Browse Category

Artikler

Ny vejledning baner vej for at komme ud af psykofarmaka

//

I psykiatrien mangler der ekspertise i hjælpe mennesker med at komme ud af psykofarmaka. Men nu har to briter udgivet den første officielle guideline af sin art, som skitserer, hvordan man sikkert stopper med psykiatrisk medicin.

Af Gitte Rebsdorf

Læger, psykiatere og andet sundhedspersonale får fremover lettere ved at hjælpe folk med at trappe ud af psykiatrisk medicin som depressionsmedicin og benzodiazepiner. De to briter, førende professor i psykofarmakologi, David Tayler og forsker Mark Horowitz står bag en ny vejledning; Maudsley Deprescribing Guidelines, der som den første af sin art, beskriver hvordan det er muligt at trappe ud af medicinen.

Behovet for kvalificeret hjælp, er ifølge de to forfattere stort. I de eksisterende vejledninger fremgår det for eksempel, at det er nemt og hurtigt at stoppe med psykofarmaka, hvilket ikke er tilfældet, fortæller Mark Horowitz, der er under uddannelse til psykiater.

”Disse lægemidler påvirker hjernen. Når man stopper med at bruge medicinen, vil der komme både fysiske og psykiske reaktioner i varierende grad, og der kan gå måneder eller år, før disse ophørssymptomer er væk,” fortæller han.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Flere studier er udeladt

/

En række langtidsstudier er udeladt fra den nationale kliniske retningslinje for skizofreni, og det møder kritik fra en forsker. De udeladte studier viser, at folk klarer sig bedre uden medicin end med. Sundhedsstyrelsen overvejer at ændre praksis.

Af Gitte Rebsdorf

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så er fem studier udeladt i den nationale kliniske retningslinje for behandling af patienter med depression.

Men nu viser det sig, at flere studier er udeladt. For også i den nationale kliniske vejledning for behandling af patienter med skizofreni er vigtige studier udeladt.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Udeladte studier kommer i spil

/

Fem studier, som er udeladt fra officielle vejledninger om behandling med SSRI, kommer nu i spil. Lægernes videnskabelige selskab, DSAM, vil medtage studierne i deres arbejde med en ny vejledning, hvor praktiserende læger kan søge faglig opdatering.

Af Gitte Rebsdorf

Praktiserende læger får måske mere viden om de alvorlige symptomer, der kan opstå ved ophør med SSRI, også kendt som lykkepiller.

Det sker efter at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan fem forskningsstudier er udeladt fra de nationale kliniske retningslinjer, Patienthåndbogen og promedicin, som mange læger anvender, når de skal tage stilling til en behandling.

Men de udeladte studier vil nu blive inddraget i arbejdet med en ny klinisk vejledning om angst, depression og stress, som lægernes videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, står bag.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Læger er opmærksomme på seponeringssymptomer, siger formand for DSAM

//

En britisk undersøgelse har vist, at der er utilfredshed med lægers manglende viden om de symptomer, der kan opstå, når man forsøger at stoppe med SSRI, også kendt som lykkepiller. Men lægerne er opmærksomme på problemet, forsikrer Bolette Friderichsen.

Af Gitte Rebsdorf

Som beskrevet i sidste udgave af PsykiatriAvisen så ved læger for lidt om de langvarige og alvorlige symptomer, der kan opstå, når folk forsøger at stoppe med at bruge SSRI, også kendt som lykkepiller.

Men formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, Bolette Friderichsen, mener, de praktiserende læger er opmærksomme på problemet.

”Vi ved ikke, hvor stort problemet er i Danmark, men det må være frustrerende for dem, der oplever ikke at få den korrekte hjælp, og det er der grund til at tage alvorligt,” siger hun.

Den britiske undersøgelse er foretaget blandt mere end 700 brugere, og viser, at folk er vrede og frustrerede over ikke at blive taget alvorligt, og over ikke at kunne få hjælp til de skader, som medicinen har efterladt dem med.

En af deltagerne i undersøgelsen beskriver det således:

“Læger er simpelthen ikke opmærksomme på langvarige abstinenser, og er meget dårligt rustet til at hjælpe patienter med at komme ud af disse lægemidler.”

Men formanden for DSAM, der selv er praktiserende læge, opfordrer folk til på ny at henvende sig til deres læge.

