Browse Category

Artikler - Page 3

Årtiets modigste læge

Professor Peter Gøtzsche, der er kendt for sin kritik af psykiatrien og den forskning, der ligger til grund for behandlingen, får i dag overrakt en pris på 10.000 kroner af Patientforeningen Danmark.

 

Af Gitte Rebsdorf

Prisen bliver givet, fordi Peter Gøtzsche i årevis modigt, vedholdende og dygtigt har dokumenteret og synliggjort, at lægemidler har færre fordele – men flere bivirkninger end vi erkender, lyder det fra Patientforeningen Danmark.

Peter Gøtzsche, der har udgivet flere kritiske bøger om psykiatrien, har igennem gennem 2010-erne været igennem voldsomme og dramatiske kampe.

I 2018 endte han med at blive ekskluderet fra bestyrelsen i det internationale Cochrane samarbejde. Senere blev han fritstillet som chef for Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet.

Ekskluderingen fra bestyrelsen gik ikke stille af sig. Flere af forskerne i forskningssamarbejdet var så utilfredse, at de med bestyrelsesmedlem David Hammerstein i spidsen skrev et brev i protest til daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Brevet var underskrevet af mere end 5000 personer. Ekskluderingen af Peter Gøtzsche fik desuden flere bestyrelsesmedlemmer til at trække sig fra bestyrelsen i Cochrane. En af dem var David Hammerstein, som betegnede udelukkelsen som censur og en begrænsning af den videnskabelige debat.

Men i dag bliver Peter Gøtzsche hædret, og når han bliver spurgt, hvad det betyder for ham, opstår der en lang pause, og herefter svarer han:

– Det er et vigtigt signal at sende, for vi lever i en tid, hvor ytringsfriheden er under pres. Af de priser og udmærkelser, jeg har fået igennem livet, er denne anerkendelse fra patienterne den, jeg sætter mest pris på. For det er dem, jeg arbejder for, siger Peter Gøtzsche.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Årelang modstand mod Åben Dialog

Regeringen har netop bevilget 600 millioner ekstra om året til hospitalspsykiatrien.  Det sker samtidig med, at førende psykiatere i årevis har raset mod andre tilgange, der ellers reducerer hospitalsindlæggelser med omkring 70 procent.

 

Af Gitte Rebsdorf

Flere toneangivende psykiatere var vrede i november 2006.

Politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn havde været på studietur til den nordlige del af Finland for at se, hvordan man hjælper mennesker med psykiske lidelser. Da de kom tilbage, var de så begejstrede og fyldt af ideer, at de skrev et indlæg til Dagens Medicin, hvor de gav udtryk for, at de ville revolutionere psykiatrien i Danmark.

I Vestlapland bruger man Åben Dialog, og denne tilgang holder ikke alene patienterne væk fra hospitalerne. Den får også antallet af skizofrenitilfælde til at falde.  På ti år var den faldet fra 35 per 100.000 til 7, skrev de  fem politikere, Inge-Lene Ebdrup (V), Karen J. Klint (S) Tina Pedersen (DF) Elsebeth Gerne Nielsen (Rad) og Anne Baastrup (SF) i deres debatindlæg den 16. november 2006.

Men reaktionen fra psykiaterne var voldsom, husker Anne Baastrup (SF), der var med til at skrive indlægget.

– De var vrede. De mente, at vi havde misforstået det hele, og pegede på, at vi var lægfolk, og at vi derfor ikke kunne udtale os, som vi gjorde, siger hun 13 år efter.

Men hvorfor dog denne vrede? Burde psykiaterne ikke også være begejstrede, når nu der findes en måde at hjælpe mennesker med sindslidelser?

Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen, så er resultaterne i Åben Dialog bemærkelsesværdige. Tilgangen, som anvender ingen eller helt lave doser psykofarmaka i kort tid, betyder, at 85 procent af patienterne kommer i arbejde, og at 80 procent lever uden at være psykotiske.

Forstemte psykiatere

Men flere toneangivende psykiatere mener, at psykiske lidelser har sin årsag i neurologiske og genetiske forhold, og derfor finder de, at det er helt usandsynligt, at dialog skal kunne virke.

Uenigheden handler basalt set om retten til at definere, hvad psykiske lidelser er.

”Man bliver forstemt, når man læser, at man skal tale sig ind i og oftest også ud af sygdommen”, skrev daværende næstformand i Foreningen af Yngre Psykiatere, Jeanett Bauer  – på vegne af ledelsesgruppen i et debatindlæg den 23. november.

Hun var ikke den eneste, der var forstemt. Mindst syv psykiatere svarede tilbage med vrede debatindlæg, hvor de gav udtryk for, at politikerne i Folketingets paragraf 71-tilsyn var helt galt afmarcheret, og at de skulle afholde sig fra at have visioner for psykiatrien. Med den begrundelse, at psykiatere er eksperter og politikere lægfolk.

En anden psykiater, som svarede igen på paragraf 71 tilsynets debatindlæg var professor Raben Rosenberg, der er klinikchef i centerledelsen ved Region Hovedstadens Psykiatri .

Under overskriften ”Revolutionen er sket i neurovidenskaben” skrev Raben Rosenberg, at Åben Dialog intet kunne ændre for patienterne, for problemet var i generne og hjernerne på de psykisk syge.

”Det er også højst usandsynligt, at en sygdom med sådanne genetiske funktionelle og strukturelle karakteristika skulle kunne helbredes med enkle samtaler eller bedring af sociale forhold.

Ved hjernescanning er fundet at svækkede kognitive funktioner afspejler nedsat aktivitet i den forreste del af hjernen

Forskning har de seneste 30 år ført til afgørende ny viden om de neurobiologiske og neuropsykologiske forhold ved en lang række psykiske lidelser” skrev Raben Rosenberg i Dagens Medicin den 7. december.

Politikere trak i land

Efter psykiaternes voldsomme reaktion trak politikerne i land, og det mønstersystem, som de havde ønsket at skabe, blev aldrig til noget.

Psykiaterne og embedsmændene i regionerne fortsatte ved styrepinden. Med psykofarmaka som omdrejningspunkt i behandlingen. Samtidig fortsatte og voksede problemerne i psykiatrien.

  • Antallet af behandlingsdomme og retspsykiatriske patienter steg med 204 procent i perioden fra 2001 og frem til 2014.
  • Patienterne blev ikke raske, men gik ind og ud ad hospitalsdørene. Hver femte patient må genindlægges inden for en måned efter udskrivelsen.
  • Tvang i psykiatrien er et uløst problem. Det er ikke lykkedes at halvere den samlede brug af tvang inden 2020, sådan som målet har været.
  • Mange sindslidende er uden for arbejdsmarkedet. I 2008 fik 7.500 personer tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Det er en stigning på 60 procent siden 2001.
  • Patienter bliver invalideret, og i Danmark dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter hvert år i forbindelse med, at de får psykofarmaka.
  • Psykiske lidelser er det område i sundhedsvæsenet, som koster samfundet flest penge.  55 milliarder om året koster dette område det danske samfund.

Ekstra 600 millioner om året

Nu har psykiatrien fået 600 millioner kroner ekstra om året, som primært skal gå til hospitalspsykiatrien. Pengene er bevilget efter et langvarigt pres fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

Med til den historie hører, at hospitalssengene netop blev nedlagt, fordi man indførte behandling med psykofarmaka, og fordi der var en fortælling om, at nu kunne patienterne klare sig ude i samfundet. Den fortælling har vist sig at være falsk. Psykofarmaka gjorde det ikke muligt for patienterne at leve almindelige liv ude i samfundet.

Så spørgsmålet er om flere penge vil løse psykiatriens problemer.

Hvis de skal gøre dette, forudsætter det, at den medicinske behandling i psykiatrien virker. Det er der ikke sikkert videnskabeligt belæg for.

Professor Raben Rosenberg skriver i sit indlæg, at der er sket en revolution i psykiatrien, og at der er kommet afgørende ny viden.

Raben Rosenberg har ikke ønsket, at give interview til PsykiatriAvisen og forklare, hvad det er for landvindinger, han taler om. Heller ikke Jeanett Bauer har haft tid til et interview.

Men der er ikke enighed om Raben Rosenbergs og Jeanett Bauers udtalelser.

Ideen om, at vi er lige på trapperne til at finde en biokemisk forklaring på psykiske lidelser, har ikke hold i virkeligheden.

Ifølge den nu pensionerede psykiater Jytte Villadsen er psykiatrien fyldt med illusioner. Vi ved vi ikke, hvad psykiske lidelser skyldes. Og man ved mindre om psykiatri, end man gør om kræft.

Også den amerikanske psykolog fra Harvard Medical School, Amitai  Abramovitch peger på, at der er lang vej:

Efter 50 års forskning er der stadig ikke fundet spor af biologiske eller neurokognitive markører, som kan forudsige specifik psykopatologi til trods for en massiv økonomisk, forskningsmæssig og politisk satsning”

Magtfulde psykiatere hindrer udvikling

Da førende psykiatere i 2006 fik politikerne i Folketingets paragraf 71 tilsyn til at trække deres ideer om behandling efter principperne i Åben Dialog tilbage, var det ikke første gang, at noget sådan skete.

Psykiatrien er som en betonklods, der er svær at flytte.

Da et flertal i Folketinget tilbage i 2001 besluttede at indføre tilbud om medicinfri behandling i psykiatrien blev det efterfølgende syltet af psykiaterne. Medicinfri behandling blev aldrig til noget.

Psykiaternes modstand mod medicinfri behandling viste sig igen i 2017, da regionerne fik mulighed for at søge en pujle på 10,2 millioner kroner til forsøg med medicinfri behandling.

Interessen for forsøget var så ringe, at Sundhedsstyrelsen måtte genopslå puljen. Kravene i projektet om medicinfri behandling var ikke opfyldt.

Læs mere her

Patienter kæmper selv for at komme ud af psykiatrien

Førende psykiaterne har således meget længe og vedholdende hindret medicinfri behandling i Danmark. Ganske vist er Åben Dialog ved at brede sig, men det sker med skepsis fra psykiaternes side. Som psykiater og ledende overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien i Sydjylland, Klaus Müller-Nielsen siger andet sted i denne avis, så har Åben Dialog aldrig været mainstream indenfor psykiatrien.

Men til trods for at nye behandlingsmetoder er en mangelvare i psykiatrien, så lykkes det nogen patienter på egen hånd at finde deres egne veje ud af psykiatrien.

Det gælder for Pernille Steen Madsen, som under Psykiatridebatugen i Thisted fortalte om, hvordan hun er trappet ud af psykofarmaka, og langsomt har fået sit liv tilbage efter 16 år i psykiatrien.

Hun har fået at vide, at hun var psykisk syg, og at hun altid skulle have psykofarmaka. Men det kom ikke til at holde. Pernille Steen Madsen er ikke længere psykiatrisk patient. Dermed sparer hun også samfundet for en del penge.

Sådanne beretninger er der efterhånden en del af i psykiatrien.

De 600 millioner kroner, som regeringen netop har bevilget med opbakning fra Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet går ikke til at hjælpe mennesker med at komme ud af psykofarmaka.

Først i de nye år går arbejdet med en psykiatrihandlingsplan i gang.

 

Artiklen er baseret på interview med politikere, forskere, psykiatere, psykologer samt på undersøgelser og rapporter: Tal til Psyken, analyse fra Psykiatrifonden. Aftale om finanslov 2. december 2019. SST kortlægning af retspsykiatrien, december 2015 . SFI, Danmark venter stadig på sin psykiatrireform, 2011.

 

PsykiatriAvisen lever af din støtte, så hvis du synes journalistikken er vigtig, beder vi dig støtte arbejdet. Du kan læse mere her:

 

 

Stor forskel på Åben Dialog

/

Åben Dialog er ved at brede sig i Danmark. Men resultaterne i Danmark er ikke lige så gode som I Finland, viser forskning. Det kan hænge sammen med kvaliteten i brugen af metoden, mener professor Jaakko Seikkula.

Af Gitte Rebsdorf

Vestlapland er kendt verden over for sin succes med at hjælpe psykiatriske patienter.

Omkring 80 procent af de patienter, som får Åben Dialog, kommer i arbejde, og er fri for psykotiske symptomer. Samtidig falder behovet for indlæggelse på psykiatriske hospitaler betydeligt.

Så gode resultater opnår vi ikke herhjemme, viser et forskningsstudie, som blev omtalt i sidste udgave af PsykiatriAvisen.  Her er der intet fald i hospitalsindlæggelser.  Dog viser det danske studie, at Åben Dialog havde god effekt i forhold til arbejde og i forhold til behov for akut psykiatrisk behandling.

Kvalitet skal være i orden

Forklaringen på denne forskel kan ifølge professor og psykolog Jaakko Seikkula, der har udviklet Åben Dialog være, at Åben Dialog ikke bliver anvendt korrekt.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du læse mere ved at klikke her.

