Viden, analyse og udvikling

Advokat vil have ECT sag for Højesteret

Retslægerådet spiller en central rolle i en sag om en kvinde, der har fået hjerneskade efter ECT behandling. Men rådet møder kritik for sit arbejde, og kvindens advokat vil have sagen prøvet ved Højesteret.

Af Gitte Rebsdorf

 

Den 26. juni var en trist dag for 51-årige Jette Hansen fra Odense. Den dag afgjorde Østre Landsret, at de skader, hun har fået, ingen sammenhæng har med den ECT behandling, hun fik for 14 år siden på Psykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus.

Lige siden har hendes liv været ændret. Hun er tilkendt førtidspension, har fået epilepsi, og bor på et plejecenter for hjerneskadede. Før behandlingen levede hun et aktivt liv, hvor hun drev egen virksomhed og dyrkede sport.

Østre Landsret har i sin afgørelse lagt afgørende vægt på de erklæringer, som Retslægerådet er kommet med i sagen, fremgår det af domsudskriftet.

Men en gennemgang af Jette Hansens sag og Retslægerådets to erklæringer viser, ifølge læger og kvindens advokat, Axel Wejse Lodberg, at der er sket fejl i sagen.

Retslægerådet i Danmark spiller en betydningsfuld og særlig rolle, når patienter går i retten med en sag. Rådet fungerer i praksis, som toppen af sagkundskaben i lægelige og farmaceutiske spørgsmål. Derfor er det afgørende, at deres erklæringer er af høj kvalitet.

Men både læger og advokater rejser tvivl, om rådet nu også er indbegrebet af den ypperste sagkundskab.

Jette Hansens advokat mener, at sagen er utilstrækkelig belyst, og med den begrundelse vil han forsøge at få sagen prøvet ved Højesteret.

– Vi har ikke fået mulighed for at stille de relevante spørgsmål i sagen og bringe andre eksperter på banen. Det er blevet afvist af Østre Landsret, siger Axel Wejse Lodberg.

Han henviser til, at retsplejelovens regler om syn og skøn blev ændret i 2014 og 2017, og at det som følge af dette er blevet lettere at inddrage eksperter i en retssag. Denne regel bør også gælde i forhold til Retslægerådet, mener advokaten. Derfor vil han nu have Højesteret tage stilling til dette principielle anliggende.

 

Fejl på fejl

Da Jette Hansen klokken ni om morgenen den 20. maj 2005 for første og eneste gang blev behandlet med ECT, var det med en styrke 40.

Det er et faktum, som fremgår af det EEG udskrift, der blev målt under hendes behandling. EEG målinger bliver foretaget ved enhver ECT behandling, og registrerer hjernes elektriske impulser under behandlingen.

Men den strømstyrke Jette Hansen er blevet behandlet med, er dobbelt så høj som det anbefalede. Det fremgår af Dansk Psykiatrisk Selskabs vejledning på området.

Alligevel svarer retslægerådet i sin første erklæring fra 2013, at styrken og varigheden er i overensstemmelse med alment anerkendt lægefaglig standard.

Men det er åbenlyst forkert, påpeger tidligere praktiserende læge Heluf Dalhof fra Kolding, der har beskæftiget sig indgående med ECT.

– Det er utroligt, at rådet kan konkludere således. Det er en fejl, og når man ser EEG udskriften fremgår det tydeligt, at noget er gået galt under behandlingen. Udsvingningerne og krampeanfaldene er meget voldsomme, faktisk så voldsomme at takkerne bliver flade som tegn på, at de ikke kan være på papirstrimlen. Samtidig kan man se, at registreringen af EEG afgivelsen er afbrudt pludseligt. Det må man ikke, men den læge, der har givet behandlingen, må være blevet så befippet over de voldsomme udsving, at han har gjort dette, siger Herluf Dalhof, der har gennemgået Jette Hansens sag.

Han henviser til, at standard målinger af EEG viser, at der til sidst i krampeanfaldet indtræffer en såkaldt Silent Periode. Men i Jette Hansens tilfælde sker dette ikke, fordi EEG registreringen bliver afbrudt i utide. Dette er en alvorlig fejl, da man så ikke ved, hvor længe krampeanfaldet har varet. Langvarige krampeanfald kan give hjerneskader.

Næstformand i Retslægerådet, overlæge Mette Brandt- Christensen fra Retspsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Center SCT kan ikke forholde sig til konkrete sager, men hun mener ikke, at der er grund til, at så tvivl om rådets arbejde.

– De udtalelser, som Retslægerådet kommer med, er lægefagligt begrundet og har fokus på at være neutrale i forhold til retssagens parter. Ideelt set er det den højeste lægelige sagkundskab – altså professorer og sagkyndige – som har forsket i det område, de udtaler sig om, siger hun.

Strømstyrken er et af de forhold, som ifølge advokat, Axel Wejse Lodberg er utilstrækkelig belyst i Jette Hansens sag.

Men han har fået afslag på at få svar på, om bivirkningerne ved ECT øges ved en højere styrke

Sjusket overvågning

Selve ECT behandlingen er ikke det eneste forhold, der er gået galt i Jette Hansens sag, mener Herluf Dalhof.

Efter selve ECT behandlingen må hun, som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen, overflyttes til intensiv afdeling og lægges i respirator, fordi hun ikke trak vejret. Men også her skete der fejl, mener læge og advokat.

Jette Hansen blev taget ud af respirator klokken 14.30 efter, at det var konstateret, at hun selv trak vejret.

Men i en kritisk periode på 90 minutter bliver hun ifølge advokat Axel Wejse Lodberg overvåget lemfældigt og uden tilsyn af læger. Advokaten peger videre på, at overvågningen burde være foregået ved en fysisk måling af iltmætningen i Jette Hansens blod gennem et såkaldt pulsoxymeter, men dette er ikke sket, og derfor lever behandlingen ikke op til bedste specialiststandard.

Klokken 16 opdager en sygeplejerske, at Jette Hansen atter er bevidstløs og uden vejrtrækning, og klokken 17.15 bliver hun igen lagt i respirator.

Jette Hansen har altså med stor sandsynlighed været udsat for iltmangel, som kan forårsage hjerneskade.

Retslægerådet er i to omgange blevet bedt om at forholde sig til dette. Men rådet kommer med divergerende svar. I 2013 svarer rådet således:

Der er ingen holdepunkter for at sagsøger har været udsat for iltmangel på intensivafdelingen.

I 2018 svarer de:

Det kan ikke afvises at sagsøger var udsat for iltmangel i en periode på op til 90 minutter.

Men selv om rådets svar altså er ændret, får det ikke betydning for sagens udfald.

Retslægerådets behandling af sagen er ifølge Herluf Dalhof problematisk, og han er rystet over rådets besvarelse i sagen.

– Først får Jette Hansen en behandling, som strider imod gældende vejledning, fordi dosis er højere end det anbefalede. Derefter undlader man at passe ordentligt på hende, og overvåge hende intensivt, siger han.

Opbakning fra neurolog

Også tidligere overlæge Steffen Birk fra neurologisk afdeling på Epilepsihospitalet Filadelfia mener, at der er sket fejl i Jette Hansens sag.

Han henviser i et mail svar fra den 12. august 2016 til, at der i sjældne tilfælde ved ECT behandling, kan opstå det, der på fagsprog hedder  non convulsiv status epilepticus. Det er en vedvarende elektrisk aktivitet i hjernen, der kan medføre, at patienten ophører med at trække vejret.

Denne alvorlige bivirkning er tillige beskrevet i et forskningsprojekt fra University of Pennsylvania

Steffen Birk vurderer videre – helt i tråd med læge Herluf Dalhof – at det er sandsynligt, at Jette Hansen har været udsat for svær iltmangel, da hun var på intensivafdelingen.

Der er altså flere eksperter, som er uenige i Retslægerådets vurdering, og som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen er der ikke faglig enighed om ECT.

Alligevel afviser næstformand i Retslægerådet Mette Brandt- Christensen, at der i Danmark er faglig uenighed om ECT behandling.

– Lægefagligt er der ingen tvivl om, at det er en god og sikker behandling. Hvis der er tale om et område, hvor der er forskellige skoler, vil det forhold blive inddraget i Retslægerådets arbejde, men det er ikke tilfældet, når det gælder ECT, siger hun.

Intet habilitetsproblem

Flere af Retslægerådets nuværende medlemmer er da også kendt for at være positive i forhold til ECT.

Professor Poul Videbech fra Region Hovedstadens Psykiatri, udtalte sidste år i maj, at der ikke er grund til at være bekymret for, at ECT kan skade hjernen, og sagde følgende til videnskab.dk:

Det betyder meget, at lægerne nu kan give elektrochok med god samvittighed uden at være nervøse for, at patienterne tager skade af det,

Næstformanden i retslægerådet mener dog ikke, at det er noget problem, at forskere, der på forhånd har udtalt sig positivt om ECT, kan fungere som eksperter i rådet.

– Det er intet problem, for udtalelserne er netop afsagt på baggrund af forskning i området. Poul Videbech er professor og har ekspertise på området. Det er på den baggrund, han udtaler sig, siger hun.

Retslægeråd trænger til tjek

Men rådets rolle er blevet problematiseret af tidligere lektor, ph.d. Michael Gøtze og adjunkt, ph.d. Jane Rothmar Herrmann fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

I en artikel i Advokaten tilbage i 2009 redegjorde de for, at Retslægerådet i stigende grad fungerede som overdommer i patientskadesager, og skrev således:

Det er en betænkelig udvikling, hvis domstolene overlader det til Retslægerådet at fastlægge, hvad der er ret og rimeligt i de mange vigtige erstatnings- og sundhedsretlige sager. 

Også advokat Karsten Høj, der har speciale i personskadesager, mener at der er behov for at se på, om rådet og dets arbejde nu er cremen af cremen indenfor fagkundskaben.

– Der kan være god grund til at se på, hvordan lægefaglig rådgivning af domstolene er organiseret. Man kan godt diskutere, om den nuværende ordning sikrer, at det er de dygtigste og mest habile fagfolk, der sidder i Retslægerådet. Og om selve udvælgelsen af dem er optimal, siger han og uddyber:

– Retslægerådet har alt for få økonomiske ressourcer, og derfor modtager Rådets medlemmer og sagkyndige ikke et rimeligt vederlag for deres arbejde. Det har formentlig den konsekvens, at fagligt dygtige læger som det ene ikke ønsker at bidrage til Rådets arbejde og som det andet, at det kan være årsag til, at sagsbehandlingen ikke altid fremstår grundig nok.

– Det afspejler sig i den måde sagsbehandlingen er tilrettelagt på. Den ene af de tre sagkyndige udfærdiger et udkast til besvarelse. Det er det største arbejde. Herefter skal de to andre voterende kommentere dette udkast til besvarelse. Men på grund af den ringe honorering er der risiko for, at disse vil læne sig op ad udkastet, der allerede er udarbejdet. Det er meget problematisk, at stort set alle civile sager afgøres på denne måde og ikke ved en mundtlig votering. Det udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, tilføjer Karsten Høj.

Det er nu op til Procesbevillingsnævnet at afgøre, om Jette Hansens sag er så principiel, at den kan blive prøvet ved Højesteret. Kun 15 procent af alle sager, der ønskes bragt for Højesteret, bliver behandlet.

 

PsykiatriAvisen er en uafhængig avis, der skriver kritisk om psykiatri. Avisen finansieres udelukkende af abonnenter og donationer. Hvis du ønsker at støtte avisen kan du klikke her.

1 Comment

  1. Mange danske læger og psykiatere har generelt uendeligt svært ved at respektere fakta.
    De mangler både viden, og respekt for mennesker.

    Det psykiatriske system er uhyggeligt destruktivt. Bag de låste døre behandles mange så ubeskriveligt sygt, at personalet bør straffes derfor og fyres.
    Men de holder sammen, beskytter deres forbandede løgne og uvidenhed, og værst af alt – politikerne støtter det !!!
    At borgerne ikke er klogere er det mest sørgelige ved det hele.
    Danmark er ikke et frit samfund. Men et samfund styret af magtsyge uintelligente mennesker, som er så begærlige efter succes at de er villige til at ofre utallige borgernes liv og helbred for at få ret.
    Skam jer ad helvede til alle jer der begår overgreb i psykiatrien. Skam jer !

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

P.J.L Laurens [CC BY-SA 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)]

De skjulte dødsfald

Hvert år dør mellem 100 og 160 psykiatriske patienter i forbindelse med,
Gå til Toppen