”De er nødt til at gå tilbage til deres læge og sige, at de har brug for mere hjælp, og at de gerne vil følges tættere. Vi underviser hinanden, og vi er opmærksomme på problemet,” siger hun

Man lærer ikke noget af at spise en pille

Hele 93,5 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de intet fik at vide om, at det kunne være svært at stoppe med medicinen, da den i sin tid blev udskrevet. Det, er der stor utilfredshed med, og en 48-årig deltager fra Danmark skriver, at medicinen kun bør gives samtidig med, at der advares om de mulige langsigtede skadelige virkninger, og at det kan være svært at komme ud af medicinen igen.

Mennesker, der får lykkepiller, skal have tilstrækkelig information om såvel bivirkninger som udtrapningssymptomer, og medicinen bør bruges så lidt, som  muligt fastslår formanden.

”Der skal naturligvis være tilstrækkelig information om medicinen i almen praksis, og hvis muligt skal man forsøge at gøre noget andet end at give medicin. Man lærer jo ikke noget af at spise en pille, og hvad så næste gang man får et slag i hovedet? Det er belastninger, der gør, at folk ryger ud i en depression. Nogle gange er folk dog så hårdt ramt, at det er nødvendigt, men medicin må aldrig stå alene,” siger hun.

Uden påvirkning fra industrien

Bolette Friderichsen peger videre på, at patienter, som er i langvarig behandling med medicin som udgangspunkt, får deres medicin vurderet mindst en gang årligt.

”De fleste vil gerne have mindre medicin, men det handler om, at finde det rigtige tidspunkt at trappe ned og ikke, når man skal skilles eller har fået et nyt job. Men patienterne kan få seponeringssymptomer  i en periode”, siger formanden for DSAM, som er lægernes fagvidenskabelige selskab.

Den britiske undersøgelse om lægers manglende viden om seponeringssymptomer peger videre på, at det kan være et problem, at praktiserende læger får viden fra lægemiddelindustriens konsulenter. Til det siger formanden for DSAM:

”Jeg er enig i, at vores oplæring primært bør komme fra kilder uden økonomisk interesse i medicinsalg.”

Bolette Friderichse  henviser i øvrigt til, at der er en ny klinisk vejledning på vej til de praktiserende læger om angst, depression og stress og bivirkninger og seponeringssymptomer ved SSRI og SNRI. DSAM forventer at have et udkast klar sidst på året.

Læs også:

https://www.psykiatriavisen.dk/2022/09/19/som-om-hjerne-og-krop-braender/

https://www.psykiatriavisen.dk/2018/03/07/ny-undersoegelse-misinformerer-mener-forskere/

Læger ved for lidt om lykkepiller, viser undersøgelse

/

En britisk undersøgelse blandt mere end 700 brugere af lykkepiller viser, at der er utilfredshed med lægers manglende viden om udtrapningsproblemer. Der er brug for kvalificeret hjælp til at stoppe med pillerne igen.

Af Gitte Rebsdorf

Selv om forskningen viser, at det kan give alvorlige udtrapningsproblemer at stoppe med lykkepiller, så er det tilsyneladende en viden, der ikke er nået frem til de læger og psykiatere, der udskriver medicinen.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Forening vil forandre psykiatrien

/

Psykiatriavisen.dk bliver fremover en del af en ny forening, der arbejder for et paradigmeskifte i psykiatrien

Af redaktionen

Det herskende biomedicinske paradigme i psykiatrien bør vige for nye tilgange. Det er et af hovedformålene for den nystiftede forening, PsykiatriAvisen S/I.

Når det biomedicinske paradigme må give plads for nye tilgange, skyldes det legitimitetsproblemer, og at mange problemer i psykiatrien fortsat er uløste.

  • Hver femte patient bliver genindlagt efter kort tid
  • Brugen af tvang er fortsat høj selv om der er tilført milliarder for at nedbringe den
  • Mennesker i psykiatrien dør tidligere end gennemsnittet, og mange bliver fanget i et medicinhelvede eller i værste fald dør de efter enten elektrochok eller høje doser af psykofarmaka
  • Mange børn og unge bliver diagnosticeret og medicineret med psykofarmaka uden sikker evidens eller viden om stoffernes langtidsvirkninger

Legitimitetsproblemerne er ikke alment kendt, for det er sjældent, at psykiatriske eksperter italesætter dem offentligt. Men det skete i 2008, hvor en tidligere førende psykiater, professor Tom Bolwig, skrev i Ugeskrift for Læger, at psykiatrien ingen ætiologi har, og at specialet ”trænger til et videnskabeligt gennembrud af de helt store.”

Dette gennembrud lader stadig vente på sig, og for nylig viste et forskningsprojekt, at teorien om den kemiske ubalance er aflivet.

FNog WHO har længe peget på, at der brug for et skifte af det biomedicinske paradigme i psykiatrien, hvor store befolkningsgrupper er udsat for en voldsom overmedikalisering og dehumaniserende indsatser.

FN og WHO peger videre på problemer med udbredt brug af tvangsforanstaltninger, som er velkendt herhjemme. Trods milliardinvesteringer er tvangen i Danmark fortsat høj. Omkring 5500 mennesker bliver hvert år udsat for tvang i psykiatrien, heraf et stigende antal børn og unge. Dette har imidlertid ført til kritik fra Rigsrevisionen.

I psykiatrien er omdrejningspunktet diagnoser og medicin, men når det samtidig er kendt, at der findes metoder, som langt bedre hjælper mennesker i psykisk nød, er det uforståeligt, at psykiatrien fortsætter som hidtil og endda til stadighed får tilført flere midler fra staten.

Psykiatriavisen.dk, som har eksisteret siden 2017, bliver en del af den nye forening og får sit eget frihedsbrev.

Læs mere om den nye forening ved at klikke her

Helt i orden at skælve, mener skuespiller

/

Det er helt i orden at være så bange, at man skælver, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der er initiativtager til en konference om kunst, forskning og psykiatri.

Af Gitte Rebsdorf

Angst, vrede og glæde er tilstande eller følelser, der hører med til at være menneske, og det skal ikke gemmes af vejen, mener skuespiller Lotte Arnsbjerg, der står bag konferencen: Det er derfor jeg skælver

”I vores samfund er vi ikke gode til at rumme smerte og lidelse. Det skal vi være bedre til, for hvordan kan vi ellers leve? Mange frygter skrøbelighed, og når vi græder, får vi at vide, at det må vi ikke. Men det et er helt i orden at være ked af det eller så bange, at man skælver. Det er almenmenneskeligt, og er opstået, fordi man har oplevet noget, der har sat en ud af balance,” siger Lotte Arnsbjerg.

Kunst kan gøre os klogere

Mens psykiatrien arbejder med diagnoser, medicin og et fortravlet personale, så kan vi måske blive klogere på, hvad psykisk lidelse er, ved at inddrage kunsten i forskningens verden, og på den måde blive klogere på, hvordan man kan komme sig fra psykisk lidelse, påpeger Lotte Arnsbjerg.

”Samtlige oplægsholdere og kunstnere på programmet taler åbent og ærligt om, hvordan de selv skælver og har skælvet i deres liv, samt om hvordan kunsten har været en del af vejen ud af lidelsen og ind i et bedre liv,” skriver arrangøren.

”Jeg har hørt fra flere sider, at folk som har en samtale i psykiatrien har fået at vide, at man ikke arbejder med traumer, og at behandlingen er medicinsk. Det er meget problematisk, for behandlingen gør ikke andet end at lægge låg på, men det forsvinder de svære oplevelser ikke af,” siger Lotte Arnsbjerg.

Hun deltager på konferencen sammen med komponisten og musikeren Carman Moore i musikforestillingen, Pigen under vandet. Jazzmusikeren Carsten Dahl bidrager med en koncert, hvor han deler sin personlige fortælling om psykisk lidelse, og fra forskningens verden er Ph.d. i psykiatri Anders Sørensen med.

Tavshed er skidt

Håbet med konferencen er, at den kan være med til at gøre det nemmere at leve med det, der er svært.

”Jeg har ikke nogen opskrift på, hvordan man gør. Men når vi taler om det, og deler det med hinanden, bliver det lettere. Hvis ikke det smertefulde og det traumatiske får et udtryk, opstår der ubalance. Kunsten er et udtryk for det der er inde i mennesket. Den interesserer sig for det anderledes og det skæve, og den ser det ikke som en fejl, men undersøger og forsøger at komme tættere på.  Ikke med forklaringer eller ord men med sanselighed og musik,” siger Lotte Arnsbjerg.

Konferencen foregår den torsdag den 20. april på Kulturhuset Galaksen i Værløse

Læs mere her

Leif bad selv om ECT

/

Psykofarmaka virkede ikke, og derfor bad Leif Sørensen selv om at få ECT for at komme ud af en forfærdelig tilstand. Men ingen fortalte ham om bivirkninger, og i dag har han alvorlige hukommelsesproblemer efter ETC.

Af Gitte Rebsdorf

I august 2019 ruller en reportage om ECT over skærmen på dansk stats finansieret TV. I udsendelsen, Indefra med Anders Agger, kan seerne følge patienten Bo, der får ECT hver tredje uge, og som ifølge klinikchef på Psykiatrisk Center Ballerup, psykiateren, Louise Behrend Rasmussen, har rigtig god effekt af behandlingen.

Udsendelsen på Danmarks Radio, som er sendt flere gange, er blot en del af et nyt hype om ECT, hvor psykiatriske eksperter og andre meningsdannere maner billederne fra Gøgereden til jorden, og fortæller befolkningen, at ECT nærmest er en ny mirakelkur.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Historieløs og uden identitet – jeg ved ikke mere, hvem jeg selv er

/

Eksperter fortæller befolkningen, at ECT er en effektiv og sikker behandling, men er fortællingen den samme, når ECT patienter selv får mulighed for at komme til orde?

Af Gitte Rebsdorf

Mens førende psykiatere fortæller befolkningen, at ECT er en skånsom og effektiv behandling, så er fortællingen en anden, når ECT patienter selv får mulighed for at oplyse om effekt og bivirkninger.

En spørgeskemaundersøgelse, som PsykiatriAvisen har foretaget blandt 17 medlemmer af facebookgruppen, Samtalerummet, viser, at alle 17 deltagere i undersøgelsen har hukommelsesproblemer, og at hukommelsesproblemerne er af alvorlig karakter

En af deltagerne beskriver det således:

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

Hjælp til millioner af mennesker som vil ud af psykofarmaka

/

I dag åbner en international webkonference, som sætter fokus på, at ophør med psykofarmaka kan medføre alvorlige gener som muskelspasmer og hallucinationer.

Af Gitte Rebsdorf

Det er International Institute for Psychiatric Drug Withdrawl, IIPDW, der står bag konferencen, som præsenterer den nyeste forskning på området. På programmet er også paneldebatter og taler.

Konferencen skal dæmme op for, at millioner af mennesker verden over ofte står uden hjælp fra officielt hold, når de ønsker at komme ud af psykofarmaka, fastslår bestyrelsesformand i IIPDW professor John Read.

”Rundt om i verden er der millioner af mennesker, som forsøger at komme ud af deres psykofarmaka og som oplever abstinenser, som kan være alvorlige og langvarige. Næsten alle forsøger at gøre dette uden professionel støtte, fordi de fleste læger er misinformeret om problemet”, siger John Read, der er professor og klinisk psykolog på University of East London.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, så viser forskning, at mere end halvdelen af de mennesker, der forsøger at stoppe med depressionsmedicin får problemer.

Den viden har dog ikke fået myndighederne til at ændre de officielle retningslinier på området. Senest har Sundhedsstyrelsen herhjemme afvist at forholde sig til, at fem studier er udeladt i de officielle retningslinier.

Det kan du læse mere om her

På konferencen, som begynder i dag og varer ind til og med i morgen, vil man kunne høre professor Joanna Moncrieff og psykiater og forsker Mark Horowitz fortælle om deres seneste forskning om den såkaldte kemiske ubalance. De to forskere har i et studie, som blev offentliggjort for nylig, aflivet myten om at deprimerede mennesker skulle have en ubalance som følge af mangel på Serotonin.

Med på talerlisten er også mennesker, der selv har prøvet, hvor svært det er at trappe ud af psykofarmaka, sådan som PsykiatriAvisen har beskrevet det i flere artikler.

Det kan du læse mere om her

Konferencen er den anden af sin slags, og mennesker fra mere end 20 lande er tilmeldt begivenheden.

Se hele programmet her

1 2 3 8