Værdier

PsykiatriAvisens værdier bygger på grundighed, ordentlighed, troværdighed og fairness. Målet er hele tiden at forsøge at komme så tæt på sandheden, som muligt.

PsykiatriAvisen arbejder for at oplyse om psykiatri og om psykiatriens legitimitet. Nyere forskning har vist, at psykiatriske diagnoser er tvivlsomme, og at der ikke er overensstemmelse mellem den praksis, der bliver udøvet i psykiatrien og den forskning, der foreligger.

PsykiatriAvisen ønsker at bekæmpe misinformation, og var det første medie herhjemme til at fortælle, at myten om de kemiske ubalancer er aflivet.

PsykiatriAvisen ønsker på demokratisk vis at belyse og nuancere alle aspekter af psykiatrien, og ønsker i særlig grad at give stemme til de mennesker, som frivilligt eller ufrivilligt er havnet i psykiatrien. Psykiatriens historie skal ikke kun fortælles af psykiatere eller af personer, der roser det nuværende paradigme.

PsykiatriAvisen mener, at ethvert menneske er unikt med krav på at blive hørt og taget alvorligt.

Strib, november 2022