Viden, analyse og udvikling

Milliarder til depressionsmedicin

Mens den ene undersøgelse efter den anden sår tvivl om effekten af SSRI og SNRI, så er der i Danmark solgt depressionsmedicin for 4,3 milliarder kroner i løbet af 10 år. Det bør mane til eftertanke, mener Sine Jensen fra Forbrugerrådet.

 

Af Gitte Rebsdorf

Salget af depressionsmedicin går godt. I Danmark er der i en tiårig periode fra 2007 og frem til og med 2016 solgt SSRI og SNRI også kendt som lykkepiller for omkring 4,3 milliarder kroner. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som PsykiatriAvisen har indhentet. Salget er sket i en periode, hvor det ellers har været kendt, at effekten af disse lægemidler er tvivlsom. Netop derfor er der grund til at stoppe op og se på, om behandlingen med SSRI nu også er den rigtige og bedste behandling, mener seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Sine Jensen.

– Det er et voldsomt beløb, der er brugt på denne medicin. Særligt hvis der er ringe effekt af depressionsmedicinen. Derfor er det vigtigt, at vi undersøger dette nærmere og finder ud af, hvilken behandling der hjælper bedst, siger Sine Jensen.

En britisk metaanalyse af depressionsmedicin med professor Irving Kirsch i spidsen viste allerede i 2008, at der ikke er nogen mærkbar effekt af medicinen. Siden er andre metaanalyser kommet frem til samme resultat.

Bestemmer selv prisen

Omsætningen for depressionsmedicin toppede i 2008, hvor der blev solgt SSRI og SNRI for næsten 617 millioner kroner. I 2011 begyndte omsætningen at falde, dog uden at forbruget faldt. Dette misforhold mellem omsætning og forbrug hænger sammen med, at medicinalvirksomhederne kan tage en høj pris for lægemidlet så længe, der er et gældende patent.

– Når patentet udløber, kommer der konkurrence, og det medfører at prisen falder. Derfor er prisen høj, mens lægemidlet er beskyttet af patentet, men efter ti år eller mere, når patentet er udløbet, ser man typisk at prisen dykker. Patentet gælder fra det tidspunkt, hvor udviklingen af lægemidlet går i gang. Når det er færdigudviklet er prissætningen fri, oplyser professor på VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Jakob Kjellberg.

Der er altså op til medicinalvirksomhederne selv at fastsætte prisen for deres lægemidler, og så længe de er omfattet af patentet, og der ingen konkurrence er, kan de tage den pris, de ønsker. Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen viser da også, at omsætningen falder drastisk over tid selv om forbruget ikke er faldet. I 2016 var omsætningen faldet til cirka 211 millioner kroner. Se her. 

 

Hvem gavner medicinen?

SSRI og SNRI kan altså være en særdeles god forretning for de lægemiddelvirksomheder, der fremstiller dem. Men spørgsmålet er om lægemidlerne også er gode for de mere end 400.000 danskere, der tager dem. En undersøgelse fra Copenhagen Trial Unit, CTU, på Rigshospitalet viste sidste år, at der er alvorlige og livsfarlige bivirkninger ved medicinen. Hos Forbrugerrådet mener Sine Jensen, at ansvaret for forbruget af midlerne ligger hos de psykiatere, som er med til at anbefale midlerne.

– Det er psykiaterne, der sammen med Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinierne for brugen af disse midler. Men der er behov for, at vi undersøger andre behandlingsformer. Der er næppe noget kvik fix, og de seneste kliniske retningslinier for depression slår fast, at der er god effekt af mindfulness, siger Sine Jensen.

Som beskrevet tidligere i PsykiatriAvisen så mener forskere i psykiatri, at der er en del misinformation om behandlingen med psykofarmaka. En af Danmarks førende forskere i depression har udtalt, at nogle depressionsmidler har en fantastisk effekt. Det mener andre forskere er forkert og misvisende. Samtidig taler flere psykiatere i udlandet, som eksempelvis de to britiske psykiatere Patrick Bracken og Phil Thomas, om at psykiatrien er i krise, og at det videnskabelige grundlag er tvivlsomt. Læs mere her.

I Forbrugerrådet Tænk bakker Sine Jensen op om, at der er brug for at få human- og socialvidenskaberne noget mere i spil.

– Særligt i forhold til det psykiatriske område, er det problematisk med en skarp opdeling af social- og sundhedsområdet. Vi skal i højere grad samtænke de to områder. Det er vigtigt, at det er borgerens behov, der er i fokus frem for systemet. Og så er det vigtigt, at vi læner os op ad en videnskab, som er så rigtig som muligt. Vi efterlyser mere uvildig forskning. Det er ærgerligt, at det er virksomheder med fokus på bundlinien, som skal stå for den primære forskning, siger hun.

De 4,3 milliarder kroner, der er solgt depressionsmedicin for de sidste ti år, er sket med myndighedernes billigelse. Depressionsmedicin er receptpligtig, og næsten al salg sker i primærsektoren gennem praktiserende læge.

Forbruget af depressionsmedicin har i perioden fra 2007 til 2016 ligget nogenlunde stabilt. Det største forbrug er foregået i årene 2010, 2011 og 2012.

 

2 Comments

  1. Med en voksende diagnose i Danmark der hedder funktionellelidelser.
    (oversat: At man laver smerterne i hjernen og enlig ikke har ondt)
    Hvor en masse med kroniske smerter så som piskesmæld, bliver proppert ned i.

    Så er det jo klart at den industri er stærkt stiger i Danmark…
    For i stedt for at finde ud af hvad årsagen er til smerterne er det letter for læger og systemet at kaste en stempel på den syge der hedder funktionellelidelser.
    End at skulle bruge energi og krafter på at finde den enlige årsag til smerter.

    Ud over det så bliver mange smerte ramte Dansker også proppet med
    lykke piller.
    Da man mener en bivirkning af dem er at man bliver smerte lindreret af dem.
    Men uden en eneste tanke på at de patienter så også rammes af alle de andre knapt så sunde bivirkninger lykke piller har.

    Det danske system så tungt at danse med når ulykken rammer en…
    De mange systemer modsiger hinanden og retten til et Okey liv som smerte ramt. Er en umulighed.

  2. Det er let at konvertere fysiske lidelser til psykiatriske forsøgsdiagnoser, som hverken er godkendt i DK eller udlandet – og ikke udstyret med et diagnosenummer.
    At prøve at behandle de såkaldte funktionelle lidelser med psykofarmaka er forbryderisk – men åbenbart lettere end at bruge resdourcer på at finde årsagen til generne og behandle generne.
    Nu er jeg en af dem med whipladhskade, som let kunne været havnet i kassen med funktionlle lidelser – men heldigvis var jeg i stand til at tilbagevise den påstand –
    I dag er jeg årsagsbehandlet – tankevækkende –

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen