Viden, analyse og udvikling

Portrætbillede af Jimmi Nielsen

Vi ved forfærdelig lidt om skizofreni

Skizofreni er ikke en sygdom, men en definition på en række symptomer, som eksperterne ikke ved, hvorfra kommer. Når man ved så lidt, er det nødvendigt at være ydmyg. Vi er ikke sikre på, at psykofarmaka er gavnligt, lyder det nye budskab fra psykiater Jimmi Nielsen.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Psykiatrien er måske i opbrud. Efter at psykiatere i årtier har hævdet, at psykiske sygdomme er sygdomme i hjernen, der kræver medicinsk behandling, så begynder flere psykiatere og psykologer, at italesætte et nyt paradigme.

En af dem er overlæge og psykiater Jimmi Nielsen fra Psykiatrisk Center Glostrup, der skal stå i spidsen for den første medicinfrie behandling i Danmark. Han er ellers kendt for at være betaget af clozapin, som er et lægemiddel, der har været forbudt såvel herhjemme som i udlandet, fordi det har været forbundet med dødsfald.

Men i dette interview siger han, at man slet ikke er så sikker på, at psykofarmaka er gavnligt for patienterne. Samtidig melder han sig i rækken af psykiatere, der vedgår, at man ved uendelig lidt om psykiske lidelser, og betegner skizofreni som et tænkt begreb. Det er på linje med, hvad den hollandske psykiatri professor Jim van Os gør. Han skrev i et debatindlæg i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal i 2016, at skizofreni ikke findes, og at diagnosen burde afskaffes.

Jimmi Nielsen har ellers tidligere udtalt, at skizofreni er en sygdom i hjernen, men i dette interview skifter han forklaring.

– Skizofreni dækker formentlig over rigtig mange sygdomme, der viser sig med nogenlunde de samme symptomer. Det er også det, der formentlig er forklaringen på, at nogle patienter kan klare sig med lidt medicin, og at nogle patienter har gavn af et præparat, mens andre har gavn af et andet.
– Grunden til, at det er så uoverskueligt for os kemisk set er, at der er tale om så mange sygdomme med så mange forskellige virkningsmekanismer.

Du siger, at skizofreni er mange sygdomme, og at de viser sig forskelligt fra menneske til menneske. Er det så korrekt, at det er en sygdom i hjernen?

– Ikke nødvendigvis. Det er en sygdom, der påvirker hjernen. Man kan godt forestille sig, at det er en sygdom, som er generelt i kroppen og er det – vi kalder systemisk – altså noget, som er forårsaget af noget andet, og som så forstyrrer hjernen på en eller anden måde. Hjernen er jo bare et organ, som alt muligt andet. Om det starter i hjernen er ukendt. Vi ved, at hjernen bliver forstyrret.

Hjernen bliver vel hele tiden påvirket – hvis man oplever vold, ser noget smukt, eller hvis man er forelsket?

– Ja, det er et livsvilkår

Hvis du siger, at skizofreni er noget hjernen bliver påvirket af, så kan alt jo være en sygdom. Så kan det også være en sygdom at være forelsket – hvis logikken skal holde?

– Jaaaaaaa – de fleste ville vel sige, at forelskelse er noget positivt – hvor en sygdom altid er negativt, det er en reduktion i funktionsniveau, eller at patienten er forpint.

Det er klart, det ene er positivt og det andet negativt – men hvis man kigger logisk på det, hvor stammer sygdommen så fra?

– Det ved vi ikke. Det er det, der er humlen i det hele, vi ved ikke, hvor det kommer fra. Vi har en masse teorier, men vi har ikke noget, der helt klart siger, hvor det stammer fra.

Sidst jeg interviewede dig, sagde du, at det er en sygdom i hjernen – så det mener du ikke alligevel?

– Det er det nogen gange – altså nogen gange, så tror jeg primært, at det er en sygdom i hjernen. Men jeg er også åben overfor, at det er alle mulige andre ting. Man kan også godt forestille sig, at sygdommen har en psykologisk karakter, og at den i andre tilfælde har mere biologisk karakter. Det er individuelt.

Sidst sagde du, at skizofreni er en sygdom i hjernen og formålet med medicinen er at dæmpe symptomerne.

– Der burde jeg have sagt forstyrrelse i hjernen. Uanset hvad der er årsagen, så er det jo en forstyrrelse i hjernen, der giver de her symptomer, og det er dem, vi forsøger at korrigere med medicin. Der var jeg lidt upræcis i retorikken.

Men synes du ikke det er vigtigt at være præcis?

– Jo, det er en forstyrrelse af signalstoffer i hjernen, og om det starter der, og hvad det er, der forårsager det, det ændrer ikke ved, hvordan vi behandler det. Ikke med de muligheder, vi har i dag. En forstyrrelse eller ubalance er jo en form for sygdom

Fakta. Det er aldrig blevet påvist, at skizofrene har en overaktivitet af dopamin i hjernen. Men det er en teori, der flittigt er blevet fremført af mange psykiatere.

Kilde: Robert Whitaker, Den Psykiatriske Epidemi, side 92
.

Men årsagssammenhængen skal dog være til stede. Hos diabetes patienter kan man måle, at de mangler insulin. Men hvor er årsagssammenhængen ved psykisk sygdom?

– Der er lidt det samme. Med skizofreni har du overvejende en forstyrrelse af dopamin. Det korrigerer vi med antipsykotisk medicin, men ligesom med diabetes kan vi heller ikke forudsige, hvorfor nogen får diabetes, mens andre ikke gør.

– Det, at vi måler en forhøjet værdi er jo en forstyrrelse, men det er jo også en sygdom. Men den helt eksakte ætiologi er jo ukendt for både skizofreni og diabetes.

Du siger, at skizofrene har en ubalance af dopamin, og at det kan måles?

– Ja, det er jo det, man ved, og at det er med til at give de her symptomer, at de har en overaktivitet af dopamin i hjernen.

Vi ved så lidt

Her dukker teorien om dopamin ubalance op igen. Men efter at overlæge og psykiater Jimmi Nielsen har sagt dette, fortsætter han med at sige, at man i virkeligheden ved meget lidt.

– Skizofreni er en definition – det er nogle streger, der er sat i sandet af mennesker på baggrund af nogle kliniske symptomer – men Vorherre eller hvem det nu er, der har skabt mennesket – ville formentlig sætte dem anderledes.

– Der, hvor vi har sat dem i sandet dækker over mange forskellige sygdomme. Ideelt set skulle der være en streg i sandet for hver sygdom, men problemet er, at vi ikke kender de sygdomme i dag. Når vi ikke kender dem, har vi i stedet lavet et tænkt begreb, der hedder skizofreni.

– Vi må være ydmyge overfor, at der er så lidt vi ved. Selv om der er mange, der forsker, og der er bevilget mange penge, så må vi bare erkende, at vi ved forfærdelig lidt om de her tilstande

Du siger I skal være ydmyge, fordi I ved så lidt. Hvordan kan I så være sikre på, at det er rigtigt at give neuroleptika? Det er jo nogle meget farlige lægemidler. Synes du, at det er at være ydmyg?

– Det er vi heller ikke så sikre på. Det er derfor, vi laver et medicinfrit projekt. Vi er ikke så sikre på, at patienterne skal have de her lægemidler. Det hele har brug for at blive meget mere nuanceret.

Betaget af medicin

Det er nye toner fra en psykiater. Men samtidig med, at Jimmi Nielsen siger, at patienterne måske slet ikke skal have neuroleptika, så er han paradoksalt nok kendt for at være meget optaget af lægemidlet clozapin, kendt som Leponex. Dette neuroleptika er et meget farligt lægemiddel. Det har været forbundet med dødsfald, og det har været forbudt herhjemme og i USA.
Men hvor kommer Jimmi Nielsens interesse fra?

– Jeg tror, at jeg har været betaget af, at der er nogen, der har fået det markant bedre med dette lægemiddel, nogen hvor håbet ellers var ude. Det ændrede deres liv.
– Så har jeg været betaget af, at det er et komplekst lægemiddel, som vi ikke ved så meget om. Vi ved stadig ikke, hvorfor det virker anderledes. Vi kan ikke forklare alle bivirkninger. Det stiller store krav til dem, der ordinerer det. Det kræver viden og opfølgning.
– Jeg tror, at det har været det, der har forårsaget min betagelse af lægemidlet – jo mere jeg har investeret i det – jo mere har jeg måttet erkende, at det har været uendeligt at få styr på det.

Man kan undre sig over din betagelse, når det nu er så farligt?

– Studierne viser, at hvis det bliver brugt rigtigt, så er det sammenlignet med andre lægemidler ikke forbundet med øget dødelighed. Det er det, der har været min betagelse, at her har vi et meget potent lægemiddel, hvor lægerne skal være gode til at bruge det. Clozapin skal på færre hænder. Det er specialister, der skal bruge det.

Hvorfor er det ikke farligt, når det bliver brugt på den rigtige måde?

– Så når man at følge op på de komplikationer, det kan give, og så når man at få det stoppet inden det udvikler sig til noget alvorligt.

Inden folk dør af det?

– Ja, eller får alvorlige bivirkninger

Men det gør de vel under alle omstændigheder?

– Ikke nødvendigvis. Det handler om, hvordan du bruger det i forhold til dosis, og hvor hurtigt du trapper dosis op, samt hvordan du håndterer de ting, der kommer undervejs.

Bedre end andre neuroleptika

Du sagde, at det ændrede folks liv. Har du eksempler på det?

– Det kan være folk, der kommer tilbage i arbejde i en eller anden grad. Jeg kan huske et ægtepar, jeg havde, og de sagde, at det eneste du ikke må røre er vores Leponex behandling. De havde mødt hinanden under en indlæggelse, og de havde efter de var begyndt på lægemidlet ikke været indlagt siden engang i 1990erne. Det var for mig meget rørende, at det havde ændret så meget i deres liv. Førhen havde de været indlagt meget.

Men du kan vel ikke opgøre effekten på et enkelt ægtepar?

– Nej, men du bad selv om eksempler. Vi har masser af undersøgelser, der viser, at folks forbrug af sundhedsydelser falder, når de kommer på clozapin. Så klarer folk sig bedre. Og der er nogen, der har en meget favorabel effekt.

Men er du så gået væk fra at interessere dig for clozapin?

– Nej, jeg beskæftiger mig stadig med forskning i clozapin. For mig udelukker det ene ikke det andet. Slet ikke.

Clozapin er et potent lægemiddel, men hvorfor har det en bedre effekt en andre neuroleptika?

– Det har en anden virkningsmekanisme. Data viser, at i tilfælde hvor der ikke er effekt på andre lægemidler så er det op mod to tredjedele af patienterne der får effekt på clozapin. Effekten er helt enorm. Hvis vi kan finde ud af hvem det er der får god effekt, så kan det måske også sige noget om deres sygdom.

Men hvad er så din motivation for at gå ind i medicinfri behandling?

– Motivationen for mig er mest, at jeg har en tro på, at der er nogen, der kan klare sig med mindre medicin – og at nogen vil få det bedre med mindre medicin. Nu har der i lang tid har der været fokus på at afprøve lægemidler og kombinationer af lægemidler – nu kommer der en periode, hvor der kommer fokus på, at mere ikke nødvendigvis er bedre. Det handler om at finde den rette balance – det er en spændende udvikling, som jeg gerne vil være en del af og være med til at dem, der kan klare sig med mindre medicin – det er jo forbundet med bivirkninger.

Forsøget med medicinfri behandling begynder 1. januar 2018. Læs også: Hovedstaden får 10 mio. til forsøg med medicinfri behandling.

 

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

11 Comments

  1. Han er ikke just tillidsvækkende. Jeg vidste at det var forkert da jeg læste at hans eksperiment havde fået bevilliget midlerne. Midlerne skulle være gået til Åben dialog og totalt medicinfri behandling. Hans eksempel med parret der fik det bedre har ikke en skid at gøre med medicinen / psykofarmakaen. Og hvordan kan han ordinere et forbudt stof? Parret har fundet tryghed og forståelse i hinanden . Det er der tusindvis af gange.

    • Enig, Pia, angående Åben Dialog (eller andre, virkeligt medicinfrie tilgange). Trist, mildest talt, at midlerne nu går til endnu en gang det, der ikke virker, fordi det tager sit afsæt, endnu en gang, i falske forudsætninger. Såsom at ville lokalisere årsager i transmitterstofskiftet, eller i det hele taget betragte de fænomener, der fører til et “skizofreni”-stempel, som udtryk for en forstyrrelse, en fejlfunktion af en art, i hjernen, eller andetsteds i individet/-s biologi. (Og hold op, hvor er det trættende, at gang på gang igen skulle høre på det dér “Vi ved ikke, vi ved ikke,” hver gang, kritiken afslører den ellers som så ubestrideligt fremstillede “viden” som det rene fup den er, når “vi” nu udmærket godt ved.) Angående Clozapin/Leponex, så er det i dag ikke forbudt i DK. Det har været forbudt i en årrække, men er blevet godkendt igen.

    • Psykisk sygdom opstår pga. undertrykte følelser

      Psykiatere ved ikke (eller vil ikke vide?), hvorfor psykisk sygdom opstår, men det er ret simpelt og meget mere ligetil, end lægevidenskaben gør det til – Jeg kan forklare det på fem linjer

      Psykisk sygdom opstår pga. undertrykte følelser – følelser der enten er undertrykt igennem et helt liv, nedarvet eller påført ved akut traume (seksuelle overgreb, tab af nærtstående eller krigsdeltagelse) – Ved en ydre strespåvirkning udløses samtlige følelser på en gang, og skaber en enorm belastning af sindet, der kan medfører psykotiske tilstande, herunder hallucinationer og stemmehøring.

      Så såre simpelt er det – og derfor behandler man heller ikke psykiatriske patienter ved at fylde dem med farlige medicin, der gør, at de skal leve med symptomer fra sygdommen + farlige bivirkninger fra medicinen resten af deres liv, men derimod ved at tilbyde dem støtte og samtaleterapi (herunder kognitiv terapi), der nedtrappes i takt med, at patienten får det bedre.

      Både nationale og internationale forsøg bekræfter, at behandling uden medicin med udgangspunkt i samtaleterapi virker langt bedre på psykiatriske patienter, end behandling med traditionel medicin (psykofarmaka).

      I øvrigt er det påfaldende, at lægemiddelstyrelsen hævder, at den kun godkender medicin, hvor “der er solid evidens for, at fordelene ved medicinen opvejer ulemperne”, når man fx ved indtagelse af antipsykotisk medicin har høj risiko for bl.a. parkinson lignende symptomer, herunder rallen, angst, apati, femde, selvmordstruet adfærd og hjertestop.

      Endnu mere påfaldende bliver lægemiddelstyrelsens påstand, når man samtidig ved, at anti-psykotisk medicin ikke helbreder psykisk sygdom, men i bedste fald kun dæmper symptomerne – i værste fald medfører behandling med anti-psykotisk medicin selvmord, hvilket rammer utrolige 5-10 procent af alle patienter (Artikel i information: “Psykisk syge begår oftere selvmord” og netdoktoren.dk under “Skizofreni”), der har fået stillet en diagnose og er påbegyndt medicinsk behandling.

      Det uhyggelige i denne sammenhæng er, at 5 gange så mange forsøger selvmord som begår selvmord i psykiatrien. Her må man retorisk spørge, om lægemiddelstyrelsen gør grin med sig selv? – og om den overhovedet har menneskers ve og vel på sinde, når den godkender psykofarmaka og i særdeleshed anti-psykotisk medicin med påstanden om, at “fordelene ved medicinen klart opvejer ulemperne”. Eller om lægemiddelstyrelsen simpelthen “sover i timen” – og har gjort det de sidste 25 år, hvor selvmordsraterne i psykiatrien for patienter, der behandles med anti-psykotisk medicin har været de samme – eller endda endnu højere end de er i dag.

      Både nationale og internationale undersøgelser viser, at kognetiv terapi (samtaleterapeutisk behandling) mindsker symptomerne hos skizofrene patienter (Artikel i Psykaitriavisen: Medicinfri i hele landet) – symptomer som psykiatere i årevis har påstået kun kan behandles med psykofarmaka. I Åben dialog terapi har man i dag en helbredelses procent på 8 ud af 10 psykiatriske patienter – ja, du læste rigtigt – 8 ud af 10 patienter – hvoraf 2 ud af 3 af patienterne bliver behandlet HELT UDEN psykofarmaka.

      Den er uomtvisteligt. Der er klar evidens for, at fordelene ved anti-psykotisk medicin IKKE opvejer ulemperne.

      I øvrigt skal hverken medicinal industri, psykiatere, politikere eller du og jeg bestemme, om man skal behandles med psykofarmaka, hvis man udvikler psykisk sygdom – Det skal derimod den enkelte patient selv afgøre. Det siger da sig selv.

  2. Han er en rigtig kompetent og engageret læge, som altid arbejder for det bedste for sine patienter. Det bliver spændende at følge projektet, hvor man forhåbentlig får endnu mere viden om, hvordan man kan hjælpe mennesker med psykisk lidelse.

  3. Det virker mærkeligt at Jimmi Nielsen, anvender et eksempel som kæresteparret – i mine øjne er der alt for mange andre årsager til at de får det bedre, end at de får medicinen. Det skræmmende er at han udelukkende tilskriver medicinen for at have været enestående i sin virkning. Det må siges at være et handicap.

  4. Heh skulle ikke undre mig at det er kodeb til at sammenlign synspunkter fra mennesker ekEmpel hvordan vi opliver ting på ser ting på vurdere holdninger samt koden til at adskille misfotstålserr mellem diagnoserne og en måde at se hvor misforTålse af en ensyg forstyre den normale forstålse er dov hvad burde man forstå og hvad forstår man ikke er den eneste indgangs vinkel de kan vurdere på pt med syntommer ud fra erfaring der så begrænset så det pinligt at pille ved uden viden om hændelser for andre fix pårørende dov vildt de lader folk afprøve ting uden sikkerheds netværk derfor er psykiatrien i opbrud

    • Ps. Glemte at tilføje. Politisk synsvinkel kunne den fordkning nok også vise dor normale mennesker hvordan de i ders opdragelse får ders opfattelse fix påvirkelser til de er den de er og hvad de mener ud fra den de er spændende men uha noget er tit noget farligt at forske i uden at ha en ide om hvordan den kan bruges posetivt som negativt 👍
      Tankevækkende håber på det beste og en løsning vil finde plads for framtiden

  5. Jeg mødte overlæge Jimmi Nielsen som føl under min første indlæggelse på Aalborg Psykiatriske Sygehus i 2001. Senere var jeg indlagt på hans afdeling på Brønderslev Psykiatriske Sygehus i 2005. Jeg havde ladet mig indlægge fordi jeg troede mere medicin kunne hjælpe efter 18 mdr. på psykiatrisk amts boform og senere bofællesskab. Jimmi sagde: Jeg kan se ud fra journalen du får en (lægens navn) cocktail og du får mig ikke til at udskrive mere og man kan godt have det meget dårligt uden der kan sættes en diagnose på det. Jeg var medicinfri få måneder efter og havde indtil da også troet på diagnoser og medicin. Jeg har siden fulgt overlægen i medierne og er ikke enig i fx påstanden med Leponex. Havde en veninde der fik hudkræft og hun går aldrig ud i solen og hun er snart tandløs og har demens symptomer og er 52 år og har været syg siden hun var 19 år. Hun er ikke på nogen måder blevet rask af Leponex. En deponeret zombie. Der for 14 år siden var en venlig person til en der er udfordrende at omgås

  6. Det giver ikke det store håb for at vi får medicinfri behandling, med så enspore tilgang til hvad der virker. endnu en gang har medicinmafia vundet slaget om folkets velbefinde,
    Jeg har arbejde i psykiatrien i 18 år og har flere eksempler på at folk er kommet sig og fået et liv ved at komme UD af medicinen.

Skriv et svar til Bente Ida Jensen Annuller svar

Your email address will not be published.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Seneste fra Artikler

Gå til Toppen