Viden, analyse og udvikling

Styr på stemmerne

Mette Askov har hørt stemmer, siden hun var 7 år. De opstod som en hjælp, men udviklede sig senere til et mareridt. I dag har Mette fået styr på stemmerne, efter at hun har deltaget i såkaldte stemmehørergrupper

 

Af Christel Lorentzen

 – Du har lov at være ked af det.

Sådan sagde stemmen til Mette Askov, da hun første gang som syv-årig hørte den.

Hun var ulykkelig over ikke kunne trøste sin søster på kun to år. De var alene, fordi deres mor var blevet indlagt akut. Deres far var ikke hjemme. Det var han sjældent. Stemmerne opstår som erstatning for forældrene, der ikke er der.

Det var nyt for Mette, at hun havde lov at være ked af det. Moderen havde en nyresygdom, og hver gang Mette sagde, at hun var ked af det, fik hun at vide, at moderen havde det værre end hende.

Senere sluttede to andre stemmer sig til den første stemme. De var alt det, som forældrene ikke var for Mette. De trøstede, roste og stillede krav.

– De var et forældresubstitut. Min hjerne skabte de stemmer, fordi jeg havde brug for dem, fortæller Mette, der i dag er 49 år.

Hun fortalte ikke andre om stemmerne, fordi hun var bange for, at de så ville forsvinde. Og fordi hun ville have dem for sig selv.

– Mine tanker kunne ikke have hjulpet mig så godt som mine stemmer. De kunne ikke have sagt: Arh, det klarede du altså godt. Eller have trøstet mig, når jeg var ked af det, forklarer Mette.

Forskel på stemmer og tanker
Mette forklarer, at der er forskel på tanker, og så det at høre stemmer. En af forskellene er, at der er lyd på stemmerne.

– Det virker næsten som at have høretelefoner på. Der kommer lyd ind i begge ører, og det er næsten som at høre et radioprogram, hvor der er to eller tre værter, der taler, siger hun og fortsætter:

– Hver stemme har sine egne karakteristika og sin egen identitet.  Stemmer er lige så individuelle og forskellige som mennesker, siger Mette.

Sådan er det for de fleste stemmehørere. Men nogle få hører så mange stemmer, at de ikke kan differentiere mellem alle stemmerne, men kun mellem nogle enkelte af dem, fortæller hun. Enkelte beskriver det at høre stemmer som folks indre stemme, men bare med lyd. Det diskuterer man i stemmehørernetværket. Mette er dog slet ikke i tvivl om, at stemmerne er der reelt.

– Det er de. Jeg oplevede dem lige så reelt, som når man hører et andet menneskes stemme.

Stemmer er relateret til livsoplevelser

Stemmehørernetværket er internationalt foranket i Hearing Voices Network. I Danmark blev stemmehørernetværket oprettet i 2005, og formålet er at oplyse om det at høre stemmer samt at hjælpe mennesker, der hører stemmer, med at håndtere disse.

– Stemmehørernetværket ser stemmehøring som meningsfuld og relateret til livsoplevelser og traumer.Vi har ikke svaret på, hvor stemmerne kommer fra. Det vigtige er, at få styr på dem. Og at finde mening med dem ved at kunne placere dem i en kontekst. I min egen historie har det givet mening at placere stemmerne i et traumeperspektiv, men andre kan finde mening på en anden måde, siger Olga Runciman.

Hun er en af stifterne af Stemmehørernetværket, og den eneste privatpraktiserende psykolog i Danmark med speciale i psykose.

Overgreb og voldtægt forvandler stemmer

Mette Askovs stemmer var også tæt relateret til hændelser i hendes liv. Som 11-årig blev hun udsat for en række seksuelle overgreb. Det fik stemmerne til at ændre sig til udelukkende at være negative. De kritiserede hende i alle de timer, hun var vågen. Kom hun for sent til bussen, lød det:

-Kæft, du er slap, at du ikke kan komme op til tiden.

Sagde hun noget forkert i skolen, var de der straks:

– Hvorfor fanden sagde du nu det; du vidste jo godt, at det var forkert.

Da Mette var 18, blev hun voldtaget, og derefter blev stemmerne endnu mere ubehagelige. Hun fik en skizofrenidiagnose, og masser af medicin, der ikke havde nogen effekt på stemmerne. Som nu kværnede løs i alle hendes vågne timer.

Psykolog Olga Runciman oplyser, at stemmer typisk er problematiske, når der har været traumatiske begivenheder i menneskers liv.

– Forskningen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem traumer og psykose, jo flere traumer, jo større risiko for psykose, siger hun.

Fællesskab gør godt
I 2008 begyndte Mette Askov at gå i en af Stemmehørernetværkets Stemmehørergrupper. Det var afgørende for, at hun kom sig.

– Det var første gang, at jeg mødte nogen, der hørte stemmer, ligesom mig selv. Bare det, at det var okay at tale om stemmer, gjorde det lettere at bære, siger hun.

Stemmerne var bestemt ikke begejstrede for det i starten, de forsøgte at straffe og true hende til at lade være at gå til møderne i stemmehørergruppen.

De kunne finde på at sige, at hendes katte, som hun var stærkt knyttet til, ville blive syge. Og de var voldsomt grove i flere timer efter møder i stemmenetværket.

Men sådan var det også for de andre i gruppen. Så kunne de have et fællesskab om det, fortæller Mette.

– De fleste oplever, at stemmerne bliver værre i starten, når man begynder i stemmehørergruppe. Men det bliver altid bedre igen.

Farvel til stemmerne
I 2010 fik Mette styr på stemmerne. Fra da af, var det hende, der havde magten over dem. Ikke omvendt. I 2014 forsvandt stemmerne helt. Begge dele tilskriver hun stemmehørergruppen. Og at hun lærte at forstå stemmerne og deres funktion: at være guider, som gjorde hende opmærksom på, at der var et problem, hun ikke tog seriøst nok. Eller at hendes grænser var blevet overskredet.

– Da jeg var barn kunne jeg godt mærke mine egne problemer, men måtte ikke, fordi min mors behov og problemer var altoverskyggende. Derfor blev jeg dårlig til at mærke mine problemer senere i livet. Stemmerne blev så aggressive i mine teenageår for at få mig til at begynde at tænke på mig selv og mine egne behov, i stedet for min mors, og for at få mig til at tage mine traumer alvorligt, siger hun og fortsætter

– Jeg har jo kendt stemmerne, siden jeg var 7 år. Og de kendte mig, bedst af alle. Så jeg havde gerne beholdt dem.

Mette bruger  erfaringer til at vise vej 
I dag er Mette Askov formand for Stemmehørernetværket i Danmark og faciliterer stemmehørergrupper. Hun har også individuelle forløb med stemmehørere, er hyppig oplægsholder på stemmehørerkonferencer i hele verden , og er under uddannelse til narrativ psykoterapeut. Mette underviser også på Region Hovedstadens sommerskole for psykiatriinteresserede sygeplejersker og på samme regions kurser for nyansatte og nyuddannede sygeplejersker

 

Mette er også hovedperson i Katrine Borres film, Mettes Stemme.

 

Christel Lorentzen er er fagjournaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hun er tidligere sygeplejerske og har i ti år arbejdet på forskellige psykiatriske afdelinger.

 

 

 

To til fire procent hører stemmer

 

Undersøgelser fra 90’erne viser, at 2 til 4 procent af befolkningen hører stemmer, mens en undersøgelse fra 2011 viser noget højere tal. Der indgik data fra 17 undersøgelser fra 9 forskellige lande, og der var meget stor variation blandt landene, hvorfor forskerne valgte at operere med en median i stedet for et gennemsnit. Denne median var på 13,2 procent af befolkningen.

1 ud af 3 bliver psykiatriske patienter, mens 2/3 kan håndtere stemmerne, og derfor ikke får kontakt med psykiatrien.

Kilder: Dirk Corstens & Marius Romme: Talking to voices, 2004;  Beawan, Read & CartWrigt : The prevalence og voice-hearers in the general population: a literature rewiew, 2011

 

Stemmehørernetværket ser stemmehøring som meningsfuld og relateret til livsoplevelser og traumer. De henviser til, at der er forskningsmæssigt belæg for denne kobling. Eksempler på denne forskning er: Read et al. ;Childhood trauma, psychosis and schizofrenia: a literature review with theoretical and clinical implications Corstens and Longden: The Origins of voices: Links between life history and voice hearingFilippo Varese et al.; Childhood Adversities Increase the Risk of Psychosis -A Meta – Analysis of Patient – Control, prospective – and Cross-sectional Cohort Studies

 

 

 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen