Vil flere senge løse psykiatriens problemer?

Dansk Psykiatrisk Selskab vil have 500 flere senge i psykiatrien, og har hyret et kommunikationsbureau til at sikre sig maksimal indflydelse på den kommende 10-års plan. Men psykiatriens problemer skyldes ikke mangel på senge. Det er selve behandlingen, den er gal med, mener kritikere.

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrien har det skidt. Omkring hver femte patient bliver genindlagt, dødeligheden er betydeligt højere end hos resten af befolkningen, tvangstallene er høje, og flere børn og unge får diagnoser. Det er nogen af de udfordringer, som venter på at blive løst.

Men der er ikke enighed om kuren.

Mens Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS, kræver at få 500 flere sengepladser – og dermed også flere midler, så peger kritikere på, at det er selve behandlingen i psykiatrien, den er gal med. Psykiatrien skaber kroniske patienter.

Sådan er fronterne trukket op, når en række aktører med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen i disse måneder arbejder på at udmønte en 10 års plan for psykiatrien.

Men muligheden for at få indflydelse på planen er ikke ligeligt fordelt.

Maksimal indflydelse

Dansk Psykiatrisk Selskab har hyret kommunikationsbureauet,  Geelmuyden Kiese, GK, til at hjælpe sig med at få maksimal indflydelse på planen.

Det fremgår af selskabets årsrapport fra 2019, hvor der står:

Vi har som aftalt på generalforsamlingen 2019 fået hjælp af et kommunikationsbureau. De skulle kunne hjælpe os med at få maksimal indflydelse på planen.

Psykiaterne gør i det hele taget meget for at fremstå godt i offentligheden, og for at få deres synspunkter igennem. Det sker blandt andet ved et målrettet arbejde med dansk presse, som de er godt tilfredse med, fremgår det af en årsrapport fra 2017. Her står der:

Vi har i dag et godt netværk af journalister, der kender DPS’ synspunkter og de udfordringer, som danske psykiatere møder, herunder de faglige og økonomiske rammebetingelser for dansk psykiatri. Det har gjort det lettere for os at komme til orde

Ifølge SFs psykiatriordfører, Trine Torp er der intet bemærkelsesværdigt i, at Dansk Psykiatrisk Selskab køber sig til indflydelse ved at hyre et kommunikationsbureau.

– Alle større organisationer køber hjælp til deres kommunikation, men det er klart, at det er en politisk opgave ikke kun at lytte til dem, der er store og har råd til at købe sig til hjælp fra et kommunikationsbureau, siger hun.

Ulige indflydelse

En af de mindre aktører, som må klare sig uden hjælp er Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering. Her frygter formanden Mogens Seider, at penge og magt frem for faglighed kan komme til at bestemme udfaldet af psykiatriplanen.

–  Vi er et lille selskab, som holder en årlig konference, og som udsender fire nyhedsbreve. Vi har ikke penge til at få hjælp fra et kommunikationsbureau. Desuden fylder det sundhedsmæssige og regionale niveau forholdsvis meget i arbejdet med 10-års planen, siger han.

Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering arbejder for et paradigmeskifte i psykiatrien, men de er kun repræsenteret med ét medlem i én enkelt arbejdsgruppe. Psykiaterne derimod er med over hele linjen, fremgår det af et notat fra Sundheds-og Ældreministeriet, som PsykiatriAvisen har søgt aktindsigt i.

Herudover medvirker repræsentanter fra regioner, kommuner, fagforeninger, patientforeninger- og pårørendeforeninger som Sind og Bedre Psykiatri.

Men dem, der ønsker at nytænke psykiatrien er alt for dårligt repræsenteret i arbejdet med 10-års planen, mener Mette Askov, der er sygeplejerske og tidligere patient i psykiatrien.

– Jeg føler mig ikke repræsenteret af Sind og Bedre Psykiatri. De har ikke fokus på det, der er problemet i psykiatrien, og de ligger alt for tæt op ad Dansk Psykiatrisk Selskab, siger Mette Askov, der også er kendt fra filmen, Mettes Stemme af Katrine Borre.

Psykiatere mangler evidens

Målet for psykiaterne er, at få 500 flere senge i psykiatrien, og det krav begrunder de med, at antallet af patienter er steget med 37 procent i løbet af 10 år.

Men det stigende antal patienter skyldes selve behandlingen i psykiatrien. Den er forfejlet, og den skaber kroniske patienter, påpeger den prisvindende amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker, der har skrevet bøgerne Mad in America og  Anatomy of an Epidemic.

–  Da det første antipsykotiske lægemiddel kom på markedet i 1954, troede man, at folk kunne forlade hospitalerne og leve ude i samfundet. Men det er en myte. Da man begyndte at medicinere, kom patienterne tilbage til hospitalerne. Før 1954 kunne 60 procent af patienterne klare at leve uden for hospitalerne. De nyeste tal for mennesker med diagnosen skizofreni er, at kun 6 procent kommer sig så meget, at de er i stand til at leve liv uden for hospitalet. Så psykiatrien skaber kroniske patienter, siger Robert Whitaker, der også driver siden Mad in America.

Formanden for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering er enig.

– Der er ikke evidens for nogen steder, at flere senge vil hjælpe. Der er ikke nogen, der bliver raske af at blive lagt i seng i psykiatrien, siger Mogens Seider.

Mette Askov har selv prøvet at være patient i psykiatrien, og hun oplevede på egen krop, hvordan den medicinske behandling invaliderede hende.

– Man sover hele tiden, og orker ikke at bevæge sig. Samtidig bliver man helt ude af stand til at tænke eller handle selv, fordi man er så dopet, at man ikke overkommer det, siger hun.

Fejltolkninger til grund for diagnoser og behandling

Det er nu mere end otte år siden, at Mette Askov forlod psykiatrien og begyndte at trappe ud af den medicinske behandling.

– Der er nogen, som kan lide at være indlagt. Men de fleste bryder sig ikke om det. Inklusiv mig selv. Man kommer ind i en patientrolle, hvor man skal underlægge sig andres holdninger og meninger.

– Jeg prøvede også at blive tvangsindlagt. Det var jeg vred over, og i arrigskab travede jeg op og ned ad gangen og mumlede for mig selv, at det var som at befinde sig i en kafkask roman. Det blev hørt af en medarbejder, som tolkede det, som om jeg var psykotisk. Jeg var ikke en skid psykotisk, men i min journal blev der skrevet, patienten taler om at være i en roman. Sådan bliver man fejltolket. Det sker hele tiden, og det ligger til grund for både diagnoser og behandling, understreger Mette Askov, der er ved at færdiggøre en femårig uddannelse som narrativ psykoterapeut.

At såkaldte antipsykotiske lægemidler er farlige, bliver bekræftet af kritiske psykiatere. Læs også interviewet med professor David Healy.

Men selv om psykofarmaka er omdrejningspunktet i psykiatrien, er det ikke nævnt med et eneste ord i den plan, som Dansk Psykiatrisk Selskab med hjælp fra kommunikationsbureauet har fået udarbejdet.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt formanden for DPS, Gitte Ahle, hvorfor de alvorlige bivirkninger ikke er nævnt.

Avisen ville også gerne have haft svar på, hvilken evidens psykiaterne har for, at flere senge skulle løse psykiatriens problemer.

Men det har ikke været muligt med et interview.

Psykiatere får hjælp fra Danmarks Radio

Dansk Psykiatrisk Selskabs krav om flere senge i psykiatrien er ikke nyt. Det blev med stor gennemslagskraft italesat, da Danmarks Radio i foråret 2019 midt i valgkampen offentliggjorde en spørgeskemaundersøgelse, som var udarbejdet i samarbejde med selskabets medlemmer.

Ifølge undersøgelsen må psykiatere udskrive patienter, som ikke er færdigbehandlede. Herefter lå det lige for at rulle bolden videre, og kræve flere penge til området. Det havde det magtfulde selskab held med. Som selskabet skriver i årsrapporten fra 2019, så stod Folketingets partier nærmest i kø for at bevilge flere penge til området, og pressen hjalp velvilligt med:

Op til og under valgkampen kontaktede de forskellige partiers ordførere os, for at høre vores mening om, hvordan psykiatrien skulle være, og de begyndte at overbyde hinanden mht. hvor mange penge de ville sætte af. Journalisterne var også interesserede i vores holdning til psykiatriens fremtid og økonomi, og de ville selvfølgelig også høre vores holdning til de forskellige partiers økonomiske forslag.

Herefter blev der på finansloven bevilget 600 millioner kroner ekstra om året til psykiatrien.

Bevillingen blev bevilget med baggrund i, at 58 procent af psykiaterne i undersøgelsen siger, at de dagligt eller ugentligt må udskrive patienter for tidligt.

Men hvad betyder det, når psykiaterne siger, at de må udskrive patienter for tidligt? Det er ikke defineret.

Længere tid på hospitalet vil dog ikke gøre patienterne mere raske, mener Robert Whitaker.

– Argumentet holder ikke. Problemet er, at behandlingen er baseret på medicin, men det hjælper ikke folk med at komme sig, siger den amerikanske videnskabsjournalist.

Det er ikke første gang, at der er bevilget ekstra penge til psykiatrien. Også i 2014 da en anden psykiatriplan var til forhandling, blev der bevilget flere penge. Dengang blev der øremærket 2,2 milliarder til fordeling over fire år.

Psykiatriordfører Liselott Blixt, DF, mener ikke, at Folketinget har været for rundhåndede med at dele midler ud.

– Det er regionernes ansvar, at pengene bliver brugt godt. Jeg har talt med en psykiater i dag, og han siger, at patienterne bliver udskrevet for hurtigt, og at man skal være sikker på, at medicinen virker, før man udskriver dem. I øjeblikket behandler vi patienterne halvt, og så bliver de udskrevet, mens de stadig er psykotiske, siger hun.

SFs psykiatriordfører Trine Torp er uenig.

– Der er brug for, at vi begynder at tænke lidt anderledes, så flere penge ikke bare bruges på mere af det samme. Der er brug for forandringer, og der er ikke mindst brug for at bruge flere ressourcer på den psykosociale indsats udenfor psykiatrien, siger hun.

Forbedringer udeblev trods flere milliarder

De ekstra milliarder i 2014 skulle ifølge en pressemeddelelse fra sundhedsministeriet give psykiatrien et markant løft, således at kapaciteten kunne udbygges med bedre faciliteter på sygehusene, mindre tvang og mere forebyggelse.

Men her seks år efter er forbedringerne udeblevet, og brugen af tvang i psykiatrien er fortsat høj.

Samtidig fortsætter psykiaterne med at kræve flere penge til psykiatrien. De ekstra 600 millioner, der er aktuelt er afsat i faste midler hvert år på finansloven, er ikke nok. Psykiaterne vil have flere midler til udmøntning af den kommende 10-års plan.

Det fremgår af Dansk Psykiatrisk Selskabs politiske handlingsplan, som de har fået hjælp til at kommunikationsbureauet  Geelmuyden Kiese, GK. Her står der:

Finansloven 2020 er et tydeligt skridt i den rigtige retning mod et varigt løft af den psykiatriske behandling. Men der er behov for flere og mere omfattende løsninger på både kort og lang sigt.

Den forkerte kur

Men det er ikke så underligt at psykiatrien bliver ved med at mangle ressourcer, for kuren er forkert, mener  Robert Whitaker.

– Flere senge vil ikke løse psykiatriens problemer. Hvorfor skulle de det? Problemet er, at vi har en behandling, hvor psykofarmaka er omdrejningspunktet. Psykofarmaka er vanedannende, og på lang sigt invaliderende, så det vi skaber er kroniske patienter, og derfor får psykiatrien brug for flere senge, siger Robert Whitaker og henviser til en række studier på området. De viser, at patienter, der er fri for antipsykotiske lægemidler, klarer sig bedre.

Også dødeligheden er højere hos patienter, der får psykofarmaka.

Minister vil nytænke

Sundhedsminister Magnus Heunicke lægger i en pressemeddelelse fra juni 2020 op til, at der gerne må ske nytænkning inden for psykiatrien.

– Vi skal ikke være bange for at gå nye veje, siger han.

Men førende psykiatere er ikke begejstrede for nytænkning, og har længe modarbejdet, at metoden Åben Dialog blev mere udbredt.

Samtidig er kritikere, som ønsker at gå nye veje og reformere psykiatrien, kun sparsomt repræsenteret i arbejdet med 10-års-planen, påpeger formanden for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Mogens Seider.

– Der er alt for lidt fokus på, at der skal noget nyt til. Når folk havner i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at de er syge. Vi er nødt til at begynde at se på folks livssituationer og tale om, hvad der er sket for folk i stedet for at fokusere på, at der er noget genetisk galt med dem.

– Og hvis ikke man begynder at tale med og lytte til nogen andre end de aktører, man er vant til at lytte til, så sker der ingen forandringer.

– Det er vigtigt, at alle sider bliver hørt, og at myndighederne også lægger øret ned til græsset, og hører, hvad de mennesker, der er tættest på, har at sige, mener han.

Mette Askov er enig.

– Hvis vi satte ind tidligere, kunne vi spare mange henvendelser til psykiatrien. Folk har ingen steder at gå hen uden brugerbetaling. Der er ingen centre eller steder, hvor man kan få hjælp. Det er muligt at få 10 gange psykologhjælp, men der er en stor egenbetaling, og det har de færreste råd til, siger hun.