Tegning af hjerne

Løgnen om de kemiske ubalancer

/

Medicinfri behandling bliver om kort tid en realitet, efter at psykiatere i årtier har modarbejdet dette. Med begrundelse i teorier om kemiske ubalancer i hjernen sidestiller psykiatere psykisk sygdom med fysisk sygdom, og siger, at det er livsfarligt at tage medicin fra psykisk syge. Teorierne er dog aldrig dokumenteret.

Af Gitte Rebsdorf, gitte@psykiatriavisen.dk

Fejl på fejl på fejl. Det er, hvad en række psykiatere har begået i forhold til medicinsk behandling af psykisk syge. De har i flere årtier modarbejdet medicinfri behandling i psykiatrien, så når dette nu bliver en realitet enten i Region Hovedstaden eller Region Syddanmark, er det på trods af disse psykiatere.

Protected Area

This content is password-protected. Please verify with a password to unlock the content.

 

Læs også: To regioner vil etablere medicinfri psykiatri.

Psykiatere sidestiller psykiske lidelser med fysiske sygdomme som lungesygdomme og sukkersyge og hævder, at psykiske lidelser på lige fod med fysiske skal behandles medicinsk. Det skete, da Danmarks Radio i 2013 bragte et kritisk dokumentarprogram om danskernes forbrug af SSRI, Danmark på piller. Udsendelserne affødte en voldsom reaktion fra psykiaterne. Omkring 150 læger og andre fagpersoner klagede til Danmarks Radio over programmet.

Professor, overlæge, dr. med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup sagde dengang til journalisternes fagblad, Journalisten, at man kunne sammenligne det med, at journalister skulle bedrive journalistik om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin:

Det ville de aldrig gøre. Men det er åbenbart anderledes, når det handler om deprimerede. Jeg synes, det er at sparke til folk, der ligger ned. Det er folk, der har behov for det, og de her programmer får dem til at få det mærkeligt med at tage deres medicin.

Videbech ligestiller altså psykiske lidelser med det at have en fysisk sygdom. Men årsagen til psykiske lidelser kendes ikke. Der er ikke nogen somatisk markør.

Læs også: Interview med Jytte Willadsen: Psykiatrien er fyldt med illusioner.

Teorien der ikke holdt

Psykiatere har igennem mange år fremført teorier om, at psykisk syge skulle have en kemisk ubalance i hjernen, som skulle være årsag til deres psykiske sygdom. Men det er ikke korrekt, fastslår speciallæge i intern medicin, Mats Lindberg, fra netværket Læger uden sponsor.

– Disse teorier om kemiske ubalancer i hjernen er aldrig blevet bekræftet. Men ikke desto mindre er de blevet fremført som en etableret sandhed først af lægemiddelindustrien i reklamer og ved såkaldt efteruddannelse. Rigtig mange psykiatere og andre læger mener fortsat, at depression er forårsaget af serotonin-mangel i hjernen.

Teorierne handler om, at skizofrene skulle have et dopaminsystem, som er overaktivt, mens deprimerede skulle have for lavt serotonin niveau. Men disse teorier har gang på gang vist sig ikke at holde. Forskere fra The National Institute of Mental Health, NIMH, konkluderede i 1975 at skizofrene, som aldrig havde været medicineret, havde normale niveauer af dopamin.

Serotoninhypotesen om depression har ikke vist sig bedre. I 1984 konkluderede forskere fra NIMH, at forøgelse eller formindskning af de serotonerge systems funktion sandsynligvis ikke i sig selv er forbundet med depression. Det fremgår af den amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker bog, Den Psykiatriske Epidemiside 91 og 92.

Dramatisk effekt

Alligevel fortsætter psykiatere med at fremføre disse usande teorier som en begrundelse for at fortsætte medicineringen af folk med psykiske lidelser. Brugerorganisationen LAP bragte allerede sidst i 1990erne ønsket om medicinfri behandling på banen. Men ønsket blev mødt med voldsom modstand fra psykiatere.

Psykiatere har igen og igen begrundet medicinsk behandling af psykisk syge med teorien om de kemiske ubalancer, selv om denne teori altså aldrig er dokumenteret. Det skete også i en stort opsat artikel over to sider i Jyllands-Posten den 5. april 1998 under overskriften: Revolutionen i den menneskelige hjerne.

Her fortæller professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus om, hvordan det er muligt at bringe lidelsen OCD under kontrol med medicin, der regulerer serotonin niveauet i hjernen.

Når patienterne får medicinen, kan vi ved scanninger se, at aktiviteten bliver normal i de dele af hjernen, hvor aktiviteten tidligere var for voldsom. Det er en dramatisk effekt, som helt ændrer mange patienters liv.
Jyllands-Posten søndag den 5. april 1998.

PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Per Hove Thomsen, hvorfor han udtalte sig således, når det på dette tidspunkt var velkendt, at teorien om de kemiske ubalancer ikke holdt. Men det har hverken i går eller i dag været muligt at træffe Per Hove Thomsen for et interview.

Udtalelser der påvirker

Sådanne udtalelser fra psykiatere har stor betydning for behandlingen af sindslidende. Psykiaterne fungerer som eksperter indenfor deres felt, og det gør de også i udvalg og arbejdsgrupper. Men samtidig er de ofte på lønningslisten hos medicinalindustrien, og det kan forklare deres udtalelser, påpeger Mats Lindberg fra netværket Læger uden sponsor.

– De meningsdannende psykiatere har typisk finansielle forhold til lægemiddelindustrien parallelt med, at de er rådgivere for vores sundhedsmyndigheder. Det påvirker selvsagt deres rådgivning. Man siger næppe noget negativt om medicin, hvis man fortsat vil have penge til forskning, efteruddannelser eller faglige konferencer. Man bider ikke den hånd, der giver en mad.

Per Hove Thomsen er ligesom andre psykiatere kendt for at være på lønningslisten hos medicinalindustrien.

I artiklen fra Jyllands-Posten medvirker Per Hove Thomsen sammen med Professor Tom Bolwig. Han sagde til Jyllands Posten søndag den 5. april 1998:

Flere og flere lidelser, der tidligere blev anset for at være uforståelige, for at skyldes en hård barndom eller være udtryk for en svag karakter bliver nu accepteret som ”rigtige” sygdomme i takt med, at forståelsen for hjernens biokemi vinder frem.

Psykiatere går imod politisk beslutning

Da et flertal i Folketinget i 2001 besluttede, at man skulle indføre medicinfri behandling blev det efterfølgende aldrig gennemført. Psykiaterne var imod og modarbejdede beslutningen. Professor Raben Rosenberg fra Region Hovedstadens Psykiatri sagde den 19. maj 2006 til fagbladet, Socialpædagogen, at psykiaterne ikke var interesserede i medicinfrie afdelinger:

Derfor har vi intet gjort for at fremme dem. Det er en forældet problematik. Og man kan håbe, at politikerne er blevet klogere. Skizofreni er en sygdom i hjernen. Man beder heller ikke en lungepatient om at begynde at motionere.

Rosenberg sammenligner psykiske lidelser med fysiske sygdomme, selv om der ikke er belæg for dette. PsykiatriAvisen ville gerne have spurgt Raben Rosenberg, hvad han bygger sine udtalelser på.

Men Raben Rosenberg vil ikke lade sig interviewe. Han skriver i en mail, at han fortsat er imod medicinfri behandling.

Det har ikke været muligt at få et interview med professor, overlæge, dr. med. Poul Videbech eller professor Tom Bolwig.

[/content_protector]

PsykiatriAvisen får ingen offentlig støtte. Du kan støtte avisen ved at indbetale et beløb via MobilePay på 22 28 99 50 eller ved at abonnere.

12 Comments

  1. Teorien om den kemiske ubalance skyldes, at “nogen” antog, at hjernens genoptagelsesreceptorer genoptog for meget serotonin, deraf udtrykket SSRI – Selektive Genoptagelses Hæmmere og fantasien om “den kemiske ubalance.”

  2. Ja det er ikke andet end en fantasi.psykiatrien er hokus pokus og nu er deres dage forhåbentlig snart talte.

  3. Endnu en super artikel fra psykiatri avisen…. del vidt og bredt så vi kan få ændret synet på denne opfattelse- som jeg også engang blindt stolede på. Viden er magt…

  4. Nogle medicinerede der er børn af en psykiater? Kom frit frem. De eksisterer naturligvis ikke. Man skal nok vare sig for at forgifte eget afkom kun alle andres.

  5. Jeg tillader mig at være kritisk over for denne artikel.

    Det er sandt at man i mange år troet på at en for lav serotonin i hjernen var skyld i depression mv. Dette er en gammel teori, som svare til at tro at man har hovedpine fordi man har for lidt Pamol i hovedet. Hvilket ingen tror.

    Psykiatrien tager nogle voldsomme store skridt i forståelsen af psykiske sygdomme og behandling . Jeg hæfter mig ved de meget gamle citater.

    Er der plads til forbedringer i behandlingen af psykisk sygdom – ja. Kan nogle ting klares uden medicin – ja.
    Men at skære alt medicinsk behandling af psykiske sygdomme over en kam er useriøst. Der findes mange forskellige psykiske sygdomme og den medicin som i dag er til rådighed hjælper mange.

  6. Jeg har i perioder af mit liv kæmpet med depression, og når jeg tager fx Symbalta, forsvinder “symptomerne” ( som er meget smertelig/invaliderende) og jeg kan fungerer igen. Jeg har gået i terapi, ved forskellige psykologer, det medste af min ungdom dvs. Fra jeg var 18 år til op i 30erne. Det hjalp også. På mange ting. Alligevel dukker despressionen op igen og igen. Så, medicin, anti- depressivaer, hjælper altså mig??? Så, hvordan kan i påstå, at det kun er en “illusion”????

    • Ingen kan fjerne din sandhed, og det er der heller ingen der skal. Men i mine øjne er det vigtigt at se evt muligheder i at prøve at leve et liv uden medicin. Der er heldigvis mange alternative behandlingsformer, der giver samme gode effekt, som antidepressiv medicin, og bør derfor være at foretrække i min optik. Der er intet galt i at medicin kan være en nødvendighed for en periode, men jeg synes det er vigtigt at afprøve om andre ting kan afhjælpe problemet, i stedet for kemikalier

  7. Fint med behandling uden medicin.
    Men hvad med dem der har brug for medicinen?
    Ærgerligt med useriøs artikel, og mærkeligt for dem, der virkelig får hjælp af medicinen.
    Dorte

  8. Jeg har selv været et sted i mit liv, hvor jeg troede jeg var syg, og havde brug for medicin resten af mit liv. Efter jeg tog i døgnbehandling for stofmisbrug, ændrede min holdning sig. Jeg ser ikke noget problem i at medicin kan være nødvendigt i en periode, men jeg har rigtig god erfaring med at akupunktur og meget andet alternativ behandling på sigt kan gøre det samme, som medicin, og er derfor en mere langsigtet strategi og hjælp, end medicin. Og så gør det altså meget ved ens psyke, om man tiltaler sig selv som psykisk syg eller psykisk udfordret. Jeg har oplevet både på mig selv og på andre at da ordene gik fra psykisk syg til psykisk udfordret, blev det langt nemmere at fungere som menneske

  9. Så dit problem var ikke en psykisk sygdom, men kemisk behandling med andre stoffer end psykofarmaka? Så fordi du indså at de stoffer du indtog for at komme af med en problemstilling ikke hjalp dig så tror du at du sidder i samme båd som en person der fra tid til anden bliver hjemsøgt af depression eller regulær psykose?
    Nu er du endelig blevet ekspert i dit eget liv, men er du ekspert i andres?

  10. Desværre kan man efter min mening ikke generelt kritisere brugen af psykofarmaka og antidepressive medicinpræparater. Jeg siger desværre, fordi jeg selv ville ønske, at jeg kunne leve uden medicin. Og derfor er artiklen vældig interessant for mig at læse. Tænk hvis jeg ikke havde de bivirkninger, som jeg har, og som i perioder føles mere invaliderende end selve min sygdom. Det er et smukt mål at have for øje – en medicinfri psykiatri. Men det lykkes kun i en utopisk verden, og er ikke realistisk. Derfor er teorien ganske simpelt farlig for nogen. Men bliv ved med at se målet! Vi skal bare arbejde derfra hvor vi er nu.

    • Fuldstændigt enig. Og her i 2019 er jeg desværre ude for, at når man tillader en skizofren patient at lade være med at tage medicin, så lader hun være med at spise (hun har nok troet, der var gift i maden), så taber hun sig til hun kun vejer 40-45 kg. Så er kroppen så svækket, at hun får en kraftig lungebetændelse og dør. Da vi kom ind i hendes hjem, kunne vi se, at hun var sandet til i skidt og møg. Et køleskab med urørte fødevarer for ca. 4 måneder. Negle på over 1 cm lange på hænder og fødder. 4 cm. lange øjenbryn og hovede fuldt af “skægvækst”. Jeg ønsker ikke for min værste fjende, at det skal ske for ham / hende, at pgl. bliver tiltagende psykotiske og til sidst rent faktisk dør, fordi pgl. holder op med at spise.

Skriv et svar til Thomas Annuller svar

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Forrige opslag

To regioner vil etablere medicinfri psykiatri

Næste opslag

Ny kultur skal bringe medicinforbrug ned

Seneste fra Artikler

Flere studier er udeladt

En række langtidsstudier er udeladt fra den nationale kliniske retningslinje for skizofreni, og det møder kritik