Psykiatrisk forskning er ensidig, mener kritikere

Den biomedicinske tilgang til forskning og behandling i psykiatrien er for dominerende, mener kritikere, som efterlyser udvikling i psykiatrien. Trods milliarder af kronen er det ikke lykkedes at finde svar i den biokemiske tilgang.

 

Af Gitte Rebsdorf

Psykiatrisk forskning er med sin biomedicinske tilgang ensidig, og har spillet fallit, mener kritikere. Årsagen til psykiske lidelser kan ikke findes som en ubalance i hjernen, men derimod i relationen til andre mennesker, mener biolog Pia Brandt Danborg, der er ved at lægge sidste hånd på en ph.d. om bivirkninger ved psykofarmaka ved fra Det Nordiske Cochrane Center.

– Hjernens kemi ændrer sig, alt efter hvordan vi bliver påvirket af det miljø, der omgiver os. Hvis et menneske er udsat for vold, overgreb eller stress vil det kunne aflæses i hjernen. For at kunne overleve i de omgivelser man indgår i, er menneskets hjerne nødt til at tilpasse sig. Det fundament vi bygger den psykiatriske forskning på er altså forfejlet. Psykiske lidelser er ikke sygdomme i hjernen, der kan repareres med kemi, siger Pia Brandt Danborg.

Trods milliarder af kroner til forskning i den biokemiske psykiatri, er det da heller ikke lykkes at finde noget svar der. Resultaterne er udeblevet, og forskerne har fortsat ikke noget svar på, hvad psykiske lidelser er. Det fremgår blandt andet af en artikel i New York Times for nylig.

Tidligere psykiater Jytte Willladsen mener også, at psykiatrien har spillet fallit. Hun mener, som omtalt tidligere i PsykiatriAvisen, at psykiatrien er fyldt med illusioner, og at den medicinske behandling invaliderer og kan medføre dødsfald.

Brug for nyorientering

Derfor er brug for en nyorientering i psykiatrien, mener kritikere. En af dem der efterlyser nye tiltag er børnepsykiater Søren Hertz. For eksempel forklarer psykiatriske diagnoser intet i sig selv. De er blot beskrivelser af den måde, børn fremtræder på. Forklaringen skal findes i det miljø barnet indgår i, mener han.

– Der er brug for en langt mere omfattende nyorientering på dette felt, samt brug for at udvikle et anderledes behandlingstilbud. Det er her mulighederne opstår ikke mindst i lyset af den nyeste forskning om medicinens begrænsede effekt over tid, skriver Søren Hertz i et høringssvar til en revideret ADHD vejledning, der er på vej.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene. Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Medicin er heller ikke løsningen på psykiske lidelser, mener Pia Brandt Danborg.

– Det hjælper ikke at tage piller for traumatiske hændelser. Mennesker som har fået traumer er ikke syge. De har derimod en historie. Ens genetiske profil vil ganske vist ændre sig, hvis man er udsat for noget traumatisk. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er sådan, man er født, siger hun.

Pia Brandt Danborg mener løsningen på de mange diagnoser er et bedre fællesskab mellem mennesker. Antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske sygehusvæsen er i en periode fra 2009 til 2017 steget med 72 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

– I disse år er der mange mennesker, der er i tvivl om deres eksistens. Mennesker har brug for fællesskaber og for et trygt sted at være. Måske er vi blevet for dårlige til at tale sammen om det, der virkelig betyder noget. Hvis jeg for eksempel oplever problemer i mine børns skole er det ikke noget, jeg kan løse med barnet derhjemme. Jeg kan kun gøre det i samarbejde med andre, og ved at vi i fællesskab løfter alle børnene i klassen til et bedre sammenhold og samarbejde.

3 Comments

  1. jeg giver gerne en smagsprøve på hvad EFT kan (emotionel frihedsteknik). En enkel selvhjælps teknik som kan give en helt ny drejning på det at være syg. Fysisk så vel som psykisk. Teknikken er let at lære til mange mennesker på en gang og let at bruge af dem der vil gøre en forskel for sig selv. Teknikken bliver meget brugt i udlandet efter natur katastrofer og krig. Sportsudøvere har også fundet at den kan tage præstationsangst.
    Se her og skriv gerne til mig. Til januar udkommer jeg med en ny redigeret udgave af min bog, som forhåbentlig bliver “the missing link” mellem alternativ og traditionel behandling.
    Faster EFT: https://fastereft.com/blog/the-fastereft-technique-step-by-step/
    EFT sportsudøve.r https://www.youtube.com/watch?v=PixUS9785Bw
    EFT efter en skudepisode i USA. https://www.youtube.com/watch?v=dPqQGsYFsX4
    Efter jordskælv i Haiti. https://www.youtube.com/watch?v=dCVBEdf-BHw
    Efter folkemordet i Rwanda. https://www.youtube.com/watch?v=3JLugqjn3o8&t=12s

    Hilsen Lilian
    Biolog, coach og EFT terapeut

  2. Tak til Gitte Rebsdorf for en god artikel.
    Det er et dybt interessant, og vigtigt emne der her behandles, fordi hvad de individuelle udløsende årsager til “det” som i psykiatrien kaldes psykisk sygdom, har netop stort set INGEN betydning for de behandlingsmetoder som anvendes i psykiatrien.

    Derfor er jeg personligt ikke tilhænger af det psykiatriske system.

    Men jeg har en mistanke om at det som psykiatere
    kalder psykiske lidelser ikke udelukkende udløses af relationer mellem mennesker, men er en kombination af flere faktorer – også biokemiske.
    Dels kendes svære symptomer jo fra mennesker som har et misbrug af alkohol og stoffer, hvilket naturligt nok ødelægger deres hjerners normale funktioner.
    Men jeg tror også at mangelfuld ernæring, og mangel på livsnødvendige vitaminer, mineraler og sporstoffer, samt forurening gennem kosten, drikkevandet, havet og luften, samt f.eks kviksølv amalgam fyldninger, kan være medvirkende til et fysisk- psykisk sammen-brud.
    Tilmed mener jeg også at forskellige medicinske stoffers bivirkninger kan skabe så store forandringer i menneskers kroppe, at et ellers intelligent og velfungerende individ hæmmes i en grad så vedkommende har sværere ved at klare traumatiske oplevelser, og eksistentielle kriser.

    Vi lever i en verden med mange indtryk via nettet, og den overstimulering af vores sanser og følelser, men også konkret af teknikkens virkning på vores kroppe og naturen kan være endnu en faktor, som er vigtig at tage i betragtning når årsager til opståede funktionshæmninger skal findes.
    Spørgsmålet er nemlig, om ikke årsagen til de ” symptomer, som psykiatere føler behov for at sætte labels på, for at kunne håndtere, skal findes i AlT hvad mennesker består af: hvem vi er, og hvordan vi lever i samfundet, relationerne mellem os alle, vores livsvaner og livsmuligheder – både de fysiske, følelsesmæssige, mentale og mere åndelige.

    Så længe så mange bare accepterer et system som det psykiatriske, som er så snævert i sit menneskesyn, kan selve systemet – og dermed de der opretholder dets metoder, være medvirkende årsag til udvikling af angst hos mennesker. Dette fordi det fra statens side tillades at påtvinge borgerne behandlingsformer, som INTET har med sundhedsbehandling at gøre.

    Politikere , som opret-holder et system, som kan fratage borgerne deres frihed, ytringsfrihed og individuelle evner, tanker og funktionsniveau, gør det ud fra deres TRO og evt. personlige livserfaringer – IKKE ud fra deres person-lige kendskab til hver enkelt borger / individ.

    Ligesom de ansatte, som udfører tvang/ tilbyder behandling, ikke kender de mennesker som de kommer i berøring med via deres arbejde, arbejder ud fra teorier de har VALGT at tro på.
    Derfor hvis DU, eller et menneske du ” kender” mener dig/sig FEJLBEHANDLET, da respekter det, og gør en indsats for at forstå!

    Vi mennesker er på forskellige stadier af selvbevidsthed, og hvis vi lukker øjne og ører for hinanden – eller undlader at udtrykke hvem vi er, da mister vi livsvigtig viden og information om hinanden – og os selv.

    At lytte til ens inderste, er lige så vigtigt som at vi lytter til hinanden, men det er i møder vi har med hinanden vi udlever vores respektive liv – og lærer at dele kærlighed med hinanden.
    Undlad ikke at udtrykke din kærlighed – hverken i dine nære personlige relationer men heller ikke i forhold til mennesker du møder i dit arbejde.

    Vi lever i et demokratisk samfund, men de der tager og gives magt til at afgøre hvordan vi alle skal leve, er ikke (nødvendigvis) mere intelligente end du og jeg. De er bare nogle andre !

    Så sig fra overfor snæversyn og misforståede antagelser, og vær villig til selv at lære, og lad os hjælpes ad med at skabe sundere rammer, og blive bedre til at være her – sammen ?.
    Susanne Holgaard Svendsen.

  3. Mit læserbrev i Jyske Vestkysten for et par dage siden(https://www.jv.dk/artikel/2748263)
    Behov for ny tilgang til psykiatrien
    Jeg har i lang tid funderet over årsagen til, at mange patienter i psykiatrien vælger den tilbudte hjælp fra. Hvorfor er der mange patienter, der ganske enkelt ikke kan bruge den psykiatriske behandling til noget som helst? Det finder jeg i grunden meget mærkeligt og tankevækkende.
    Jeg tror faktisk, at langt de fleste psykiatere gør deres bedste, for at hjælpe patienterne, alligevel siger nogle patienter fra. Hvorfor?
    Jeg har meget stor respekt for en psykiaters viden, først som uddannet læge, og senere en stor viden om psykofarmaka som psykiater. Men når det kommer til viden om psykiske følelsesmæssige lidelser kniber det med min respekt.
    Selvfølgelig har en psykiater stor viden om forskellige teorier, der har været fremført gennem tiden, men det er altså kun teorier der bliver fremført for senere at blive forkastet når nye dukker op. Denne viden om disse teorier har bare ikke noget med følelser at gøre.
    For hver enkelt patient i psykiatrien har individuelle følelser, som kun patienten har adgang til. En psykiater kan aldrig vide hvordan den enkeltes psykisk lidelse føles, det kan kun patienten. Og jeg tror på – efter egen erfaring – at en psykisk lidelse er en følelsesmæssig lidelse. Selvfølgelig kan traumer være bundet i den fysiske krop, men helt grundlæggende vil jeg mene, at det er følelser der løsner op for traumer.
    Jeg er temmelig overbevist om, at en tilgang til patienterne hvor symptomerne ikke bliver set som sygdommen, men bliver set som budskabet om, at noget er gået skævt på et tidspunkt, for det meste i opvæksten, og det har givet traumer og følelsesmæssige problemer, som banker på for at blive bearbejdet.
    Pladsen her tillader desværre ikke en yderligere gennemgang af mine tanker om en ny tilgang til psykiatrien. Jeg kan henvise til bogen – Tanker og utængte tanker om psyke og samfund – hvor jeg forsøger at formulere en logisk måde at anskue og forholde sig til en psykisk sygdom.
    Jeg er ganske sikker på, at man altså er nødt til at se på den bagvedliggende årsag til følelsesmæssige forstyrrelser og traumer, og man er nødt til at henføre ansvaret for problemers opståen, selvom jeg ved, det er et kontroversielt emne.
    Hvis et hvilket som helst problem opstår i al almindelighed, må man lokalisere problemets årsag, for at løse problemet, det gælder også psykiske problemer. Jeg har endnu aldrig hørt eller set en psykiater give udtryk for en klar stillingtagen om årsagen til psykiske problemer, kun vage brede forklaringer, og på den måde kommer vi aldrig videre.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Forrige opslag

Nyt center vil fremme kvalitet i psykiatrisk forskning

Næste opslag

SST klar med omstridt retningslinje

Seneste fra Artikler

Flere studier er udeladt

En række langtidsstudier er udeladt fra den nationale kliniske retningslinje for skizofreni, og det møder kritik