Viden, analyse og udvikling

Politikere vil have stoppet farlig medicinering

Psykiatriske patienter bliver stadig behandlet med flere typer antipsykotisk medicin, selv om det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens regler. Flere politikere vil have sundhedsministeren til at gribe ind.

Af Gitte Rebsdorf

 

Mindst 12.000 psykiatriske patienter bliver årligt behandlet i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som er kommet frem efter, at PsykiatriAvisen har beskrevet, hvordan reglerne for medicinering bliver omgået.

Det får flere folketingspolitikere til at kræve, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer på banen. Fejlbehandlingen sker ved, at psykiatriske patienter fortsat bliver behandlet med flere typer antipsykotisk medicin samtidigt. Det kaldes i fagsprog for polyfarmaci. Men det er skadeligt og i strid med Sundhedsstyrelsens vejledning.

– Psykiatere skal som alle andre i det danske sundhedsvæsen overholde gældende regler. Vi ved, at netop fejlmedicinering kan have fatale følger. Jeg vil tage sagen op med sundhedsministeren og har bedt ministeren om, at forholde sig til problemstillingen, skriver formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Jane Heitmann (V) i et mail svar til PsykiatriAvisen.

Også SFs medlem af udvalget, Trine Torp mener, at den praksis, der hersker, er uacceptabel.

– Hensigten med Sundhedsstyrelsens arbejde er netop, at de skal udstikke retningslinjer for, hvad der er god behandling, og det kan den enkelte læge ikke være hævet over. Derfor bør reglerne følges, siger hun.

Flere kilder har, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, oplyst, hvordan Sundhedsstyrelsens regler bliver omgået. Reglerne blev skærpet i 2014 efter en række sager om dødsfald, overmedicinering og polyfarmaci.

Herefter har styrelsen skærpet vejledningen både i forhold til polyfarmaci og til samtidig behandling med benzodiazepiner og antipsykotiske lægemidler, fordi denne form for medicinering er skadelig og livsfarlig. I vejledningen står der:

  • Lægen skal undgå samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og benzodiazepiner udover den akutte fase (1-2 uger), da behandlingen medfører øget risiko for død.
  • Der er ikke evidens for, at samtidig behandling med flere antipsykotiske lægemidler (polyfarmaci) med‐ fører bedre effekt. Derimod ser det ud til, at polyfarmaci medfører flere bivirkninger.

Polyfarmaci fortsætter

Men disse anvisninger bliver ikke overholdt.  Medicineringen med polyfarmaci fortsætter i psykiatrien.

Omkring 12.000 personer var i 2018 i behandling med lavdosis Quetiapin også kendt som Seroquel samtidig med, at de fik mindst et andet antipsykotisk lægemiddel.  Behandlingen med lavdosis Quetiapin og mindst et andet antipsykotika er næsten fordoblet i perioden fra 2008-2018 fra 6.700 personer i 2008 til cirka 12.000 personer i 2018, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Hertil kommer, at 5461 personer i 2018 var i samtidig behandling med det gamle antipsykotiske middel Chlorprothixen også kendt som Truxal

Informationerne fremgår af et udvalgssvar, som Trine Torp har fået fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

– Tallene viser, at vi bør have mere fokus på dette område. I dag er der ingen systematisk overvågning af området, og det vil jeg tage op med ministeren. Vi ved heller ikke, hvordan det er gået med patienterne. Har de fået det bedre eller dårligere af behandlingen, siger Trine Torp.

Problemer med polyfarmaci, overmedicinering og dødsfald i psykiatrien er et tilbagevendende problem, og det har flere gange været beskrevet i pressen. Efter den såkaldte Glostrup sag, hvor det kom frem, at patienter fik store doser medicin langt over de anbefalede doser, udtalte tidligere sundhedsminister Astrid Kragh (S) i en artikel i Politiken i 2012, at hun agtede at indføre systematisk overvågning af medicineringen.

Men her otte år senere er der fortsat intet overblik over, hvordan den medicinske behandling af psykiatriske patienter foregår. Det fremgår af et andet udvalgssvar, hvor ministeren er blevet bedt om at oplyse, hvor mange patienter der i særlige tilfælde er i behandling med antipsykotisk medicin.

I Sundhedsstyrelsens vejledning står der, at man ikke må behandle med antipsykotisk polyfarmaci undtagen i særlige tilfælde. Hvor mange det udgør, kan sundhedsminister Magnus Heunicke dog ikke svare på, for tallene er ifølge Sundhedsdatastyrelsen ikke tilgængelige.

Men det er en fejl, at myndighederne ikke ved, hvordan psykiatriske patienter bliver behandlet, mener Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt:

– Jeg mener bestemt, at det er noget som myndighederne skal holde øje med, og jeg vil spørge ministeren, om det er noget, de er opmærksomme på, samt høre hvad de vil gøre, siger hun.

Er voldsom medicinering nødvendig

Men hvorfor bliver psykiatriske patienter overhovedet udsat for denne voldsomme medicinering, hvor de bliver behandlet med doser, der er mange gange højere end det anbefalede, og hvor de bliver behandlet med mange forskellige typer antipsykotisk medicin på én gang.

Årsagen er ifølge farmakolog Gesche Jürgens fra Region Sjælland, at psykiaterne efterspørger denne form for medicinering. De vil gerne kunne sedere patienterne, som hun siger.

Så da Sundhedsstyrelsen i 2014 skærpede reglerne, førte det ikke til et mindre forbrug, men blot til, at forbruget flyttede sig, sådan som det er beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen. Ganske vist er forbruget af benzodiazepiner faldet, men til gengæld er flere personer i behandling med Quetiapin. Se tabel.

Dette lægemiddel bliver ifølge farmakologen lagt oven i den antipsykotiske behandling blot i lave doser.

– Der er store forskelle på, hvordan man behandler, når man ikke må bruge benzodiazepiner mere. Nogle afdelinger bruger antihistaminer for at sedere patienterne, mens andre bruger Quetiapin, som er et sløvende antipsykotikum, blot i lave doser, sagde Gesche Jürgens til PsykiatriAvisen.

Men selv om medicinen bliver givet i lave doser, tæller det fortsat som polyfarmaci, fastslår sundhedsministeren i et udvalgssvar:

I henhold til vores vejledning er samtidig brug af quetiapin (uanset dosis) med et andet antipsykotisk præparat at betragte som polyfarmaci, står der i svaret.

Psykiatere fejlbehandler

Den voldsomme medicinering af psykiatriske patienter kan også hænge sammen med, at psykiatere fejlbehandler patienterne. Det mener flere kritiske psykiatere og læger, hvoraf flere er organiseret i Critical Psychiatry Network.

Den britiske psykiater, professor David Healy fra Bangor University, i Wales, mener, at psykofarmaka bliver brugt helt forkert. Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så bør disse lægemidler ifølge Healy kun bruges i små doser og i en kort periode.

Neuroleptika virker i mange tilfælde slet ikke, og netop derfor er der en tendens til at eksperimentere med dem, påpeger Healy.

– Der er en tendens til at ordinere høje doser ud fra den logik, at hvis en lav dosis virker, så vil en høj virke bedre. Eller hvis en lav dosis ikke virker, så vil en høj dosis virke. Men det er forkert. Hvis patienten udvikler bivirkninger, vil der ofte blot blive givet nogle nye piller mod disse bivirkninger. Men hvis jeg forgifter dig, så er der ingen anden behandling, der kan afhjælpe det, sagde David Healy i et interview med PsykiatriAvisen i efteråret 2019.

Samme vurdering har professor Peter Gøtzsche, som har skrevet flere kritiske bøger om psykiatri. I januar 2014 skrev han i en kronik i Politiken, at psykofarmaka burde fjernes, fordi lægerne ikke er i stand til at håndtere dem. Herefter blev han udsat for voldsom kritik ikke mindst fra toneangivende psykiatere.

Men har Peter Gøtzsche og David Healy ret, når de siger, at psykofarmaka bliver brugt forkert.  Hvad mener du. Deltag i debatten på PsykiatriAvisen og læs gerne retningslinjerne .

 

Psykofarmaka er en fælles betegnelse for lægemidler, der bliver anvendt til behandling af psykiatriske patienter. Der er tale om lægemidler med invaliderende og også livsfarlige bivirkninger såsom akatisi, dyskinesier, parkinsonisme, svimmelhed, øget appetit, kraftesløshed, og døsighed.

Den fælles betegnelse dækker over tre grupper medicin:

Antipsykotisk medicin eller neuroleptika, som påvirker dopamin og som bruges til at behandle hallucinationer og vrangforestillinger primært hos psykotiske patienter.

Antidepressiv medicin, som påvirker serotonin og som bruges til behandling af depression

Beroligende lægemidler også kaldet benzodiazepiner

 

Hent som pdf til udskrift

2 Comments

  1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er INGEN sikkerhed for at mennesker ikke fejlbehandles i psykiatrien.

    Psykofarmaka indeholder livsfarlige syntetiske stoffer, som ikke virker helbredende, men direkte skadende.

    Når dødsfald og livstruende bivirkninger af psykofarmaka, betegnes som ” et problem” er det en HÅN mod alle, som har været udsat for psykiateren dødsensfarlige leg med danske borgere.

    Psykiske problemer kan IKKE helbredes med gifigttvirkende stoffer.

    Politikerne, psykiaterne og forskerne skal afkræves undskyldninger, for al den lidelse, som de i deres uintelligente leg med følsomme menneskers liv og helbred, har påført menneskeheden.

    INGEN ord er dækkende for den smerte og lidelse, tvangsbehandling og tvangsmedicinering er, for et intelligent og følsomt individ.
    Ingen ord er for hårde, i min kritik af de danske psykiatere og sundhedsmyndigheders håndtering og misbrug af deres embede.

    Danmark er IKKE et land, hvor borgerne kan stole på hverken sundhedsmyndighederne, politikerne, psykiatriens ansatte eller for den sags skyld, medicinalvirksomhederne.

    De er i årevis sluppet afsted med magtmisbrug og fejlbehandlinger, fordi flertallet af danskerne ikke er sig bevidste, hvad der virkelig foregår bag psykiatriens mure, låste døre og nedrullede gardiner.

    Den brede befolkning, har en latterlig naiv tro på, at når de der har med området at gøre, gør deres bedste, så er det godt nok.

    Men når et menneske, som har behov for kærlighed, respekt og forståelse, bliver spændt fast til en sygeseng og tvangsmedicineret i årevis, frataget retten til at bestemme over din egen krop, sine tanker og følelser, og vedkommende fratages sin familie, da er det VOLD, OVERGREB, JUSTITSMORD, nogle gange med døden til følge. I mange tilfælde medførende livslange traumer, angst og talrige fysiske handicaps.

    Hvis ikke DU og JEG som borgere i dette land, KRÆVER at vores menneskerettigheder bliver overholdt, i den danske lovgivning, opnår vi ikke den tryghed, som et liv i harmoni bør være.

    Selve den magt, psykiatrien er bygget på, er et symptom på de psykisk uintelligente metoder, som anvendes.

    Det er mig ubegribeligt at noget levende menneske kan forestille sig, at vold og overgreb, disrespekt og nedgørelse skulle kunne helbrede nogen form for krise i et følsomt, intelligent menneskes liv.

    Tvangsmedicinering m.v. er i sig selv et udtryk for den sygdom psykiatere lider af.

  2. Jeg er bruger af psykiatrisk medicin og har været det i rigtig mange år det er jo ikke en situation jeg har sat mig selv i på nogen nogen måde.
    Jeg har været syg siden jeg var 10 år de mener også jeg har været det længe før det blev opdaget. depressionen har fulgt mig lige siden og den slipper jeg måske aldrig af med men det er først mange mange år senere jeg kom i behandling med antidepressive medicin.
    Jeg har været igennem et hav af forskellige diagnoser og i 2013 fandt de den diagnose som passede på mig.
    De mente i mange år jeg var meget skizofren hvilket jeg også var på det tidspunkt fordi jeg blandt andet så og hørte ting der ikke var realistisk og jeg blev så medicineret at jeg gik rundt som en zombie hele tiden i en rus og hvor jeg sov rigtigt meget pga. Behandlingen med alt for mange slags psykofarmaka på en og samme tid. Som jeg ser det legede de og spøgte de med mit helbred noget så groft det føltes virkelig bare som om at medicin var lykken i mit liv og det er det på ingen måde i min verden. Sådan levede jeg faktisk i mange mange år og jeg synes på ingen måde at psykiatrien så mig som et menneske men mere som en belastning for hele samfundet. I forhold til medicinen prøvede de alt muligt af på mig og fyldte virkelig på mig så jeg intet andet sansede. Jeg mærkede ikke mine egne behov og slet ikke følelserne. I 2004 havde jeg et helt år med mani hver dag i et år fik jeg lov til at være i en uden nogen gjorde det mindste så jeg optog bl.a forbrugslån i lange baner jeg måtte selv efter et år i maniens verden råbe op om noget var rivende galt. Det har resulteret i at jeg idag har en gæld på 3-400000 som jeg ikke kan se mig ud af pga. De ikke tog deres ansvar alvorligt som jeg ser det har de misbrugt deres ansvar for min psykiske tilstand ved absolut ikke at gøre noget. De har i min verden virkelig misbrugt deres embede så groft som det kan blive.
    I 2013 da jeg var indlagt sidst fik jeg diagnosen bipolar affektiv lidelse og der må jeg sige at der er ramt 100% rigtigt jeg svingede på det tidspunkt mellem maniske og depressive perioder. Jeg kom igen i kontakt med mig selv og jeg kunne igen mærke følelserne det blev rigtigt skræmmende i starten. Min depression har nu snart varet i tre år og jeg har ikke haft en mani i flere år. Det er helt klart depressionen der fylder mest i mit liv.
    Jeg har i mange år været behandlet med flere slags psykofarmaka på en og samme tid og for 8 måneder siden vælger pskykiatrien så at åbne øjnene for at jeg får for meget medicin og det er derfor mig der kommer til at lide under denne udtrapning men de vil ikke høre på mig og tager ikke det jeg siger alvorligt. Jeg sagde til dem i laver fejlene med 4 forskellige præparater på en og samme tid men det er okay for jer jeg skal bøde for det. Jeg har sagt til dem at fejlen er deres fordi de bare har fyldt nye præparater på uden at trappe mig ud af det der ikke virker.
    Jeg har nu i 8 måneder siden udtrapningen begyndte kastet voldsomt op i forbindelse med indtagelsen af mad og jeg har gjort dem opmærksomme på jeg tror min anoreksi er kommet tilbage. Jeg har bedt dem om at tage mig alvorligt nu og der sker bare ingenting overhovedet hun skulle fra psykiatrien kontakte mig forige fredag men har stadig ikke gjort det. Hvor alvorlig er man så blevet taget? Ja jeg spørger bare. Jeg har i udtrapningen været trappet ind i anafranil og er trappet ud igen pga. Opkastningerne.
    Nu er jeg på umenneskelig måde trappet ud af tre præparater og anafranil så jeg kun får Quetiapin som er antipsykotisk det behandler jo på ingen måde den depression jeg er i.
    Jeg forstår slet ikke den behandling jeg har fået og den jeg får nu. Synes det er så groft og kritisk de behandler andre så umenneskeligt for det gør de jo. Vi har jo ikke selv valgt at blive psykisk syge.
    Ser det som et voldsomt svigt af mig som person og som et umenneskeligt forløb og derfor har jeg også sendt en klage over min behandling jeg vil ikke finde mig i mere nu.
    Hilsen den frustrerede

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen