Browse Category

Diagnoser

Vær med til at forandre psykiatrien

//

PsykiatriAvisen S/I, som blev stiftet for et år siden, inviterer alle, der er interesseret i et paradigmeskifte i psykiatrien til et møde.

Mødet foregår søndag den 5. maj klokken 13:00

Havnegade 6, Kulturøen, 5500 Middelfart

PsykiatriAvisen S/I arbejder for en psykiatri:

  • Uden tvang, krænkelser og dødsfald
  • Uden styring fra medicinalindustrien, og hvor viden og evidens er i højsædet
  • Hvor mennesket og ikke diagnosen er det vigtigste

https://www.psykiatriavisen.dk/2023/04/20/forening-vil-forandre-psykiatrien/

Program:

  • Velkomst
  • Præsentation af forening – spørgsmål og vidensudveksling.
  • Folk går i grupper efter interesse. Disse vil indgå i foreningens arbejde og er til for at målrette arbejdet. Der kan for eksempel være udvalg der arbejder med: IT-hjemmeside, politisk udvalg, fundraising og puljer, støttegruppe for folk der har været i psykiatrien, kommunikation og journalistik. Mere info på mødet.
  • Kulturelt indslag
  • Ordet er frit. Folk der gerne vil sige noget eller fremvise et eller andet. Et digt, deres kunst kun fantasien sætter grænser.
  • Opsamling og afslutning.

Tilmelding til redaktion@psykiatriavisen.dk senest den 25. april.

Vi får brug for en række frivillige til at hjælpe med praktiske gøremål som til AV-udstyr og til hjælpe med at sætte stole og borde op og stille dem på plads igen. Hvis du har mulighed for at hjælpe, så skriv det gerne samtidig med, at du tilmelder dig.

Susanne Dam, som mistede sin søn, Silas Dam til psykiatrien, vil fremover være en del af foreningsarbejdet, og hun stiller op til bestyrelsen ved næste generalforsamling. Du kan læse mere om Silas Dam her:

https://politiken.dk/navne/art9526205/Ung-mand-der-fik-sat-varige-spor

You might be interested in

Helt i orden at skælve, mener skuespiller

/

Det er helt i orden at være så bange, at man skælver, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der er initiativtager til en konference om kunst, forskning og psykiatri.

Af Gitte Rebsdorf

Angst, vrede og glæde er tilstande eller følelser, der hører med til at være menneske, og det skal ikke gemmes af vejen, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der står bag konferencen: Det er derfor jeg skælver

”I vores samfund er vi ikke gode til at rumme smerte og lidelse. Det skal vi være bedre til, for hvordan kan vi ellers leve? Mange frygter skrøbelighed, og når vi græder, får vi at vide, at det må vi ikke. Men det et er helt i orden at være ked af det eller så bange, at man skælver. Det er almenmenneskeligt, og er opstået, fordi man har oplevet noget, der har sat en ud af balance,” siger Lotte Arnsbjerg.

Kunst kan gøre os klogere

Mens psykiatrien arbejder med diagnoser, medicin og et fortravlet personale, så kan vi måske blive klogere på, hvad psykisk lidelse er, ved at inddrage kunsten i forskningens verden, og på den måde blive klogere på, hvordan man kan komme sig fra psykisk lidelse, påpeger Lotte Arnsbjerg.

”Samtlige oplægsholdere og kunstnere på programmet taler åbent og ærligt om, hvordan de selv skælver og har skælvet i deres liv, samt om hvordan kunsten har været en del af vejen ud af lidelsen og ind i et bedre liv,” skriver arrangøren.

”Jeg har hørt fra flere sider, at folk som har en samtale i psykiatrien har fået at vide, at man ikke arbejder med traumer, og at behandlingen er medicinsk. Det er meget problematisk, for behandlingen gør ikke andet end at lægge låg på, men det forsvinder de svære oplevelser ikke af,” siger Lotte Arnsbjerg.

Hun deltager på konferencen sammen med komponisten og musikeren Carman Moore i musikforestillingen, Pigen under vandet. Jazzmusikeren Carsten Dahl bidrager med en koncert, hvor han deler sin personlige fortælling om psykisk lidelse, og fra forskningens verden er Ph.d. i psykiatri Anders Sørensen med.

Tavshed er skidt

Håbet med konferencen er, at den kan være med til at gøre det nemmere at leve med det, der er svært.

”Jeg har ikke nogen opskrift på, hvordan man gør. Men når vi taler om det, og deler det med hinanden, bliver det lettere. Hvis ikke det smertefulde og det traumatiske får et udtryk, opstår der ubalance. Kunsten er et udtryk for det der er inde i mennesket. Den interesserer sig for det anderledes og det skæve, og den ser det ikke som en fejl, men undersøger og forsøger at komme tættere på.  Ikke med forklaringer eller ord men med sanselighed og musik,” siger Lotte Arnsbjerg.

Konferencen foregår den torsdag den 20. april på Kulturhuset Galaksen i Værløse

Læs mere her

You might be interested in

Alternativ til diagnoser på vej i Danmark

//

En række psykologer er i gang med at oversætte et britisk alternativ til psykiatriske diagnoser. Oversættelsen af The Power Threat Meaning Framework skal gøre det nemmere for såvel fagfolk som almindelige mennesker at bruge den alternative tilgang.

Af Gitte Rebsdorf

Omkring 10 psykologer i Danmark har igennem et stykke tid brugt en del af deres fritid på at oversætte den 137 sider lange pixie version af et britisk alternativ til psykiatriske diagnoser.

Håbet er, at oversættelsen af The Power Threat Meaning Framework fra engelsk til dansk vil gøre den alternative tilgang mere tilgængelig for såvel fagfolk som almindelige mennesker, siger en af initiativtagerne, psykolog Niels Bagge fra Roskilde.

”Vi håber, at oversættelsen vil få betydning i forhold til definitionsretten i psykiatrien. The Power Threat Meaning Framework  er et alternativ  til det eksisterende diagnosesystem, hvor man typisk opfatter psykiske lidelser som sygdomme i biologisk forstand. I The Power Threat Meaning Framework derimod er man traumebaseret, og ser i højere grad på, hvad der er sket for individet mere end at søge efter, om der er noget i vejen med folk, således at man ser mennesket i sin kontekst,” forklarer Niels Bagge.

Subjektive vurderinger 

Oversættelsen vil gøre ideerne i den i alt 400 sider lange udgivelse, der ligger til grund for The Power Threat Meaning Framework, PTMF, mere tilgængelige for danskerne.

Interessen for ideerne i PTMF har ifølge den britiske psykolog og initiativtager Lucy Johnstone været overvældende. I et interview med PsykiatriAvisen  sagde Lucy Johnstone, at behovet for at finde alternativer til psykiatriske diagnoser bunder  i, at det nuværende system ikke virker.

”Psykiatriske diagnoser er ikke videnskabelige men derimod subjektive vurderinger. Det kan ses i diagnosesystemerne. Det er velkendt, at DSM 5 og ICD10 ikke er videnskabeligt valide, og at systemerne ikke virker”, sagde Lucy Johnstone til PsykiatriAvisen i april 2021.

Opgøret med psykiatriske diagnoser som ADHD, skizofreni og angst åbner ifølge Niels Bagge samtidig op for en tiltrængt debat om, hvad psykisk lidelse egentlig er.

”Psykiatrien er domineret af læger. Medicin og medicinalindustrien spiller en stor rolle på området. Hele forståelsen af psykisk lidelse afspejler sig også i sproget. Men det er mit håb, at vi kan rykke ved nogle af disse opfattelser. I Norge bruger de for eksempel ”psykisk helse” som betegnelse for det, vi i Danmark kalder psykiatri. Det er vigtigt at kunne have en diskussion af det, og at kunne se mere fordomsfrit på, hvad der sker, når mennesker får det dårligt. Er det fordi, de har en sygdom, eller er det fordi, de har været udsat for noget i deres liv, som har påvirket dem? spørger psykologen

Hovedtanker i PTMF.
 What has happened to you? (How is Power operating in your life?)
How did it affect you? (What kind of Threats does this pose?)
What sense did you make of it? (What is the Meaning of these situations and experiences to you?)
What did you have to do to survive? (What kinds of Threat Response are you using?

Mentale problemer med rod i fattigdom og overgreb

I modsætning til den gængse psykiatri så belyser PTMF, hvad forhold som fattigdom, overgreb og diskriminering betyder i forhold til udvikling af psykiske lidelser.

Psykiatriske diagnoser bliver typisk stillet ved hjælp af en række spørgsmål fra den såkaldte Hamilton skala. Det er spørgsmål, om man føler sig trist eller har svært ved at sove, eller koncentrere sig.

Bestemte symptomer som søvnløshed, vrede, angst, eller hallucinationer skal være til stede og have et bestemt forløb for, at diagnosen kan stilles.

Men diagnoserne bliver stillet helt uden skelen til, hvad der måtte være sket i det pågældende menneskes liv.

Det er ifølge Lucy Johnstone problematisk.

”Vi ved fra undersøgelser, at størstedelen af mennesker med mentale problemer har været udsat for overgreb, er fattige eller socialt udsatte.  Men det er forhold, som den gængse psykiatri slet ikke medtænker”, sagde hun til PsykiatriAvisen i 2018.

De cirka 10 psykologer i Danmark forventer at være færdige med oversættelsen sidst på sommeren, og herefter er det meningen, at arbejdet skal offentliggøres på den bristiske psykologforenings hjemmeside, The British Psychological Society, hvorfra man frit vil kunne downloade den danske oversættelsen.

Læs også artiklen Psykiatriske diagnoser er meningsløse

You might be interested in

Jeg håber, vi kan foretage et skifte

/

SFs psykiatriordfører Trine Torp håber, at det kan lade sig gøre at ændre psykiatrien efter modellen i The Power Threat Meaning Framework

Af Gitte Rebsdorf

 

En række britiske eksperter vil, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, have afskaffet psykiatriske diagnoser. Begrundelsen er, at der ikke er videnskabeligt belæg for dem, og at de ikke er hjælpsomme. Ideerne bliver hilst velkommen hos SFs psykiatriordfører Trine Torp.

Dobbeltinterview om et nyt paradigme . Hvad gør man som politiker, når eksperter på ens felt er uenige? PsykiatriAvisen har bedt to politikere fra hver sit politiske spektrum om at forholde sig til ideerne i The Power Threat Meaning Framework.

”Jeg håber, at vi kan lave et skifte. Nu er jeg både psykiatriordfører og socialordfører, og det er jeg glad for. Disse to områder hænger sammen. Man kan ikke reducere psykiatrien til eet fagligt speciale. Tværtimod er der brug for mange typer af løsninger og for mange faggrupper”, siger hun og uddyber:

”Det er en drastisk ændring at afskaffe psykiatriske diagnoser, og det bliver svært. Det er paradigmeskift som regel. Men man kan begynde med sproget og prøve at finde det meningsfulde i det, der er svært.

 

Hvordan forholder du dig til som politiker, at der ikke er faglig enighed?

”Jeg prøver at lytte til alle. Men det er besværligt, når der ikke er enighed. Vi skal også blive bedre til at lære af de gode erfaringer, som når der kommer inspirerende input fra udlandet. Det ser jeg som en politisk opgave at sikre.  Jeg har ikke noget kvik fix i forhold til, hvordan vi løser psykiatriens problemer. Men det er vigtigt at insistere på tværfaglighed, og på at der er et godt udskrivningsgrundlag, sådan at folk har noget at komme ud til, når de ikke skal være på hospital længere. Det er vigtigt at de får hjælp til de forskellige problemer, som skaber og forstærker psykisk lidelse.

 

De britiske eksperter peger på, at den medicinske psykiatri har fejlet?

”Det diagnosesystem, vi har, bliver brugt for meget i forhold til det, som det kan bære. For mig er det helt i orden at opliste nogle symptomer og kalde det noget, at man for eksempel har svært ved at koncentrere sig og fokusere. Men det bliver meget nemt identitetsskabende, og denne form for kategorisering siger intet om årsag og behandling”.

Vil det være godt at få ideerne fra The Power Threat Meaning Framework indarbejdet i den kommende 10-års plan for psykiatrien?

”Ja, jeg synes, vi bør have et hjælpesystem, der i højere grad har fokus på psykisk lidelse som reaktion på livsvilkår og oplevelser, og som har øje for det meningsfulde og forståelige i symptomerne. Mennesker med psykiske lidelse viser problemet, mere end at de er problemet”.

 

 

 

You might be interested in

Jeg læner mig op ad Sundhedsstyrelsen

/

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Jane Heitmann, (V) synes, ideerne i The Power Threat Meaning Framework er spændende, men hun læner sig op ad Sundhedsstyrelsen, når der er faglig uenighed.

 

Af Gitte Rebsdorf

 

En række britiske eksperter vil, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, have afskaffet psykiatriske diagnoser. Begrundelsen er, at der ikke er videnskabeligt belæg for dem, og at de ikke er hjælpsomme. Men formanden for sundhedsudvalget, Jane Heitmann, (V) vil som politiker ikke blande sig i dette.

Dobbeltinterview om et nyt paradigme . Hvad gør man som politiker, når eksperter på ens felt er uenige? PsykiatriAvisen har bedt to politikere fra hver sit politiske spektrum om at forholde sig til ideerne i The Power Threat Meaning Framework.

”Diagnosespørgsmålet er ikke et politisk anliggende. Det er en lægefaglig vurdering, og det er ikke noget man kan vælge til eller fra som politiker. Det er fint, at det er sådan, så jeg læner mig op ad Sundhedsstyrelsen, og de anskuelser der er for nuværende”, siger Jane Heitmann, der også er psykiatriordfører for Venstre.

 

 

Hvordan forholder du dig til som politiker, at der ikke er faglig enighed?

”Jeg er i dialog med mange forskellige faglige selskaber som Dansk Psykiatrisk Selskab og De Lægevidenskabelige Selskaber, og jeg lytter med interesse både til de faglige selskaber og til interesseorganisationerne, men selvfølgelig også til Sundhedsstyrelsen. Når jeg forholder mig til noget, sker det på baggrund af de mange forskellige input, jeg får”.

Der er forskning, som viser, at psykiatriske diagnoser ikke er videnskabeligt valide. Hvad tænker du om det som politiker?

Det er en spændende problemstilling, og det vil jeg gerne høre mere om fra de faglige selskaber og fra Sundhedsstyrelsen, og hvem der ellers kunne tænke sig at komme med input i den sammenhæng.

Det er jo helt almindelig kendt på mange områder, også indenfor psykiatrien, at der er forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert.

Hvordan agerer du i det som politiker?

Jeg har en forventning om at Sundhedsstyrelsen orienterer sig bredt, også om hvad der foregår internationalt – og bliver klogere på, hvad der foregår i England. Jeg har en forventning om, at styrelsen  orienterer sig i forhold til de lande, vi sammenligner os med, og der må man sige, at England hører med i den kategori”.

Vil det være godt at få ideerne fra The Power Threat Meaning Framework indarbejdet i den kommende 10-års plan for psykiatrien?

”Jeg tror altid, at det er godt, at man forsøger at se det hele menneske, og at man også som læge forstår at tage en dialog i øjenhøjde. Vi er jo ikke bare en diagnose. Vi er hele mennesker som alle har nogle udfordringer. Det er vigtigt, at behandlingen forholder sig til det”, siger Jane Heitmann, og uddyber:

”Der er mange mennesker, som har glæde af medicinsk terapi. Det er selvfølgelig op til lægen, som har ordinationsretten, at vurdere om det er nødvendigt. Men jeg tror sjældent, at medicin kan stå alene. Der er en sammenhæng mellem soma og psyke”.

 

You might be interested in

Psykiatriske diagnoser er meningsløse

Psykiatriske diagnoser som depression og skizofreni er ifølge et britisk studie videnskabeligt meningsløse.

 

Af Gitte Rebsdorf

Hver tredje dansker bliver i løbet af livet diagnosticeret med en psykisk lidelse. Men psykiatriske diagnoser som depression, skizofreni og angst er videnskabeligt meningsløse. Det konkluderer et britisk studie fra University of Liverpool.

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder og få adgang til hele artiklen. Eller se mere under donationer og abonnement

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

You might be interested in

Flere voksne får medicin mod ADHD

//
Udsigt over flot, grønt landskab

Forbruget af medicin til voksne med ADHD fortsætter med at stige, selv om behandlingen er eksperimentel.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af voksne danskere, som får medicin mod diagnosen ADHD fortsætter med at stige. I 2016 fik 19.778 danskere i alderen 20-64 år medicinen methylphenidat mod ADHD. Det er cirka 1000 mere end året før, hvor 18.888 i 2015 fik medicin mod ADHD, viser tal som PsykiatriAvisen har hentet hos Center for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet. Se tabel her.

Stigningen sker selv om Sundhedsstyrelsen i februar 2015 udsendte Nationale Kliniske Retningslinier, NKR, for behandlingen af voksne med ADHD. Se følgende link.

Men retningslinierne har ikke kunnet få det stigende forbrug til at stagnere eller falde. Det fremgår ellers, at medicineringen alene skal ske efter grundig og individuel overvejelse.

– Der er kun svag evidens for, at stofferne virker, og samtidig er der en række skadevirkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen, der har været med til at udarbejde retningslinierne for Sundhedsstyrelsen.

De er baseret på en gennemgang af den mest pålidelige og tilgængelige viden, der findes om medicin til voksne med ADHD. Resultatet af gennemgangen giver anledning til bekymring, oplyser Karsten Juhl Jørgensen, vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center.

– Pointen er, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvorvidt disse stoffer virker og hvilke skadevirkninger, der er. Vi kender særligt ikke langtidsvirkningerne af lægemidlerne, og behandlingen er på den måde et eksperiment, da mange behandles i årevis. Den eneste måde, vi kan blive klogere på, er ved at gennemføre et langsigtet randomiseret forsøg, hvor vi følger to grupper, en som får medicin og en som ikke får, siger Karsten Juhl Jørgensen

Fakta. Methylphenidat er et amfetaminlignende stof, som bliver solgt under navne som Ritalin og Concerta. Det påvirker dopamin balancen og har blandt andet den virkning, at det øger koncentrationsevnen. Stoffet påvirker blodtrykket og giver høj puls og hjertebanken. Mange får nedsat appetit, seksuelle problemer og vanskeligheder med at sove. Da effekten aftager med tiden, vil det ofte være nødvendigt at øge dosis.

ADHD hos voksne er en ny diagnose. Men det er en usikker og kontroversiel diagnose, oplyser Karsten Juhl Jørgensen.

– Alle psykiatriske diagnoser er usikre forstået på den måde, at de bliver fastlagt med baggrund i menneskers adfærd. Det er ikke som med en brækket arm, hvor der er en klar patologi.

Tredobling

Til trods for at diagnosen er tvivlsom, er forbruget inden for de sidste otte år steget markant fra 5862 personer i 2008 til 19.778 personer i 2016, mere end en tredobling. Se tabel.

Samtidig viser en ny gennemgang, som et forskerhold fra blandt andet Det Nordiske Cochrane Center, at de videnskabelige undersøgelser på området er mangelfulde.

Manglerne handler blandt andet om, at undersøgelser foregår overfor kort tid, at de ikke har taget højde for, at patienter, der indgår i undersøgelserne kan lide af andre sygdomme. Endelige fandt forskerholdet, at der var alvorlige interessekonflikter på spil. Mange af undersøgelserne er finansieret af medicinalindustrien og det er et tilbagevendende og alvorligt problem i hele den medicinske forskning, fastslår Karsten Juhl Jørgensen.

– Der sker ofte det, at man forsøger at vise, at medicinen virker frem for at undersøge, om den virker. Dette er særligt påfaldende i forsøgene med ADHD medicin til voksne, hvilket også blev påpeget i Sundhedsstyrelsens retningslinie fra 2015.

Den nye gennemgang fra Det Nordiske Cochrane Center er en kritik af et tidligere såkaldt Cochrane Review. Det er nu blevet trukket tilbage efter kritikken. At man har en sådan intern kritik, kan virke bemærkelsesværdig, men i stedet er det et udtryk for god videnskabelig praksis, mener Karsten Juhl Jørgensen.

– Jeg synes, at det er et adelsmærke, at vi har denne tradition, hvor vi kan kritisere hinandens arbejde. Det er med til at sikre, at vi har en høj videnskabelig standard, siger han.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisens journalistik ved at indbetale et beløb på mobilepay 22 28 99 50 eller ved at overføre et beløb. Læs mere her.

You might be interested in