Browse Category

SSRI og SNRI - Page 2

Depression er ikke en sygdom

//

Psykiske lidelser kan ikke sidestilles med fysiske sygdomme. Det er der intet grundlag for. Psykiatrien er i krise og mangler et fundament, mener to psykologer, der peger på nye løsninger.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Kan man være syg i sindet på samme måde, som hvis man har et brækket ben eller har sukkersyge?  Svaret fra store dele af den etablerede psykiatri har i mange år været ja. Psykiatere og andet personale sidestiller psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom som sukkersyge eller kræft. Men denne antagelse møder modstand fra flere fronter.

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Denne artikel er forbeholdt betalende abonnenter. Du kan læse mere om abonnement og donationer her:

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Ph.d. og psykolog Agnes Ringer fra Roskilde Universitet, RUC, som blandt andet forsker i brugerinddragelse i psykiatrien, siger, at der intet belæg er for, at psykiske diagnoser er egentlige sygdomme på lige fod med fysiske. Depression, angst, skizofreni og manio- depressivitet er alle blot beskrivelser af en række symptomer, som intet forklarer om årsagen til disse tilstande. Diagnoserne siger intet om ætiologi. Agnes Ringer henviser til, at dette også fremgår af verdenssundhedsorganisationen, WHO’s ICD-10 liste. I den internationale manual fraråder forfatterne til ICD-10 netop brugen af begrebet sygdom.

– Det står meget klart, at forfatterne mener, at det er problematisk at bruge begrebet sygdom om psykiske lidelser. Der er ikke tale om reelle sygdomme som vi kender dem fra somatikken, men snarere om kategorier, som en gruppe forskere og praktikere er blevet enige som en rimelig måde at klassificere en række symptomer på. Men det siger intet om, hvorfra disse symptomer kommer. Årsagen er ukendt, siger hun.

Kan man tale om en antipædiatri?

Men Agnes Ringer går videre end det. Hun taler også om, at den videnskab, som psykiatrien hviler på, er i krise. Agnes Ringer er via en række forskningsnetværk, der har fokus på human- og samfundsvidenskabelig forskning i psykiatri, dybt forankret i det teoretiske arbejde, men hun har også praktisk erfaring fra både socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, hvor hun har arbejdet siden 2010.

– Psykiatrien har altid mødt en vis modstand fra befolkningen, fra pårørende og fra patienter, sådan som vi også kender det fra antipsykiatribevægelsen. Samme modstand ser man ikke hos andre lægelige specialer. Som de to britiske psykiatere Patrick Bracken og Phil Thomas har pointeret, så er det svært at forestille sig, at der ville opstå en antipædiatri eller kritisk anæstesiologi. Det giver ikke mening.

– Psykiatrien har altid adskilt sig fra de andre lægelige specialer, fordi der ikke er konsensus om, hvordan psykiske lidelser skal forstås. I de sidste 10-15 år har der været meget fokus på dette i de videnskabelige tidsskrifter, og der er flere der taler om, at der er en legitimitetskrise, og at selve videnskaben er i krise. Det er måske også derfor, at reaktionerne bliver stærke, når der er kritik af psykiatrien. Det er fordi, der bliver stillet spørgsmål ved psykiatriens legitimitet.

– At flere forskere stiller spørgsmålstegn ved den grundlæggende forståelse, skal også ses i lyset af, at man nu meget længe har forsket intensivt i dette område, uden at man er blevet så meget klogere på, hvad psykisk lidelse er, fastslår Agnes Ringer.

Lidelse er et grundvilkår

Psykolog Peter Damgaard-Hansen har arbejdet som privatpraktiserende psykolog i 40 år herhjemme og i USA, og han er enig i, at der er brug for andre forståelsesrammer i psykiatrien. Depression eller andre psykiske diagnoser er i hans optik ikke egentlige sygdomme, men derimod eksistentielle problemer, som kræver både vores egen og vore medmenneskers engagement og stillingtagen.

– Lidelsen eller smerten er en grundvilkår ved det at være menneske. Hvis lidelsen bliver uudholdelig lukker vi af, og så bliver alt ligegyldigt og mørkt. Så kan vi føle os som levende døde.

– Depression er i virkeligheden et tab af vores evne til at rumme lidelsen. Men det at lukke af vil blot resultere i en skæbnesvanger fremmedgørelse overfor vores egen eksistens. Og på grundlag af en sådan fremmedgørelse kan man kun få det dårligere. Og så kan man lukke endnu mere af med depressionsmedicin, som fjerner individet endnu mere fra smerten og dermed fra sig selv. Så er fremmedgørelsen total, under den illusion, at man har løst problemet.

– Depression er ikke en sygdom. Men mange, herunder lægemiddelindustrien, har en interesse i at gøre den til en sygdom, for så kan man behandle med medicin.

– For det enkelte menneske kan det virke tillokkende at få en diagnose, for så har man en forklaring, og så kan man i princippet ikke gøre for det. Men faren ved at påtage sig en diagnose er netop, at man ikke får gjort noget ved det, der er problemet, siger Peter Damgaard-Hansen, der som vi skal se, også har et bud på, hvordan vi håndterer lidelse og depression.

 

Patienter bliver koloniseret

Depression er altså ifølge Peter Damgaard-Hansen en tilstand, hvor individet lukker af for sig selv og bliver fremmedgjort. Stort set samme observation har Agnes Ringer gjort, da hun i 2013 skrev ph.d. om sproget i psykiatrien. Her bemærkede hun, at de psykiatriske kategorier gjorde det svært for mange patienter at få øje på, hvem de selv er, altså en form for fremmedgørelse. Mange oplever, at det i begyndelsen kan være en lettelse at få en diagnose, men på sigt kan det betyde, at man bliver ved med at lede efter noget sygt hos sig selv. Denne fremmedgørelse kan blive værre, hvis patienterne oplever, at de ikke bliver forstået, mener Agnes Ringer.

– Hvis patienternes egne forståelser for deres lidelser afviger for meget fra det, som personalet mener, så kan de blive betragtet, som usamarbejdsvillige eller som om, de mangler sygdomsindsigt. Dette bygger på en ide om, at der kun er en rigtig måde at forstå sin lidelse eller sygdom på. Denne tilgang kan medføre, at mange patienter for at klare sig i det psykiatriske system nøje overvejer, hvordan de skal agere og tale til personalet. Mange patienter tager de psykiatriske forståelser til sig, og begynder at tale om lidelsen, som noget, der lever sit eget liv uafhængigt af dem selv, som en biologisk, psykologisk eller teknisk fejlmekanisme. Det kan vise sig i form af udsagn som;

det er på grund af min manglende mentalisering.

Eller;

det er  på grund af min diagnose.

– Normalt forstår vi ellers vores reaktioner ud fra de situationer, vi er i. Altså, jeg blev meget vred eller ked af det, fordi sådan og sådan …. men der er en tendens til, at når noget bliver defineret som psykiatrisk, så opfattes det nærmest som noget, der bor inde i personen uafhængigt af de sammenhænge, man er i, siger Agnes Ringer.

Selv om personalet måske ønsker at inddrage og lytte til patienterne, så bliver det vanskeliggjort af de gængse sygdomsbegreber i psykiatrien. Det kan virke paradoksalt fordi der er et nedskrevet ønske om, at inddrage patienterne noget mere.

– Selv om der er et ønske om at være åbne overfor patienternes fortællinger, er det et stort dilemma, for det er to vidt forskellige måder at forstå mennesket på, og begge dele kan ikke være til stede samtidig, fastslår Agnes Ringer.

Værst at være alene

Løsningen for psykiatrien og for mennesker med depression og andre psykiske lidelser er ifølge Agnes Ringer og Peter Damgaard- Hansen hverken dyr eller vanskelig. Tværtimod er den lige til for. Det, man ved hjælper, er relationer til andre mennesker.

– Det er grundlæggende for hele menneskelivet, at vi er afhængige af andre mennesker, og at det værste for os er at være alene og isolerede. Men i vores samfund er der mange mennesker, som er alene. Problemet er ikke smerten i sig selv, men oplevelsen af at være alene med den. Derfor kan depression også beskrives som en relationel lidelse. En oplevelse af, at der ikke er nogen, der forstår, hvordan man dybest set har det. Den lidende kan kun hjælpes, hvis der er en hjælper, der som udgangspunkt er villig til at favne lidelsen sammen med ham eller hende gennem dyb empati og gennem dyb erfaring med egen livssmerte. Det må være rygraden i enhver behandlingstilgang, siger Peter Damgaard-Hansen.

 

Videnskabeligt og forskningsmæssigt bør man være åben overfor flere forskellige tilgange til forståelsen af psykiske lidelser, mener Agnes Ringer. For at komme videre og udvikle psykiatrien vil det være gavnligt at videnskabsteori får lov at spille en større rolle, og at socialvidenskaberne kommer mere på banen, mener Agnes Ringer.

– Vi ved fra psykoterapien, at relationer betyder meget. Hvis en person føler sig jaget af dæmoner, kan man i stedet for at korrigere dette, gå med personen og forsøge at følge og finde mening i det, der i første omgang virker som meningsløst. Altså en måde, hvor man sammen undersøger noget uden at tage stilling til, om man tror på det eller ej, en såkaldt agnostisk tilgang, siger hun.

 

Agnes Ringer håber, at den etablerede psykiatri vil vise større åbenhed og give mere plads til forskellige måder at forstå psykiske lidelser på.

– Første skridt handler om, at man anerkender, at psykiatrien er omstridt, og at man i virkeligheden ved meget lidt om hvad psykiske lidelser kan være.

[/content_protector]

 

Misinformationen om SSRI fortsætter

/

En af Danmarks førende eksperter i depression fortsætter med at give forkerte oplysninger om SSRI, lyder kritikken fra en række forskere. Han siger, at bivirkninger er godt undersøgt og at nogle typer SSRI har en helt fantastisk effekt.

 

Af Gitte Rebsdorf

Mere end 400.000 danskere tager depressionsmedicin. Disse mennesker har krav på at få korrekt information om, hvordan medicinen virker. Men en af Danmarks førende eksperter i psykiatri, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech bliver kritiseret for at give forkerte og misvisende oplysninger om depressionsmedicin.

PsykiatriAvisen har foretaget en gennemgang af Videbechs udtalelser i Radio24syv den 8. marts og forelagt dem for en række eksperter, der fastslår, at udtalelserne er ukorrekte.

Poul Videbech siger i interviewet den 8. marts, at bivirkningerne ved de forskellige typer af depressionsmedicin, SSRI og SNRI er grundigt undersøgt.

Hans reaktion kommer efter, at overlæge ved CTU, Janus Christian Jakobsen har påpeget, at en ny og meget omtalt undersøgelse af depressionsmedicin helt undlader at tage stilling til bivirkninger ved SSRI.  Poul Videbech har udtalt sig i meget rosende vendinger om den nye undersøgelse, der er lavet med seniorforsker på institut for Psykiatri på Oxford Universitet, Andrea Cipriani i spidsen.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så bliver der sået tvivl om undersøgelsen.

Ikke læst på tingene

Videbech mener, at det er uproblematisk, at det nye studie fra Andrea Cipriani og hans kolleger undlader at undersøge for bivirkninger. For som han sagde til Radio24syv, så kan man ikke starte ved Adam og Eva hver gang:

Så vil jeg altså lige belære ham (Janus Jakobsen) om, at de her stoffer, dem har vi haft siden 1980’erne og de er ekstremt grundigt undersøgt, hvad angår bivirkninger og langtidsbivirkninger og alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger

Hvis Janus Jakobsen hævder, at det er de ikke, så er det simpelthen fordi, han ikke har læst på tingene. Han er heller ikke psykiater, så han har ikke nogen praktisk erfaring med de her stoffer

Men det er ikke korrekt, at SSRI og SNRI er ekstremt grundigt undersøgt, når det gælder bivirkninger og langtidsbivirkninger. De fleste studier af depressionsmedicin er foretaget af de lægemiddelvirksomheder, som fremstiller og sælger pillerne, og det er typisk korte studier på cirka 8 uger, oplyser psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center København, Klaus Munkholm, der også er forsker ved Det Nordiske Cochrane Center

– De fleste undersøgelser er af 6-8 ugers varighed. De er typisk udført af lægemiddelindustrien med det formål at få medicinen godkendt. Disse undersøgelser siger ikke meget om, hvordan disse stoffer virker i virkelighedens verden. Det ved vi meget lidt om. Der er foretaget meget få langtidsstudier, og da folk sjældent bruger disse lægemidler i mindre end et halvt år, er de korte studier ikke et udtryk for, hvordan lægemidlerne virker for de fleste patienter, der behandles med dem.

– Men ud fra de studier, der er, ved vi, at der er bivirkninger. Problemet med Cipriani undersøgelsen er, at de slet ikke er medtaget, siger Klaus Munkholm

Skønmaleri af SSRI

Han får opbakning af Professor Irving Kirsch fra Hull Universitet i England, som i 2008 stod i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin.

– SSRI’er har vist sig at give seksuelle problemer hos de fleste patienter. Lægemidlerne øger risikoen for diabetes, slagtilfælde, intestinal blødning, hjerteanfald, voldelig adfærd og selvmordsadfærd hos unge mennesker. FDA (den amerikanske lægemiddelmyndighed) kræver faktisk, at der er en etikette på lægemidlerne, som advarer om selvmordstanker, skriver Kirsch i et svar til PsykiatriAvisen.

Så selv med meget ufuldstændige undersøgelser viser depressionsmedicinen sig at have alvorlige bivirkninger. Det bør få alarmklokkerne til at blinke, mener overlæge Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit, CTU.

– De resultater, vi ser fra Cipriani, er formentlig et skønmaleri af SSRI. Hvis der havde været længere opfølgning og lavere risiko for, at økonomiske interesser påvirker resultaterne, så ville de skadelige virkninger af disse stoffer formentlig være endnu mere udtalte, siger Janus Christian Jakobsen.

Han har stået i spidsen for en metaanlyse, der viser, at der er alvorlige bivirkninger ved SSRI.  CTU studiet, der blev offentliggjort i februar 2017 viser, at effekten af depressionsmedicin er minimal, og at den bliver ophævet af de alvorlige bivirkninger, der er ved midlerne.

Janus Christian Jakobsen har kritiseret, at Andrea Cipriani og hans kolleger helt har undladt at undersøge for bivirkninger i deres undersøgelse, der blev offentliggjort for nylig i The Lancet.

Fantastisk effekt

Poul Videbech siger videre til Radio24syv, at det nye ved Cipriani undersøgelsen er, at den undersøger effekten af de forskellige SSRI og SNRI, og at effekten af nogle præparater er fantastisk. Men den påstand møder også kritik.

Videbech sagde følgende om Cipriani undersøgelsen den 8. marts:

Det nye ved den her undersøgelse, det er, at den deler det op på de forskellige stoffer. Så kan man se, at nogle af stofferne har en ganske fantastisk effekt, og nogle af dem har en middelmådig eller svag effekt, kunne man sige. Det er klart, at når man sidder med en patient, så vil man lade sig vejlede af, hvad patienten tidligere har prøvet af behandling og prøve sig frem og finde det stof, som har den bedste effekt mod depression og de færreste bivirkninger, og det er den proces, som man så kan bruge den her undersøgelse til at lade sig vejlede af.

Konklusionen er absurd og særdeles misvisende, påpeger kritikerne. For hvordan kan man konkludere, at et stof er bedre end andre, når man ikke har undersøgt bivirkningerne, spørger de.

– Hvis man vil anbefale et bestemt lægemiddel frem for et andet, er det nødvendigt at forholde sig til de skadevirkninger, der er ved det. Men det gør undersøgelsen ikke, fastslår Klaus Munkholm og fortsætter.

– Det giver kun mening at tale om, at effekten kan variere mellem forskellige lægemidler, hvis man på forhånd ved, at der er tale om stoffer, der virker.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Det ville være at bombe videnskaben 30 år tilbage, hvis man undlod at undersøge for lægemidlers skadelige virkninger. Man skal undersøge for såvel skadelige som gavnlige effekter, det fremgår af alle internationale guidelines.

Cipriani studiets pointe med at fremhæve nogle lægemidler frem for andre, bør således ikke bruges til noget.  De misvisende oplysninger om SSRI er alvorlige, mener overlæge og psykiater Klaus Munkholm:

– Folk har krav på at få korrekt information om, hvordan lægemidler som SSRI virker, og hvilke bivirkninger, der er.

Flere fejl

Men fejlinformationen fortsætter. Videbech siger videre i Radio24syv den 8. marts

Irving Kirsch udgav en meta-undersøgelse i 2008, der viste, at effekten af antidepressiv medicin tiltog, jo sværere depressionen var. Det er jeg enig i. Man skal ikke bruge medicinen til de lette depressioner. Det skal bruges til moderat til svær depression, for ellers er bivirkningerne uacceptable i forhold til det, man kan opnå. Så medicinen virker ikke ved de lette depressioner. Det er der ikke mange, der er uenige i. Det er problemet ved meta-analyserne, at man inkluderer patienter, der ikke er særligt syge, og så virker medicinen ikke særlig godt. Det viste Irving Kirsch i 2008.

Men hvis man dykker ned i Irving Kirsch studie fra 2008,så fremgår det ikke, at medicinen har en særlig god effekt ved moderat til svær depression. Tværtimod fremgår det, at den heller ikke har en mærkbar effekt på denne type depression.

Kirsch konkluderer:

Drug-placebo differences in antidepressant efficacy increase as a function of baseline severity, but are relatively small even for severely depressed patients. The relationship between initial severity and antidepressant efficacy is attributable to decreased responsiveness to placebo among very severely depressed patients, rather than to increased responsiveness to medication.

Psykiatriavisen har bedt Irving Kirsch om en kommentar, og han fastholder og uddyber sin konklusion:

–          Det, vi har skrevet, gælder stadig. Det er korrekt. Næsten alle patienter i vores forsøg var svært deprimerede. Men selv for denne gruppe var effekten lille.

Overlæge på CTU, Janus Christian Jakobsen afviser ligesom Kirsch, Videbechs påstand.

– Den effekt man ser i Kirsch’s studie overfor de svært deprimerede, er stadig yderst minimal og langt under den grænse, man nu ved skal til for, at en patient kan registrere det. Og når alle forsøg med SSRI inkluderes, sådan som vi gjorde, så forsvinder den forskel, der er i Kirsch’s studie.

Radio24syv bragte i samarbejde med PsykiatriAvisen tre interview om Cipriani –studiet den 8. marts 2018 om morgenen. Hør med her

 

 Skævvridning af data 

Det store problem ved undersøgelserne af depressionsmedicin er, at det som regel er industrien selv, der undersøger deres egne produkter. En metaanalyse samler alle undersøgelser på et givent område, men mange af de studier, der indgår i metaanalyserne har en høj grad af bias eller skævvridning. Det gælder også Cipriani studiet, siger Klaus Munkholm

– Det er velkendt, at industrien tilbageholder informationer om skadevirkninger i de studierapporter, der bliver lavet, mens man laver et sådant forsøg – både alvorlige og mindre alvorlige. Det er også velkendt, at mange af skadevirkninger bliver underdrevet og underrapporteret, siger Klaus Munkholm.

Af Cipriani undersøgelsen, som er offentliggjort på The Lancet, fremgår det da også, at der er høj risiko for bias eller skævvridning. Ud af de 522 forsøg, der indgik i metaanalysen var 380 eller 73 procent kategoriseret som i høj risiko for bias. I undersøgelsen står der:

of 522 trials were rated as high risk of bias, 380 (73%) trials as moderate, and 96 (18%) as low; and the certainty of evidence was moderate to very low.

Klaus Munkholm er bekymret for, om forskerne har taget tilstrækkelig højde for bias i deres konklusioner.

– Der er så mange fejl og bias i de forsøg, der indgår i undersøgelsen, at det resulterer i en skævvridning af data. Det er et problem ved Cipriani undersøgelsen, at de ikke har været strikse nok i forhold til dette. Hvis man tager højde for denne skævvridning, så er det meget svært at have tiltro til den effekt, de når frem til, at SSRI har, siger han.

Janus Christian Jakobsen er enig.

– Cipriani og hans kolleger ignorerer bias i deres data, når de drager konklusioner. Det er særligt problematisk, fordi nogle af forfatterne har udtalt, at det nu endelige er bevist, at depressionsmedicin virker.

PsykiatriAvisen ville gerne have haft et interview med professor Poul Videbech, der i Politiken har betegnet Cipriani studiet som det største og bedste, og udtalt, at nu har vi det mest solide grundlag til at fastslå, at selvfølgelig virker antidepressiva. Men det har ikke været muligt at få et interview med Poul Videbech.

Ny undersøgelse misinformerer, mener forskere

/

Ny undersøgelse fastslår, at depressionspiller virker bedre end placebo. Men sidste år kom en undersøgelse fra CTU frem til det modsatte resultat. Data i de to undersøgelser er identiske, men konklusionerne er vidt forskellige. Medforfatter i den nye undersøgelse, John Ioannidis, mener, det er medierne, der har fejltolket resultatet.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

Superlativerne ville ingen ende tage, da dansk presse den sidste torsdag i februar kunne fortælle om en ny undersøgelse af depressionsmedicin.

Den blev beskrevet som gigantisk og som den største og bedste hidtil. Undersøgelsen, der er foretaget af engelske og amerikanske forskere og offentliggjort i The Lancet, konkluderer, at depressionsmedicin virker bedre end placebo.

Men såvel medier som forskere i den nye undersøgelse bliver mødt med kritik. Konklusionen i den nye undersøgelse adskiller sig fra andre lignende undersøgelser. De viser, at depressionsmedicin i det store hele ikke virker.

Men efter at have undersøgt 522 studier med 116. 477 deprimerede patienter i en såkaldt metaanalyse, mener seniorforsker på Institut for Psykiatri på Oxford Universitet i England Andrea Cipriani og hans kolleger, at al tvivl om depressionsmedicin nu er manet til jorden.

Dagbladet Politiken skrev, at de godt 400.000 danskere på depressionsmedicin nu kan ånde lettet op.

Men kan de nu det?

Sidste år på samme tidspunkt kom en undersøgelse fra Copenhagen Trial Unit, CTU, frem til det modsatte resultat; at SSRI ikke virker, og at bivirkningerne overgår de minimale positive effekter, der måtte være ved medicinen.

Samme data

PsykiatriAvisen har gennemgået og sammenlignet de to metaanalyser, se tabel nederst. Som det fremgår, så viser undersøgelsen fra CTU, at effekten af medicinen på den såkaldte Hamilton skala er 0.20. Ciprianis undersøgelse viser 0.30, altså stort set det samme.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Overlæge Janus Christian Jakobsen, der har ledet CTU undersøgelsen påpeger, at studier viser, at man skal langt over en score på 0.50 for at kunne begynde at tale om en effekt. Dette er tidligere fremgået af hjemmesiden for the National Health Service, NICE, som fastsætter retningslinjer for sundhedsvæsenet i Storbritannien. Janus Christian Jakobsen undrer sig over, hvordan Cipriani undersøgelsen kan konkludere, som den gør.

– De rå data i vores undersøgelse og den nye undersøgelse viser det samme, og metodikken i det nye studie er overordnet i orden, men deres fortolkning af data er bemærkelsesværdig og fejlagtig. Det er absurd at konkludere, at medicinen virker på baggrund af de data, der er i undersøgelsen, siger han.

Samler alle undersøgelser.
En metaanalyse er en undersøgelse af den sundheds-videnskabelige forskning, der er på et givent område. Der udarbejdes systematiske oversigter over forskningen og alle resultaterne sammenfattes i en statistisk form, så det er muligt at skelne mellem effektive og ineffektive behandlinger.

Professor Irving Kirsch fra Hull Universitet i England er enig. Kirsch stod i 2008 i spidsen for en metaanalyse af depressionsmedicin, som kom frem til en effekt på 0,32 på Hamiltonskalaen. Altså samme resultat som Cipriani er kommet frem til. Men i modsætning til Cipriani så fik dette resultat ikke Kirsch og hans kolleger til at konkludere, at medicinen virker.

– I vores undersøgelse fandt vi en effekt på 0.32 helt identisk med den effekt som Cipriani og hans kolleger har fundet. Denne effekt er meget beskeden og klinisk ubetydelig. For at sætte det i perspektiv, så har NICE brugt en grænse på 0.50 for klinisk betydning, og undersøgelser viser, at man skal op på en effekt på 0.875 for at kunne tale om blot en minimal forbedring, siger Irving Kirsch til PsykiatriAvisen.

Pressen skyld i fejlfortolkning

Professor i statistik og medicin ved Stanford Universitet, John Ioannidis, der er medforfatter på 2018 undersøgelsen, medgiver at en effekt på 0.30 er beskeden.

– Det er mere end 0, men ikke stort på nogen måde. Og så er der tale om en gennemsnitlig effekt, så det er sandsynligt, at nogle mennesker vil have mere gavn af medicinen, mens andre vil have mindre gavn, siger Ioannidis i et mailsvar.

Da PsykiatriAvisen uddybende spørger, om en effekt på 0.30 på Hamilton skalaen er tilstrækkelig til at konkludere, at medicinen virker, svarer John Ioannidis, at udsagnet om at medicinen virker, er en fortolkning, der stammer fra pressen.

– Nogle nyhedsmedier har skrevet, at medicinen virker. Men det er en forsimpling, som afviger både fra undersøgelsen og fra de pressemeddelelser, som forfatterne lavede. I gennemsnit virker medicinen beskedent. Den kan godt fungere mere for nogle mennesker, men virker ikke for de mange, når det kommer til klinisk betydning.

Ingen sikkerhed

De godt 400.000 danskere, der bliver behandlet med SSRI eller SNRI, kan altså ikke ånde lettet op, som Politiken skrev. Men er det medierne eller forskerne, der fejlfortolker data i undersøgelsen?

I Cipriani undersøgelsen står der, at al depressionsmedicin er mere effektivt end placebo.

All antidepressants were more efficacious than placebo in adults with major depressive disorder. 

Samtidig har undersøgelsens hovedforfatter, Andrea Cipriani udtalt til BBC, at undersøgelsen endelig lægger låg på en lang strid om, hvorvidt depressionsmedicin virker eller ej. Cipriani sagde til BBC:

This study is the final answer to a long-standing controversy about whether anti-depressants work for depression.

We found the most commonly prescribed anti-depressants work for moderate to severe depression and I think this is very good news for patients and clinicians.

 

Misinformation fra både forskere og medier

Overlæge Janus Christian Jakobsen fra CTU er chokeret over fortolkningen af den nye undersøgelse.  Han mener, at vildledningen også stammer fra forskerne selv og ikke kun fra medierne.

– Data i undersøgelsen giver intet belæg for at konkludere, at depressionsmedicin virker. Men alligevel konkluderer undersøgelsens forskere dette. Det er misinformation af patienterne. Som læge og psykiater skal man fremlægge fakta om medicinen, både når det gælder virkning og bivirkning. På baggrund af denne information er det patienterne selv, der må beslutte, om de vil tage medicinen.

Professor og direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche er enig i, at fortolkningen af data i det nye studie er fejlagtig.

Cipriani og hans kolleger skriver i undersøgelsen:

Our primary outcomes were efficacy (response rate measured by the total number of patients who had a reduction of ≥50% of the total score on a standardised observer-rating scale for depression) 

Det har fået professor Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup til at sige følgende om undersøgelsen til dagbladet Politiken:

Lidt poppet sagt får patienter, der tager medicin, op til halveret deres depressionssymptomer. Det er altså virkelig meget værd,når man er syg.

Men en sådan fortolkning af data holder ikke, mener Peter Gøtzsche:

– Det er velbeskrevet af statistikere, at det er en vildledende måde at analysere data på. I virkeligheden er reduktionen i symptomer så lille, at den ikke har nogen betydning. Det fremgår i øvrigt også af Lancet artiklen, siger Peter Gøtzsche.

 

Glade psykiatere

Da CTU sidste år kom med deres undersøgelse blev den mødt med voldsom modstand fra danske psykiatere. Læs også

Anderledes er det med den nye undersøgelse fra Cipriani og hans kolleger. Den er blevet modtaget med glæde og mange superlativer blandt psykiatere. Professor i depression Poul Videbech, som er en af de ypperste eksperter på området, udtalte videre til Politiken:

Det er en gigantisk metaanalyse, det største og bedste studie, der nogensinde er lavet på mit område. Det opsummerer de enorme mængder erfaringer og studier, som forskerne har frembragt gennem årene. Så nu har vi det mest solide grundlag nogensinde til at fastslå, at selvfølgelig virker antidepressiva, og vi kan endda adskille de enkelte stoffers effekt og bivirkningsprofil. Det er meget vigtigt.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Poul Videbech, om det er et fortrin i sig selv, at undersøgelsen er stor og inkluderer 21 lægemidler? Og hvordan han kan konkludere, at medicinen virker, når resultatet viser en score på 0.30 på Hamiltonskalaen. Men Videbech ønsker ikke at give interview til PsykiatriAvisen.

Alvorlige bivirkninger

Cipriani og hans kolleger har i deres undersøgelse medtaget 21 forskellige typer depressionsmedicin, men det gør ikke undersøgelsen bedre, at alle præparater er medtaget, siger Janus Christian Jakobsen.

– Kvaliteten af undersøgelsen bliver ikke bedre, fordi forskerne medtager alle lægemidler. Tværtimod bliver det svært, måske umuligt, at undersøge ordentligt for bivirkninger af de forskellige stoffer. Cipriani har ikke undersøgt systematisk for de skadelige virkninger af disse stoffer, og det er udtalt problematisk.

Hos Cipriani er de mennesker, som er droppet ud på grund af bivirkninger udtaget af undersøgelsen, og det er ikke udtømmende, påpeger Janus Christian Jakobsen.

– Der kan sagtens være patienter, der er blevet i undersøgelsen, selv om de har haft bivirkninger. Et af de store problemer med denne undersøgelse er, at den ikke har en ordentlig gennemgang af bivirkninger. Når man skal retfærdiggøre, om en behandling skal bruges, skal der være balance mellem gavnlige og skadelige virkninger.

CTU undersøgelsen viste, at der var alvorlige bivirkninger såsom hospitalsindlæggelse og risiko for selvmord.

Sådan måles depression. Der findes ingen eksakte metoder til at måle depression. Graden af depressive symptomer bliver ofte målt ved hjælp af forskellige spørge-skemaer. I det såkaldte Hamilton interview får patienten en række spørgsmål om søvn, tristhed, appetit, koncentration og selvmords-tanker. Patienten får forskellige svarmuligheder for eksempel: Jeg vågner flere gange hver nat, eller jeg vågner en til to gange. Ud af sådanne svar fremkommer der et tal, som viser noget om graden af depression

 Professor Peter Gøtzsche, der har skrevet to kritiske bøger om psykiatrien, er enig i, at Ciprianis undersøgelse er problematisk i forhold til bivirkninger. Han peger videre på, at undersøgelsen alene kigger på resultaterne efter 8 ugers brug af depressionsmedicin. Det er ufuldstændigt, fordi mange mennesker tager SSRI i årevis.

– Vi mangler ordentlige studier af, hvordan depressionsmedicin virker. Der findes meget få langtidsstudier, men de få studier der er, viser et meget ringe resultat.

 

Cipriani 2018 CTU 2017
Effekt på depression Gennemsnitlig effekt er 0.30 på Hamilton skala. NICE Gennemsnitlig effekt er 0.20 på Hamilton skala
Bivirkninger ved medicinen

 

 Studiet rapporterer alene om mennesker der er droppet ud på grund af bivirkninger

 

 Systematisk gennemgang af bivirkninger, som er rapporteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[/content_protector]

Lykkepiller skal få August på ret køl

/

Lykkepiller spiller en central rolle i tv-serien Herrens Veje på DR1. Psykiateren i udsendelsen siger, at pillerne vil bringe August på ret køl. Men psykiaterens lovende budskab er tvivlsomt, mener ekspert. Reklamerer DR ad bagvejen?

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Da en af de mest sete tv-serier herhjemme, Herrens Veje på DR1 rullede over skærmen for 5. gang den 22. oktober, kunne de cirka en million seere blive belært om, at lykkepiller er den bedste kur, hvis man er i alvorlig krise.

Men dette udsagn er omstridt og ikke i overensstemmelse med, hvad forskningen viser.
Psykiateren i serien siger følgende til præstesønnen, August:

August, det er mit indtryk, at du er på vej ind i en depression, og i dit tilfælde, der mener jeg, at det kræver medicin. Jeg er nødt til at basere mit arbejde på, hvad vi konkret ved om processerne i hjernen og psykiske sygdomme, og i dit tilfælde, der mener jeg, at du har brug for noget medicin til at stabilisere dig, antidepressiver i forbindelse med noget terapi.
Din hjerne producerer ikke nok af det stof, der styrer dit humør. Kan jeg ikke overtale dig til at tro en lille smule på videnskaben.

En skrøne

Men psykiaterens ord er fejlagtige. Der findes ikke undersøgelser, som viser, at deprimerede eller folk i krise producerer for lidt af de stoffer i hjernen, som styrer vores humør. Teorien om den såkaldte serotonin ubalance holder ikke, fastslår professor og direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, der har beskæftiget sig indgående med emnet.

– Det er aldrig påvist. Det er en skrøne, som mindst halvdelen af patienterne har hørt. Pillerne virker i øvrigt ikke, heller ikke ved svær depression.

Tv-serien er instrueret af Adam Price og han siger til PsykiatriAvisen, at udsagnet om, at hjernen hos deprimerede ikke producerer nok af et bestemt stof, stammer fra psykiatere.

– Vi laver en dramaserie, og vi er ikke psykiatriske eksperter. Det, der bliver sagt i udsendelsen stammer fra vores research. Der er mange psykiatere, der udskriver medicin ud fra den samme begrundelse som i tv-serien. Vi har fået nogle psykiatere til at rådgive os, og vi har anvendt de svar, vi har fået. Mere kan man ikke forlange af en dramaserie.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke psykiatere, der har været konsulenter på tv-serien, Herrens Veje. Psykiaterne ønsker at forblive anonyme.

På ret køl

I tv-serien har præstesønnen August (Morten Hee Andersen) været af sted som feltpræst og som følge af det, kom han til at slå et andet menneske ihjel. Det giver ham alvorlige kvaler, og da han er kommet hjem, bliver han ved med at blive hjemsøgt af den kvinde, hvis liv han ved en fejl kom til at tage. For at udholde dette begynder han at medicinere sig selv med Stesolid, ind til han tilskyndet af sin partner opsøger en psykiater, som i tv-serien siger følgende til August:

Ja, Stesolid virker. Men det er farligt. Det skal du trappe ud af. Og så skal du tage de her antidepressiver. Vi skal have dig på ret køl.

Men SSRI også kendt som lykkepiller vil ikke få August eller nogen anden på ret køl, for de virker ikke, fastslår professor Peter Gøtzsche.

– SSRI er også farlige. De øger risikoen for selvmord og vold, og de skaber afhængighed ligesom Stesolid, så dem skal man også trappe ud af. Men man bør slet ikke begynde, siger Peter Gøtzsche.

Privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, Asker Stig Nielsen, Psykiatrisk Klinik Randers peger på, at psykiske lidelser ofte har sin årsag i de livsforhold, man befinder sig i og ikke nødvendigvis i en sygdom i hjernen.

– Jeg har selv udskrevet meget psykofarmaka. Men det er en meget reduktionistisk tilgang. Psykiske problemer handler om de livsforhold, man befinder sig i. I tv-serien har August slået et andet menneske ihjel. Og den måde, han bliver mødt på af blandt andet sin far i serien, er ikke imødekommende, siger Asker Stig Nielsen.

Industriens ikke offentliggjorte resultater

TV-seriens lovprisende ord om lykkepiller står i skarp kontrast til, hvad uvildige forskere har fundet frem til om disse lægemidler.

Allerede i 2008 viste britiske forskere med professor Irving Kirsch, Hull University, at SSRI ikke virker. Selv i gruppen af meget depressive mennesker er effekten ikke større end placebo, altså snydepiller. Irving Kirsch og hans kollegers forskning udmærker sig ved, at de har fået adgang til medicinalindustriens ikke offentliggjorte resultater af forsøg med SSRI. Herhjemme har professor Peter Gøtzsche fundet frem til lignende resultater og senest har forskere fra Copenhagen Trial Unit, CTU, på Rigshospitalet i København vist, at effekten af SSRI er for lille til at have nogen betydning, og at pillerne samtidig kan være skadelige.

Men det har ikke fået Lægemiddelstyrelsen til at ændre på anvendelsen af disse lægemidler.

Reklame ad bagvejen?

Den populære tv-serie går dog længere end blot at omtale lykkepiller meget lovende. Da August sidder hos psykiaterne med en pilleæske i hånden zoomer kameraet helt tæt på æsken, og dvæler ved billedet, så det er muligt at se produktnavnet på pillerne.

Det er ikke tilladt at reklamere for recept pligtig medicin i Danmark eller andre EU-lande. Professor Søren Sandfeld Jakobsen fra juridisk institut på Aalborg Universitet vil ikke udtale sig, om den konkrete udsendelse, men siger dog, at der generelt gælder, at DR gerne må omtale produkter i programmer, hvis der er en saglig redaktionel/journalistisk begrundelse for det.

– Men omtalen eller visningen af produktet må ikke være unødvendig langvarig eller rosende, så det mere fremstår som reklame end som journalistik.

Instruktør Adam Price afviser, at tv-serien skulle fremme medicinalindustriens interesser.

– Det er et faktum, at der bliver brugt store mængder lykkepiller i Danmark. Det er et samfundsanliggende, vi gerne har villet pege på. Jeg synes ikke, at vi fremstiller det voldsomt negativt eller positivt. Der er mennesker, som får god hjælp af pillerne.

Men tror du at lægemiddelproducenterne bliver glade eller kede af det ,når der i serien bliver sagt, at lykkepiller kan bringe August på ret køl?

– Det synes jeg, at du skal spørge producenterne om. Vi beskæftiger os med det dramatiske.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Minister skal redegøre for skader efter SSRI

/
Profilbillede af Yildiz Akdogan

Et ukendt antal danskere har svært ved at stoppe med SSRI, og kan ikke få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på banen.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på, hvor lang tid danskere gennemsnitligt tager SSRI og andre såkaldte antidepressive midler. Som beskrevet i PsykiatriAvisen får titusindvis af mennesker alvorlige bivirkninger, efter de er begyndt at tage SSRI eller SNRI, og mange har svært ved at stoppe med medicinen igen.

– Det er ikke meningen, at SSRI skal bruges i flere år. Derfor er det vigtigt, at vi får et reelt indblik i, hvor mange langtidsbrugere, der er. Det har jeg bedt sundhedsministeren oplyse, siger socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan.

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Problemet med langtidsbrugere bliver berørt i en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2012. Tallene derfra viser, at det samlede antal brugere af depressionsmedicin er steget samtidig med, at der ikke kommer flere nye brugere til. Dette indikerer, at en stor del fortsætter med pillerne i flere år.

Spørgsmålet er, om SSRI og SNRI skaber afhængighed, og om medicinen kan forvolde uoprettelige skader. PsykiatriAvisen har tidligere beskrevet, hvordan mennesker er endt på førtidspension efter at have fået SSRI og SNRI.

Flere undersøgelser peger, på at medicinen ikke alene er virkningsløs, men også at den kan være farlig.  Et forskerhold fra CTU dokumenterede i februar i år, at SSRI stort set ikke virker og at der er øget risiko ved at bruge medicinen. Samtidig viser en engelsk undersøgelse, der er foretaget af The Royal College of Psychiatrists, at mange har svært ved at stoppe med medicinen igen. 63 procent af de adspurgte svarer, at de har problemer med at stoppe.
De engelske psykiatere spurgte i alt 817 brugere af SSRI, SNRI og andre lægemidler mod depression om deres erfaringer med at trappe ud af medicinen. Undersøgelsen viste videre, at nogle præparater gav værre symptomer end andre. Venlafaxine var det præparat, der klart gav værst gener så som angst, elektriske stød og svimmelhed.

Men selv om der er disse alvorlige gener ved SSRI og SNRI så findes der ingen offentlige behandlingssteder, hvor folk kan få hjælp til at komme af med medicinen. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan har derfor bedt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) opgøre, hvor mange brugere af SSRI, der får en udtrapningsplan.

– Det er ikke rimeligt, at folk selv skal stå med problemer med at trappe ud. Der bør være hjælp af få, og vi skal se på om hjælpen er god nok, siger hun.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

CTU kritikere får penge fra industrien

/

Da forskere fra Copenhagen Trial Unit i februar i år viste, at SSRI stort set er virkningsløs, og at medicinen kan være farlig, affødte det voldsomme reaktioner fra førende psykiatere. Men disse psykiatere har tætte forbindelser til medicinalindustrien.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Kan man stole på psykiatere, der er betalt af medicinalindustrien? Det spørgsmål er endnu engang aktuelt, efter at forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet er blevet mødt af voldsom kritik fra psykiatere. Disse psykiatere har tætte forbindelser til industrien, og får millioner af kroner til deres forskning.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Sagen begynder en vinterdag i februar i år, da et forskerhold fra Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet med Janus Christian Jakobsen i spidsen dokumenterer, at der stort set ikke er nogen effekt af SSRI, og at pillerne kan forårsage alvorlig skade. Forskningen fører til en voldsom offentlig debat, for betyder det, at de godt 400.000 danskere, som får ordineret SSRI, også kendt som lykkepiller, er blevet fejlbehandlet med fare for deres liv?

Nej forsikrer psykiaterne, som i årevis har forsvaret brugen af SSRI.

Overlæge Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup siger i et interview til Politiken den 9. februar, at der ikke er grund til bekymring.

»Patienter, der ingen effekt oplever, eller som får det skidt, stopper jo igen. Dummere er hverken de eller deres læge. På den måde er det ikke min erfaring, at problemet med overforbrug af depressionsmedicin er frygteligt stort«, siger han.

Men Poul Videbech har igennem mange år haft tætte forbindelser til medicinalindustrien, og det har han fortsat. Danmarks eneste kliniske professor i depression, som han bliver betegnet i Politiken, fik alene sidste år omkring to millioner kroner fra Lundbeckfonden til forskning i depression.

Mangel på gennemsigtighed

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Det er problematisk, at relationen mellem forskning, industri og stat er så tæt og uigennemsigtig, som det er tilfældet i Danmark, mener professor emeritus Heine Andersen fra sociologi ved Københavns Universitet. Han er tidligere medlem og næstformand i Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

– Det rejser tvivl om objektiviteten i forskningen. Det bør endvidere deklareres, når der er interessekonflikter, også når forskere udtaler sig i medier og offentlig debat, siger Heine Andersen, der er på vej med en bog om forskningsfrihed, hvor også de erhvervsdrivende fondes rolle indgår.

Vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen er enig og peger videre på, at forskningen på det medicinske område er mangelfuld, fordi den i høj grad er finansieret af den industri, som samtidig fremstiller og sælger lægemidler.

– Reelt har vi ikke videnskab af tilstrækkelig høj kvalitet til at vi pålideligt kan opgøre SSRIs gavnlige og skadelige virkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Fornem fond får problemet til at forsvinde

Professor Poul Videbech ser dog ikke noget problem i, at hans forskning er støttet af Lundbeckfonden. Han synes tværtimod, at fonden er meget fornem.

– Der er forskel på Lundbeck A/S og Lundbeckfonden. Lundbeck A/S er et medicinalfirma, og Lundbeckfonden er en af de fineste fonde i verden indenfor hjerneforskningen. Det er hans kongelige højhed Kronprisen, der overrækker uddelingerne til The Brain Prize en gang om året, og det er en fantastisk ære at få del i dem. Langt finere end nobelprisen. Pengene uddeles efter videnskabelige kriterier, og det, der er afgørende, er, om der bliver stillet betingelser i forbindelse med uddelingen. Det gør der ikke. De kan bruges til fri forskning. Jeg har for eksempel fået penge fra fonden til forskning i bivirkninger ved elektrochok, siger Poul Videbech.

Men ifølge Lundbeckfondens egen fundats, som er fondens vedtægter, der beskriver reglerne for, hvad fonden skal bruge midlerne til, så er der ingen forskel mellem virksomheden og Lundbeckfonden, sådan som Poul Videbech siger. Formålet med fondens aktiviteter er netop at sikre og udbygge Lundbeckkoncernens virksomhed og foretage uddelinger, som har med forskning og fremstilling og salg af lægemidler at gøre. Se fundatsen her.

– Lundbeckfonden har et klart formål om at støtte virksomhedens interesser, så når fonden uddeler penge er det med det for øje. Så klart er det ikke i alle fonde. Carlsbergfondet har for eksempel ikke regler om, at man kun vil støtte forskning i øl, siger Heine Andersen.

Poul Videbech er ikke den eneste psykiater, som angreb CTUs resultater. Professor Lars Vedel Kessing fra Region Hovedstadens Psykiatri gik også i rette med CTU forskerne. I et interview i videnskab.dk afviser han, at effekten af SSRI er stort set lig nul sådan som CTU har vist. Men også Lars Kessing er på lønningslisten i medicinalindustrien. Han har i flere omgange fået midler fra Lundbeckfonden og herudover figurerer han på Lægemiddelstyrelsens liste over læger der samarbejder med industrien. Kessing har i år fået midler fra medicinalgiganten Eli Lilly, der også fremstiller SSRI.

Se listen her.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Lars Kessing, hvordan det påvirker hans forskning. Men det var mandag ikke muligt at få et interview med professoren.

Lektor Søren Dinesen Østergaard fra Forskningsenheden for psykoser ved Aarhus Universitetshospital i Risskov meldte sig også i rækken af kritikere. Men også Dinesen har gode kontakter til industrien. Han har ligesom Videbech fået penge fra Lundbeckfonden. Hans kritik af CTU forskerne går på deres metode og deres brug af den såkaldte Hamilton skala.

Men der er ingen grund til at betvivle kvaliteten af CTUs arbejde, vurderer vicedirektør Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center.

– CTU hører til blandt verdens fremmeste metodeeksperter, når det kommer til systematiske reviews og metaanalyser, siger han.

Efter balladen mellem psykiatere og forskere fra CTU kom lægemiddelstyrelsen for nylig med en afgørelse, som betyder, at brugen af SSRI kan fortsætte som hidtil. Enhedslisten har dog stillet spørgsmål i sagen, og har bedt om at få belyst, hvorfor arbejdsgruppen, der skulle gennemgå sagen, blev sammensat med de personer den gjorde.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.
[/content_protector]

Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller

/

Karina Nissen har fået alvorlige gener efter at have taget SNRI. Det er i tråd med, hvad uvildige undersøgelser fastslår. Men myndighederne anerkender ikke disse skader. Så Karina har ligesom i titusindvis af andre medicinerede selv måttet finde hjælp til at trappe ud af sit medicinhelvede.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Da Karina Siegenfeldt Nissen for cirka 10 år siden begyndte at tage Cymbalta, vidste hun ikke, at hun nogle år senere ville blive ude af stand til at arbejde, og at hun akut ville blive indlagt med mistanke om hjerneblødning.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

Lagt ned af piller

/
Tegning af person der mangler arm og ser ulykkelig ud

Claus Flygenring har taget lykkepiller i cirka 15 år. Han vil gerne stoppe, men hver gang han forsøger, bliver han ramt af voldsom angst og depression, og er endt på førtidspension ligesom tusindvis af andre med samme diagnose. Skyldes det mon pillerne?

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

41-årige Claus Flygenring fra Valby ved København har brug for sine piller. Han begyndte at tage SSRI, også kendt som lykkepiller, da han var først i tyverne, og gør det stadig. Hver morgen trykker han en pille ud af kapslen og skyller den ned med et glas vand. Medicinen er lige så vigtig, som den luft han indånder, og han kan ikke fungere uden de 225 mg. Venlafaxin.
– Jeg har forsøgt at trappe ud flere gange. Men hver gang går det galt. Jeg bliver ramt af voldsom angst og depression, så jeg bliver sat fuldstændig ud af drift.

Imens vi venter. Forskere har igen påvist, at SSRI også kendt som lykkepiller, ikke virker. De har også vist at medicinen skader. Alligevel afviser myndighederne, at der skal ændres på brugen af medicinen.
Mens denne uenighed står på, undersøger PsykiatriAvisen, hvordan pillerne virker. Vi taler med brugere, behandlere og forskere. Vi læser undersøgelser og rapporter.

Efter at medicinalgiganten Eli Lilly sidst i 1980erne kom på markedet med deres præparat Fontex er forbruget af SSRI vokset. Herhjemme bruger cirka en kvart million mennesker SSRI. Men mange mennesker har svært ved at stoppe med medicinen igen, viser en række undersøgelser. På Harvard Medical School, kom psykiater Ross Baldessarini i en undersøgelse fra 1997 frem til, at halvdelen af de mennesker, der stopper med at tage SSRI, får tilbagefald indenfor en periode på 14 måneder.

Psykolog og ph.d. studerende Anders Klokmose Sørensen fra det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet bekræfter, at der kan være store problemer med at komme ud af medicinen igen. Han er i gang med at samle al litteratur, der handler om udtrapning af SSRI, og forskningen viser, at det er et område, som er meget lidt belyst.

– Der er ganske få undersøgelser om udtrapning, og dem der er, er ikke tilbundsgående nok. Stofferne påvirker nervesystemet, og der er grund til at antage, at den reaktion folk får er kemisk betinget. For eksempel oplever nogen, at de får elektriske stød i kroppen. Det er ikke en reaktion, man får som følge af depression, så når man ikke kan komme af med medicinen, hænger det sammen med, at stofferne har påvirket hjernen, siger Anders Klokmose Sørensen.

Usikker diagnose

Da Claus Flygenring begyndte at tage SSRI for nu godt 15 år siden, var han ung og autoritetstro, som han siger.

