Browse Category

ADHD

SST klar med omstridt retningslinje

/

Langtidseffekten af ADHD medicin er ukendt, men alligevel anbefaler sundhedsmyndighederne de amfetaminlignende stoffer til børn og unge i en opdateret retningslinje. Kritiker roser dog styrelsen for at være i bevægelse.

 

Af Gitte Rebsdorf

Efter en turbulent tilblivelse er Sundhedsstyrelsen klar med nye retningslinjer for behandlingen af børn og unge med diagnosen ADHD. Men turbulensen fortsætter.

Styrelsen anbefaler i den nye retningslinje, at børn og unge med diagnosen ADHD bliver behandlet med forskellige typer amfetaminlignende stoffer. Anbefalingen gælder for børn og unge, som har væsentlige funktionsnedsættelser, og hvor psykologiske og/eller pædagogiske tilbud ikke har haft tilstrækkelig effekt. Men ADHD medicinen, som bliver solgt som Ritalin, Elvanse og Concerta er ikke undersøgt i langtidsforsøg. Derfor bør sundhedsmyndighederne ikke give disse stoffer en stærk anbefaling, siger psykolog og adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.

– Nogle af stofferne er kun undersøgt i ganske få måneder. Derfor burde de have en svag anbefaling. Der er ikke dokumentation for at give en stærk anbefaling, siger Ole Jakob Storebø.

Han var fra begyndelsen med i den arbejdsgruppe, der skulle revidere ADHD retningslinjen. Men han forlod arbejdet i utide, fordi han ikke kunne stå inde for den videnskabelige standard.

Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Modsiger sig selv

Da retningslinjen efterfølgende blev sendt i høring kritiserede flere børnepsykiatere retningslinjen.

En af kritikerne er privatpraktiserende børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. Han mener den nye retningslinje er problematisk, fordi den anbefaler farmakologisk behandling til børn og unge med diagnosen ADHD. Herudover mener han, at den nye retningslinje er selvmodsigende.

– Sundhedsstyrelsen skriver, at langtidseffekterne af medicinen er ukendt, og at man ikke kender skadevirkningerne tilstrækkeligt. Men alligevel anbefaler styrelsen, at børn med væsentlige funktionsnedsættelser bliver behandlet med ADHD medicin. Det er et paradoks, der træder meget klart frem, siger Søren Hertz.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Britta Tendal afviser dog, at den nye retningslinje er selvmodsigende. Den anbefaler på den ene side brugen af medicin, og på den anden side advarer den om, at medicinen ikke er undersøgt i langtidsforsøg, og at skadevirkningerne er ukendte. Derfor skal virkningen af medicinen følges og overvåges, siger Britta Tendal.

– Det fremgår af retningslinjen, at det er vigtigt at monitorere brugen af den medicinske behandling. Det har Sundhedsstyrelsen skrevet, fordi vi ikke kender langtidseffekterne. Men vi ved, at der er god effekt af medicinen på kort sigt. Det viser de forsøg, der er udarbejdet, siger hun.

Fejlvurderer forsøg

Men en Cochrane gennemgang fra 2015 af 185 randomiserede forsøg, viser, at er det er usikkert, om der er en effekt. Det samme gør en anden Cochrane gennemgang fra 2016 af 23 randomiserede forsøg.

Netop derfor er det fejlagtigt, når den nye retningslinje vurderer, at der er en tydelig effekt, påpeger Ole Jakob Storebø, som har stået i spidsen for den store gennemgang af de 185 studier.

– Retningslinjen fejlvurderer kvaliteten af de forsøg, som danner evidensgrundlag for de farmakologiske behandlinger. De burde alle have været vurderet til lav eller vældig lav, siger han.

Han roser dog arbejdsgruppen for at have forbedret retningslinjen i forhold til hørings versionen ved mere tydeligt at definere, hvad der menes med funktionsniveau og ved en bedre beskrivelse af diagnosen ADHD. Desuden forklarer retningslinjen nu mere tydeligt, hvorfor man anbefaler, at ikke farmakologiske behandlinger bør afprøves, før man begynder at give medicin til børn og unge.

– Det er et skridt i den rigtige retning, og det er godt at se, at der er bevægelse i tingene, siger han.

Børnepsykiater Søren Hertz er knap så optimistisk. Han frygter, at medicinsk behandling fortsat vil komme i første række, blandt andet fordi der ikke er udviklet nye behandlingstilbud.

– Det fremgår af retningslinjen, at behandlingen skal bygges på et helhedsperspektiv, men i praksis vil medicinen blive førstevalg. Derfor må der stilles krav om helt anderledes behandlingstilbud, der rækker ud over symptombehandling, siger Søren Hertz.

Flere voksne får medicin mod ADHD

//

Forbruget af medicin til voksne med ADHD fortsætter med at stige, selv om behandlingen er eksperimentel.

Af Gitte Rebsdorf, Gitte@psykiatriavisen.dk

Antallet af voksne danskere, som får medicin mod diagnosen ADHD fortsætter med at stige. I 2016 fik 19.778 danskere i alderen 20-64 år medicinen methylphenidat mod ADHD. Det er cirka 1000 mere end året før, hvor 18.888 i 2015 fik medicin mod ADHD, viser tal som PsykiatriAvisen har hentet hos Center for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet. Se tabel her.

Stigningen sker selv om Sundhedsstyrelsen i februar 2015 udsendte Nationale Kliniske Retningslinier, NKR, for behandlingen af voksne med ADHD. Se følgende link.

Men retningslinierne har ikke kunnet få det stigende forbrug til at stagnere eller falde. Det fremgår ellers, at medicineringen alene skal ske efter grundig og individuel overvejelse.

– Der er kun svag evidens for, at stofferne virker, og samtidig er der en række skadevirkninger, siger Karsten Juhl Jørgensen, der har været med til at udarbejde retningslinierne for Sundhedsstyrelsen.

De er baseret på en gennemgang af den mest pålidelige og tilgængelige viden, der findes om medicin til voksne med ADHD. Resultatet af gennemgangen giver anledning til bekymring, oplyser Karsten Juhl Jørgensen, vicedirektør i Det Nordiske Cochrane Center.

– Pointen er, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvorvidt disse stoffer virker og hvilke skadevirkninger, der er. Vi kender særligt ikke langtidsvirkningerne af lægemidlerne, og behandlingen er på den måde et eksperiment, da mange behandles i årevis. Den eneste måde, vi kan blive klogere på, er ved at gennemføre et langsigtet randomiseret forsøg, hvor vi følger to grupper, en som får medicin og en som ikke får, siger Karsten Juhl Jørgensen

Fakta. Methylphenidat er et amfetaminlignende stof, som bliver solgt under navne som Ritalin og Concerta. Det påvirker dopamin balancen og har blandt andet den virkning, at det øger koncentrationsevnen. Stoffet påvirker blodtrykket og giver høj puls og hjertebanken. Mange får nedsat appetit, seksuelle problemer og vanskeligheder med at sove. Da effekten aftager med tiden, vil det ofte være nødvendigt at øge dosis.

ADHD hos voksne er en ny diagnose. Men det er en usikker og kontroversiel diagnose, oplyser Karsten Juhl Jørgensen.

– Alle psykiatriske diagnoser er usikre forstået på den måde, at de bliver fastlagt med baggrund i menneskers adfærd. Det er ikke som med en brækket arm, hvor der er en klar patologi.

Tredobling

Til trods for at diagnosen er tvivlsom, er forbruget inden for de sidste otte år steget markant fra 5862 personer i 2008 til 19.778 personer i 2016, mere end en tredobling. Se tabel.

Samtidig viser en ny gennemgang, som et forskerhold fra blandt andet Det Nordiske Cochrane Center, at de videnskabelige undersøgelser på området er mangelfulde.

Manglerne handler blandt andet om, at undersøgelser foregår overfor kort tid, at de ikke har taget højde for, at patienter, der indgår i undersøgelserne kan lide af andre sygdomme. Endelige fandt forskerholdet, at der var alvorlige interessekonflikter på spil. Mange af undersøgelserne er finansieret af medicinalindustrien og det er et tilbagevendende og alvorligt problem i hele den medicinske forskning, fastslår Karsten Juhl Jørgensen.

– Der sker ofte det, at man forsøger at vise, at medicinen virker frem for at undersøge, om den virker. Dette er særligt påfaldende i forsøgene med ADHD medicin til voksne, hvilket også blev påpeget i Sundhedsstyrelsens retningslinie fra 2015.

Den nye gennemgang fra Det Nordiske Cochrane Center er en kritik af et tidligere såkaldt Cochrane Review. Det er nu blevet trukket tilbage efter kritikken. At man har en sådan intern kritik, kan virke bemærkelsesværdig, men i stedet er det et udtryk for god videnskabelig praksis, mener Karsten Juhl Jørgensen.

– Jeg synes, at det er et adelsmærke, at vi har denne tradition, hvor vi kan kritisere hinandens arbejde. Det er med til at sikre, at vi har en høj videnskabelig standard, siger han.

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisens journalistik ved at indbetale et beløb på mobilepay 22 28 99 50 eller ved at overføre et beløb. Læs mere her.