Åben Dialog hjælper patienter væk fra psykiatrien

/

Åben Dialog hjælper psykiatriske patienter så godt, at de i stor stil undgår akut psykiatrisk behandling, og samtidig kommer flere tilbage til arbejdsmarkedet, viser et dansk studie. Metoden skal nu implementeres i yderligere 15 kommuner

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatriske patienter, der får hjælp fra metoden Åben Dialog, har mindre brug for akut psykiatrisk behandling end patienter, der ikke har fået denne behandlingsform.

Det viser et dansk studie, som har undersøgt, hvordan 503 børn og unge klarer sig over en tiårig periode sammenlignet med en tilsvarende gruppe af børn og unge, der får traditionel psykiatrisk behandling.

79 procent lavere

I den gruppe, der fik Åben Dialog, var risikoen for at få brug for akut psykiatrisk behandling 79 procent lavere end hos dem, der fik traditionel behandling. Samtidig var arbejdsløsheden blandt gruppen, der fik Åben Dialog, 26 procent lavere end hos kontrolgruppen.

Resultaterne overrasker en af undersøgelsens forfattere, psykiater og ledende overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien i Sydjylland, Klaus Müller-Nielsen.

– Jeg havde ikke forventet så positive resultater. Metoden er meget anderledes end den måde, vi normalt arbejder på i psykiatrien, siger han.

Undersøgelsen er foretaget blandt 14-19-årige fra fire kommuner i Sønderjylland; Sønderborg, Haderslev, Tønder og Åbenrå. Disse unge, som kæmpede med selvmord, angst, depression og psykoser er sammenlignet med en tilsvarende gruppe af unge, der ikke fik Åben Dialog.

For at måle effekten af Åben Dialog har forskerne undersøgt, hvordan patienterne klarer sig i forhold til arbejde og uddannelse samt undersøgt de unges brug af sundhedsydelser. På nogen områder har forskerne ikke fundet væsentlige ændringer. Men i forhold til arbejde og behov for akut psykiatrisk behandling klarer gruppen, der fik Åben Dialog, sig altså betydeligt bedre end dem, der fik traditionel behandling i psykiatrien.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du læse mere ved at klikke her.

 

Politikere vil give milliarder til psykiatrien

En af Europas førende psykiatere mener, at behandlingen i psykiatrien er forfejlet. Alligevel vil danske politikere give flere milliarder til området, sådan som Dansk Psykiatrisk Selskab har krævet.

Af Gitte Rebsdorf

Et bredt udsnit af de politiske partier i Folketinget fastholder, at de er parate til at bevilge ekstra milliarder til psykiatrien. Også selv om en af Europas førende psykiatere, David Healy, betegner den psykiatriske behandling som forfejlet. David Healy peger på, at psykofarmaka bliver brugt i alt for store doser og i alt for lang tid.

Læs også artiklen Psykiater: Psykofarmaka bliver brugt forkert

Men formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Jane Heitmann, (V) er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt med flere milliarder til psykiatrien.

– Vi ser desværre flere og flere mennesker, som får brug for hjælp i psykiatrien. Der er også mange unge mennesker, som mistrives, og det er vigtigt, at de kan få den rigtige og nødvendige hjælp. Psykiatrien har alt for længe haft en lillebror rolle på sundhedsområdet.

Koster mest

Psykiske lidelser er i forvejen det sygdomsområde, som koster det danske samfund mest. Psykiske lidelser koster mere end kræft. De samlede omkostninger estimeres til 55 milliarder kroner årligt, heraf er kun cirka 10 procent direkte omkostninger til behandling. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel arbejdsevne, fremgår det af analysen Tal til Psyken.

Mange sindslidende ender på førtidspension eller kontanthjælp. De er ikke i stand til at leve almindelige liv ude i samfundet, sådan som det ellers blev hævdet, da psykofarmaka kom på markedet. Professor David Healy peger på, at psykofarmaka er invaliderende, når det bliver brugt i store doser og lang tid.

Så hvorfor bruge penge på noget, der ikke virker, og som samtidig skader?

– Det handler om at skabe stabilitet, og om at blive bedre indenfor psykiatrien. Der skal en kulturændring til, men det koster ressourcer at involvere patienterne i behandlingen, og det gør samtaler også. Derfor er der brug for, at psykiatrien kommer på finansloven. Vi ønsker at give en milliard ekstra om året i fire år, siger Alternativets psykiatriordfører, Susanne Zimmer.