– Da jeg kom op til psykiateren, gik der ikke mere end 15 minutter, før han havde stillet en diagnose. Han mente, at jeg havde en depression og udskrev SSRI. Men jeg var ikke deprimeret. Jeg begyndte dog at tage pillerne, sådan som psykiateren havde sagt. Måske fordi jeg var autoritetstro og ung.

I dag er Claus Flygenring overbevist om, at diagnosen er en fejl, og at udskrivningen af medicin er sket på et forkert grundlag.

Depression er ikke en sygdom på lige fod med sukkersyge eller kræft. Som med andre psykiske lidelser er der tale om en række symptomer, som er blevet til en diagnose. Da depression og angst ikke er sygdomme i egentlig forstand, er det heller ikke muligt at måle eller vide med sikkerhed, om der er tale om depression. Diagnosen bliver stillet ved at en læge eller speciallæge stiller en række spørgsmål til patienten om humør, søvn og sociale liv, og blandt andet ud fra disse spørgsmål bliver diagnosen stillet.

Claus Flygenring havde selv ønsket at komme til at tale med en psykolog, fordi han bøvlede med en række eksistentielle problemer, som har bund i en hård opvækst. Og da han samtidig kom under pres, fordi han lige var blevet far og var i gang med en uddannelse, hang det ikke længere sammen for ham. Men i modsætning til konsultationen hos psykiateren, så var psykologen ikke gratis, og Claus havde ikke råd at betale for den.

I opstartsfasen oplevede Claus Flygenring alvorlige og ubehagelige bivirkninger ved at tage medicinen.

– Jeg husker, at jeg var svimmel, og at jeg besvimede flere gange. Jeg blev træt og udmattet af ingenting. Jeg blev også diffus og havde svært ved at koncentrere mig. Men jeg fik at vide, at bivirkningerne ville forsvinde.

Efter et stykke tid oplevede jeg følelsen af, at blive dulmet eller beroliget. Det var på sin vis meget rart og tillokkende. Grundlæggende var jeg dog imod virkningen, for jeg levede fjernt fra verden, og var ikke mig selv, men jeg var ikke i stand til at stoppe, fortæller Claus og holder en pause inden han fortsætter.

– Man bliver lagt ned og ender med at miste sin modstand. Til sidst accepterer man, at man må tage medicinen.

Ender som førtidspensionist

I dag er Claus Flygenring førtidspensionist. Han er langt fra den eneste med angst eller depression, som er endt på førtidspension. Angst er den lidelse, som sender flest mennesker på førtidspension. En rapport fra Sundhedsstyrelsen, Sygdomsbyrden i Danmark, viser, at der gennemsnitligt i årene 2010-2012 er 1935 personer med diagnosen angst som er er endt på førtidspension. Til sammenligning er lænde- og rygsmerter kun årsag til 850 nye førtidspensioner årligt.   Depression er årligt årsag til, at 751 mennesker årligt kommer på førtidspension.

Men hverken angst eller depression er kroniske sygdomme, så hvordan kan det være, at så mange mennesker ender på førtidspension?

Mange undersøgelser fra før 1960erne viser, at mennesker med depression normalt kommer sig. Den svenske læge Gunnar Lundquist har i en undersøgelse fulgt 216 depressive patienter i 18 år, og han kom frem til, at 76 procent af disse mennesker blev raske og genoptog deres arbejde.

Dobbelt så mange

Det bemærkelsesværdige er, at dette billede har ændret sig efter at SSRI er taget i brug. Antallet af psykisk syge, der ender på førtidspension er mere end fordoblet indenfor en tiårig periode, viser tal fra Ankestyrelsen, som PsykiatriAvisen har indhentet. I 1999 kom 3550 med en psykisk lidelse på førtidspension. I 2010 var det steget til 8812.

De mange tilfælde af angst og depression er fra flere sider blevet forklaret med et presset arbejdsliv eller med utilstrækkelig hjælp til disse lidelser. Bestyrelsesformand i Psykiatrifonden har tidligere udtalt til DR:

– Jeg tror, vi har haft et stort efterslæb med at anerkende angst-sygdomme som sygdomme og så få sat ind med behandling. Der har været for lidt af den tidlige opsporing, så når man når frem til en førtidspension, som man jo har gjort i de her tilfælde, så har man været syg rigtig længe, siger hun.

Men hvad hvis problemet er den medicin, som folk får at vide, at de skal tage? I Psykiatrifonden afviser psykiater Anne Lindhardt dog, at medicinen skulle være årsag til, at mennesker bliver invalideret og ender på førtidspension.

– For langt de flestes vedkommende vil medicinen virke og ikke skade. Det gælder hvis de har den del af sygdommen, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at medicin er påkrævet, siger formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt.

Den engelske psykolog Irving Kirsch har i 2008 påvist, at der stort set ikke er nogen effekt af SSRI. I sin undersøgelse fandt han, at der stort set ikke var forskel på at bruge SSRI og placebo. Den hollandske læge J. D. Van Scheyen har videre påvist, at mennesker der tager SSRI får tilbagefald, når de stopper med at tage deres medicin. Senest har forskere fra Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet dokumenteret, at medicinen ikke virker, og at der er alvorlige bivirkninger. Det ønsker formand for Psykiatriforeningen Anne Lindhardt dog ikke at forholde sig til.

– Jeg forholder mig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som anbefaler medicin til svær depression. Og så skal man naturligvis følge om der er bivirkninger.

Værre og værre

Claus har fået det værre og værre jo længere tid, han har taget SSRI. For nogle år siden måtte han skifte til noget stærkere medicin, fordi medicinen ikke havde samme effekt som i begyndelsen. Han tager nu SNRI, som også påvirker dopamin balancen i hjernen. Men han døjer med mange og alvorlige bivirkninger såvel psykiske som fysiske.

– Jeg har taget på og er blevet overvægtig. Jeg har fået fedtlever. Jeg har seksuelle forstyrrelser, for højt blodtryk, jeg får hedeture, er ekstremt træt, og kan ikke bevæge mig. Det er vigtigt at dyrke sport, men det kan jeg ikke. Kroppen er stiv.

Claus Flygenring har indimellem overvejet, om han er syg, eller om det er medicinen, der er årsag til de alvorlige gener, han har.

– Det er et godt spørgsmål. Men mange af de gener jeg har, får man ikke af at være deprimeret eller angst. Før jeg begyndte på medicinen, havde jeg ikke angst. De sidste 10 år har jeg rendt fra Herodes til Pilatus i vores sundhedssystem for at finde grunden til min træthed, og alle de andre symptomer jeg har. Men lægerne kan ikke finde årsagerne. Mine blodprøver viser flere ujævnheder. Jeg har for lavt testosteron. Jeg har også for lavt stofskifte, men man kan ikke finde ud af hvorfor. Det peger alt sammen på indflydelse fra SSRI.

Den 41-årige mand har ikke opgivet at komme ud af medicinen, men han er indstillet på at det kommer til at tage lang tid.

– Udtrapningen skal ske langsomt. De andre gange er jeg gået for hurtigt frem, så jeg er indstillet på, at det kan komme til at tage mellem 5 og 10 år.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via mobilepay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

 

 

Billede: Erich Ferdinand

Flere spørgsmål til minister

/
Ellen Trane Nørby ved Christiansborg

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på flere spørgsmål om lykkepiller

Enhedslisten vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at svare på flere spørgsmål om lykkepiller.

Det sker efter, at ministeren i et samråd i tirsdags afviste, at der er grund til at ændre på brugen af medicinen. Ministeren læner sig op af en gruppe fra lægemiddelstyrelsen, som har frikendt lykkepiller, også kendt som SSRI. Men psykiatriordfører i enhedslisten Stine Brix mener, at der er grund til at se på, om der er habilitetsproblemer i gruppen.

– Vi vil have belyst, hvordan man har sammensat den gruppe i lægemiddelstyrelsen, som skulle analysere undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit, siger Stine Brix.

Forskere fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet offentliggjorde i februar en metaanalyse, der viser, at der er øget risiko for skadevirkninger i form af selvmord, død eller hospitalsindlæggelse ved brug af lykkepiller. Det medførte megen debat.

Det er overlæge Eskild Colding-Jørgensen, overlæge Doris Stenver og speciallæge i psykiatri, Anders Frøkjær Thomsen der har analyseret forskernes resultater. Overlæge Eskild Colding-Jørgensen var ind til 2015 ansat i en lederstilling i medicinalvirksomheden, Lundbeck. Den anden person i gruppen, Anders Frøkjær Thomsen, havde offentligt udtalt sig kritisk om undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit og på forhånd afvist resultaterne.

Enhedslisten stiller nu en række udvalgsspørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Læs også artiklen: Voldsom strid om lykkepiller.

Voldsom strid om lykkepiller

/
Lykkepiller (SSRI) på sort overflade

Lægemiddelstyrelsen og forskere fra Copenhagen Trial Unit er stødt sammen i et opgør om lykkepiller. Effekten af lykkepiller er minimal og pillerne er farlige, konkluderer forskerne. Men Lægemiddelstyrelsen affejer kritikken og vil ikke ændre på brugen af lykkepiller. Spørgsmålet er, om styrelsen tjener patienterne eller den industri, de får millioner af kroner fra.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Kernen i striden mellem de to instanser handler om de mere end 400.000 mennesker, der tager lykkepiller; får de en korrekt behandling eller er deres liv og sundhed tværtimod i fare.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Forskerne fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet med overlæge Janus Christian Jakobsen i spidsen har vist, at effekten af lykkepiller er så minimal, at den er svær at registrere. De har også dokumenteret, at der er en øget risiko for alvorlige skadevirkninger i form af selvmord, død, hospitalsindlæggelse eller anden fare for patienterne.
– Det er nok en af de vigtigste pointer i vores forskning, siger Janus Christian Jakobsen.

Efter at forskerne fra Copenhagen Trial Unit, CTU, i februar i år offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet BMC Psychiatry har Lægemiddelstyrelsen undersøgt forskernes resultater. Og en af konklusionerne fra Lægemiddelstyrelsen er, at der intet nyt er i Janus Christian Jakobsens metaanalyse af lykkepiller. De skriver på deres hjemmeside:

CTU´s analyse fremstår ikke bedre eller grundigere end tidligere analyser, og bidrager ikke med ny viden om virkning eller risiko for bivirkninger.

Men hvis Lægemiddelstyrelsen har vidst det samme som forskerne fra CTU nemlig, at der er en øget risiko for skadevirkninger ved brug af lykkepiller, hvorfor har Lægemiddelstyrelsen så ikke grebet ind over for disse midler? Det ville vi gerne have spurgt overlæge Eskild Colding-Jørgensen om. Han har været med til at gennemgå metaanalysen fra CTU. Men Colding-Jørgensen kunne fredag ikke finde tid til et interview. I stedet skriver Lægemiddelstyrelsen i et skriftligt svar til PsykiatriAvisen:
–  Når man som patient får ordineret medicin, eller får en vaccine, så vil det jo være baseret på lægens vurdering af fordele i forhold til risikoen for bivirkninger. Og medicin, som har en effekt – hvad enten det er som behandling eller forebyggelse – kan også have potentielle bivirkninger.

En ommer

Hos organisationen Danske Patienter er vicedirektør, Annette Wandel bekymret over de modsatrettede oplysninger om lykkepiller. Det lader patienterne i stikken.
– Det er meget bekymrende, at to så vigtige instanser kan nå frem til så vidt forskellige resultater. Derfor må de tilbage til arbejdsbordet og finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag. Patienterne kan ikke være tjent med denne usikkerhed, siger Annette Wandel.

Psykiatriordfører i Enhedslisten Stine Brix er enig i at sagen ikke er slut, selv om Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at lykkepiller kan bruges som hidtil.
– Jeg håber ministeren er enig i, at vi har en fælles interesse i at finde ud af, hvad der er det bedste for patienterne, siger hun.

Enhedslisten har kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om sagen efter at forskerne fra CTU offentliggjorde deres resultater. De vakte stort røre, og de blev kaldt chokerende og overraskende. Men resultaterne er ikke helt så overraskende. Det er langt fra første gang, at der er blevet rejst tvivl om berettigelsen af lykkepiller:

  • Forbrugerrådets magasin Tænk bragte i 2006 et temanummer om lykkepiller, og i det blev der rejst tvivl om effekten og bekymring for bivirkninger.
  • I 2008 viste en engelsk undersøgelse foretaget af forskere fra Hull Universitet, at der kun er begrænset effekt ved lykkepiller og professor Irving Kirsch udtalte dengang, at der ikke var begrundelse for at bruge midlerne til mennesker med let til moderat depression.
  • Direktør i Det Nordiske Cochrane Center, Professor Peter Gøtzsche har adskillige gange kritiseret brugen af lykkepiller og vist, at pillerne ikke virker og giver alvorlige bivirkninger.

Men hver gang der er blevet sået tvivl om lykkepillers berettigelse, er det blevet imødegået af psykiatere, og forbruget er herefter fortsat uændret. Det skete også da forskerholdet fra CTU i februar offentliggjorde resultaterne af deres metaanalyse. Det fik privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, ph.d. Anders Frøkjær Thomsen til at anklage forskerne for at skævvride deres resultater. Han skrev i et indlæg bragt i Ugeskrift for Læger i april:

På denne måde inkluderes masser af patienter, der enten er blevet behandlet i for kort tid, til at SSRI kan udvise fuld effekt, er blevet behandlet med utilstrækkelige doser, eller man har tilhørt patientpopulationer, der gør effekt af behandlingen mindre sandsynlig. F.eks. patienter, der er under kokainafvænning, patienter med behandlingsresistent depression og lignende. Med andre ord: metaanalysen er kraftigt skævvredet til fordel for placebo.

Selvsamme Anders Frøkjær Thomsen kom senere til at indgå i den gruppe i Lægemiddelstyrelsen, som fik til opgave at undersøge om der på baggrund af CTUs resultater er grund til at ændre på retningslinierne for lykkepiller. Det er sammenblanding af interesser, mener Janus Christian Jakobsen fra CTU.
– Det ligner jo bestilt arbejde, og jeg er bange for, at Lægemiddelstyrelsen ikke kender metodikkens og statistikkens abc, siger forskeren.

Annette Wandel fra Danske Patienter er enig i, at det kan være problematisk at lade en person, der på forhånd er kritisk i forhold til det, han skal undersøge, indgå i arbejdet.
– Hvis ikke de to andre i undersøgelsen har været tilsvarende positive kan der være et problem. Men jeg kender ikke de to andre i gruppen, siger vicedirektøren.

Fakta. En metaanalyse er en undersøgelse af den sundhedsvidenskabelige forskning, der er på et givent område. Der udarbejdes systematiske oversigter over forskningen og alle resultaterne sammenfattes i en statistisk form, så det er muligt at skelne mellem effektive og ineffektive behandlinger. Forskerne fra CTU har i deres oversigt indhentet alle publicerede undersøgelser af lykkepiller. De har endvidere bedt de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om undersøgelser og endelig har de bedt lægemiddelindustrien om undersøgelser.

Tætte forbindelser til industrien

Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet. Men styrelsen har også tætte forbindelser til medicinalindustrien. Overlæge Eskild Colding-Jørgensen, som har været med til at analysere CTUs undersøgelse, arbejdede fra 2010-2015 i en lederstilling hos Lundbeck. Hans enhedschef Nikolai Constantin Bruun har også en baggrund i blandt andet Novo Nordisk og Genmab. Hertil kommer, at Lægemiddelstyrelsen årligt modtager mere end 300 millioner kroner i gebyrer fra medicinalindustrien. Det fremgår af styrelsens årsrapport. I praksis betyder det, at styrelsen er afhængig af penge fra de firmaer, hvis medicin de samtidig skal kontrollere og godkende. Det er en uheldig cocktail, mener man i Danske Patienter.
– Der bør ikke kunne rejses tvivl om uvildigheden hos et så vigtigt organ som Lægemiddelstyrelsen. Derfor er det relevant at se på, om der er tilstrækkelig armslængde mellem styrelsen og de firmaer, den skal kontrollere, siger Annette Wandel.

Stine Brix fra Enhedslisten er enig.
– Det er korrekt, at der er et problem. Men problemet er, at vi på den ene side gerne vil have en uafhængig lægemiddelstyrelse, men vi vil også samtidig gerne have, at industrien betaler for de ydelser, den får foretaget. Det er noget vi bør se på så vi får mere armslængde, siger Enhedslistens psykiatriordfører.

I Lægemiddelstyrelsen afviser kommunikationschef Maria Høy, at de cirka 300 millioner kroner fra industrien har nogen betydning for styrelsens habilitet.
– Industrien betaler for sagsbehandling og der er mange offentlige styrelser, der har gebyrer. Det er der også, når man skal have kørekort, siger hun.

Der er samråd om sagen på tirsdag.

[/content_protector]

1 2