen ADHD på en børnepsykiatrisk afdeling. Det tal var i 2011 steget til cirka 8000 børn, viser tal fra sundhedsstyrelsen.  Overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Aabenraa, Sydjylland, Thorsten Schumann er enig i, at der er grund til at være på vagt.

– Diagnoser er en definition af nogle symptomer, vi ser hos børnene. Men vi er nødt til at være omhyggelige og sikre os, at disse symptomer ikke skyldes noget andet.

Stille piger skal identificeres

Men mens psykiatere uden tilknytning til industrien taler om sygeliggørelse af børn, så fortæller den aktuelle ph.d. fra Aarhus Universitet en modsat historie om, at der er tale om underdiagnosticering af disse børn.

Ph.d. Kathrine Bang Madsen mener, at der er en risiko for at disse børn bliver overset. Det er vigtigt at få dem identificeret, så de kan få den rette hjælp. Og den rette hjælp er medicin i kombination med kognitiv terapi, siger hun.

– Disse børn gemmer sig, og man forledes måske til at tro, at de er dovne eller mindre godt begavede. I skolen har de ofte svært ved at modtage en gruppebesked og svært ved at arbejde i grupper. Det kræver, at lærerne er særligt opmærksomme på børnene og sørger for at få øjenkontakt med eleven. Kognitiv terapi og medicin har en god effekt. Nogen gange kan det også være en god ide at give psykoedukation til barnet og dets familie, så de lærer mere om sygdommen, og hvordan de skal forholde sig, siger hun.

Virker ikke på lang sigt.

Medicinen til disse stille ADHD piger er methylphenidate, også kendt som Ritalin og Concerta. Det er amfetaminlignende stoffer, og undersøgelser viser, at brugen af disse stoffer til børn er problematisk på flere områder.  En australsk undersøgelse fra 2010 viser, at medicinen ikke virker på lang sigt, og at børnene ikke får hjælp til problemer med lavt selvværd og sociale funktioner.  Medicinen forbedrer heller ikke deres skolemæssige præstationer. Undersøgelsen, der er finansieret af de australske sundhedsmyndigheder, viser videre, at medicinen har bivirkninger i form af lav vækst og hjerteproblemer.

– Det er en af få undersøgelser, som ser på langtidseffekterne af medicin, og derfor er den vigtig. Men der er også andre nyere undersøgelser, der bekræfter, at medicinen påvirker børns vækst, siger børne- og ungepsykiater Thorsten Schumann fra netværket Læger uden Sponsor.

Flere stimuli

Diagnosen ADHD bliver stillet på baggrund af børns adfærd, og Kathrine Bang Madsen fortæller, at børn med stille pige ADHD ofte har de samme problemer som børn med ADHD

– De har en række opmærksomhedsproblemer, som viser sig ved, at de ikke husker at få lavet lektier eller at få deres skoletaske med, siger hun

Men hvad skyldes dette kaos, du beskriver de har?

– Hos børn med ADHD er det område i hjernen, hvor signaler styres og reguleres påvirket. De har ikke det samme filter, og tager alle input ind. Det betyder, at deres hjerne bliver bombarderet med indtryk. En pige har forklaret, at det var som at have ti tv-kanaler på samme tid og ikke vide, hvilken kanal hun skulle tune ind på.

Hvor ved I fra at dette problem har sin årsag i børnenes hjerner.  Kan det ikke skyldes deres opvækstvilkår?

Det kan vi i virkeligheden heller ikke vide. Men der er bare meget forskning, der tyder på dette.

Børnepsykiater Peer Jansson er ikke enig i, at der er meget forskning, der viser, at årsagen til børnenes problemer, skyldes deres hjerner.

-Vi kender ikke årsagerne, og der er mange andre tilstande, hvor det er muligt at karakteriserer uro. Det er et problem, at medicinalindustrien spiller en større og større rolle, når det gælder undervisning, konferencer og forskning. Det påvirker resultaterne, og det er svært at være kritisk, når man får undervisning og dyre middage, siger han.

Du kan høre Kathrine Bang Madsen fortælle om sin ph.d. på orientering på P1 

Læs også de to psykologer, Anne Kjær og Susanne Lips indlæg om diagnoser

 

Flere voksne får medicin mod ADHD

//

Forbruget af medicin til voksne med ADHD fortsætter med at stige, selv om behandlingen er eksperimentel.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af voksne danskere, som får medicin mod diagnosen ADHD fortsætter med at stige. I 2016 fik 19.778 danskere i alderen 20-64 år medicinen methylphenidat mod ADHD. Det er cirka 1000 mere end året før, hvor 18.888 i 2015 fik medicin mod ADHD, viser tal som PsykiatriAvisen har hentet hos Center for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet. Se tabel her.

Stigningen sker selv om Sundhedsstyrelsen i februar 2015 udsendte Nationale Kliniske Retningslinier, NKR, for behandlingen af voksne med ADHD. Se følgende link.

Men retningslinierne har ikke kunnet få det stigende forbrug til at stagnere eller falde. Det fremgår ellers, at medicineringen alene skal ske efter grundig og individuel overvejelse.

– Der er kun svag evidens for, at stofferne virker, og samtidig er der en række skadevirkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen, der har været med til at udarbejde retningslinierne for Sundhedsstyrelsen.

De er baseret på en gennemgang af den mest pålidelige og tilgængelige viden, der findes om medicin til voksne med ADHD. Resultatet af gennemgangen giver anledning til bekymring, oplyser Karsten Juhl Jørgensen, vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center.

– Pointen er, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvorvidt disse stoffer virker og hvilke skadevirkninger, der er. Vi kender særligt ikke langtidsvirkningerne af lægemidlerne, og behandlingen er på den måde et eksperiment, da mange behandles i årevis. Den eneste måde, vi kan blive klogere på, er ved at gennemføre et langsigtet randomiseret forsøg, hvor vi følger to grupper, en som får medicin og en som ikke får, siger Karsten Juhl Jørgensen

Fakta. Methylphenidat er et amfetaminlignende stof, som bliver solgt under navne som Ritalin og Concerta. Det påvirker dopamin balancen og har blandt andet den virkning, at det øger koncentrationsevnen. Stoffet påvirker blodtrykket og giver høj puls og hjertebanken. Mange får nedsat appetit, seksuelle problemer og vanskeligheder med at sove. Da effekten aftager med tiden, vil det ofte være nødvendigt at øge dosis.

ADHD hos voksne er en ny diagnose. Men det er en usikker og kontroversiel diagnose, oplyser Karsten Juhl Jørgensen.

– Alle psykiatriske diagnoser er usikre forstået på den måde, at de bliver fastlagt med baggrund i menneskers adfærd. Det er ikke som med en brækket arm, hvor der er en klar patologi.

Tredobling

Til trods for at diagnosen er tvivlsom, er forbruget inden for de sidste otte år steget markant fra 5862 personer i 2008 til 19.778 personer i 2016, mere end en tredobling. Se tabel.

Samtidig viser en ny gennemgang, som et forskerhold fra blandt andet Det Nordiske Cochrane Center, at de videnskabelige undersøgelser på området er mangelfulde.

Manglerne handler blandt andet om, at undersøgelser foregår overfor kort tid, at de ikke har taget højde for, at patienter, der indgår i undersøgelserne kan lide af andre sygdomme. Endelige fandt forskerholdet, at der var alvorlige interessekonflikter på spil. Mange af undersøgelserne er finansieret af medicinalindustrien og det er et tilbagevendende og alvorligt problem i hele den medicinske forskning, fastslår Karsten Juhl Jørgensen.

– Der sker ofte det, at man forsøger at vise, at medicinen virker frem for at undersøge, om den virker. Dette er særligt påfaldende i forsøgene med ADHD medicin til voksne, hvilket også blev påpeget i Sundhedsstyrelsens retningslinie fra 2015.

Den nye gennemgang fra Det Nordiske Cochrane Center er en kritik af et tidligere såkaldt Cochrane Review. Det er nu blevet trukket tilbage efter kritikken. At man har en sådan intern kritik, kan virke bemærkelsesværdig, men i stedet er det et udtryk for god videnskabelig praksis, mener Karsten Juhl Jørgensen.

– Jeg synes, at det er et adelsmærke, at vi har denne tradition, hvor vi kan kritisere hinandens arbejde. Det er med til at sikre, at vi har en høj videnskabelig standard, siger han.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisens journalistik ved at indbetale et beløb på mobilepay 22 28 99 50 eller ved at overføre et beløb. Læs mere her.