Også hos SF er man parate til at give flere milliarder til psykiatrien.

– Psykiatrien skal prioriteres og forandres. De to forhold er hinandens forudsætninger. Det koster også penge at indføre medicinfrie tilbud, siger SFs psykiatriordfører, Trine Torp.

Psykiatere imod medicinfri behandling

Men spørgsmålet er om ekstra milliarder vil medføre de ønskede forandringer. For mens nogle politikere ønsker et paradigmeskifte i psykiatrien, så modsætter toneangivende psykiatere sig dette.

Det har vist sig, når politikerne har ønsket at indføre medicinfri behandling i psykiatrien. Da Folketinget tilbage i 2001 besluttede at indføre medicinfri behandling blev det aldrig til noget, fordi behandlingsansvarlige psykiatere var imod.

Cirka fem år efter et enigt folketing havde besluttet, at det skulle gennemføres udtalte tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, professor Raben Rosenberg, til fagbladet Socialpædagogen:

– Vi er ikke interesserede i medicinfrie afdelinger. Derfor har vi intet gjort for at fremme dem. Det er en forældet problematik. Og man kan håbe, at politikerne er blevet klogere. Skizofreni er en sygdom i hjernen. Man beder heller ikke en lungepatient om at begynde at motionere, sagde Raben Rosenberg i maj 2006.

Læs artiklen: Personale hindrer medicinfri behandling.

Så hvordan kan man forandre psykiatrien, hvis behandlingsansvarlige psykiatere ikke ønsker forandring? Alternativets psykiatriordfører, Susanne Simmer mener, at det er et spørgsmål om at skabe de rette rammer i psykiatrien:

– Personalet er presset på tid. De skal følge behandlingspakkerne. Men vi skal i stedet skabe et behandlingssystem, hvor man ser på mennesket frem for på systemer, siger hun

Pres fra psykiatere

Kravet om flere ressourcer kommer fra Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS, der længe og vedholdende har krævet flere penge. De forklarer psykiatriens problemer med mangel på ressourcer, og henviser til, at antallet af sengepladser er reduceret samtidig med, at der kommer flere patienter.

– Vi står i dag med et system, som er presset til det yderste: Der kan ikke “arbejdes smartere” eller sættes ”mere damp på maskinerne”. Der er ganske enkelt ikke flere lavthængende frugter, skriver DPS i den 27. juli 2018 i en kommentar til Sundhedsstyrelsens rapport, Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser.

Psykiaterne er blevet imødekommet. Også hos Enhedslisten, som i tråd med de andre partier, er parate til at give ekstra milliarder i psykiatrien.

– For at få en bedre behandling er det nødvendigt med flere ressourcer. Psykiatrien skal have et kvalitetsløft, således at vi kan få en bredere palette af behandlingstilbud, siger partiets psykiatriordfører, Peder Hvelplund.

Løfterne fra de politiske partier blev fremsat under valgkampen i maj efter, at Danmarks Radio i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab bragte tophistorier om, at psykiatere måtte udskrive såkaldte ikke færdigbehandlede patienter.

DR fortalte om, hvordan en rundspørge blandt 60 psykiatere viste, at psykiatere hver uge måtte udskrive psykisk syge patienter for at få plads til nye patienter.

Danmarks Radio spurgte dog ikke ind til eller undersøgte, om et langvarig ophold i psykiatrien ville hjælpe disse patienter.

En sygdomsfabrik

Mens politikerne vil imødekomme psykiaternes krav om flere penge til psykiatrien, så mener brugere af psykiatrien, at selve behandlingen i psykiatrien er forfejlet. Ifølge professor David Healy fra Bangor University i Wales bliver psykofarmaka anvendt på en måde, så folk bliver invaliderede.

Problemerne i psykiatrien viser sig ikke alene ved, at mange sindslidende ender på førtidspension eller kontanthjælp. Men også ved, at 25 procent af alle indlæggelser er patienter, der bliver genindlagt indenfor 30 dage

Ifølge den retorikstuderende Sebastian Reinert Scheuer, der har skrevet flere debatindlæg om sine erfaringer med psykiatrien, så skader psykiatrien mere end den gavner.

I en kronik i Politiken i august 2017, skrev han, at bivirkningerne ved depressionsmedicin var horrible:

Jeg har været ind og ud af det psykiatriske system i 10 år, og min konklusion er klar: Psykiatrien forhindrer ikke sygdom, den skaber, skrev han i en kronik i Politiken august 2017.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, hvordan ekstra milliarder til psykiatrien vil sikre en bedre behandling. Men det har fortsat ikke været muligt at få et interview med Gitte Ahle.

Hvad mener du: Er løsningen på problemerne i psykiatrien flere penge? Deltag i debatten på PsykiatriAvisen.

 

PsykiatriAvisen lever at din støtte. Hvis du har mulighed for det, kan du støtte avisen ved at give en donation eller ved at abonnere på avisen. Læs mere her.

 

Psykiater: Psykofarmaka bliver brugt forkert

/

Psykofarmaka er invaliderende, og bør kun bruges i små mængder i en kort periode, mener en af Europas førende psykiatere, David Healy.  I Danmark ender tusindvis af sindslidende som førtidspensionister samtidig med, at forbruget af disse lægemidler er steget.

Af Gitte Rebsdorf

Mens danske psykiatere kræver flere ressourcer til psykiatrien, så peger en af Europas førende psykiatere på, at det er selve behandlingen, der er problemet i psykiatrien.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

PsykiatriAvisen er en uafhængig avis, der skriver kritisk om psykiatri. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter. Hvis du ønsker at støtte avisen kan du klikke her.

Advokat vil have ECT sag for Højesteret

//

Retslægerådet spiller en central rolle i en sag om en kvinde, der har fået hjerneskade efter ECT behandling. Men rådet møder kritik for sit arbejde, og kvindens advokat vil have sagen prøvet ved Højesteret.

Af Gitte Rebsdorf

 

Den 26. juni var en trist dag for 51-årige Jette Hansen fra Odense. Den dag afgjorde Østre Landsret, at de skader, hun har fået, ingen sammenhæng har med den ECT behandling, hun fik for 14 år siden på Psykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus.

Lige siden har hendes liv været ændret. Hun er tilkendt førtidspension, har fået epilepsi, og bor på et plejecenter for hjerneskadede. Før behandlingen levede hun et aktivt liv, hvor hun drev egen virksomhed og dyrkede sport.

Østre Landsret har i sin afgørelse lagt afgørende vægt på de erklæringer, som Retslægerådet er kommet med i sagen, fremgår det af domsudskriftet.

Men en gennemgang af Jette Hansens sag og Retslægerådets to erklæringer viser, ifølge læger og kvindens advokat, Axel Wejse Lodberg, at der er sket fejl i sagen.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter. Indtast din kode herunder for at læse videre. Eller læs mere her

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

PsykiatriAvisen er en uafhængig avis, der skriver kritisk om psykiatri. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter og donationer. Hvis du ønsker at støtte avisen kan du klikke her.

Patienter invalideret af psykofarmaka

//

De mere end 125. 000 danskere, som er i behandling med såkaldte antipsykotiske lægemidler, risikerer at blive invalideret. Lægemidlerne kan forårsage uoprettelige skader som muskelspasmer i ansigtet eller bevægeforstyrrelser af parkinsonistisk art, fastslår to psykiatere

 

Af Gitte Rebsdorf

Patienter, som bliver behandlet med neuroleptika, også kendt som antipsykotisk medicin, ser ofte ikke normale ud. De bevæger sig langsomt og slæbende. De kan være skæve i krop og ansigt og hælde til den ene side, det såkaldte Pisa syndrom. Mange har også bevægeforstyrrelser, hvor de for eksempel rykvis presser fingrene mod hinanden. Nogen får muskelspasmer i ansigtet, som får dem til at se abnorme og aparte ud.

For udenforstående kan patienterne se syge ud. Men disse alvorlige og invaliderende bivirkninger er velkendte i fagkredse, og er beskrevet flere steder blandt andet på Pro.medicin.dk, som er en database med information om lægemidler.

 

Hvis du ønsker at læse hele artiklen, skal du indtaste din kode herunder. Hvis ikke du har abonnement kan du læse under Donationer og abonnement.

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

Minister ind i sag om ulovlig kontrakt

//

SFs psykiatriordfører, Trine Torp, vil have forskningsminister Tommy Ahlers (V) til at gå ind i sagen om en kontrakt, som to eksperter har vurderet ulovlig. Kontrakten betyder, at lægemiddelforskere på SDU har fået mundkurv på.

 

Af Gitte Rebsdorf, Foto: Kim Vadskær

Sagen om en ulovlig kontrakt havner nu på uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) bord.

Det sker efter, at PsykiatriAvisen har fået aktindsigt i en kontrakt, som to eksperter vurderer ulovlig. Den er indgået mellem Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, SDU, og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Aftalen betyder, at lægemiddelforskere har fået mundkurv på. Det er et alvorligt anliggende, som ministeren bør tage stilling til, mener SFs psykiatriordfører, Trine Torp:

– Det har vist sig, at der er problemer med, at forskere frit kan udtale sig om deres forskning, og når to eksperter vurderer, at kontrakten er ulovlig, må ministeren vurdere sagen, siger hun.

Aftalen mellem SDU og EMA har til formål at undersøge to lægemidler, fremgår det af den 208 sider lange aktindsigt. De to lægemidler er det smertestillende middel, diclofenac, der bliver solgt som Voltaren, og hydroxyzin eller Atarax, der bliver brugt mod angst og uro.

Klinisk Farmakologi på SDU har i aftalen skrevet under på, at de afgiver alle rettigheder til deres forskningsresultater. Professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, SDU, Sten Schaumburg-Müller har tidligere overfor PsykiatriAvisen vurderet, at det er en overtrædelse af forvaltningslovens paragraf 27.

Det samme har professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen.  Han henviser til, at det fremgår af kontrakten, at forskerne ikke selv må publicere deres resultater hverken mundtligt og skriftligt. Men det er strid med forvaltningsloven at pålægge offentligt ansatte sådanne tavshedsklausuler. Aftalen er også i strid med Universitetsloven, siger han, og henviser til paragraf 2 stykke 2 og 3.

Bedre kontrol

Den ulovlige tavshedsklausul viser, at der er brug for mere kontrol med forskningen, mener Trine Torp:

– Vi har brug for mere fri forskning, og i SF mener vi, at den offentligt finansierede forskning skal være større. Samtidig er det nødvendigt at sørge for større gennemsigtighed og bedre kontrol med forskningen, således at vi kan være sikre på, at den også er uvildig, siger hun.

Som beskrevet i PsykiatriAvisen den 21. marts henter danske universiteter i stigende grad deres finansiering fra eksterne partnere. Det gør sig også gældende for Klinisk Farmakologi på SDU.

Indenfor en femårig periode fra 2013- 2017 har de fået bevillinger fra forskellige myndigheder, medicinalvirksomheder og fonde som: Amgros I/S, Leo Pharma A/S og Astellas Pharma B.V. Langt størstedelen kommer fra private donationer, viser aktindsigten.

Professor Jesper Hallas fra Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU, som har underskrevet aftalen med EMA, vil ikke afvise, at aftalen er ulovlig:

–  Det skal jeg ikke kunne modsige. Jeg har kaldt det en uskik. Men jeg er ikke jurist, siger han.

Klinisk Farmakologi har fået omkring 600.000 kroner for, at undersøge de to lægemidler. Atarax, der bliver brugt mod angst og uro, kan forårsage hjerterymteforstyrrelser, der kan have dødelig udgang. Derfor indskærpede EMA i 2015 brugen af det. Forskerne skal undersøge hvordan EMAs advarsel virker, og om forbruget flytter sig til andre måske lige så problematiske lægemidler.

 

PsykiatriAvisen arbejder i samfundets tjeneste. Men kritisk og undersøgende journalistik er tidkrævende og dyr at producere. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter. Hvis du ønsker at bakke op om avisens journalistik, kan du se hvordan under: Donationer og abonnement

 

De skjulte dødsfald

/

Hvert år dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter i forbindelse med, at de får psykofarmaka, viser hidtil mørklagte tal. Til trods for dette siger psykiatere, at lægemidlerne er gode og nødvendige. Men sandheden om psykofarmaka bliver fortiet.

Af Gitte Rebsdorf

Foto:  P.J.L Laurens – CC BY-SA 3.0

Omkring en halv million danskere bliver årligt behandlet med lægeordineret psykofarmaka. Men sandheden om disse lægemidler bliver fortiet eller tilbageholdt.

 

 

Denne artikel er kun tilgængelig for abonnenter. Indtast din kode herunder og få adgang til hele artiklen. Eller se mere under donationer og abonnement

 

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

1 2 3 4 5 7