Viden, analyse og udvikling

Stor forskel på Åben Dialog

Åben Dialog er ved at brede sig i Danmark. Men resultaterne i Danmark er ikke lige så gode som I Finland, viser forskning. Det kan hænge sammen med kvaliteten i brugen af metoden, mener professor Jaakko Seikkula.

Af Gitte Rebsdorf

Vestlapland er kendt verden over for sin succes med at hjælpe psykiatriske patienter.

Omkring 80 procent af de patienter, som får Åben Dialog, kommer i arbejde, og er fri for psykotiske symptomer. Samtidig falder behovet for indlæggelse på psykiatriske hospitaler betydeligt.

Så gode resultater opnår vi ikke herhjemme, viser et forskningsstudie, som blev omtalt i sidste udgave af PsykiatriAvisen.  Her er der intet fald i hospitalsindlæggelser.  Dog viser det danske studie, at Åben Dialog havde god effekt i forhold til arbejde og i forhold til behov for akut psykiatrisk behandling.

Kvalitet skal være i orden

Forklaringen på denne forskel kan ifølge professor og psykolog Jaakko Seikkula, der har udviklet Åben Dialog være, at Åben Dialog ikke bliver anvendt korrekt.

– Det fremgår ikke af det danske studie, hvordan man har udført Åben Dialog. Men hvis de krav, der er til metoden ikke er opfyldt, kan man heller ikke være sikker på at få et godt resultat. I det danske studie fremgår det for eksempel ikke, om terapeuterne har den rette uddannelse og de rette kompetencer, siger han.

I Finland har Åben Dialog terapeuter som minimum tre års terapeutisk uddannelse.

En af forskerne i det danske studie, Klaus Müller-Nielsen, har ikke nogen forklaring på, hvorfor der er bedre resultater med Åben Dialog i Finland.

– Det er et godt spørgsmål, som vi burde undersøge nærmere. Vores krav til uddannelse er endnu ikke lige så formaliserede, som de er i Finland. Men især den to-årige uddannelse i Århus er godt med, siger psykiater og ledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Sydjylland, Klaus Müller-NIelsen.

Kulturforandring tager tid

Overlæge og psykiater Grethe Thygesen fra Psykiatrisk Afdeling i Svendborg, som er en af pionererne  herhjemme, når det gælder Åben Dialog, medgiver, at uddannelse er vigtig.

– Vi kan ikke leve op til det niveau, de har i Finland. De har arbejdet med Åben Dialog meget længere end os, og de har gennemlevet en kulturforandring i psykiatrien, hvor personalet i psykiatrien har lært, at netværk og patient hører sammen. Terapeuterne har en lang og grundig uddannelse. Så langt er vi slet ikke i Danmark, men det betyder vel ikke, at vi skal stoppe med at bruge Åben Dialog? spørger Grethe Thygesen, der selv har modtaget vejledning af Jaakko Seikkula, da hun arbejdede som psykiater i Tromsø fra 1996 til 1998.

Traditionel psykiatri forringer resultat

De ringere resultater i Danmark kan også hænge sammen med, at indsatsen med Åben Dialog kommer for sent, og efter at patienter har modtaget traditionel psykiatrisk behandling.

De finske studier er primært udført blandt patienter, der aldrig har haft mentale problemer før. Ifølge Jaakko Seikkula er det vigtigt, at patienterne får Åben Dialog, før de nogensinde når at komme i traditionel psykiatrisk behandling med psykofarmaka.

– Det fremgår ikke af det danske studie, om Åben Dialog er givet til patienter, som aldrig har været i psykiatrien før. Men det er vigtigt. Vores forskning viser, at resultaterne af Åben Dialog bliver ringere, hvis patienterne allerede har været i kontakt med den traditionelle psykiatri.

Åben Dialog behandling foregår som udgangspunkt med et minimum af medicin, og i næsten 70 procent af tilfældene helt uden medicin.

At psykofarmaka kan have en direkte negativ effekt på, om psykiatriske patienter kan komme sig eller ej, fremgår desuden af meget tidlige undersøgelser før den tid, hvor man begyndte at bruge neuroleptika.  Disse studier viser, at mennesker med en skizofreni diagnose kan komme sig.

Et studie foretaget af de amerikanske sundhedsmyndigheder, NIMH, viser således, at 62 procent af førstegangspsykotiske patienter i en periode fra 1946 til 1950 blev udskrevet inden 12 måneder. Efter tre år var 73 procent ude af hospitalet.

Et andet studie af 216 skizofrenipatienter, som var indlagt fra 1948 til 1950, viser videre, at 85 procent var udskrevet efter fem år.  Og Efter seks år levede 70 procent vellykket i lokalsamfundet.

Efter psykofarmaka er taget i brug er mange psykiatriske patienter endt på førtidspension, og som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen,  er psykofarmaka ifølge en af Europas førende psykiatere stærkt invaliderende.

Læs mere her:

Hjerne eller samspil med andre mennesker

Traditionel psykiatrisk behandling og tilgangen i Åben Dialog er grundlæggende forskellige. For mens traditionel psykiatri fokuserer på hjernen og på medicin, der skal kunne afhjælpe påståede ubalancer i hjernen, så vender Åben Dialog blikket udad, og ser på mennesket i samspil med andre mennesker.

– Forståelsen af hvad psykiske lidelser er, er meget forskellig i de to behandlingsformer. Den traditionelle psykiatri patologiserer psykiatriske lidelser, mens Åben Dialog er en tilgang, som handler om interaktion mellem mennesker. Det er en helt anderledes måde at forstå menneskelivet på, siger Jaakko Seikkula

Klaus Müller-Nielsen er enig i, at traditionel psykiatri og Åben Dialog grundlæggende er forskellige.

– Om det er muligt at forene de to tilgange, ved jeg ikke. Det har hidtil været svært at finde plads til Åben Dialog i Danmark på grund af den øgede centralisering. Men nu begynder vi at få et rum. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at principperne i Åben Dialog har kunnet holde så længe, og det kan godt være, at vi i Danmark skal have en version to af Åben Dialog.

Om Dansk psykiatri er ved at bevæge sig i en ny retning, eller om Åben Dialog blot bliver brugt som et supplement til det allerede eksisterende, er endnu uklart. Det er dog ikke til at komme uden om, at Åben Dialog bliver brugt mere end hidtil, påpeger Grethe Thygesen.

– Vi er i psykiatrien optaget af at bruge Åben Dialog mere, end vi hidtil har gjort. Det gør vi i håbet om, at det blandt andet kan være med til at reducere tvang i psykiatrien. Det handler om at blive bedre til at lytte til patienter og pårørende, siger hun.

 

4 Comments

  1. Jeg er selv i gang med Åben Dialog uddannelsen. Den er glad for men det er vigtigt at beholde den åbne kritiske sind, og ikke blot sluge al salgssnakken råt. I denne film Daniel Mackler interviewer ophavsmanden Jaako Seikula som (ca. 5.40) fortæller at tilbage i 90’erne fik Åben Dialog teamet 1500 henvendelser pr år.

    https://youtu.be/ywtPedxhC3U

    Tænk lidt over det. Hele området består af en befolkning på 70.000. Der fødes næppe et tusind børn pr. år fra en befolkning af den størrelse – sandsynligvis mere i nærheden af 800. Så 1500 henvendelser, ( i hvert fald hvis det er første gangs henvendelse som det siges at være det Åben Dialog beskæftiger sig med) svarer til næsten det dobbelt af et helt årgang af befolkningen.
    Det er ikke helt til at forstå, men i hvert fald så er man ikke overrasket når man så hører at 80% af disse henvendelser afsluttes med en succesfyldt tilbagevenden til arbejde / skole eller hvad man var i gang med.

    Det er selvfølgelig prisværdigt at flytte fokus væk fra den rigide optagelse med diagnoser, som vi jo gør os skyldig i, her og det meste af den vestlig verden. Men så kunne vores egne succes rata også nå op tæt på 80% hvis vi blev desto meget mindre diskriminerende med hvad vi talte med som succes, og bekymrede os ikke så meget med om henvendelsen handlede om en flygtig krise reaktion på f. eks kæreste sorg, eller kunne være indledning på en alvorlig psykotiske lidelse.

    Indtil det modsat er bevist ville jeg tro dette er grunden til at andre lande ikke har kunnet replicere resultaterne fra Lapland. Og så er man også lidt naive hvis man tror at en sådan tilgang som åben dialog, som specifikt er blevet opdyrket på baggrund af en forholdsvis lille og meget homogent samfund, temmelig isoleret fra resten af omverden, blot uden videre skulle kunne transplanteres til meget større, mere multikulturelle og mere komplekse samfund, med samme succes.

    Alene det med at skulle samle en team og de af borgeren ønsket netværk indenfor 24 timer fra første henvendelse, må betegnes som temmelig urealistisk i en typisk vestlig stor/mellemstor by, hvor der kan være langt i mellem og folk typisk ikke bare kan droppe planerne fra den ene dag til den anden, for at komme ilende til et åben dialog møde. Der er en anden logistik at forholde sig til her end i Lapland.

    Når det er sagt så ser jeg alligevel meget positiv på tilgangen (den skal ikke kaldes en ‘behandling’ eller en ‘metode’ har jeg lært) og forventer det ville kunne gøre en væsentlig forskel, at have den med på paletten. Men jeg sætter ikke ambitionerne alt for højt – så politikerne ikke bliver skuffet og trækker funderingen.

  2. I skal lave vurdering hver region for sig — Men VI HAR IKKE MEDICINFRI BEHANDLING I DANMARK ; INDLÆGGES PÅ PSYK AFD FÅR MAN ALTID MEDICIN ::::For det første er –Åben dialog —-ikke en beskyttet titel hverken i psykiatrisk rici eller i andre erhverv — men når det er sagt – Finsk åben dialog er hvor personalet er på en uddannelse — Region Hovedstaden køre en åben dialog hvor det er patienten der skal uddannes , og helst også pårørende. IMR – Region Hovedstaden—————-
    https://research.regionh.dk › files › IMR_protokol_for_det_samlede_ph.d…
    Illness Management and Recovery (IMR) er et undervisningsbaseret systematisk … IMR samt om recovery-tankegangen i forhold til psykiatrisk behandling. Illness Management and Recovery (IMR) er et undervisningsbaseret

  3. INDLÆGGES PÅ PSYK AFD FÅR MAN ALTID MEDICIN
    Desværre! Jed skønner at indenfor det første år på Skejby har vi haft et håndfuld – måske 4 -5 patienter i alt der ikke fik medicin. Og disse blive ‘tolereret’ nærmest fremfor behandlet. Holdningen er desværre a là – ‘hvis du ikke har brug for medicin hvad laver du så på en hospitals afdeling’? Se så at komme hjem og vige pladsen til en anden der har mere brug for den. Den er selvfølgelig sat på en spids – der ville aldrig tales sådan til en patient, men holdningen bliver alligevel tydeliggjort. Vi kan ikke hjælpe dig hvis du ønsker noget andet end medicin.
    Og hvorfor ikke spørger jeg tit mig selv? Jeg er aldeles ikke modstander af medicin for så ville jeg ikke arbejde et sådant sted, men det er trist det skal være så ensporet. Selv når medicin virker godt så ved man alligevel at 9 gange ud af 10 den sidekørende relations arbejde har haft en stor indflydelse på forløbet. Der er egentlig ikke noget nyt i den grundlæggende indsigt bag Åben Dialog – at mennesker trives bedste i trygge sociale rammer, også eller måske især når de er psykisk syg / sårbar. Der skal gøres en ekstra indsats for at skabe disse rammer for den der er psykisk syg, men så ville de kunne bruges til at modvirke tendensen til social isolation hvilket er den selv forstærkende element der forværrer sygdommen.
    Der skal skabes medicinfri afdelinger på de danske psykiatriske hospitaler – og der skal ikke tages ressourcer fra de eksisterende afdelinger for at skabe dem. De ville i det lange løb betale for sig selv.

  4. Jeg kender ikke personligt til den finske “Åben -dialog – form”.

    il gengæld er jeg, som selv har haft flere hundrede personer i samtale – og behandlingsforløb, hvori også indgår fysisk behandling, i form af massage, kost og traumefrigørelse, helingsøvelser m.v., bevidst om – og har altid været – at enhver form for sand helbredelse, eller heling af såvel fysisk som psykisk karakter kræver at der skabes et rum for åbenhed, tillid og ærlighed mellem terapeuten og klienten – eller de to samtale partnere.
    For samtale partnere er altid det vi er, når vi kommunikerer med et andet menneske, og fra min livsvinkel er læringsprocessen lige vigtig for begge – eller alle parter, når der er flere deltagere.
    Det læger og psykiatere og sygeplejersker gør forkert i psykiatrien, men også ofte i somatikken er at de synes de skal være professionelle, på den måde at de skal præstere – og diagnosticere…… De giver ikke ret meget af sig selv, har ofte ikke den fornødne selvindsigt eller indsigt i mellemmenneskelige relationer og individers personlige udviklingsforløb, og i psykiatrien forstår selv ansatte psykiatere ikke hvad der rører sig i de mennesker som de behandler og alligevel tvangsindlægger de og udsætter mange borgere for livsfarlige behandlingsmetoder, som for manges vedkommende kun forværrer livet for dem. Det er jo utilstedeligt og bør forhindres.

    De har lært noget bestemt, som de kæmper hårdt for at føre ud i livet, for at leve op til den plads de har i sundhedsvæsenets hierarki, alt imens de nedgør alle andre som har noget på hjerte og mere viden om menneskers psyke og sundhed end de selv.

    Og det er mildest talt destruktivt når et menneske kommer i kontakt med disse ansatte, som kører alt efter bogen, og i deres autoritære indstilling tromler folk ned, gennem sygeliggørelse, mistænkeliggørelse og påtvinger borgere diagnoser som intet siger om den enkeltes liv eller de problemstillinger vedkommende måtte kæmpe med.
    Det værste er nemlig at der i psykiatrien ikke er praksis for at interessere sig for HVORFOR mennesker som ufrivilligt er havnet på en psykiatrisk afdeling reagerer som de gør. Tal for …… med folk og respekter hvis de ikke vil påtvinges psykofarmaka.

    Det er ikke sært hvis åben . dialog formen ikke synes at fungere overfor personer som har været igennem psykiatriens helvede, for mange har mistet tilliden til de ansatte.
    At kæmpe med, og hele sig, efter såvel fysiske handicaps og traumer, påført en af ansattes brug af tvangbehandling, som opleves som overgreb af såvel fysisk, som mental – psykisk , verbal og medikamentel art, kræver hele et menneskes resurser.
    Desværre ser det ud til at mange ikke har den fornødne indsigt og basale viden til at arbejde sig igennem egne problemstillinger, og slet ikke når de først har været en tur i psykiatriens helvedesmaskineri, hvor enhver der kæmper for at springe af samlebåndet, tvinges tilbage igen og igen – til trods for at adskillige kloge mennesker i årevis har råbt op om hvad der reelt foregår.
    Tvangsbehandling har intet med sundhedsbehandling at gøre – og skal der overhovedet være noget som hedder psykiatri, så skal indholdet hældes ud og kun det som hjælper hver enkelt puttes ind igen. Og det er udelukkende den enkelte person som dybest set ved hvad der er godt eller skidt for vedkommende selv.

    Jeg synes oprigtigt, at de mange ansatte som stadig ikke vil forstå at de skader folk i årevis fremadrettet, og nogle endog for livet, såvel fysisk som følelsesmæssigt, skal se sig selv og hinanden i øjnene, og erkende at den form for mishandling og fejlbehandling, som de i mange tilfælde har praktiseret og deltaget i, skal stoppe. NU – IDAG. Og i al tid fremover.
    Det er jeres ansvar, for det er jer der gør det. TAG dog at indrøm jeres fejl, jeres uvidenhed og lad os alle hjælpes ad, gennem åben kommunikation, med at skabe et samfund, hvor mennesker ikke skal leve i frygt for dele af det offentlige sundhedsvæsen.
    Og til de politikere, som i deres uvidenhed i årevis har vedligeholdt tvangslovgivningen i Danmark – – skam jer !!! -og se så at komme ud af jeres Christiansborg – hierakier, og lær noget om såvel sundhed som kærlighed.
    Og til enhver borger i landet: Så længe vi sætter et kryds ved politikere, som støtter tvangslovgivningen i sin nuværende destruktive form, hvor selv mennesker som er fyldt med kærlighed og viden og selvindsigt, kan opleve sig ødelagt på krop og psyke i årevis som følge af loven, som de ansatte i psykiatrien bruger livligt, da skaber vi kun nedadgående kurver for medmenneskelig indsigt og udvikling.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen