Viden, analyse og udvikling

Ny ADHD medicin koster dyrt

Udgifter til ny ADHD medicin er på to år mere end fordoblet. Men medicinen er ikke bedre end andre af de amfetaminlignende stoffer, der bliver brugt i behandlingen af børn. Kvaliteten er lav, og børnepsykiater mener, at der er brug for at udvikle nye behandlingstilbud.

 

Af Gitte Rebsdorf

Den globale lægemiddelvirksomhed, Shire, har øget sin omsætning betragteligt siden ADHD medicinen, Elvanse, kom på markedet i Danmark i 2013. Dengang blev der solgt medicin for godt to millioner kroner til børn og unge under 19 år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2014 var omsætningen steget til godt 11 millioner kroner, og to år senere i 2016 var produktet blevet så populært, at omsætningen alene til børn og unge var steget til næsten 25 millioner kroner. Altså mere end en fordobling på blot to år.

Men mens den irsk baserede virksomhed kan glæde sig over den øgede indtjening, så har børn og unge, der får medicinen ikke grund til samme begejstring. Den nye dyre medicin er nemlig ikke bedre end de gamle præparater.  Det viser et Cochrane review fra 2016, som har sammenlignet de forskellige typer ADHD medicin. Konklusionen er, at der intet videnskabeligt grundlag er for, at det ene præparat skulle være bedre end det andet, påpeger adjungeret professor på Syddansk Universitet, Ole Jakob Storebø.

– Elvanse er ikke bedre. Der er den samme lave kvalitet som ved de andre ADHD præparater, og der er et stort antal bivirkninger ved medicinen så som søvnforstyrrelser og appetitforstyrrelser. Samtidig er medicinen meget dyr, og koster omkring 900 kroner for en pakke med 30 stykker. Der er typisk til 14 dages forbrug, siger Ole Jakob Storebø.

Denne artikel er en foræring. Men kvalitetsjournalistik er dyrt at producere, og du kan støtte på flere måder. Læs mere under donationer og abonnement.

Det øgede salg af lisdexamfetamindimesylat, der bliver solgt under navnet Elvanse, er sket samtidig med, at der har været et fald i omsætningen af det mere kendte stof methylphenidat, som bliver solgt som Ritalin og Concerta. I 2014 blev der solgt methylphenidat til børn og unge under 19 år for godt 97 millioner kroner. I 2016 var salget faldet til godt 75 millioner kroner. Forbruget har flyttet sig fra billig til dyr medicin. Se tabellerne i bunden af artiklen.

Industrien styrer markedet

Grunden til at nye psykiatriske lægemidler kan opnå så stor popularitet, hænger sammen med, at præparaterne generelt ikke er særligt hjælpsomme, påpeger speciallæge Mats Lindberg, der beskæftiger sig med medicinalindustriens måde at arbejde på.

– Præparaterne er ikke særligt effektive, og en stor del af den oplevede virkning er placebo, altså en selvopfyldende forventning om bedring. Placeboeffekten aftager efter en tid, og herefter bliver det nærliggende at skifte til et nyt præparat. Desuden vil mange specialister altid bruge det sidste nye præparat for at vise, at de er med på noderne, siger Mats Lindberg, der er med i netværket Læger uden Sponsor.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler da også, at Elvanse bør bruges, hvis ikke der er effekt af methylphenidat:

Elvanse (lisdexamfetamindimesylat) er et CNS stimulerende lægemiddel indiceret til behandling af ADHD patienter fra seks år og derover når responset på methylphenidat har været klinisk utilstrækkeligt, står der i anmeldelsen fra 2013

Den anbefaling er blevet fulgt at mange, fremgår det af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af børn og unge i alderen 0-19 år, som har fået methylphenidate er faldet fra 16.543 børn i 2012 til 14.084 børn i 2016. Men samtidig er der sket en stigning i brugen af Elvanse fra 594 børn i 2013, hvor det nye produkt blev taget i brug, til 2998 børn i 2016, altså næsten en femdobling fra 2013 til 2016. I en toårig periode fra 2014 til 2016 er antallet af børn der får Elvanse steget med godt 600 til fra 2364 børn til 2998 børn.

Medicinalindustrien har et stærkt incitament til at udvikle ny medicin, fordi prisen er høj så længe patentet løber. Når patentet er udløbet, og der kommer konkurrence kan prisen falde drastisk, påpeger Mats Lindberg.

– Det så vi i rækken af nye antidepressiva, som mistede deres patentbeskyttelse. Her faldt prisen med 90 procent fra cirka 12-15 kroner dagligt til cirka 1-1,5 kroner dagligt på lægemidlerne Fontex, Seroxat, Cipramil, Zoloft og Cipralex, siger han og uddyber:

– Når det gælder psykiatriske lægemidler er det forholdsvis nemt for industrien at styre markedet, fordi industrien sætter dagsorden. Effekten af lægemidlerne bliver målt med komplicerede skalaer, som er svære at gennemskue. Der findes altid frustrerede og ulykkelige patienter, som lægen forsøger at hjælpe med de lægemidler, industrien stiller til rådighed. Men ofte viser det sig senere, at præparaterne ikke rigtig har en effekt, eller at der er ubehagelige bivirkninger, som man ikke havde kendskab til i starten.

Fortsætter trods usikkerhed

Antallet af børn, der får ADHD medicin, har samlet set ligget nogenlunde stabilt i løbet af en fireårig periode fra 2012 og frem til 2016, viser tal som PsykiatriAvisen har indhentet hos Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen har endnu ikke tal for 2017. Men denne vedholdende medicinering af omkring 18. 000 børn under 19 år sker, selv om en Cochrane gennemgang af 185 randomiserede forsøg allerede i 2015 viste, at der ingen garanti er for, at disse midler virker. Dette paradoks har adjungeret professor Ole Jakob Storebø, ikke nogen forklaring på.

– Det kan godt være, at der er nogen som oplever, at medicinen virker. Men den videnskabelige gennemgang viser, at det er usikkert, om der er en effekt.

Størstedelen af de 185 randomisede forsøg,som Storebø og hans kolleger gennemgik, sammenlignede ADHD medicin med placebo, og konklusionen af Cochrane gennemgangen var altså, at der ikke er nogen sikker effekt ved ADHD medicin.  Når det så alligevel kan opleves af nogen, som om der er en effekt, kan det skyldes mange andre forhold, mener privatpraktiserende børne- og ungepsykiater, Søren Hertz.

– Der er mange børn, forældre og fagpersoner, der fortæller, at der er en effekt. Det er interessant, hvordan det skal forstås. I de oprindelige amerikanske MTA-studier fremgår det, at det ikke er muligt at afgøre, om effekten af behandling med methylphenidat skyldes en kemisk effekt, eller om det er kontakten og den medfølgende forventning om gavnlig effekt, der kunne måles.

Brug for nye behandlingstilbud

Sundhedsstyrelsen er aktuelt i gang med at opdatere sin vejledning om udredning og behandling af børn med ADHD.

Revideringen kommer efter, at et systematisk Cochrane review først på året viste, at skadevirkningerne ved Ritalin og andre amfetaminlignende stoffer er værre end hidtil antaget. Godt 30 procent af børn på ADHD medicin får bivirkninger i form af nedsat appetit. Tidligere antog man, at det kun var mellem 1-10 procent af børnene.

Hvordan ADHD medicin påvirker børn på lang sigt, er der stort set ingen viden om.

Læs også artiklen: SST vil skærpe krav til ADHD medicin

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af børn og unge, der behandles i det psykiatriske syge-husvæsen er steget med 72 procent fra 2009 til 2017. At så mange børn og unge har psykiske problemer bekymrer, børne- og unge psykiater, Søren Hertz, som mener, at der er brug for at opdyrke nye behandlingsmuligheder.

– Vi må kigge på den meget reducerede måde, som mange børn bliver beskrevet på. De bliver beskrevet, men ikke tilstrækkeligt forstået. Børn er ikke problemet. De viser problemet Vi risikerer at betragte disse børn, som nogen der er bagud på point, som nogen, der er født med vanskeligheder. Men diagnoser er udelukkende beskrivelser, ikke forklaringer. Vi må møde dem som mennesker i konstant udvikling. Vi må være optaget af børnenes historie, deres invitationer til omgivelserne. Det er meget mere komplekst end noget statisk i barnet iboende. Det er derfor, der er behov for helt anderledes undersøgelses- og behandlingstilbud, siger han.

 

 

Tabeller for omsætning af lisdexamfetamin og methylphenidats:

ATC kode: N06BA12 (Lisdexamfetamin)

2012 2013 2014 2015 2016
Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart
99% >99% >99% >99%
Personhenførbart salg Omsætning (1.000 kr.)
0 – 4 år
5 – 9 år 358 1.974 3.006 3.373
10 – 14 år 907 4.981 8.811 11.480
15 – 19 år 822 4.870 8.153 9.865

Tabellen fra Sundhedsdatastyrelsen viser omsætningen for Lisdexamfetamin til børn under 19 år. I 2014 blev der samlet omsat for 11.845,000. I 2016 lå omsætningen på 24.718,000. I 2013 2.087 000

 

  • ATC kode: N06BA04 (Methylphenidat)
2012 2013 2014 2015 2016
Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart
99% 99% 99% 99% 99%
Personhenførbart salg Omsætning (1.000 kr.)
0 – 4 år 130 48 43 25 33
5 – 9 år 20.032 15.036 12.905 10.768 10.266
10 – 14 år 55.577 45.814 45.459 38.656 34.069
15 – 19 år 46.635 38.366 38.913 35.491 31.068

Tabellen fra Sundhedsdatastyrelsen viser omsætning af methylphenidat for børn og unge under 19 år. I 2016 blev der samlet omsat for 75.436,000. I 2014 for 97.320,000

 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen