Fem studier er udeladt i officielle retningslinjer
20 dage med psykofarmaka gjorde læge syg i flere år
En nordsjællandsk læge fik psykofarmaka i 20 dage mod stress, men stoppede fordi han fik alvorlige bivirkninger. Udtrapningen skete efter de officielle forskrifter. I dag fire år efter lider den 44-årige læge stadig af svære ophørssymptomer. Han undrer sig over, at der er faglige fyrtårne, som forsvarer den behandling, der foregår.
Af Gitte Rebsdorf
2018 var et skelsættende år for Anders Klahn.
Der var pres på både i familielivet og arbejdslivet. Den nu 44-årige ortopædkirurg havde et fuldtidsjob som speciallæge med mange vagter, også nattevagter og ved siden af havde han et bijob for nogle forsikringsselskaber.
Når han endelig havde fri fortsatte presset med mange aktiviteter. Han havde to mindre børn på syv og ni år, og hans daværende hustru havde også et karrierejob. Det var svært at få det hele til at hænge sammen.
En forårsdag i 2018 hang det ikke længere sammen. Presset blev for stort, og havde varet for længe. Den travle læge og familiefar måtte sygemeldes med stress.
Tilbud om piller
Den hjælp, han blev tilbudt, var blandt andet psykofarmaka, som han som udgangspunkt slet ikke selv så som løsningen.
”I den tid jeg har arbejdet som læge – også i min studentertid – har jeg ikke set, at det har været nogen god løsning på psykiske problemer, så det var ikke noget jeg ønskede”, siger Anders Klahn.
Derfor valgte han i første omgang et anerkendt stresskursus på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som hjalp rigtig fint.
Men problemerne i familien blev værre, og i efteråret måtte Anders Klahn og hans hustru gå fra hinanden. Skilsmissen forværrede hans krise, og han endte med at sige ja til antidepressiv medicin og siden benzodiazepiner.
”Jeg er et åbent menneske, så jeg ville godt give det et forsøg, når jeg nu blev anbefalet at tage medicin,” fortæller den nordsjællandske læge.
Højere dosis vil hjælpe
I første omgang fik Anders Klahn Sertralin, som er et antidepressivt lægemiddel. Men efter bare et døgn blev han nødt til at stoppe på grund af bivirkninger.
”Jeg kunne ikke være nogen steder, og havde en ekstrem indre uro. Men det blev ikke taget alvorligt. Det var første gang jeg blev mødt med mistro,” fortæller han.
Men i stedet for at stoppe medicineringen blev Anders Klahn blot ordineret et nyt SSRI, Cipralex, efter at en psykiater havde rådgivet den praktiserende læge. Psykiateren anbefalede også et benzodiazepin, Oxasepam, mod uroen og alle bivirkningerne, oplyser Anders Klahn.
”Psykiateren var med på sidelinien, og mente, at benzodiazepinet ville klare de absurde bivirkninger, jeg havde, og at jeg så ville få det bedre psykisk i løbet af nogle uger,” siger han.
Men psykiaterens anbefalinger virkede ikke, og bivirkningerne indtraf hurtigt.
”Jeg fik en voldsom indre uro og symptomer, der minder om svær influenza. Herudover en række andre bivirkninger som svimmelhed, muskeltrækninger, mundtørhed, angst, søvnbesvær og hjertebanken”, fortæller Anders Klahn.
Når han nævnte de mange bivirkninger for sin praktiserende læge, blev han mødt med undren og mistænkeliggørelse, og fik at vide, at det var noget, han skulle stå igennem.
”Min læge var helt uforstående overfor bivirkningerne. De blev overhørt, eller også fik jeg at vide, at de skyldtes, at dosis endnu ikke var høj nok. Men symptomerne blev værre og værre i takt med, at dosis blev øget,” fortæller Anders Klahn.
Han fortsatte med psykofarmaka i tre uger, og stod lidelserne igennem, sådan som den praktiserende læge havde anbefalet.
Men herefter havde han fået nok, og besluttede sig for at stoppe.
”Det hjalp ikke imod noget som helst, og med alle bivirkningerne var jeg overbevist om, at det ikke var godt. Bivirkningerne var jo værre end den lidelse, som de blev givet for, ” fortæller han.
Hjemmestrikket metode
Når Anders Klahn tænker tilbage på det i dag, er det med undren.
”Jeg er selv læge, og jeg ville aldrig fortsætte en behandling, som ikke virker, og som gør det hele værre. Så stopper man da,” siger han.
De metaanalyser, der er udarbejdet om antidepressiv medicin viser alle, at effekten er meget beskeden, og at bivirkningerne er mange og alvorlige. En metaanalyse er en forskningsgennemgang af relevante studier på et givent område.
Læs også artiklen: Ny undersøgelse misinformerer.
”Det er kritisabelt, at den evidens, der er på området, bliver negligeret og erstattet af hjemmestrikkede kombinationer af lægemidler, som man mener virker, og hvor man giver patienter højere dosis, når der ikke er effekt eller giver lægemidler i kombination med andre lægemidler.
Det er en forældet metode. Man skal behandle ud fra den bedst tænkelige evidens. Og når behandlingen ikke virker, burde man stoppe og se, hvordan folk klarer sig uden,” siger han, og fortsætter:
”Hvis jeg kan se, at en operation ikke har virket efter hensigten, så fortsætter jeg da ikke med at operere. Så sender jeg patienten til genoptræning og venter og ser, hvad der sker, før jeg gør noget nyt.”
Sidste dosis den værste
I efteråret 2018 begyndte Anders Klahn en udtrapning, efter han havde besluttet sig for at stoppe med psykofarmaka. Han havde kun fået medicinen i sammenlagt 20 dage, og han tænkte, at det ville blive nemt. Men det gjorde det ikke.
Efter 20 dages udtrapning, hvor han gradvist reducerede dosis for såvel benzodiazepiner som SSRI, tog han den sidste dosis. Men hvis han tidligere havde haft slemme gener, så var det intet mod det, han mærkede efter ophør med den sidste lille dosis medicin.
”Det var som at helvede brød løs. Jeg havde en ubeskrivelig voldsom indre uro, som nogle betegner akathisi. Det er ikke en naturlig angst. Det er 10 gange værre. ”Det er Out of this World”. Jeg kunne ikke være nogen steder, og jeg kunne ikke holde noget ud.”
”Jeg fik også en brændende eller sviende smerte overalt i kroppen. De smerter har jeg haft i varierende intensitet lige siden, og de er meget invaliderende,” fortæller han.
Ophørssymptomerne er beskrevet i flere studier, og andre mennesker, som er stoppet med psykofarmaka, beretter om de samme reaktioner.
Psykofarmaka virker ved at påvirke serotonin, noradrenalin og dopamin i hjernen. Men ifølge den britiske professor i psykiatri, Joanna Moncrieff så ved man ikke præcist, hvordan antidepressiva påvirker hjernen.
Man ved, at depressionsmedicin øger serotonin i hjernen, og når det sker, forsøger hjernen at kompensere for dette ved selv at producere mindre serotonin. Medicinen skaber altså ændringer i hjernen, og når man stopper med den, er der derfor ofte voldsomme reaktioner.
Men ingen ved, hvorfor nogle mennesker får voldsomme gener ved ophør med psykofarmaka, mens andre får færre gener.
”Vores receptorer i hjernen reagerer forskelligt, og det kan være forklaringen på, at nogle af os reagerer meget kraftigt. Medicinen skaber fysiologiske ændringer i hjernen, og forårsager ubalance i signalstofferne i hjernen,” siger Anders Klahn.
Han kan dog sagtens sætte sig ind i, at det er svært for udenforstående at forstå – eller for den sags skyld tro på – de mange ophørssymptomer.
Mange læger tror, at de kommer fra en bagvedliggende sygdom. Men sådan forholder det sig ikke, fastslår Anders Klahn.
”Jeg har aldrig før haft det, som da jeg stoppede med psykofarmaka. Man kan ikke forstå det her, hvis ikke selv, man har prøvet det. Det er mareridtsagtigt, og påvirker hele ens liv. Der er for eksempel dage, hvor det eneste jeg har kunnet præstere er, at sidde ned i en sofa og være sammen med mine børn i et par timer. Jeg har ikke engang været i stand til at stå op,” fortæller han.
Fortsætter efter fire år
Selv om det snart er fire år siden, at Anders Klahn stoppede med psykofarmaka, har han stadig gener.
Han har altid været i fysisk god form, og har gennem hele forløbet haft et mål om at gå som minimum 10.000 skridt hver dag uanset graden af symptomer og svømme mindst to gange om ugen.
Han arbejder på nedsat tid og med ”skånefunktioner”, hvor han undgår at blive udsat for den belastning, han ellers er vant til, fortæller han.
”Jeg har stadig brændende og sviende smerter i huden, som hele tiden skifter lokalisation og intensitet. Jeg har dybe smerter i muskulaturen. Indimellem har jeg svært ved at koncentrere mig, og bliver hurtigt træt. Svimmelheden kommer og går. Jeg har konstant mundtørhed, og bliver nødt til at bruge tyggegummi for ikke at skulle drikke hele tiden.”
”Det er en lang liste af gener. Indimellem er der såkaldte vinduer, hvor symptomerne aftager, og det bliver bedre, så jeg kan slappe af. Men jeg ved aldrig, hvornår det kommer, og jeg har stadig dage, hvor jeg er sat helt ud af spillet” fortæller Anders Klahn.
Manglende respekt for videnskaben
Hans respekt for psykiatriens brug af medicin kan ligge et meget lille sted.
”Det er grotesk, at der er faglige fyrtårne, som forsvarer den behandling, der foregår. Der er meget lidt respekt for videnskaben. Den praksis, der bliver udøvet, er endda på nogle områder i strid med Sundhedsstyrelsens retningslinier og med god lægegerning,” siger Anders Klahn.
Han henviser til, at Sundhedsstyrelsen for eksempel anbefaler, at benzodiazepiner maksimalt må bruges i to uger mod angst og op til fire uger mod svær angst. Alligevel er tusinder i af mennesker i behandling med dem i længere tid.
”Selv tror jeg ikke på myten om, at psykisk lidelse kan være så svær, at man er nødt til at få medicin.”
”Jeg mener, at vi lever i et samfund, hvor der er en myte om, at psykiske lidelser som angst og depression kan blive så svære, at man er nødt til at få medicin. Men det er der simpelthen ikke videnskabeligt belæg for,” siger han.
Vil helst glemme
Egentlig har Anders Klahn lyst til at glemme det, han har været udsat for med psykofarmaka. Det har været voldsomt og udmattende, og har sat sig varige spor. Han bliver aldrig den samme igen, og nu vil han gerne have lov at leve sit liv og blive glad. Men når han alligevel står frem og fortæller sin historie, er det fordi, han mener, den er vigtig.
”De alvorlige bivirkninger ved psykofarmaka er ikke anerkendt, og det er ophørsproblemerne heller ikke. Det er derfor jeg står frem og fortæller om det.”
”Vi må vi stoppe med at give folk, der har psykiske vanskeligheder psykofarmaka som en automatreaktion men i stedet tilbyde dem gode og evidensbaserede terapeutiske behandlinger,” siger Anders Klahn.
Selv om hans bekendtskab med psykofarmaka har været ødelæggende, har han alligevel lært af det. Han er blevet skarpere på, hvad der er vigtigt i livet, og hvad han prioriterer.
”I dag ved jeg, at nærværet i de tætte relationer er vigtigere end karriere og at kunne præstere hele tiden.”
Læs også artiklen: Psykiatrien mangler evidens – ikke penge
Studie afliver teori om kemisk ubalance
Deprimerede mennesker har ikke en kemisk ubalance i hjernen, som skal kureres med medicin. Det fastslår en forskningsgennemgang af al relevant litteratur. Den nye undersøgelse rejser spørgsmålet, om befolkningen er blevet vildledt.
Af Gitte Rebsdorf
Mennesker er i årtier blevet forledt til at tro, at depression skyldes en kemisk ubalance som følge af mangel på serotonin.
Men det er alene en teori, som aldrig er bevist. Et britisk studie, som bliver offentliggjort i dag i Molecular Psychiathry, viser, at der ingen sammenhæng er mellem mangel på serotonin og depression.
Teorien har ellers levet i bedste velgående, og verden over er millioner af mennesker blevet medicineret med depressionsmedicin, som har til formål at rette op på denne påståede kemiske ubalance.
”Man kan godt undre sig over, at det har været nødvendigt at undersøge forskningen, når der netop kun har været tale om en teori. Men teorien er meget fremherskende, og overalt; i medierne og i undervisningen, har folk fået fortalt, at depression skyldes en kemisk ubalance. Det er også, hvad jeg selv har lært. Derfor har det været nødvendigt at undersøge, hvad der egentlig er videnskabeligt belæg for, hvad der er sandt og falskt”, siger en af undersøgelsens forfattere, psykiater og forsker ved North East London NHS Foundation Trust, NELFT, Mark Horowitz
Forskerne har med professor i psykiatri ved University College London, Joanna Moncrieff i spidsen, gennemgået alle relevante studier og metaanalyser foretaget gennem flere årtier, og konklusionen er klar:
” Det er altid svært at bevise et negativ, men jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at der intet belæg er for at depression skyldes en kemisk ubalance ,” siger Joanna Monchrieff.
Teorien om, at depression skulle have sin årsag i en kemisk ubalance, blev lanceret allerede i 1960 erne, og siden er der brugt mange forskningsressourcer på at bevise den. Men altså uden held.
Stop for depressionsmedicin?
Det nye studie, som har gennemgået den eksisterende forskning på området, rokker samtidig ved brugen af depressionsmedicin. For hvis ikke depression er forårsaget af serotoninmangel, er der heller ingen grund til at ordinere medicin, som skulle rette op på denne påståede kemiske ubalance.
Denne viden bør ifølge Mark Horowitz komme befolkningen til gavn.
” Det er vigtigt, at befolkningen får korrekte informationer, så de har mulighed for at træffe et informeret valg. Der er nogen læger, der mener at det er gavnligt at bruge teorien om de kemiske ubalancer som en metafor, så folk undgår at føle skyld. Men især ideen om, at depressionsmedicin virker på samme måde som insulin gør ved diabetes, er vildledende. Folk bør kende til fakta, og vide, at der ikke er evidens”, mener han.
Det er der mange der ikke gør. Undersøgelser viser, at op til 90 procent af befolkningen har taget forklaringen om de kemiske ubalancer til sig.
Intet svar i gener
Forskerne har gennemgået 17 studier, herunder 12 systematiske studier og metaanalyser. Store undersøgelser, som involverede titusinder af patienter, havde fokus på gener. Men der er ikke fundet forskelle i gener mellem mennesker med depression og en kontrolgruppe.
I andre undersøgelser har man kunstigt sænket serotoninniveauerne for på denne måde at se, om serotoninmangel er relateret til depression. Men en metaanalyse fra 2007 og en nyere undersøgelse viste, at en reduktion af serotonin ikke førte til depression hos raske frivillige.
Når teorien om de kemiske ubalancer er blevet så udbredt hænger det ifølge forskerne sammen med, at medicinalindustrien har markedsført ideen ganske massivt.
Brugen af depressionsmedicin tog for alvor fart i 1990erne, og i dag får omkring 440.000 danskere denne medicin. I England får omkring 16 procent af voksne og to procent af alle teenaagere depressionsmedicin.
Men de alvorlige bivirkninger ved medicinen er endnu en grund til at se med alvor på situationen, udtaler Joanna Moncrieff.
”Tusindvis af mennesker lider af bivirkninger og får alvorlige problemer, når de vil trappe ud af medicinen. Derfor er det på høje tid at informere offentligheden om, at der ikke er evidens,” siger hun.
Mangel på hjælp får facebook grupper til at vokse
Et stigende antal mennesker søger sammen i grupper på facebook, hvor de hjælper hinanden med at trappe ud af depressionsmedicin. Grupperne er et resultat af ingen eller en fejlslagen hjælp, viser et britisk studie.
Af Gitte Rebsdorf
Titusindvis af mennesker har organiseret sig i grupper på facebook for at få hjælp til at komme ud af depressionsmedicin, viser et britisk studie.
I juni sidste år deltog 67.125 mennesker i sådanne grupper og antallet er stigende. I løbet af 13 måneder fra maj 2019 til juni 2020 er disse grupper vokset med 28 procent, viser det britiske studie, som bliver offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Therapeutic Advice in Psychopharmacology.
Mangel på hjælp
Årsagen er ifølge studiets hovedforfatter, biolog Edward White mangel på hjælp hos sundhedsmyndighederne og de klinikere, som oprindeligt har ordineret denne medicin.
”Når vi ser denne stigning, er det fordi, der mangler kvalificeret hjælp til de mennesker, som ønsker at komme af med deres medicin. Når man forsøger at få hjælp hos læger og psykiatere, får man ofte at vide, at man skal halvere dosis, og når man så herefter får det meget dårligt, fordi nedtrapningen sker alt for hurtigt, får man at vide, at det er fordi, man har brug for medicinen”, fortæller Edward White, der selv er i gang med at trappe ud af antidepressiv medicin.
De symptomer, der opstår ved udtrapning af depressionsmedicinen, bliver altså fejldiagnosticeret som et tilbagefald på sygdom, viser studiet, der er udarbejdet af Edward White, John Read og Sherry Julo
80-90 af medlemmerne i en af facebook grupperne søgte hjælp der, fordi det var umuligt at trappe sikkert ud af depressionsmedicinen med vejledning fra psykiatere.
Det får forskerne til at rejse spørgsmålet, om problemet med udtrapning af SSRI og SNRI er overset, og om hjælpen på dette område er tilstrækkeligt.
Toppen af isbjerget
Meget tyder på, at de voksende facebook grupper, kun viser en meget lille del af problemet.
I England får over 70 millioner mennesker depressionsmedicin, SSRI og SNRI. I Danmark er tallet omkring omkring 430.000 mennesker.
Men over halvdelen af de mennesker, som forsøger at komme af med medicinen igen, får alvorlige problemer, viser et andet britisk studie, som omtalt tidligere psykiatriavisen.dk
“Der er grund til at antage, at det vi ser med facebook grupperne, kun udgør toppen af isbjerget”, siger Edward White.
De problemer, der opstår ved udtrapning, er både fysiske og følelsesmæssige, og er ofte meget værre end de gener, som medicinen oprindeligt var udskrevet for. Symptomerne viser sig i måneder og endda år efter ophør med medicinen.
Edward White har erfaret dette på egen krop, da han i 2017 efter seks år med depressionsmidlet venlafaxin.
”Efter at jeg var stoppet, fik jeg forfærdelige symptomer, som jeg aldrig har haft før. Det var voldsom depression, angst og søvnproblemer. Det var som at komme i helvede, og da jeg herefter kom i psykiatrien, fik jeg blot mere medicin. Det hjalp ikke, og jeg var væk fra arbejde i fem måneder.
Først da jeg begyndte at tage det oprindelige stof, venlafaxin, i små doser begyndte det at hjælpe. Jeg forventer, at det vil tage mig to til tre år at trappe sikkert ud af medicinen”, siger han
16 facebook grupper er undersøgt
Det britiske studie har undersøgt i alt 16 facebook grupper, herunder grupperne Surviving Antidepressants og Cymbalta Hurts Worse. Størstedelen af disse grupper, nemlig 13, er private og de har som mål at støtte og hjælpe hinanden med at trappe ud af depressionsmedicin, sådan som det fremgår af en grupperne her:
Welcome to our group. We come from all walks of life and share one thing in common; Our lives and/or the lives of friends or family, have been negatively affected by SSRI & SNRI medications. Every member’s contribution to this group is valuable and all opinions are welcomed. Members are encouraged to actively participate and to share freely, anything from a scientific journal excerpt, to a controversial/opinion-based essay, or even a light hearted comic picture. Please be mindful that this is a closed group, meaning that only members can see posts. Any written posts made within this group page are to stay here on the page, unless you gain permission of the original poster to share it, to help assure an environment of safety and confidentiality.
I de fleste af grupperne er medlemmerne vejledt til en forsigtig nedtrapning, således at de begynder nedtrapning med en reduktion på 10 procent per måned.
Studiet konkluderer, at der fremadrettet er brug for yderligere forskning, således at læger og psykiatere bliver i stand til at yde en kvalificeret hjælp til mennesker, der ønsker at trappe ud af antidepressiv medicin. Problemet er internationalt, og der er brug for støtte fra regeringer og sundhedsmyndigheder.
Læs også artiklen: Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller
Patienter må selv kæmpe sig ud af medicinskader
Sundhedsminister afviser, at der er brug for at stramme retningslinjerne for brug af depressionsmedicin. En britisk undersøgelse viser ellers, at omkring halvdelen af dem, der forsøger at stoppe med medicinen får alvorlige gener.
Af Gitte Rebsdorf
De tusindvis af danskere, som har fået skader efter at have fået lægeordineret depressionsmedcin, får ingen hjælp til at komme af med medicinen. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Sundhedsministeren henviser i sit svar til, at Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2014 foreskriver, at lægen skal informere patienterne om, at der kan opstå abstinenssymptomer, når den medicinske behandling ophører.
– Jeg synes derfor, at de danske retningslinjer på relevant vis allerede forholder sig til udfordringerne med abstinenssymptomer, skriver Ellen Trane Nørby i svaret.
Svaret kommer, efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan en ny britisk undersøgelse har vist, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får udtrapningsproblemer, og at halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer.
Læs også artiklen millioner ramt af udtrapningsproblemer
Men for de mennesker, som er ramt af gener i form af søvnløshed og elektriske stød, når de forsøger at trappe ud af depressionsmedicinen, virker Ellen Trane Nørbys svar som en hån.
– Jeg har taget depressionsmedicin i 10 år, og jeg er på intet tidspunkt blevet oplyst om, at det kan være forbundet med gener, når man vil stoppe igen. Det samme gælder for de mange andre mennesker, jeg er i berøring med. Ministeren burde sætte sig ordentlig ind i sagen. I hendes svar tager hun slet ikke bestik af, at der er kommet ny viden. Ministeren beskriver, at der er abstinenssymptomer, men jeg har fået skader af den, siger Karina Nissen fra Nordjylland, som er med til at administrere facebook gruppen, Cymbalta hurts worse med 17.500 medlemmer.
Karina Nissen er selv trappet ud af SNRI, og det har taget omkring tre år og har haft store omkostninger.
– Det har været tre år i helvede. Jeg har ikke kunnet arbejde. Det er først indenfor det seneste år at jeg har kunnet det. Og så har det kun kunnet lade sig gøre fordi jeg har en forstående chef, siger hun.
Den britiske undersøgelse, der er udarbejdet af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London, viser videre, at de alvorlige udtrapningsproblemer har ført til at et langtidsbrug af SSRI og SNRI. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år, viser den britiske undersøgelse.
Minister ind i sag om SSRI skader
Millioner af SSRI brugere får gener, når de stopper med medicinen, viser britisk undersøgelse. For en dansk kvinde har det taget tre år at komme ud af medicinen. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg vil have sundhedsministeren til at se på sagen.
Af Gitte Rebsdorf
Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt, (DF) beder nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om at gå ind i sagen om de mange SSRI og SNRI brugere, som får langvarige gener, når de forsøger at stoppe med medicinen.
– Jeg vil bede sundhedsministeren undersøge, om folk nu også får den hjælp, de har brug for. Hvis der er så alvorlige udtrapningsproblemer, som undersøgelsen viser, skal folk naturligvis have hjælp, siger Liselott Blixt.
Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så viser en britisk undersøgelse af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. At så mange får alvorlige problemer, når de stopper med depressionsmedicin har samtidig ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år, viser den britiske undersøgelse.
Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Se mere under donationer og abonnement
Millioner ramt af udtrapningsproblemer
En ny britisk undersøgelse viser, at halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får udtrapningsproblemer. Halvdelen af disse får alvorlige gener i form af hallucinationer og muskelspasmer. Det bør føre til ændringer i myndighedernes retningslinier, mener undersøgelsens forfattere.
Af Gitte Rebsdorf
En systematisk gennemgang af 24 studier viser, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin, får problemer. Når de stopper med medicinen kan de blive ramt af angst, svimmelhed eller søvnproblemer, og generne kan stå på i uger, måneder eller år. For cirka halvdelen af de ramte er udtrapningsproblemerne alvorlige, og viser sig i form af for eksempel hallucinationer og muskelspasmer, fremgår det af analysen, der er offentliggjort i tidsskriftet, Addictive Behaviors.
Misinformation om SSRI
At der er alvorlige og langvarige gener ved at stoppe med SSRI og SNRI, er ikke tilstrækkelig anerkendt af myndighederne. Hverken i Danmark eller i England, hvor undersøgelsen er blevet udført. I stedet er deprimerede mennesker blevet oplyst om, at deres udtrapningsproblemer skyldes, at de er syge og har brug for medicinen. Men de er blevet fejlinformeret, fastslår en af undersøgelsens forfattere, professor John Read fra University of East London i et interview med PsykiatriAvisen.
– Lægemiddelindustrien og psykiaterne har fra begyndelsen misinformeret. Men det er temmelig nemt at skelne mellem depressionssymptomer og symptomer, der opstår, når man ophører med medicinen. Elektriske stød eller ufrivillige rystelser er ikke noget, man får, som følge af depression, siger han.
Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, så du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.
Myten om de kemiske ubalancer
Samtidig har der længe eksisteret en myte om, at deprimerede skulle have en kemisk ubalance i hjernen, og at de derfor skulle have brug for depressionsmedicin.
– Men det er aldrig blevet påvist, at deprimerede har en kemisk ubalance i hjernen, sådan som det er blevet hævdet, fastslår John Read.
Den nye viden bør ifølge undersøgelsens to forfattere føre til, at sundhedsmyndighederne opdaterer deres retningslinier for brugen af SSRI og SNRI.
– Samtidig bør der sættes ind med hjælp og støtte til de mennesker, som er ramt af disse udtrapningsproblemer, siger John Read.
Herhjemme ønsker Sundhedsstyrelsen ikke at kommentere på undersøgelser. Styrelsen henviser i øvrigt til, at den eksisterende vejledning er ved at blive opdateret.
Forløsning til de ramte
I England er det ifølge avisen The Guardian over syv millioner voksne eller 16 procent af befolkningen, der får SSRI, også kendt som lykkepiller. I Danmark får godt 400.000 danskere SSRI eller SNRI.
En af dem, der har prøvet at tage depressionsmedicin er Karina Nissen, og hun er lettet over, at det nu er blevet dokumenteret, at depressionsmedicin kan føre til alvorlige problemer, når man stopper med den.
– Det er en forløsning. Som patient har man en forventning om, at læger og psykiatere er eksperter. Men lægerne ved ofte ikke hvad, de taler om, og de tror, at folk overdriver, når de fortæller om disse voldsomme reaktioner, siger Karina Nissen, der er en af administratorerne af facebook gruppen Cymbalta hurts worse, hvor patienter kan få hjælp til korrekt udtrapning.
Læs også artiklerne: Lagt ned af piller, og Ingen hjælp til at komme af med lykkepiller
På lykkepiller i årevis
Når der opstår så alvorlige gener ved ophør med SSRI og SNRI, er den logiske følge, at folk bliver ved med at tage medicinen. Det er præcist, hvad der er sket, viser undersøgelsen af Dr. James Davies fra University of Roehampton og John Read fra University of East London. Halvdelen af brugerne tager disse lægemidler i mere end to år.
– Udtrapningsproblemerne har ført til et langtidsbrug af SSRI og SNRI, og der er en risiko for, at det for nogen kan føre til et kronisk problem. Jo længere tid du har brugt lægemidlerne, jo vanskeligere bliver det at stoppe igen, siger John Read og uddyber:
– Det er også derfor, at det ikke er alle, der oplever problemer, når de forsøger at stoppe. Dem, der har taget lægemidlerne i kortest tid, har også lettest ved at stoppe. Samtidig er der forskel på, hvor store problemer de forskellige typer depressionsmedicin giver.
I Danmark viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at omkring 100.000 danskere bruger depressionsmedicin i mere end tre år.
Den nye undersøgelse har ifølge de to britiske forskere vist, hvad mange patienter har vidst i årevis. En af patienterne, som har udtalt sig i undersøgelsen, siger således:
The difficulty of getting off has been a tough road and taken me years of trying and is something that doctors could be more knowledgeable of and supportive with
Milliarder til depressionsmedicin
Mens den ene undersøgelse efter den anden sår tvivl om effekten af SSRI og SNRI, så er der i Danmark solgt depressionsmedicin for 4,3 milliarder kroner i løbet af 10 år. Det bør mane til eftertanke, mener Sine Jensen fra Forbrugerrådet.
Af Gitte Rebsdorf
Salget af depressionsmedicin går godt. I Danmark er der i en tiårig periode fra 2007 og frem til og med 2016 solgt SSRI og SNRI også kendt som lykkepiller for omkring 4,3 milliarder kroner. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som PsykiatriAvisen har indhentet. Salget er sket i en periode, hvor det ellers har været kendt, at effekten af disse lægemidler er tvivlsom. Netop derfor er der grund til at stoppe op og se på, om behandlingen med SSRI nu også er den rigtige og bedste behandling, mener seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Sine Jensen.
– Det er et voldsomt beløb, der er brugt på denne medicin. Særligt hvis der er ringe effekt af depressionsmedicinen. Derfor er det vigtigt, at vi undersøger dette nærmere og finder ud af, hvilken behandling der hjælper bedst, siger Sine Jensen.
En britisk metaanalyse af depressionsmedicin med professor Irving Kirsch i spidsen viste allerede i 2008, at der ikke er nogen mærkbar effekt af medicinen. Siden er andre metaanalyser kommet frem til samme resultat.
Bestemmer selv prisen